Ekstreme prisudsving skader vaniljebønder og -virksomheder

Priserne på vanilje fra Madagaskar er alt andet end stabile. Verdensmarkedet slår markante udsving, og det har betydning for småbønder, der ikke kan leve af salget og for virksomheder, der betaler høje priser for dårlig kvalitet.

Madagaskars vaniljebønder lever i junglen langt fra de byer og havne, hvorfra deres vanilje sejles afsted til Europa, USA og Kina. Infrastrukturen i det fattige land er dårlig, og informationerne om, hvad vaniljen er værd på det internationale marked, finder ikke vej til bønderne.

“Opkøberne kommer og foreslår en pris. Jeg tør ikke forhandle, jeg accepterer bare deres pris”, siger vaniljebonden Randria, som ikke havde nogen anelse om, at vaniljepriserne er høje i år.

Verdensmarkedsprisen på vanilje svinger ekstremt meget. I 2003-2004 var prisen helt oppe på 500 dollar kiloet. Blot få år senere i 2008-2010 var priserne faldet til en brøkdel, og et kilo vanilje kostede kun 20 dollar ifølge virksomhederne Aust & Hachmann og Wollenhaupt, som regnes for nogle af verdens største importører af vanilje.

Priserne i 2016 nærmer sig med cirka 400 dollar kiloet de historisk høje priser fra 2004, skriver Eurovanille, en fransk vaniljeimportør, som kalder den nuværende situation for “en boble” og håber på et snarligt prisfald.

Vaniljebønder som Randria har ingen indflydelse på prisdannelsen. De lever ofte i så stor fattigdom, at de blot accepterer hvilken som helst pris, de kan få for deres vanilje. Når priserne ligesom i år er høje, har bønderne råd til at spise ris og kartofler. Men ikke meget andet. Når vaniljepriserne er lave, er bønderne nødt til at låne penge af mellemhandlerne med garanti i næste års høst for at brødføde deres familier.

Madagaskar er verdens 10. fattigste land ifølge IMF.

Madagaskar producerer ifølge vaniljeimportører cirka 80 procent af verdens vanilje, så eksportpriserne i Madagaskar har stor betydning for vaniljepriserne globalt. Ifølge de eksperter, Danwatch har interviewet, er der imidlertid ingen enkel forklaring på de ekstreme udsving i vaniljeprisen. Svarene skal findes i en kombination af varierende udbud, usikre vejrforhold og spekulation.

“Den ultimativt usikre afgrøde”

Priserne på vanilje bølger op og ned til takterne af udbud og efterspørgsel.

“Jeg kalder vanilje den ‘ultimativt usikre afgrøde’”, siger Benjamin Neimark, der er lektor i geografi på Lancaster Universitet i Storbritannien og har fulgt vaniljeindustrien i Madagaskar i godt 15 år.

Statistik fra FN’s fødevareorganisation, FAO, viser, at mængden af vanilje, Madagaskar eksporterer, svinger kraftigt. I 2007 eksporterede Madagaskar omtrent 3000 ton vanilje, mens landet kun eksporterede omtrent 500 ton vanilje i 2012 – altså kun en sjettedel i forhold til fem år tidligere.

Både priser og udbud af vanilje fra Madagaskar svinger altså gevaldigt.

Når prisen på vanilje er lav eller faldende, stopper nogle bønder med at dyrke vanilje.

Vaniljebønder, som ikke kan brødføde deres familier med overskuddet fra salget, kan være nødt til at fjerne vaniljeplanterne fra markerne og erstatte dem med eksempelvis ris, så de kan få mad på bordet.

Men når vaniljeplanterne rykkes op af jorden for at gøre plads til andre afgrøder, mindskes udbuddet, og det har konsekvenser for vaniljepriserne i flere år fremover.

“Når vaniljeplanterne fjernes på grund af lave priser, opstår der et hul i markedet”, siger Benjamin Neimark.

Fra en vaniljeorkidé plantes, går der tre-fire år, før den har vokset sig stor nok til at blomstre og bære frugt. Når priserne bliver så lave, at bønderne fjerner deres vaniljemarker, vil der derfor minimum være en tre-fireårig periode med lavere udbud af vanilje efterfølgende. Og lavere udbud skaber som bekendt højere priser, hvis efterspørgslen er konstant.

“Når priserne så stiger igen, tager det de små og mellemstore producenter tre-fire år at få planterne genetablerede og komme tilbage på markedet”, siger Benjamin Neimark.

Cykloner kan ødelægge vaniljehøsten

Madagaskars vejrforhold har også stor betydning for udbuddet af vanilje og dermed for vaniljeprisen. Landet bliver ramt af flere tropiske cykloner end noget andet afrikansk land, ifølge antropolog Margaret L. Brown, der har forsket i vaniljens globale økonomi og Madagaskars sårbarhed over for cykloner.

I 2007 ramte fem store cykloner Madagaskar på blot tre måneder og ødelagde 25 procent af vaniljeafgrøderne i Sava-regionen, hvor 80 procent af Madagaskars vanilje dyrkes, skriver Brown i bogen The Political Economy of Hazards and Disasters fra 2009.

“Vanilje er særdeles følsom over for pludselige klimaudsving. Det kan regne for lidt eller for meget, vaniljen kan tørre ud, få råd eller mug, eller afgrøderne kan dø”, siger Benjamin Neimark.

Leder af afdelingen for statistik ved FAO Sangita Dubey fortæller, at FAO netop nu er i gang med at gennemgå data fra 2015, hvor vaniljeproduktionen faldt, og hun formoder, at vejret spillede en afgørende rolle for den faldende produktion.

Store udsving i vaniljepriserne

Der findes ikke officielle tal for prisen på vanilje. Priserne forhandles mellem virksomhederne og eksportørerne i Madagaskar, og de er ikke offentligt tilgængelige. Ingen af virksomhederne, Danwatch har kontaktet, har ønsket at oplyse, hvad de har betalt for vanilje fra Madagaskar.

Man kan dog få en idé om udsvingene i vaniljepriserne i nedenstående graf, som viser værdien af den vanilje Madagaskar har eksporteret år for år i dollars.

Kilde:  UN Comtrade

Spekulation påvirker priserne

Faldende vaniljeproduktion var også skyld i de høje vaniljepriser i begyndelsen af 00’erne ifølge vaniljeimportøren Eurovanille. I 2016 var Madagaskars vaniljeproduktionen imidertid høj, ifølge Eurovanille, og importøren mener derfor, at de nuværende tårnhøje priser på vanilje udelukkende skyldes prisspekulation.

Når vaniljeprisen er lav, vil mellemhandlerne være tilbøjelige til at tilbageholde salget af vanilje. De vakuumpakker vaniljen og opmagasinerer den på store varelagre, indtil prisen stiger igen. Opmagasineringen af vanilje fører til et lille udbud, og den mekanisme er med til at presse prisen op. Det bekræfter eksperter og ngo’er, Danwatch har været i kontakt med.

Eurovanille skriver i en virksomhedsrapport fra november 2016, at kollektører, som indsamler vanilje fra bønderne og videresælger det til forarbejdere og eksportører, ikke har frigjort de lagre af vanilje, som blev lagt til side, da prisen var lav. Selvom eksportørerne sælger mindre mængder af vanilje, fortsætter mellemhandlerne med at presse prisen yderligere op ved at tilbageholde vaniljen i lagre. Resultatet er, at boblen bliver større og større.

“Prisspekulation er i ingens interesse og er hovedårsagen til den nuværende vaniljeboble”, skriver Eurovanille i rapporten fra november 2016.

Mellemhandlere tjener gode penge

Madagaskars vaniljeindustri er kendetegnet ved mange led af mellemhandlere, som alle tjener penge på vaniljen. De kollektører, Danwatch har interviewet i Madagaskar, hæver prisen betragteligt på den vanilje, de køber fra vaniljebønderne, inden de videresælger vaniljen til forarbejdere eller til eksportører.

Kollektøren Landahy fortæller, at han har en god fortjeneste, når han sælger vaniljen videre til forarbejdere og eksportører.

Ifølge Eurovanille kan der imidlertid være fundamentale forandringer på vej til Madagaskars vaniljemarked.

“I dag er hele sektoren bevidst om den globale markedspris for vanilje, og alle prøver at reducere antallet af mellemhandlere. Kollektørene gør det ved at eksportere direkte til virksomheder, og virksomhederne gør det ved at etablere sig lokalt på øen”, skriver Eurovanille.

Der findes meget få internationale virksomheder, som opererer direkte med producenterne af vanilje i Madagaskar. En af årsagerne til, at det er vanskeligt at etablere sig i Madagaskar, er den dårlige infrastruktur. Ifølge Eurovanille er flere amerikanske, schweiziske og tyske multinationale virksomheder imidlertid nu interesserede i at investere lokalt for at være så tæt på produktionen som muligt.

Bobler brister altid

Overalt i branchen bliver der spekuleret i, hvor længe der går, før boblen brister og priserne falder. Eurovanille forudsiger, at boblen vil briste i det kommende år.

“Blomstringen er rigelig i denne sæson, hvilket er et godt tegn for høsten 2017. Faldet i efterspørgslen på grund af priserne sammen med et stærkt udbud vil uundgåeligt føre til et markant prisfald”, skriver Eurovanille.

Jan Gilhuis er programleder i den hollandske organisation The Sustainable Trade Initiative, IDH, der etablerer privat-offentlige partnerskaber, blandt andet i Madagaskar, med henblik på at skabe bæredygtige varekæder. Han er mere varsom med at spå om fremtiden og påpeger, at det kan være svært at forudsige, hvornår prisen falder.

“Folk er stadig i gang med at danne sig et indtryk af, hvor meget der bliver produceret, og hvornår noget er et godt år eller ej. Signalerne for 2016 var ikke dårlige, og alligevel steg priserne. Samtidig er der ingen, der rigtig ved, hvor meget vanilje der er til rådighed, fordi der ikke er nogen officiel registrering af mængderne, der bliver produceret og handlet”, siger Jan Gilhuis.

Kvaliteten falder ved spekulation

Udsvingene i vaniljeprisen afspejler paradoksalt nok ikke vaniljens kvalitet. Når vaniljepriserne er høje, er der nemlig store problemer med tyveri direkte fra bøndernes marker. For at mindske risikoen for tyveri høster bønderne deres vanilje, før den er moden, hvilket går ud over kvaliteten.

Når vaniljen høstes, før den er moden, eller hvis den opbevares forkert og mugner, forringes kvaliteten. Og her ligger den virkelige hovedpine for virksomhederne, som sælger vanilje, forklarer Benjamin Neimark.

“I sidste ende er virksomhedernes bekymring ikke pris, men stabil forsyning. Det holder dem vågne om natten. De vil gøre, hvad de kan for at få deres behov dækket, såsom at købe vanilje fra andre lande eller skifte til billigere alternativer som syntetisk vanilje. Syntetisk vanilje er billigt. Det kan være dyrere for virksomhederne at købe vanilje fra andre lande – men i det mindste holdes udbuddet i gang”, siger Benjamin Neimark.

Virksomhederne har brug for, at der år efter år er tilstrækkelige mængder vanilje af høj kvalitet, ifølge Neimark.

Når priserne er høje, er der en tendens til at øge produktionen ved at høste vaniljen før tid og forarbejde den kunstigt ved “hurtig-tørring” i en ovn. Denne metode giver meget færre sorte vaniljekorn og kan give en sur duft. Kvaliteten forringes derfor markant ved den metode.

Den traditionelle forarbejdningsmetode, som giver den bedste kvalitet, foregår ved, at de grønne vaniljestænger høstes og vaskes grundigt, hvorefter de bliver nedsænket i varmt vand. For at udvikle de rette smagskomponenter kræver vaniljen hurtig dehydrering og langsom gæring. Over en række uger bliver vaniljen skiftevis tørret i solen i løbet af dagen og pakket i lufttætte beholdere om natten, indtil vaniljestængerne har fået en mørkebrun farve.

Selvom man normalt siger, at kvalitet koster, kan den kunstige, hurtigere forarbejdningsmetode paradoksalt nok føre til en situation, hvor virksomheder betaler høje priser for dårlig kvalitet. Og det er tilfældet i år, forklarer Jan Gilhuis.

“Hvis vi i fællesskab er i stand til at skabe et mere stabilt marked, så tror jeg, kvalitetsproblemerne vil blive langt lettere at håndtere. I år, hvor udbuddet er så begrænset, kan selv vanilje af dårlig kvalitet sælges, uanset om det er blevet plukket for tidligt eller er gået til under opbevaringen. Så der er en stor spænding i markedet lige nu”, siger Jan Gilhuis.

Syntetisk vanilje er den største konkurrent

Prisen på vanilje fra Madagaskar er naturligvis også påvirket af efterspørgslen. Når prisen på ægte vanilje bliver for høj, skruer virksomhederne op for brugen af syntetisk vanilje i for eksempel kager, slik og is. Det skete blandt andet efter vaniljeprisernes himmelflugt i 2003.

“Rekordpriserne i 2003 motiverede vaniljeimportører til aggressivt at lede efter alternativer til vanilje og teknologiske fremskridt inden for produktionen af syntetisk vanilje har gjort det mere tiltalende at vende sig bort fra ægte vanilje”, skriver Margaret L. Brown.

Manitra Rakotoarisoa, økonom i FAO ved afdelingen for Trade and Markets Division Economic and Social Development, har beskæftiget sig med handlen med vanilje siden 2000. Han mener, at syntetisk vanilje er en væsentlig faktor i forhold til udsvingene på priserne for ægte vanilje.

“Den største konkurrent til naturlig vanilje er syntetisk vanilje, og den er ganske billig at producere. Syntetisk vanilje udgør i forvejen mere end 50 procent af markedet for vanilje”, siger Manitra Rakotoarisoa.

Vil udfordre Madagaskars markedsposition

Andre muligheder for virksomheder er at importere fra andre lande end Madagaskar. Blandt andre Indonesien, Mexico, Kina, Papua Ny Guinea og Uganda producerer også vanilje.

Den franske vaniljeimportør Eurovanille er for eksempel begyndt at sende vaniljeplanter til bønder i Indien i et forsøg på at imødegå de nuværende høje vaniljepriser. Men “selvom der har været en øget produktion af vanilje i Indonesien, Papua Ny Guinea og Indien, har indvirkningen ikke været stor nok til at presse priserne ned for Madagaskar”, skriver Eurovanille.

Den internationale handel med vanilje er nemlig ikke kun styret af udbud og efterspørgsel, forklarer Manitra Rakotorisoa. De største importører af vanilje fra Madagaskar er EU, USA og Kina, og det har en historisk forklaring.

“Markedet er ikke blot et marked. Det er et møde mellem folk med en fortid sammen. Fordi jeg kender dig, så vil jeg købe fra dig. USA har været den største importør af vanilje på grund af den høje kvalitet, og fordi vanilje er vidt udbredt i USA i form af is, parfume, chokolade og pharmaceutiske produkter”, siger Manitra Rakotorisoa.

Ifølge Manitra Rakotoarisoa kan efterspørgslen også falde, hvis der kommer et chok i markedet. Det kan for eksempel være terrorangreb som 11. september i New York, en international oliekrise eller en politisk krise, som bevirker, at forbrugerne får lavere indkomster.

“Når indkomsten falder køber folk måske mindre parfume, is og chokolade”, siger han.

Rakotoarisoa mener dog, især det er forholdene på udbudssiden, såsom vejret og politiske begivenheder, der forårsager udsvingene i vaniljepriserne, og at importen er “temmelig stabil”.

Prisudsvingene går hårdt ud over bønderne

Vanilje er et af verdens dyreste krydderier, men vaniljebønderne forbliver meget fattige, selvom den værdifulde plante bogstaveligt talt vokser i deres baghaver. De befinder sig nederst i et hierarki af mange lag, der handler med vanilje.

“Vanilje er indbegrebet af usikkerhed ikke kun på grund af klima, men fordi arbejderne er usikre. De er marginaliserede og er helt enormt modtagelige over for forstyrrelserne i markedet. Vanilje er usikkert både fysisk, socialt og politisk”, siger Benjamin Neimark.

Den værste periode for vaniljebønderne er marts og april, som kaldes for sultemånederne, da pengene fra årets vaniljehøst i juli slipper op.

“Småbønderne bekymrer sig meget for, om de har penge nok og mad nok til at komme igennem den periode. De lever fra hånden til munden”, siger Benjamin Neimark.

Magten til at bestemme priserne på vaniljemarkedet ligger hovedsageligt hos køberen, mener Manitra Rakotoarisoa fra FAO. Den enkelte bonde har ingen mulighed for at kontrollere udbuddet eller tilbageholde vanilje, så priserne stiger.

“I sidste ende er producenten i købers nåde”, siger Manitra Rakotoarisoa.

Flere fødevareproducenter har engageret sig i The Sustainable Vanilla Initiative, SVI, som er et initiativ iværksat af The Sustainable Trade Initiative, IDH, hvor virksomheder, der handler med vanilje i og uden for Madagaskar i fællesskab vil forsøge at arbejde for social og økonomisk bæredygtig vanilje fra Madagaskar, “som gavner alle parter i værdikæden”.

Danwatch har spurgt ni virksomheder, som sælger vaniljeprodukter i danske supermarkeder om deres holdning til, at de bønder, der producerer et af verdens dyreste krydderier, lever i dyb fattigdom, mens profitten ender i andre dele af varekæden. De fleste har ikke ønsket at svare på spørgsmålet.

Men Dansukker svarer, at de i deres etiske retningslinjer for leverandører stiller krav om “fair betaling” og kræver, at deres leverandører respekterer dette krav i deres del af leverandørkæden.

Dansk Supermarked vil desuden fremover gøre mere for at kende og samarbejde med de enkelte vaniljefarme, som de køber deres vanilje fra og er nu i dialog med deres leverandører om at indkøbe Fairtrade vanilje.

Det frie marked er svært at kontrollere

Indtil 1997 var vaniljeproduktion og handel med vanilje reguleret af staten Madagaskar. Den pris småbønderne fik for deres vanilje var også lav dengang, skriver Margaret L. Brown, mens eksportpriserne og regeringens indtægter var høje. Kritikere mente, at Madagaskar udnyttede, at landet nærmest havde monopol på vanilje.

Det førte til, at importørerne fra USA, Storbritannien og Frankrig begyndte at kigge sig om efter vanilje fra andre lande, såsom Indonesien, til trods for at kvaliteten var lavere. Indonesiens markedsandel voksede fra 15 procent i 1985 til 45 procent i 1995, skriver Margaret L. Brown.

I midt-1990’erne var Madagaskars vaniljesektor ved at kollapse. I 1997 droppede regeringen derfor de fastsatte priser på vanilje og lod i stedet priserne følge markedet og dermed bølge op og ned.

“Resultatet af liberaliseringen af vaniljemarkedet har været ustabilitet i prisen i en uforudset grad. Samtidig har Madagaskar genvundet sin dominans i markedet”, skriver Margaret L. Brown.

I dag har hverken producenter, eksportører eller importører kontrol over de store udsving i priserne, og både virksomheder og småbønderne lider tab som følge af strukturen.

“Det er aldrig godt at have disse store udsving i markedet. Det fører til overinvestering, når priserne er høje, og derefter underinvestering, når priserne er lave, hvilket skaber stor omskiftelighed i kvalitet, pris og volumen. Folk kan godt lide forudsigelighed, så de ved, hvordan de skal investere. Større stabilitet er også vigtigt for, at vaniljebønderne kan fortsætte med at producere i det lange løb”, siger Jan Gilhuis fra IDH.