De brasilianske myndigheder befrier hvert år kaffearbejdere, der lever under slavelignende forhold. Arbejderne er f.eks. tvunget til at sove på kaffesække på gulvet eller bliver fanget i gældsspiraler og har ikke mulighed for at rejse fra plantagerne. Myndighederne har kun ressourcer til at befri halvdelen af arbejderne.
Selvom det er søndag er to arbejdere i fuld sving med at plukke kaffe i Patrocínio i Brasiliens største kaffeproducerende delstat, Minas Gerais. De har været igang siden solopgang, og deres arbejdsdag slutter først ved halvseks-sekstiden i aften. En slank mand iklædt en beskidt blå og hvidstribet polo og grøn kasket præsenterer sig som José.
”Vi er nødt til at arbejde lørdag og søndag”, siger han.
Den anden arbejder, der præsenterer sig som Lucas, stemmer i:
”Ligesom vi er her nu. Vi kan ikke stoppe. Nogle gange arbejder vi også, selvom vi er syge. Jeg har det ikke godt lige nu. Min ryg gør ondt”, siger han.
De to kaffeplukkere er migrantarbejdere og stammer fra Irecê i Bahia over 1200 km herfra, hvor det bl.a. grundet tørke er vanskeligt for indbyggerne at finde arbejde. Mange er derfor nødt til at rejse til andre områder i Brasilien for at forsørge deres familier.
Arbejdsforholdene for migrantarbejderne er typisk markant dårligere end for de lokale kaffeplukkere. De arbejder ofte alle ugens dage uden hviledage, og en del af dem bliver fanget i en gældsspiral, hvor de f.eks. skylder plantageejeren penge for mad og for rejsen til plantagen. De kan derfor ikke rejse hjem på trods af de dårlige forhold.
”Hvis jeg havde mulighed for at rejse herfra, ville jeg gøre det”, siger José og fortæller, at han ikke har råd til at betale busbilletten hjem.
Hundredvis bliver befriet
Hvert år befrier de brasilianske myndigheder migrantarbejdere på kaffeplantager, som lever under forhold, der i den brasilianske straffelov kaldes ”slavelignende”. Nogle arbejdere bliver befriet, fordi de lever under såkaldt nedværdigende forhold, hvor de f.eks. er nødt til at sove på kaffesække på gulvet, fordi de ikke får stillet senge til rådighed. Andre af arbejderne bliver befriet, fordi de er fanget i en gældsspiral, som gør det umuligt for dem at forlade plantagerne.
Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold
Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.
I juli og august 2015 gennemførte det brasilianske beskæftigelsesministerium 16 inspektioner på kaffeplantager i det sydlige Minas Gerais. På fem af plantagerne fandt inspektørerne forhold, som ifølge beskæftigelsesministeriet var slavelignende. I alt blev 128 arbejdere – heriblandt seks børn og teenagere – befriet. Og i løbet af de seneste fem år er mange hundrede arbejdere blevet befriet fra brasilianske kaffeplantager.
Danwatch er i besiddelse af over 15 fortrolige inspektionsrapporter fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, som beskriver forholdene på kaffeplantager, hvor myndighederne har fundet slavelignende forhold, og Danwatch har desuden i juli 2015 deltaget i en myndighedsinspektion og interviewet befriede arbejdere.
Detaljerne varierer fra sag til sag, men et typisk scenarie er, at migrantarbejderne bliver fragtet i bus fra deres hjemby til plantagerne i den sydlige del af Minas Gerais, når kaffehøsten begynder i juni. Busrejsen tager typisk én til to dage. Når arbejderne ankommer til plantagen, får de at vide, at de skal betale af på rejseomkostningerne ved at arbejde. Lønnen vil de først få udbetalt, når hele høsten er overstået tre måneder senere, men indtil da, kan de købe mad på kredit. På den måde begynder en gældsspiral.
”Arbejderen ender i en situation, hvor han skylder plantageejeren penge, og han er derfor tvunget til at fortsætte med at arbejde under de dårlige forhold. Han har ingen penge og kan derfor ikke købe en busbillet tilbage til sin hjemby”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho, som er leder af organisationen Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere), der bl.a. hjælper migrantarbejdere med at melde sager om slavelignende forhold til myndighederne.
Lokket i gældsslaveri
Arbejderne kommer typisk fra det nordlige Minas Gerais eller fra nordøstlige nabostater som Bahia, hvor tørke gør det vanskeligt at dyrke jorden, og hvor jobmulighederne er få.
Lederen af Den internationale arbejdsorganisation (ILO)’s særlige handlingsprogram for at bekæmpe tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado, fortæller, at arbejderne typisk forlader deres hjem i den tro, at de er blevet hyret til et almindeligt høstjob.
Arbejderne bliver betalt pr. 60-liters kaffesække, de fylder. Men på nogle plantager tilbageholdes lønnen, indtil høsten er slut, altimens arbejderne er nødsagede til at købe mad på kredit. Foto: Maurilo Clareto Costa.
”De regner med, at de skal bo på en plantage i nogle måneder, få penge og rejse hjem igen. Men nogle gange ender de i stedet i gældsslaveri”, siger Luiz Machado.
I deres hjembyer, bliver migrantarbejderne som regel kontaktet af en såkaldt gato (”kat”, red.), som er hyret af plantageejeren til at skaffe kaffeplukkere. Gatoen opsøger arbejderne og spørger, om de er interesserede i at arbejde under høsten.
”Gatoen bliver betalt pr. arbejder, som han skaffer til plantagen. Ofte bliver gatoen på kaffeplantagen under hele høsten og overvåger arbejdet”, fortæller arbejdsretsadvokat og statsanklager Elaine Noronha Nassif, som har undersøgt slavelignende arbejdsforhold i Minas Gerais. Ifølge hende er det typisk mænd i 30-40 års alderen med ingen eller kun meget lidt uddannelse, der siger ja til gatoens tilbud om at rejse fra hjembyen for at arbejde som kaffeplukkere.
”Pengene, de tjener under høsten, skal forsørge familien derhjemme”, fortæller hun.
Selvom hovedparten af migrantarbejderne er unge mænd, tager en del kvinder og hele familier også imod gatoens tilbud om at rejse til kaffeplantagerne under høsten.
”Typisk lover gatoen en hel masse: Gratis mad og gode boligforhold. Men når arbejderne ankommer til plantagen er det langt fra de forhold, de møder,” fortæller Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere.
Kun halvdelen får hjælp
Tvangsarbejde og slavelignende forhold er udbredt i Brasilien
Slavelignende arbejdsforhold findes ikke kun på brasilianske kaffeplantager. Inspektører fra det brasilianske beskæftigelsesministerium befrier hvert år arbejdere fra andre plantager, der producerer andre afgrøder, og også fra helt andre brancher som f.eks. tøjindustrien. Problemerne med slavelignende forhold er særligt store på sukkerplantager, i byggeriet, i kvægproduktionen og i produktionen af kul.
Selvom flere hundrede arbejdere de seneste fem år er blevet befriet fra slavelignende forhold på brasilianske kaffeplantager, afspejler antallet af befriede arbejdere imidlertid ikke det reelle antal kaffeplukkere, der hvert år ender med at arbejde under slavelignende forhold. Leder af ILO’s særlige program for bekæmpelse af tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado, fortæller således, at myndighederne ikke har kapacitet til at hjælpe alle.
”Kun cirka halvdelen af sagerne, hvor arbejdere anmelder slavelignende forhold, bliver inspiceret. De sidste 50 procent bliver aldrig nået af myndighederne”, siger han.
Inspektionerne finder sted, når beskæftigelsesministeriet får et tip om, at der er problemer på en plantage – ofte efter, at det er lykkedes en arbejder at stikke af og anmelde forholdene.
”Arbejderne går typisk ikke til politiet. Der er meget korruption i nogle områder, og der har tidligere været meldinger om, at politiet har ført arbejderne tilbage til plantagerne”, siger Luiz Machado.
I stedet henvender kaffeplukkerne sig typisk til organisationer som Adere, hvor Jorge Ferreira dos Santos Filho hjælper med at anmelde sagerne til beskæftigelsesministeriet. Ifølge ham er mørketallet endnu større, end Luiz Machado fra ILO anslår.
”Hvis myndighederne inspicerede alle de rapporterede sager, ville dobbelt eller tre gange så mange arbejdere blive befriet”, siger han.
Plantageejerne får bødestraffe
Inspektørerne finder hyppigst slavelignende forhold på mellemstore plantager, og ifølge Jorge Ferreira dos Santos Filho fra Adere, har ejerne ofte lokalpolitiske forbindelser og en høj indkomst.
Ifølge statsanklager og ekspert i slavelignende forhold, Elaine Noronha Nassif, idømmes plantageejerne oftest straffe i den mildere ende af strafferammen.
”Teknisk set kan plantageejerne ende i fængsel i 2-8 år, men det sker sjældent. Ofte bliver de i stedet idømt en bødestraf”, siger Elaine Noronha Nassif.
Tidligere blev ejere af kaffeplantager, hvor myndighederne fandt slavelignende forhold, desuden noteret på en sortliste udgivet af det brasilianske beskæftigelsesministerium kaldet lista suja. De sortlistede plantageejere havde f.eks. ikke mulighed for at optage lån i store statsejede banker, ligesom en række virksomheder via den såkaldte National Pact for the Eradication of Slave Labour har skrevet under på, at de ikke vil samhandle med sortlistede virksomheder.
Den 22. december 2014 bIev sortlisten dog midlertidigt fjernet fra det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside, fordi den brasilianske byggebranches forening (Associação Brasileira de Incorporadoras Imobiliárias) lagde sag an ved den brasilianske højesteret for at få listen fjernet. Så længe retssagen står på – hvilket kan vare år – offentliggøres listen ikke på det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside. Men en alternativ sortliste – baseret på præcis de samme informationer om Beskæftigelsesministeriets inspektioner – udgives fortsat af the National Pact for the Eradication of Slave Labour og den brasilianske ngo, Repórter Brasil.
Ifølge Luiz Machado fra ILO er Brasilien dog langt fremme, når det gælder bekæmpelse af tvangsarbejde og slavelignende forhold, hvis man sammenligner med andre lande i Syd- og Mellemamerika.
”Brasilien har sine begrænsninger, men det er det eneste land, der både har en sortliste, en handlingsplan og myndighedsinspektioner. Men myndighederne kan ikke reagere på alle henvendelser, fordi de mangler mandskab og ressourcer”, siger Luiz Machado.
Slavelignende forhold fører til sortlistning
Indtil december 2014 blev ejere af kaffeplantager, hvor de brasilianske myndighederne fandt slavelignende forhold, noteret på en sortliste udgivet af det brasilianske beskæftigelsesministerium kaldet Lista suja. Listen blev i december 2014 midlertidigt fjernet fra det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside, fordi den brasilianske byggebranches forening (Associação Brasileira de Incorporadoras Imobiliárias) lagde sag an ved højesteret for at få listen fjernet. Så længe retssagen står på – hvilket kan vare år – offentliggøres listen ikke på det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside. Men en alternativ sortliste – baseret på præcis de samme informationer om Beskæftigelsesministeriets inspektioner – udgives fortsat af the National Pact for the Eradication of Slave Labour og den brasilianske ngo Repórter Brasil.
Hvis en sortlistet plantageejer efter to år har betalt alle bøder, og ikke igen har udsat sine arbejdere for slavelignende forhold, bliver den pågældende plantageejer fjernet fra listen igen.
Link til den sorte liste:
http://reporterbrasil.org.br/wp-content/uploads/2015/10/listadetransparencia_setembro_20151.pdf
En ond cirkel
Når arbejderne bliver befriet af beskæftigelsesministeriets inspektører, bliver de typisk indkvarteret på et hotel i lokalområdet, hvor de skal bo i de dage, det tager at få styr på papirarbejdet, som kan danne grundlag for, at arbejderne kan få udbetalt den løn, som plantageejeren skylder dem. Udover lønnen for arbejdet, de allerede har udført, bliver arbejderne desuden kompenseret ved at få udbetalt tre måneders minimumsløn svarende til tre gange 788 reais (tre gange 1340 kr.)
Mange af de arbejdere, der bliver befriet af de brasilianske myndigheder, ender imidlertid med at arbejde under slavelignende forhold igen, fortæller den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper, Xavier Jean Marie Plassat, fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT), der ligesom Adere hjælper arbejdere med at melde sager om slavelignende forhold til beskæftigelsesministeriet.
“Det typiske problem er, at arbejderne møder det samme, når de vender tilbage til deres hjemby. Sandsynligheden for at de migrerer igen og ender i en situation med dårlige arbejdsforhold er meget høj“, siger han.
Tit kan gatoerne, som fragter arbejdere til problematiske plantager, også uhindret fortsætte deres arbejde.
“Gatoen kommer ofte fra arbejdernes lokalområde. Hvis arbejderne klager over en gato, vil gatoen ikke tage dem med til en anden høst, og gatoen vil samtidig fortælle de andre gatoer, at de ikke skal benytte den pågældende arbejder, så arbejderen ender på en sortliste og har ikke længere mulighed for at få arbejde under høsten”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho.
Kan ikke rejse hjem
I kaffeplantagen i Patrocínio fortsætter de to migrantarbejdere med at flå blade og bær af kaffebuskene. De drømmer om at kunne rejse hjem til Bahia, men har ikke råd til at betale busbilletten, som de fortæller, koster mellem 170 og 220 reais (ca. 290 – 370 kr.).
Mødet med de to arbejdere i plantagen er kort. Gatoen er et sted i området, og arbejderne kan ende i problemer ved at snakke med Danwatch.
* For at beskytte arbejderne er navnene på kaffeplukkerne i Patrocínio blevet ændret.
Hundredvis af kaffearbejdere bliver befriet
Den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper Xavier Jean Marie Plassat fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT), som hjælper arbejdere med at anmelde sager om slavelignende forhold ligger inde med den mest anerkendte statistik over sager om slavelignende forhold på kaffeplantager. Tallene er ifølge Xavier Jean Marie Plassat et konservativt estimat. Men ifølge denne opgørelse er der de senere år blevet befriet flere hundrede kaffearbejdere fra slavelignende forhold på plantager i Brasilien:
2014: 195 arbejdere fra seks kaffeplantager, heraf 11 børn og teenagere, fem under 16 år og seks mellem 16-18 år.
2013: 71 arbejdere fra seks kaffeplantager.
2012: 26 arbejdere fra to kaffeplantager.
2011: 129 arbejdere fra syv kaffeplantager, heraf to børn og teenagere under 16 år.
2010: 204 arbejdere fra ni kaffeplantager, heraf fire børn og teenagere, to under 16 år og to mellem 16 og 18 år.
Det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på kaffeplantager, mens arbejdet på kaffeplantagerne er lovligt for unge mellem 16 år og 18 år, så længe det ikke forhindrer deres skolegang.