Til underviseren: Moderne slaveri i din kaffekop

Undervisningsmaterialet ‘Moderne slaveri i din kaffekop’ ser nærmere på produktionen af en af Danmarks mest populære drikkevarer, nemlig kaffe.
Vores daglige forbrug i Danmark har direkte betydning for mennesker og miljø i alle hjørner af verden. Danske skoleelever er globale forbrugere og global journalistik i sammenspil med folkeskolens fælles mål kan give eleverne en øget bevidsthed om, hvordan vores hverdagsforbrug påvirker en bæredygtig udvikling. Derfor har det uafhængige mediecenter Danwatch udarbejdet dette undervisningsforløb til samfundsfag (8.-9. klasser). Forløbet egner sig til to eller tre undervisningsgange af to lektioner, eller som en temadag.

Selvom de færreste 8.-9. klasser er storforbrugere af kaffe, er den populære drik en uundværlig basisvare i de fleste danske hjem. Kaffe er verdens anden mest populære drikkevare efter vand og den anden mest handlede vare i verden – lige efter olie, og Danmark er blandt de mest kaffedrikkende nationer i hele verden. Men kaffeindustrien har massive problemer med slavelignende arbejdsforhold, børnearbejde og brugen af livsfarlige pesticider. Flere Danwatch-undersøgelser har dokumenteret alvorlige brud på menneskerettigheder på kaffeplantager i Brasilien og Guatemala, der leverer kaffe til de største danske og internationale kaffemærker. Alligevel har både virksomheder og forbrugere meget lidt viden om problemernes omfang.

Undervisningsforløbet ‘Moderne slaveri i din kaffekop’ er tilrettelagt efter læringsmålstyret undervisning og de forenklede fælles mål. Forløbet fokuserer på samfundsfags kompetenceområder Politik og Økonomi med specifikt fokus på færdighedsområderne International Politik, Privatøkonomi og Forbrugeradfærd samt Økonomisk Vækst og Bæredygtighed.

Elevernes rolle som globale forbrugere

Eleverne vil gennem forløbets klassediskussioner, gruppearbejde og hjemmeopgaver omsætte teoretiske begreber om bærdygtighed, forbrug og socialt ansvar samt fakta om kaffeproduktionen til refleksioner og holdninger om deres eget forbrug. Gennem gruppearbejde og research erfarer eleverne, hvilke udfordringer de selv møder som forbrugere, når de ønsker at kende fødevarers vej fra jord til bord. I klassediskussioner sætter eleverne ord på egne tanker og holdninger omkring, hvilken rolle de selv spiller som forbrugere i en global verden. Forløbet søger at motivere eleverne til at formulere idéer og handlingsforslag, der kan fremme et kritisk forbrug og bæredygtig udvikling.

Undervisningsmaterialet er delt i en lærervejledning og et elevmateriale. Denne lærervejledning starter med en introduktionen til kaffeforbruget og produktionsvilkår, som klæder læreren på til forløbet. Derefter er materialet inddelt i lektionsplaner. Hver lektionsplan indeholder tekster med baggrund, fakta og begrebsafklaringer, som læreren skal introducere eleverne til. Hver lektionsplan indeholder også en detaljeret undervisningsplan, hvor der beskrives, hvad læreren skal, og hvad eleverne skal. Alle lektionsplaner indeholder også en formålsbeskrivelse.

I denne lærervejledningen henvises til elevmaterialet, der er inddelt i de samme temaer som lærervejledningen. Elevmaterialet indeholder artikler, personlige historier, faktabokse og opgaver, som er formidlet til målgruppen.

I denne lærervejledning henvises der til videomateriale og interaktive kort på www.danwatch.dk/undervisning eller Youtube, som læreren bruger til at supplere de teoretiske oplæg. Ellers har læreren ikke brug for andre læremidler end dette materiale for at gennemføre forløbet.

Materialets indhold og sværhedsgrad kan tilrettelægges efter den givne klasse eller klassetrin, som undervisningen skal rettes imod, ligesom læreren kan fravælge enkelte lektionsplaner efter klassens niveau, behov og tid afsat til de specifikke kompetence- og færdighedsområder.

Undervisningsforløbet er tilrettelagt samfundsfag. De relevante kompetenceområder er Politik og Økonomi.
Forløbet egner sig også til tværfaglige forløb mellem samfundsfag og geografi.

Danmark er den fjerde mest kaffedrikkende nation i verden, kun overhalet af vores skandinaviske naboer, Finland og Sverige på første og tredjepladsen, mens Østrig indtager en andenplads. Skandinavien står altså for en stor del af den globale kaffeimport.
Faktisk drikker tre ud af fire danskere kaffe dagligt, viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Søndagsavisen i 2015. I gennemsnittet køber hver dansker ca. ni kilo kaffebønner om året, og det bliver til fire kopper kaffe om dagen, viser tal fra Dansk Kaffeinformation.
Kaffe er så vigtig en del af danskernes daglige rutiner, at hele 45 procent af danskerne mener, at morgenkaffen har stor eller meget stor betydning for, hvor god deres dag bliver, ifølge en undersøgelse fra 2016 fra Norstat Danmark.

Kaffebønder scorer intet af profitten på kaffe

Kaffe er den anden vigtigste handelsvare i verden, kun overgået af olie, og kaffeindustrien er over 700 mia. kr værd. Alene mellem 2015-2016 blev der på globalt plan eksporteret 1.171.440 ton kaffe.

Kaffebønner dyrkes i omkring 70 lande, hvor ca. 25 millioner småbønder og kaffearbejdere producerer ca. 80 procent af verdens kaffe, mens over 125 millioner menneskers livsgrundlag afhænger af kaffeproduktionen. 90 procent af de lande, der producerer kaffe, er fattige udviklingslande. Men på trods de høje priser, som kunder verden rundt betaler for kaffe, er det kun en lille brøkdel af fortjenesten, der ender hos de arbejdere, der dyrker og plukker kaffe, viser Danwatch-undersøgelsen ‘Bitter Kaffe’.

Slavelignende forhold  på kaffeplantager i Brasilien

Brasilien er den største producent af kaffe i verden. Flere end fem millioner brasilianere er beskæftiget med produktionen af kaffe, og landet bidrager med 40 procent af verdens samlede kaffeforsyning. Brasilien er uden sammenligning det land, der eksporterer mest kaffe til Danmark. Tal fra FN handelsdatabase Comtrade viser, at Danmark i 2015 importerede i alt 6.294 ton grønne kaffebønner fra Brasilien. Det svarer til 37,4 procent af Danmarks samlede kaffeimport, der i 2015 var på 16.787 ton.

Men Brasiliens kaffeindustri har massive problemer. I 2015 dokumenterede Danwatch, at kaffeplukkere arbejder under forhold, som myndighederne beskriver som “slavelignende arbejdsforhold”, og som strider mod brasiliansk lovgivning og internationale konventioner.

På en feltrejse til Brasilien dokumenterede Danwatch, at gældsslaveri, børnearbejde og brug af livsfarlige pesticider uden beskyttelsesudstyr er dagligdag på mange brasilianske kaffeplantager, der sælger kaffe til danske og internationale virksomheder.

Brasiliansk kaffe sprøjtes med livsfarlige pesticider

Pesticider, der er forbudte i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende, er lovlige at anvende i Brasilien. Mange kaffearbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Selv drikkevandet i vandhanerne indeholder spor af de farlige pesticider.
I EU og Danmark er det forbudt at anvende pesticider med giftstoffet terbufos, fordi det er så giftigt. På brasilianske kaffeplantager er det imidlertid tilladt at bekæmpe insekter med terbufos. Får man stoffet terbufos på huden, kan man dø af det. Symptomer på forgiftning er bl.a. ufrivillige muskelsammentrækninger, synsforstyrrelser, svimmelhed, åndedrætsbesvær og bevidstløshed.
Danwatchs undersøgelse ‘Bitter Kaffe’ viste, at de største danske og internationale kaffebrands køber kaffe fra plantager i Brasilien, der bruger tvangsarbejde, børnearbejde og livsfarlige pesticider. Det er virksomheder som BKI foods, I.M. Frellsen, Peter Larsen Kaffe, Nestlé, der står bag Nescafé, Nespresso samt Jacobs Douwe Egberts, der producerer Gevalia og Senseo. Selskaberne indrømmer, at de har købt kaffe fra en eller flere mellemhandlere, der har solgt kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold. Flere af selskaberne indrømmer over for Danwatch, at de reelt ikke har styr på, om kaffe fra plantager med uforsvarlige arbejdsforhold ender i deres produkter.

Luksuskaffe fra Guatemala plukkes af små børn

Guatemala er en lille kaffenation, sammenlignet med Brasilien, og ligger nr. 10 på listen over verdens største kaffeproducenter. Ifølge FNs handelsdatabase Comtrade eksporterede Guatemala 183.349 ton grønne kaffebønner globalt i 2015. Samme år importerede Danmark 24,5 ton kaffe fra Guatemala. Trods den relativt lille produktion er kaffe fra Guatemala verdenskendt, da dens kvalitet betragtes blandt verdens bedste, og landet ligger nr. 2 på listen over lande, der producerer mest kaffe med ‘Høj Kvalitet’ stemplet.

Guatemala producerer luksuskaffe til kvalitetsbevidste kunder, men når det gælder menneskerettigheder og ytringsfrihed, er landet kendt for at være et af de farligste på kloden. Systematisk vold, narkohandel og korruption hærger landet, og ifølge rettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch befinder Guatemala sig i en menneskerettighedskrise. På grund af voldelige overfald, mord og mangel på retfærdig rettergang er Guatemala ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, et af verdens ti værste lande at være arbejder i.

Guatemala er også et meget fattigt land, hvor børnearbejde er meget udpræget. National statistik viser, at 10,7 procent af Guatemalas børn, i aldersgruppen 7-14 år, arbejder.

Danwatch undersøgelsen ‘Bitter kaffe – Guatemala’ afslører alvorlige problemer med ulovligt børnearbejde og tvangsarbejde på kaffeplantager i Guatemala. Udover at plukke kaffe og bære kaffesække bliver børnene også sat til andre arbejdsopgaver på kaffeplantagerne. En af de mest farlige er at påføre pesticider.

Dyr kvalitetskaffe er således ingen garanti mod brud på menneskerettighederne.

x

Formål med lektionen og øvelserne

Formålet med lektionen og opgaverne er, at eleverne bliver introduceret for begrebet globalt forbrug, og at eleverne reflekterer over og italesætter vaner og værdier for deres families forbrug. Gennem teoretiske oplæg, præsentation af fakta og research erfarer eleverne, hvordan de med deres eget forbrug i Danmark er koblet til verden og påvirker mennesker og miljø.

x

Lektionens tema: Globale forbrugere og globale varekæder

Baggrundsviden for temaet

Tidligere var en forbruger typisk et myndigt individ med en indkomst, der varetog sit eget eller sin families daglige forbrug (mad, drikkevarer og tøj). I takt med den økonomiske vækst og velstand er forbrugergruppen udvidet markant, og i dag er vi alle forbrugere i større eller mindre omfang. Samtidig bliver børn og unge i dag forbrugere fra en tidlig alder. De tager forbrugsbeslutninger på egen hånd, samtidig med at de spiller en stadig større rolle i familiens indkøb.

For at unge kan tage informerede og kvalificerede valg omkring deres forbrug og lære at forstå samfundsdynamikkerne i en globaliseret verden, er det vigtigt, at de får viden om og reflekterer over de globale produktionsprocesser og -forhold, som varerne på hylderne bliver til under. Ønsker man som samfund at fremme bæredygtig udvikling på globalt plan, er det vigtigt, at unge forbrugere har kendskab til globale varekæder og de påvirkninger, som den globale produktion og forbrug har for mennesker og miljø.

Kaffens vej til danskernes kaffekop – et eksempel på en varekæde

Vi er alle i dag globale forbrugere, og størstedelen af de varer, vi køber i vores lokale supermarkeder, butikker og købmænd, bliver produceret i andre dele af verden. Omkring 50.000 skibe sejler hver dag mere end 90 procent af verdenshandlen mellem verdensdelene.

Vores tøj bliver designet i København eller London, mens bomulden til stoffet bliver dyrket og plukket i Uzbekistan, vævet i Indien og senere syet til tøj i Bangladesh, hvorfra det bliver sejlet til Holland og kørt i lastbiler til Danmark. Vores mobiltelefoner bliver udviklet i Californien, råmaterialerne til dem bliver udvundet fra miner i Congo og senere sejlet til Kina, hvor delelementer fremstilles for senere at blive samlet på fabrikker i Vietnam, Sydkorea og Taiwan.

De fleste danskeres morgenkaffe bliver plukket i Brasilien, og når vi forkæler os selv eller andre med en pose luksuskaffe, kan den være plukket i Guatemala.

Inden kaffen ender i din kop, har den bevæget sig igennem adskillige led, der tilsammen danner en såkaldt varekæde. Først plukker en kaffearbejder de røde kaffebær af buskene. Derefter vaskes, tørres, forarbejdes og klassificeres bærrene på plantagerne. Nogle plantager sælger kaffebønnerne direkte til risterier og kaffeimportører i Danmark. Men de fleste plantager sælger kaffen til risterier via mellemhandlere og eksportører. Risterier rundt i verden sorterer, rister og maler kaffen, inden den pakkes og sendes ud til butikkerne. På grund af de mange led er kaffens varekæde ofte ugennemsigtig, og mange af de store kaffemærker kender ikke de plantager, deres kaffe kommer fra.

x

Til denne lektion skal læreren finde fire produkter, der medbringes eller vises som billeder i undervisningen. Den ene skal være kaffe, de tre andre vælger læreren selv. Vælg forskellige produkter, hvor der i blandt er nogle, hvis oprindelsesland kan være sværere for eleverne at gætte.

Eksempler på svære varer, som læreren kan medbringe:

• Champignoner fra Polen
• Blåbær fra Chile
• Roser fra Østafrika
• Et stykke tøj fra Tyrkiet.

Alle nævnte varer findes hos de fleste supermarkedskæder. Vælg også et par nemmere produkter som en telefon fremstillet i Kina, en tomatdåse fra Italien eller en pose ris fra Indien.

 x

x

Formål med lektionen og øvelserne

Formålet med lektionen og opgaverne i denne del af forløbet er, at eleverne bliver introduceret til fakta om menneskerettighedskrænkelser i varekæder for vores mest almindelige varer. Eleverne reflekterer over om viden og fakta om produktionsvilkårene ændrer den personlige smags- og forbrugsoplevelse.

x

Lektionens tema: Tvangsarbejde og moderne slaveri

Baggrundsviden for temaet

Artikel 4 i FN’s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (1948) handler om slaveri og siger at:
“Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt”.

Alligevel lever og arbejder millioner af mennesker i dag under forhold som betegnes som moderne slaveri. Faktisk lever 45,8 millioner mennesker i 167 lande i ufrihed, det viser ‘The Global Slavery Index’, som er udarbejdet af interesseorganisation Walk Free Foundation.
Begrebet ‘moderne slave’ dækker over mennesker, der mod deres vilje og på grund af vold og trusler holdes i et form for fangenskab. Eksempelvis menneskehandel, tvangsarbejde, gældsstavnsbånd, tvangsægteskab eller tvungen prostitution.

Danwatch har de seneste år dokumenteret tegn på moderne slaveri i forsyningskæderne for fødevarer, der sælges på danske supermarkeder som ris, vanilje, dåsetomater og kaffe. De tegn, som Danwatch-journalister oftest møder på feltrejser, er tvangsarbejde, hvor arbejdere er tvunget til for eksempel at arbejde overtid for at få deres løn udbetalt eller for at kunne tjene nok til at dække deres basale behov som mad og husleje. Nogle arbejdere beretter også om, hvordan arbejdsgivere tilbageholder arbejdernes ID-papir, som forhindrer arbejderne i at rejse frit.

Projektleder for The Global Slavery Index, Fiona David, siger til Danwatch:
“Spørgsmålet er ikke, om virksomheder har slaveri i deres forsyningskæde, spørgsmålet er, om de har fundet det endnu, og hvad de derefter vil gøre ved det”.

Slavelignende forhold på kaffeplantager i Brasilien og Guatemala

I Brasilien dokumenterede Danwatch, at gældsslaveri, børnearbejde, brug af livsfarlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr er dagligdag på mange brasilianske plantager.

De brasilianske myndigheder befrier hvert år kaffearbejdere, der lever under kummerlige,  slavelignende forhold. Myndighederne har kun ressourcer til at befri halvdelen af arbejdere, der fastholdes i slaveri. Mange af de arbejdere, der bliver befriet af de brasilianske myndigheder, ender på grund af fattigdom med at arbejde under slavelignende forhold igen, det oplyser den brasilianske internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper, Xavier Jean Marie Plassat, fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT).

Manglende løn og gæld til plantageejeren

I Guatemala forklarede arbejdere, interesseorganisationer og fagforeninger til Danwatch, at tvangsarbejde er udbredt på Guatemalas kaffeplantager. De arbejdere, som Danwatch interviewede i Guatemala, beskrev, hvordan plantageejerne tilbageholder arbejdernes løn, indtil hele kaffehøsten er overstået. I mellemtiden er arbejderne nødt til at købe mad og andre fornødenheder på kredit fra plantageejeren. For eksempel fortæller en arbejder, at selvom han plukker kaffe dagen lang sammen med sin kone og søn, vokser deres gæld til plantageejeren dag for dag.

”Vi fik at vide, at vi først ville få udbetalt lønnen, når kaffehøsten var overstået”, fortæller arbejderen. Han havde ikke nogen penge og var derfor nødt til at købe mad på kredit i en butik på kaffeplantagen.

Ifølge den guatemalanske fagforening Comité Campesino del Altiplano (CCDA), er det almindeligt at kaffearbejdere i Guatemala først får udbetalt deres løn, når høsten er overstået. Men ifølge loven skal kaffearbejderne have udbetalt løn hver 14. dag.

 x

x

Formål med lektionen og øvelserne

Formålet med lektionen og øvelserne er, at eleverne udvider deres forståelse af bæredygtighed, og at de bliver bekendt med begrebet samfundsansvar samt reflekterer over eget ansvar som forbruger.

Eleverne erfarer, hvor svært det kan være at finde konkret viden om vores forbrugsprodukter og følge vores fødevarer fra jord til bord. Eleverne får en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at tage kritisk stilling til eget forbrug.

x

Lektionens tema: Bæredygtigt forbrug: Hvem har ansvaret?

Baggrundsviden for temaet

Historisk rids
I 1980’erne begyndte det internationale samfund at stille sig kritisk overfor den negative påvirkning, som den globale udvikling viste sig at have på natur og mennesker. Derfor nedsatte FN Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, der i 1987 afleverede rapporten ”Vores fælles fremtid”  til FN’s Generalforsamling. Rapporten satte for alvor begrebet bæredygtig udvikling på den internationale dagsorden. I rapporten understreger kommissionen, at den daværende globale udvikling var uacceptabel og ikke-bæredygtig for hverken menneskelivet eller naturen. Kommissionen beskrev bæredygtig udvikling således: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

I dag forbinder mange stadig bæredygtighedsbegrebet med miljø og klima. Men FN’s bæredygtighedsbegreb er mere holistisk og integrerer både sociale og økonomiske aspekter.

Social bæredygtighed lægger vægt på den menneskelige faktor. Det betyder, at eksempelvis virksomheder som absolut minimum skal respektere menneskerettigheder samt sikre, at deres forretninger ikke bidrager til at fastholde mennesker i fattigdom. Økonomisk bæredygtighed kan f.eks være, at en virksomhed betaler skat i det samfund, hvor virksomheden gør forretning og dermed bidrager til en positiv økonomisk udvikling.

Under to procent af prisen i supermarkedet går til kaffeplukkeren

Fra kaffen bliver plukket på en brasiliansk plantage, til den ender i din kaffekop, har den været igennem mange led. Kaffen er blevet forarbejdet og ristet, og den har ofte bevæget sig igennem flere mellemhandlere. Andelen af slutprisen fordeler sig forskelligt i varekæden fra land til land, men det Internationale Handelscenters (ITC) udgivelse om kaffehandel, The Coffee Exporter’s Guide, anslår, at omkring 80 procent af den pris, som kaffe sælges for i butikkerne, går til kafferistere og detailkæder. Danwatchs udregninger af, hvordan prisen på brasiliansk kaffe udvikler sig fra kaffeplantagen til butikken, viser, at kun under to procent af den slutpris, kunden betaler, havner i kaffearbejdernes lommer.

Samfundsansvar

Men hvem har ansvar for, at produkterne på supermarkedshylderne bliver produceret bæredygtigt og under ordentlige forhold, der ikke skader mennesker og miljø? Og hvis ansvar er det, at de mennesker, der producerer vores fødevarer, får ordentlige lønninger?

Virksomheders samfundsansvar, også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility), er de konkrete hensyn og aktiviteter, som en virksomhed foretager sig for at beskytte miljøet, sikre gode arbejdsforhold og bidrage positivt i de samfund, de arbejder i. CSR handler om, hvordan virksomheder håndterer sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar og konventioner for arbejdstagerrettigheder og miljø.

At bygge skoler, hospitaler eller støtte lokalsamfundet med ekstra services er ikke CSR. CSR handler ikke om, hvordan virksomheder bruger deres profit. CSR handler om, hvordan virksomheder skaber deres profit.

CSR kan deles op i fire områder:

1. Menneskerettigheder
2. Arbejdstagerrettigheder
3. Miljø
4. Anti-korruption

FN har opstillet en række internationale anerkendte principper inden for disse fire områder, som virksomheder kan forpligte sig til at leve op til. Principperne er beskrevet i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og i FN’s Global Compact.

Sporbarhed

Når en virksomhed producerer en vare eller dele af den, har virksomheden ansvar for, at man kan følge dens rejse fra start til slut. Det kalder man for sporbarhed i varekæden. Sporbarheden er muligheden for, at forbrugere og myndigheder kan spore og følge en fødevare gennem alle produktionsled. Et sporbarhedssystem sikrer, at man  kan lave et sikkert og afgrænset tilbagetræk af produkter i tilfælde af mistanke om sundhedsmæssige problemer eller at kunne pege på, hvor i produktionen arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder ikke bliver overholdt.

Sporbarhed er ifølge FNs Global Compact:

“Evnen til at identificere og spore historien, distributionen, placeringen og anvendelsen af produkter – dele og materialer, for at sikre pålidelighed i opfyldelsen af krav om bæredygtighed i områder som menneskerettigheder, arbejdskraft (herunder sundhed og sikkerhed), miljø og anti-korruption”.

Har forbrugerne et ansvar?

Ansvaret for at sikre, at vores fødevarer bliver produceret under ordentlige forhold er dog ikke alene virksomhedernes ansvar. Eksperter i samfundsansvar siger, at det er et samspil mellem virksomheder, regeringer og forbrugerne.

Formand for Forbrugerrådet Tænk og bestyrelsesformand i Danwatch Fonden, Vagn Jelsøe, har ét overordnet råd til de danske forbrugere, når det kommer til kaffe: Køb certificeret kaffe.

“Forbrugeren skal have meget simple pejlemærker at gå efter i hverdagen. Der er jo heldigvis ét: Køb Fairtrade. Det er til at håndtere, når jeg kl. 17 skal handle og er dødtræt. Så ved jeg, at der i hvert fald er grænser for, hvor slemt det kan være”, siger Vagn Jelsøe.

Fairtrade er en ordning, der arbejder for at skabe ordentlige løn- og arbejdsforhold for bønder og arbejdere i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. Nedenfor kommer en oversigt over mærkningsordninger, som Forbrugerrådet Tænk anbefaler, og som kan hjælpe forbrugerne med at spore fødevarernes oprindelse og de vilkår, som de er produceret under.

Til denne lektion skal læreren medbringe fire poser kaffe eller fire valgfri fødevareprodukter (kaffe, ris, dåsetomat, tundåse). Tom emballage er fin, men det er vigtigt at varedeklarationen er synlig og kan læses af eleverne.

Lærer og elever evaluerer forløbet.
Under og efter forløbet evalueres elevernes læringsudbytte både af eleverne selv og af læreren. Denne vurdering foretages på baggrund af læringsmål og tegn på læring.
Elevernes argumentationer/fremlæggelser under evalueringsfasen kan afspejle elevernes refleksioner over dem selv som globale forbrugere, samt hvad bæredygtighed, socialt ansvar og etik i forhold til produktionen betyder for dem. Eleverne redegør for, hvorvidt de har fået nye perspektiver på deres forbrug.
Tal også om hvilke elementer i undervisningen eleverne fandt henholdsvis interessante og/eller problematiske. Da formålet med forløbet er, at eleverne forholder sig og tager kritisk stilling til bæredygtighed, socialt ansvar og etik i den globale fødevareproduktion og forbrug, er målet, at den enkelte får sat dette i perspektiv til eget forbrug. Forløbet er derfor undervisningsdifferentieret, da enhver øget refleksion over eget forbrug og madvalg vil være en del af målopfyldelsen.