![\"\"](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/brands_collage-1024x722.jpg\")
\t\t<\/p>\n\t\t\t\t<\/p>\n
\t\t\tSyersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet p\u00e5 grund af massiv hede, overarbejde og underern\u00e6ring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter. \t\t<\/p>\n
\t\t\t\t\t\t\t \t\t\t\t\tHvem har ansvaret for syerskerne?\t\t\t\t<\/p>\n I 2008 formulerede Harvard professor, John Ruggie FN\u2019s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, UNGP, der siger, at staten skal beskytte menneskerettighederne, og virksomheder skal respektere menneskerettighederne – ogs\u00e5 n\u00e5r staten fejler.<\/p>\n Alle virksomheder skal unders\u00f8ge – due diligence – \u00a0om menneskerettighederne p\u00e5virkes negativt i deres varek\u00e6de og gribe ind, hvis det sker.<\/p>\n N\u00e5r knap tusind syersker besvimer sidste \u00e5r, s\u00e5 udl\u00f8ses det ofte af, at syersker g\u00e5r i panik over en brand eller et elektrisk st\u00f8d fra en defekt symaskine. Men det skyldes f\u00f8rst og fremmest, at underern\u00e6rede og udmattede syersker arbejder i et opslidende arbejdsmilj\u00f8, siger eksperter i arbejdsmilj\u00f8.<\/p>\n \u201cSlavelignende forhold\u201d.<\/p>\n Det siger Jane Fr\u00f8lund Thomsen, ekspert i arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 Bispebjerg Hospital og Erik J\u00f8rs, seniorforsker i Arbejds- og Milj\u00f8medicin p\u00e5 Syddansk Universitet.<\/p>\n Og her har internationale m\u00e6rkevarenavne i allerh\u00f8jeste grad et ansvar, siger eksperter i virksomheders sociale ansvar og arbejdstagerrettigheder.<\/p>\n \u201cResultaterne af denne unders\u00f8gelse burde de internationale brands have systemer til at opdage meget hurtigt\u201d, siger Mark Anner, forsker i globale arbejdsmarkedsrelationer p\u00e5 Penn State University.<\/p>\n \u201cDet burde v\u00e6re dem, der stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l til temperaturer og arbejdsintensitet. Det er dem, der skal have styr p\u00e5 de her tendenser og p\u00e5 alle faktorer, der vedr\u00f8rer deres produkter – s\u00e5 de sikrer, at fabrikkerne lever op til nationale og internationale standarder\u201d, siger Mark Anner.\u00a0 <\/p>\n Og de internationale har tilsyneladende stillet sp\u00f8rgsm\u00e5l til fabrikker, fort\u00e6ller de, n\u00e5r vi sp\u00f8rger, hvad de mener om, at syersker besvimer i massevis p\u00e5 deres fabrikker?<\/p>\n \t\t\t\t\t\t\t“Utallige studier viser, at folk gerne arbejder 12-14 timer om dagen, fordi deres timel\u00f8n er s\u00e5 lav, s\u00e5 det er den eneste m\u00e5de de kan sende penge tilbage til deres familier”. Hverken Nike, Puma, Asics eller VF, der producerer bla. Vans og North Face, har haft mulighed for at stille op til et interview, men de svarer via emails, at de \u201char unders\u00f8gt sagen\u201d:<\/p>\n Hos Nike tager man masse-besvimelser \u201calvorligt\u201d, skriver kommunikationschef Alex Smiddy.<\/p>\n \u201cVi tager problemet med besvimelser alvorligt\u201d.<\/p>\n Hos Puma i Tyskland siger kommunikationsdirekt\u00f8r Kerstin Neuber, \u00a0at der er \u201cganske s\u00e6rlige udfordringer\u201d ved at arbejde i Cambodja.<\/p>\n \u201cVi er aldrig st\u00f8dt p\u00e5 dette problem i noget andet land, hvor vi producerer\u201d, siger hun.<\/p>\n Hos VF forholder kommunikationschef Vanessa McCutchen sig ikke til de konkrete besvimelser, men siger:<\/p>\n \u201cDet er afg\u00f8rende vigtigt for VF, at alle arbejdere hos vores leverand\u00f8rer arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmilj\u00f8, hvor menneskerettighederne bliver respekteret\u201d.\u00a0 <\/p>\n I Bestseller kalder kommunikationschef Jesper Stubkier besvimelserne for \u201cen beklagelig situation\u201d.<\/p>\n \u201cDet er selvf\u00f8lgelig en beklagelig situation. Vi har taget h\u00e5nd om den konkrete sag, og vi er i gang med at unders\u00f8ge, hvordan vi i vores arbejde med fabrikkerne yderligere kan adressere nogle af de forhold, der kan ligge til grund for masse-besvimelser\u201d.<\/p>\n En unders\u00f8gelse af fabrikken hos Asics har vist, at der er \u201cplads til forbedring\u201d i forhold til ventilation, og fabrikken har derfor sat gang i udvidelsen af ventilationssystemer i bestemte omr\u00e5der p\u00e5 fabrikken, oplyser Asics.<\/p>\n P\u00e5 de fem fabrikker i unders\u00f8gelsen er der \u00e9n pause fra 11-12.00, hvor arbejderne m\u00e5 spise frokost, og med undtagelse af Nikes fabrik, m\u00e5 arbejderne derefter ikke spise, f\u00f8r de f\u00e5r fri kl 18.00 eller 20.00 afh\u00e6ngigt af m\u00e6ngden af overarbejde.<\/p>\n P\u00e5 Nike fabrikken f\u00e5r arbejderne frokost, og de har hver et skab til bla. snacks, som de m\u00e5 g\u00e5 ud og spise som de vil, fort\u00e6ller Alex Smiddy, kommunikationsdirekt\u00f8r i Nike.\u00a0 <\/p>\n P\u00e5 Pumas fabrik er det ikke tilladt at spise udenfor frokostpausen, hvilket alle andre syersker udover Nike siger ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet p\u00e5 deres fabrikker. Dog skriver Puma, at fabrikken nu anbefaler, at \u201cder b\u00f8r v\u00e6re slik eller snacks tilg\u00e6ngeligt for syersker, der f\u00e5r det d\u00e5rligt\u201d.<\/p>\n Alle brands h\u00e6vder, at arbejderne m\u00e5 tage drikkevand som de vil, og at de ikke har noteret manglende drikkevand.<\/p>\n Hos Bestseller skriver Jesper Stubkier, at der har v\u00e6ret manglende tjek af drikkevandets kvalitet, hvilket nu er rettet op p\u00e5, Men man har ikke set mangel p\u00e5 drikkevand, hvilket modsiger arbejdernes udsagn om manglende drikkevand til alle arbejderne.<\/p>\n VF har kun udtalt sig generelt og forholder sig herfra ikke til vores konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n Heden f\u00f8rer til hedeslag og besvimelser, hvis man ikke har mulighed for at k\u00f8le ned. Syerskerne fort\u00e6ller, at k\u00f8leinstallationer enten ikke virker eller kun kommer i brug ved s\u00e6rlige lejligheder. Undtaget er Nike fabrikken, hvor syerskerne siger, at der er installeret effektive k\u00f8lesystemer.<\/p>\n Nike-fabrikken har tidligere registreret en temperatur p\u00e5 \u201c1-2 grader\u201d h\u00f8jere end Nikes gr\u00e6nser for temperatur. Nikes kommunikationsdirekt\u00f8r, Alex Smiddy, oplyser, at for stillesiddende arbejde m\u00e5 temperaturen v\u00e6re 16-30 grader, og for fysisk kr\u00e6vende arbejde m\u00e5 temperaturen v\u00e6re 13-27 grader.\u00a0 <\/p>\n Temperaturoverskridelsen blev dog udbedret, f\u00f8r besvimelserne i februar i \u00e5r, siger Smiddy.<\/p>\n En unders\u00f8gelse af fabrikken hos Asics har vist, at der er \u201cplads til forbedring\u201d i forhold til ventilation, og fabrikken har derfor sat gang i udvidelsen af ventilationssystemer i bestemte omr\u00e5der p\u00e5 fabrikken, oplyser Asics.<\/p>\n \u201cTemperaturer bliver hyppigt m\u00e5lt p\u00e5 fabrikken for at sikre, at de ikke overstiger maksimumsgr\u00e6nsen\u201d, skriver Asics.<\/p>\n P\u00e5 Pumas fabrik m\u00e5lte man ogs\u00e5 temperaturen den dag, hvor masse-besvimelserne fandt sted, og den var 31-33 grader, oplyser kommunikationschef i Puma, Kerstin Neuber.<\/p>\n \u201cMen det er muligt, at temperaturen kan stige til 35 grader, eftersom temperaturen udenfor kan v\u00e6re over 38 grader i Cambodja om sommeren\u201d, siger hun som svar p\u00e5, at en fagforening og syersker fra fabrikken har m\u00e5lt temperaturer p\u00e5 35 grader.<\/p>\n P\u00e5 Bestseller har man ikke tidligere og heller ikke i forbindelse med massebesvimelserne oplevet \u201cfor h\u00f8je\u201d temperaturer p\u00e5 fabrikken, oplyser Jesper Stubkier, der dog ikke har svaret p\u00e5, hvad \u201cfor h\u00f8je\u201d temperaturer er.<\/p>\n Regler om temperaturer p\u00e5 fabrikker er mangelfulde i Cambodjas arbejdsmilj\u00f8lovgivning<\/a>: \u201cArbejdsgiver skal finde en mulighed for at k\u00f8le arbejdspladsen, som f.eks. anvende k\u00f8leinstallationer\u201d, siger loven.<\/p>\n Men Garrett Brown vurderer, at arbejdsmilj\u00f8et for syerskerne er klare brud p\u00e5 anerkendte internationale retningslinjer fra American Conference of Governmental Industrial Hygienists<\/i> (ACGIH). Og at temperaturerne bryder med retningslinjer fra lignende nabolande.\u00a0 <\/p>\n \u201cDe vilk\u00e5r, som I beskriver, er s\u00e5 tydeligt et brud p\u00e5 retningslinjer fra ACGIH og fra Vietnam, der jo ligner Cambodja, hvad ang\u00e5r temperatur, luftfugtighed og arbejdsmilj\u00f8 p\u00e5 fabrikkerne. s\u00e5 der er ingen tvivl om, at brands ikke agerer i overensstemmelse med deres egne code of conduct for arbejdsmilj\u00f8 og sikkerhed hos deres leverand\u00f8rer\u201d.<\/p>\n \t\t\t\t\t\t\t“At s\u00f8rge for, at ens medarbejdere ikke er underern\u00e6rede burde v\u00e6re almindelig anst\u00e6ndighed, men hvis et moralsk argument ikke er nok, s\u00e5 er det sv\u00e6rt at forestille sig at m\u00e6tte arbejdere ikke producerer mere end halvsultne arbejdere”. Et springende punkt for eksperterne er l\u00f8nnen, fordi den relativt lave minimumsl\u00f8n h\u00e6nger sammen med, at syerskerne er n\u00f8dt til at tage s\u00e5 mange overarbejdstimer for at f\u00e5 \u00f8konomien til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n Minimumsl\u00f8nnen i Cambodja er knap 1074 kroner (153 dollars), mens det koster 2848 kr at leve anst\u00e6ndigt i Cambodja, if\u00f8lge beregninger fra organisationen Asia Floor Wage.<\/p>\n Syerskerne vi har talt med tjener cirka 1260-1458 kr (190-210 USD) om m\u00e5neden inklusiv 12 timers overarbejde om ugen. Alts\u00e5 mangler syerskerne 1390 kr. hver m\u00e5ned for at kunne f\u00e5 budgettet til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n Hvad mener brandsene om niveauet for minimumsl\u00f8nninger p\u00e5 deres fabrikker?<\/p>\n Hverken Puma eller Nike mener, at det er deres ansvar at p\u00e5virke l\u00f8nniveauet p\u00e5 fabrikkerne. Asics og VF svarer ikke p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n Mark Anner er ikke i tvivl om, hvorvidt m\u00e6rkevarenavne kan p\u00e5virke l\u00f8nniveauet. Det er n\u00e6rmere vilje, det kniber med, mener han:<\/p>\n \u201cNaturligvis kan m\u00e6rkevarenavne p\u00e5virke l\u00f8nniveauet. N\u00e5r fabrikken beslutter at lave bukser eller tr\u00f8jer for et m\u00e6rkevarenavn, s\u00e5 forhandler m\u00e6rkevarenavnet h\u00e5rdt for at holde prisen s\u00e5 lav som muligt. S\u00e5 fabrikken er fanget: enten tager du den lave pris, eller ogs\u00e5 f\u00e5r du ikke ordren\u201d, siger Mark Anner og peger p\u00e5, at der skal st\u00f8rre \u00e5benhed til disse forhandlinger.<\/p>\n \t\t\t\t\t\t\t“Vi anerkender, at minimumsl\u00f8nnen i visse lande er for lav til at kunne d\u00e6kke basale behov for arbejderen og dennes familie. Ligeledes er der i disse lande mangel p\u00e5 juridiske systemer, der kan sikre prisregulering, hvilket g\u00f8r, at en \u00f8get minimumsl\u00f8n ofte resulterer i h\u00f8jere husleje og f\u00f8devarepriser, og s\u00e5 er man jo lige vidt”. \u201cPrisen, der bliver forhandlet, skal inkludere en level\u00f8n og omkostninger for arbejdernes sundhed og sikkerhed. Alt d\u00e9t har en pris, og detailhandlen er n\u00f8dt til at begynde at acceptere, at de omkostninger skal v\u00e6re en del af b\u00e6redygtig prisfasts\u00e6ttelse\u201d.<\/p>\n P\u00e5 Copenhagen Business School forsker professor Andreas Rasche i virksomheders samfundsansvar. Han mener ogs\u00e5, at det er i m\u00e6rkevarenavnenes motivation, at l\u00f8sningen skal findes:<\/p>\n \u201cN\u00e5r virksomhederne siger, at de ikke kan g\u00f8re noget, fordi l\u00f8sningerne skal findes p\u00e5 industri-niveau, s\u00e5 er det delvist korrekt. Men virksomheder kan g\u00f8re meget, hvis de virkelig tog det seri\u00f8st og investerede ordentlige ressourcer i det. Det g\u00f8r de som regel ikke\u201d, siger Andreas Rasche og tilslutter sig Mark Anner.<\/p>\n \u201cDe KAN g\u00f8re noget ved l\u00f8nnen. Hvis de inkluderede level\u00f8n i deres code of conduct, s\u00e5 ville det v\u00e6re med til at l\u00f8se problemet. Men s\u00e5 snart vi begynder at tale om l\u00f8n, s\u00e5 forsvinder tolerancen hos de her virksomheder. Det er lidt et varmt emne, fordi det jo h\u00e6nger sammen med de andre emner som eksempelvis massivt overarbejde. Syerskerne tager s\u00e5 meget overarbejde, fordi l\u00f8nnen er for lav. S\u00e5 selvf\u00f8lgelig kan brands g\u00f8re noget ved det, det er bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om vilje og ikke bare at skubbe ansvaret over p\u00e5 andre\u201d, siger Andreas Rasche.<\/p>\n Udfordringen er at indf\u00f8re en b\u00e6redygtig l\u00f8n som ikke sk\u00e6vvrider konkurrencen. Hvis \u00e9t land eller \u00e9n fabrik h\u00e6ver l\u00f8nnen, s\u00e5 flytter m\u00e6rkevarenavnene deres produktion til et andet land. Man er n\u00f8dt til at begynde diskussionen over flere lande, siger Mark Anner:<\/p>\n \u201cS\u00e5 taler vi om en policy for et m\u00e6rkevarenavn, uanset hvor de producerer. S\u00e5 hvis man kan f\u00e5 de store m\u00e6rkevarenavne til at tilslutte sig, s\u00e5 har du af den vej udryddet problemet med land-til-land konkurrencen\u201d.<\/p>\n Hos Bestseller anerkender man, at minimumsl\u00f8nnen i visse lande er \u201cfor lav\u201d, siger kommunikationschef Jesper Stubkier:<\/p>\n \u201cVi anerkender, at minimumsl\u00f8nnen i visse lande er for lav til at kunne d\u00e6kke basale behov for arbejderen og dennes familie. Ligeledes er der i disse lande mangel p\u00e5 juridiske systemer, der kan sikre prisregulering, hvilket g\u00f8r, at en \u00f8get minimumsl\u00f8n ofte resulterer i h\u00f8jere husleje og f\u00f8devarepriser, og s\u00e5 er man jo lige vidt\u201d.<\/p>\n Netop manglende prisregulering p\u00e5 f\u00f8devarer og bolig har sendt leveomkostningerne i vejret. Fra 2007 til 2017 er priserne p\u00e5 eksempelvis f\u00f8devarer steget omkring 84 procent, viser en udregning Danwatch har foretaget p\u00e5 baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium.<\/p>\n Hertil kommer stigende udgifter p\u00e5 bolig og l\u00e5n, der er steget markant fra \u00e5r 2000.<\/p>\n Det betyder, at selvom minimumsl\u00f8nnen er steget voldsomt fra 61 USD i 2010 til 100 USD i 2014, s\u00e5 har arbejderne ikke oplevet en reel l\u00f8nstigning.<\/p>\n \t\t\t\t\t\t\t“Fabriksejere er ofte bekymrede for at hyre arbejdere i mere end et par m\u00e5neder ad gangen. Det kan f\u00f8re til tvungen overarbejde og uautoriseret udlicitering. S\u00e5 fast fashion bliver lig med korttidskontrakter, og det betyder, at problemet begynder i toppen af varek\u00e6den. Vi kan sagtens lovgive om l\u00e6ngere kontrakter, men vi er n\u00f8dt til at gent\u00e6nke vores varek\u00e6der og de store brands\u2019 adf\u00e6rd i begyndelsen af varek\u00e6den”. Alle brands har principper for, arbejderes vilk\u00e5r. Vi har samlet det relevante her.<\/a><\/p>\n Korttidskontrakter i l\u00e6ngere end to \u00e5r er i strid med Cambodjas egen lovgivning. Alligevel er knap 90 procent af syerskerne i industrien ansat p\u00e5 korttidskontrakter, vurderer Bent Gehrt.<\/p>\n D\u00e9t bakkes op af, at st\u00f8rstedelen af de syersker vi har interviewet, siger, at de er ansat p\u00e5 korttidskontrakter, de fleste i l\u00e6ngere end to \u00e5r.<\/p>\n Hvad siger brands til, at deres t\u00f8j muligvis syes af folk p\u00e5 ulovlige kontrakter?<\/p>\n Hos Puma er man helt klar over, at st\u00f8rstedelen af syerskerne er ansat p\u00e5 korttidskontrakter ud over den lovlige to-\u00e5rige gr\u00e6nse, Fra 1. Maj 2017 er man i gang med at \u201cudfase korttidskontrakterne\u201d, fort\u00e6ller Kerstin Neuber fra Puma.<\/p>\n \u201cFra maj i \u00e5r er 316 syersker ud af 1160 arbejdere, der har v\u00e6ret ansat i mere end to \u00e5r, allerede ansat p\u00e5 tids-ubegr\u00e6nsede kontrakter. De resterende syersker vil blive fremover blive overf\u00f8rt til tids-ubegr\u00e6nsede kontrakter\u201d, siger Kirsten Neuber.<\/p>\n Vi ville gerne have spurgt, hvorfor 844 syersker overhovedet m\u00e5 arbejde p\u00e5 ulovlige kontrakter, men det har desv\u00e6rre ikke v\u00e6ret muligt.<\/p>\n Hos Bestseller har man ikke h\u00f8rt om ulovlige korttidskontrakter, men \u201cvi vil unders\u00f8ge det n\u00e6rmere og indsk\u00e6rpe over for fabrikken, at loven skal overholdes\u201d, siger Jesper Stubkier.<\/p>\n Asics, VF og Nike har undladt at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l vedr\u00f8rende korttidskontrakter.<\/p>\n Korttidskontrakterne er en direkte konsekvens af vores h\u00f8je t\u00f8jforbrug, siger<\/p>\n Mark Anner, forsker i globale arbejdstagerrelationer.<\/p>\n \u201cHvis internationale brands skal tr\u00e6kke kunder ind i butikkerne hver eneste m\u00e5ned, s\u00e5 skal der h\u00e6nge nye kollektioner klar p\u00e5 b\u00f8jlerne. D\u00e9t er fast fashion<\/i>, og det smitter af p\u00e5 ordreb\u00f8gerne hos fabrikkerne i Cambodja, siger Mark Anner, og forklarer, at de store m\u00e6rkers ordrer i dag kommer langt mere uregelm\u00e6ssigt og med kortere deadlines end f\u00f8r i tiden”.<\/p>\n \u201cFabriksejere er ofte bekymret for at hyre arbejdere i mere end et par m\u00e5neder ad gangen. Det kan f\u00f8re til tvungen overarbejde og uautoriseret udlicitering. S\u00e5 fast fashion bliver lig med korttidskontrakter, og det betyder, at problemet begynder i toppen af varek\u00e6den. Vi kan sagtens lovgive om l\u00e6ngere kontrakter, men vi er n\u00f8dt til at gent\u00e6nke vores varek\u00e6der og de store brands\u2019 adf\u00e6rd i begyndelsen af varek\u00e6den\u201d.<\/p>\n Andreas Rasche er ikke overrasket over brands\u2019 reaktioner:<\/p>\n \u201cDet afspejler attituden i industrien som er, at h\u00e5ndtere stakeholdere s\u00e5 godt som man kan og holde relationerne intakt, fordi hele \u201cfast fashion\u201d-verden lever af disse ekstreme udnyttende arbejdstagerrettigheder. Det er til syvende og sidst det, der tilbyder dem deres konkurrencem\u00e6ssige fordele\u201d, siger Andreas Rasche.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Syersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet p\u00e5 grund af massiv hede, overarbejde og underern\u00e6ring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter. Continue reading ![\"louise_WEB\"](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/louise_WEB.jpg\")
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tLouise Voller
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJournalist
\n\t\t\t
\n\t\t\t<\/a>
\n\t\t\t\t\t\t\t![\"nikolaj_WEB\"](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/nikolaj_WEB-1.jpg\")
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tNikolaj Houmann Mortensen
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJournalist
\n\t\t\t
\n\t\t\t<\/a>
\n\t\t\t\t\t\t\t![\"jarl\"](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/jarl.jpg\")
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJarl Kaldan
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tFotograf
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tLouise Voller
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJournalist
\n\t\t\t
\n\t\t\t<\/a>
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tNikolaj Houmann Mortensen
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJournalist
\n\t\t\t
\n\t\t\t<\/a>
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJarl Kaldan
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tFotograf
\n\t\t\tSyersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet p\u00e5 grund af massiv hede, overarbejde og underern\u00e6ring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter. \t\t<\/p>\nDel meget gerne. Vi har gjort os umage.<\/h5>\n
Kilde: UNGP <\/a><\/h5>\n
\u201cVi tager det meget alvorligt\u201d<\/h4>\n
\n\t\t\t\t\t\t\t![\"andreas_rasche\"](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/andreas_rasche.jpg\")
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tAndreas Rasche
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tProfessor i samfundsansvar, Copenhagen Business School<\/p>\n![\"gule](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/gule-arbejdere_1-1024x678.jpg\")
<\/figure>\n![\"B\u00e5de](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/gule-arbejdere_2-1024x678.jpg\")
![\"gule](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/gule-arbejdere_3-1024x678.jpg\")
<\/figure>\n![\"Syerskerne](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/gule-arbejdere_4-1024x678.jpg\")
\n<\/figcaption><\/figure>\n![\"gule](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/gule-arbejdere_6-1024x678.jpg\")
<\/figure>\n\n\t\t\t\t<\/h3>\n
Mad, drikke og pause<\/h4>\n
Hedeslag<\/h4>\n
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tBent Gehrt
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tWorkers Rights Consortium
\n\t\t\t\t\t\t\t“Hvis du ser p\u00e5 USA, s\u00e5 k\u00f8bte vi i 1960\u2019erne 25 stykker t\u00f8j om \u00e5ret – i dag k\u00f8ber vi 85 stykker t\u00f8j. Det er, hvad man vil kalde engangs-mode – k\u00f8b og smid v\u00e6k”.
\n\t\t\t\t\t\t\t![\"Anner_Mark_art](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/Anner_Mark_art-3.jpg\")
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tMark Anner
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tForsker i globale arbejdstager-relationer p\u00e5 Penn State University<\/p>\nEn l\u00f8n, man kan leve af<\/h4>\n
\n\t\t\t\t\t\t\t![\"Jesper-1\"](\"https:\/\/old.danwatch.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/Jesper-1.jpg\")
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJesper Stubkier
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tKommunikationschef, Bestseller<\/p>\n
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tMark Anner
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tForsker i globale arbejdstager-relationer p\u00e5 Penn State University
\n\t\t\t\t\tT\u00f8jm\u00e6rkernes principper\t\t\t\t<\/p>\nFast Fashion og korttidskontrakter<\/h4>\n