undervisningsmateriale

Tomaternes lange vej til din pizza

Introduktion

Danmark importerer dåsetomater for over 200 mio. kr. årligt. De fleste tomater på dåse i Danmark kommer fra Italien. I 2015 købte vi for ca. 135 mio. kr. dåsetomater fra Italien.

Hvad er en varekæde?

En varekæde er, den vej en vare rejser fra den kommer op ad jorden eller bliver fremstillet på en fabrik, til den havner i din indkøbsvogn. Alle arbejdere og virksomheder, der er med til at lave dine varer eller dele af dem, er en del af varekæden.

Vidste du, at pizza er danskernes næstmeste populære middagsret, og vores alle sammens mest foretrukne fast food? 
Ifølge en undersøgelse fra Coop, som ejer SuperBrugsen, Irma og Fakta, spiser danskerne pizza til aftensmad hver 20. dag, og unge mennesker spiser tre gange så meget pizza som de ældre.

Pasta med kødsovs og gryderetter er også blandt danskernes top ti favoritretter. En meget vigtig ingrediens i vores favoritretter er dåsetomater, som ifølge Coop er deres næstmest solgte produkt på dåse. Nummer et er fisk (tun og makrel) på dåse.

Danwatch, andre medier og organisationer har i flere år dokumenteret, at hundredtusindvis af arbejdere i Italien bliver udnyttet, mens de plukker tomater, som ender på dåse i danske supermarkeder. Selvom danske virksomheder ikke selv udnytter arbejderne direkte, har danske supermarkeder et ansvar over for både arbejderne og forbrugerne for, at de produkter, de sælger, er lavet ordentligt, og de skal respektere menneskerettigheder.

Globalisering

Engang blev vores varer fremstillet nær os. I dag får vi mad, tøj og elektronik fra hele verden. For eksempel er en stor del af jordbærrene i danske supermarkeder dyrket i Spanien, vores tøj bliver syet i Bangladesh i Asien og vores tv bliver lavet i Kina. Det
kalder man for globalisering. Globalisering er udveksling mellem forskellige verdensdele,
og den sikres af den teknologiske udvikling af kommunikation og transport.

De fire artikler, du kan læse herunder, handler om, hvordan mennesker der plukker tomater, der ender på dit middagsbord, bliver behandlet.

Det er vigtigt for os alle at få viden om, hvordan vores mad, tøj og elektronik bliver lavet, så vi er bedre rustet til at tage valg, der beskytter mennesker og miljø.

I dette undervisningsforløb skal du og dine kammerater tale om, hvilke krav I stiller til det, I køber. I skal tale om, hvad bæredygtighed betyder for jer. Og I skal tænke over, hvem, I mener, har ansvar for, at vores forbrug ikke krænker mennesker eller ødelægger miljøet.


Bæredygtighed handler om mere end miljø

Bæredygtighed er et ord, der tit bliver forbundet med miljø og klima. Bæredygtighed handler dog også om, hvordan vi sikrer os at vores udvikling ikke sker på bekostning af mennesker og fattige landes økonomier. 
Når virksomheder ikke betaler deres arbejdere en løn, der kan dække deres basale leveomkostninger, altså mad og husly, er det ikke bæredygtigt. Det er heller ikke bæredygtigt, når virksomheder udsætter deres medarbejdere for farlige kemikalier uden god beskyttelse, eller bruger børnearbejdere, diskriminerer kvinder eller begrænser arbejdernes frihed til at samles og kæmpe for deres rettigheder.

1. Tema: Globale forbrugere og globale varekæder

Tomatplukkere arbejder ulovligt til sultelønninger 


Dåsetomater er en uundværlig ingrediens i de fleste danske køkkener, men de færreste forbrugere ved, at dåsetomater i de danske supermarkeder er plukket af fattige, illegale indvandrere, der bliver udnyttet på tomatgårde i Italien.

Danskerne er storforbrugere af dåsetomater. Hvert år køber Danmark dåsetomater for over 200 mio. kr. Pizza, kødsovs, gryderetter og pastaretter er nemlig alle på top ti over danskernes foretrukne retter.

Hvad betyder import og eksport?

Når Danmark køber varer og/eller tjenester fra et andet land, hedder det, at Danmark importerer.

Når Danmark sælger en vare og/eller tjeneste til udlandet, hedder det, at Danmark eksporterer.

De fleste dåsetomater i Danmarks største supermarkedskæder koster under ti kroner, og de kommer fra Italien. Italienske tomater er kendt for at være smagfulde, men vilkårene for arbejderne i det italienske landbrug kan være meget barske. I Italien høster op til en halv million fattige plukkere tomater under usle forhold uden kontrakt og rettigheder. Det viser undersøgelser fra organisationer som Doctors for Human Rights og Open Democracy.

Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder

I 1948 samledes alle lande der var med i De Forenede Nationer (FN) for at skrive 30 rettigheder, der skulle beskytte alle mennesker på jorden mod udnyttelse og overgreb. Det blev til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Den internationale arbejdsorganisation (ILO)  har også skrevet rettigheder, der gælder specielt for arbejdere.
ILO har skrevet 188 regler, som også kaldes konventioner. De skal sikre ordentlige arbejdsforhold for alle. ILO’s konventioner forbyder tvangsarbejde og børnearbejde, derimod arbejder ILO for, at alle arbejdere kan få ligeløn, bliver behandlet retfærdigt og har frihed til at udtrykke sig.
I Danmark tager vi ofte disse rettigheder for givet, men i mange lande bliver de rettigheder krænket hver dag – også af danske virksomheder.

Frygt for politiet
Tomatplukkerne bliver udnyttet af bandeledere og gårdejere, der truer dem med at ringe til politiet, hvis de ikke adlyder.

Tusindvis af tomatplukkerne er illegale migranter, som betyder, at de ikke har tilladelse til at bo eller arbejde i Italien, og derfor er de bange for politiet, da de ikke ønsker at blive sendt tilbage til deres hjemlande. De er kommet til Europa for at finde job, som der ikke er mange af i deres fattige lande.

Tomatgårdene må ifølge italienske love ikke ansætte arbejdere uden opholdstilladelse.. Alligevel er brugen af ulovlig arbejdskraft i det italienske landbrug så almindelig, at der er stor sandsynlighed for, at dåsetomater i danske supermarkeder indeholder tomater, der er høstet af arbejdere, hvis rettigheder bliver krænket dagligt.

Organisation Doctors for Human Rights påviste i 2015, at arbejdstimerne for hundredtusindvis af tomatplukkere er langt over det tilladte. De illegale tomatplukkere arbejder op til 12 timer dagligt til en løn på ca. 22 kr. i timen. Lønnen for landbrugsarbejdere i Italien er ellers ca. 60 kr. i timen.

Organisation Doctors for Human Rights påviste i 2015, at arbejdstimerne for hundredtusindvis af tomatplukkere er langt over det tilladte. De illegale tomatplukkere arbejder op til 12 timer dagligt til en løn på ca. 22 kr. i timen. Lønnen for landbrugsarbejdere i Italien er ellers ca. 60 kr. i timen.

Selvom de danske supermarkeder ikke ansætter og udnytter de fattige migranter direkte, er de ansvarlige for, at de produkter, vi køber i danske supermarkeder, er produceret under ordentlige forhold. Det siger FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som opstiller klare krav til, at alle virksomheder – uanset størrelse – skal respektere menneskerettighederne i deres egne varekæder.

OPGAVE

Du skal sammen med din gruppe forklare resten af klassen, hvad artiklen handler om. Skriv tre-fem sætninger ned om, hvordan tomatplukkere i Italien bliver udnyttet. Derefter fremlægger du sammen med din gruppe pointerne til resten af klassen.

2. Tema: Mennesker i klemme

På job for bandeledere

Dåsetomater i danske supermarkeder kommer fra Italien, hvor tusindvis af tomatplukkere bliver udnyttet af bandeledere.

Dandilies mistede alt, da krigen i Mali brød ud. Hans familie blev dræbt og hans hjem og ejendele taget fra ham. Han nåede akkurat at flygte med livet i behold.

I dag lever Dandilies i slumbyen Ghetto di Rignano Garganico i Syditalien. Han lever af at plukke tomater i 10-12 timer hver dag for ca. 22 kr. i timen. Om natten sover han i et skur med 20 andre tomatplukkere fra Vestafrika, der ligesom ham har taget den farlige tur fra Nordafrika til Sydeuropa i en båd over Middelhavet.

Tomatplukkerne arbejder uden kontrakter, som betyder, at de arbejder ulovligt og har ingen rettigheder.

Beskyttelse fra politiet
Dandilies er en såkaldt papirløs, som betyder, at han ikke har fået tilladelse til at opholde sig i Italien. Han risikerer at blive sendt tilbage til Mali, hvis politiet finder ham.

Hvem er migranter?

Migrant er et menneske, der forlader sit hjemland for at søge ophold i et andet land.

Hundredetusindvis af tomatplukkere er i samme situation som Dandilies, og det udnytter bandelederne i området.

Bandelederne truer dem med at ringe til politiet, hvis plukkerne ikke betaler “beskyttelsespenge”. På den måde bliver arbejderne fanget i et net af organiseret kriminalitet og gæld til bandelederne.

Tala og Karim er ligesom Dandilies papirløse tomatplukkere. De kommer begge fra Senegal i Vestafrika og fortæller, at det ikke er muligt for dem at beholde deres arbejde, hvis ikke de betaler til il caporale, som betyder bandeleder på italiensk.

Hvem er tomatplukkerne?

De fleste tomatplukkere er mænd mellem 20 og 40 år. De er flygtet fra konflikt og politiske uroligheder, eller har forsøgt at flygte fra den konstante økonomiske usikkerhed i deres eget land med et ønske om at få et bedre liv i Europa. 
Vejen til Europa koster mange penge. En tur gennem Nordafrikas ørken og over Middelhavet kan koste 10.000 amerikanske dollars (ca. 54.000 kr.) – penge der går til transport og menneskesmuglere. Allerede når migranterne ankommer, er de forgældede, og det er en situation, de ikke kommer ud af ved at plukke tomater. Tværtimod forværres gælden.

“Man skal have en il caporale, hvis man vil arbejde”, fortæller Tala.

Og Karim bekræfter: “Man betaler altid. Hvis ikke jeg betaler for at arbejde, melder de mig til politiet”.

Plukker 3500 kilo om dagen
Tala høster tomater 10-12 timer om dagen og bliver betalt pr. kasse tomater, han plukker. Hver kasse vejer 350 kg. Tala arbejder for en landmand, der betaler ca. 30 kr. per kasse, hvoraf 4 kr. går til bandelederen. I løbet af en arbejdsdag kan tomatplukkere som Tala typisk plukke mellem syv og ti kasser á 350 kg, og tjene mellem 245-300 kr., hvoraf 28-40 kr. skal betales til bandelederen. Derudover tager bandelederne penge for at køre arbejderne rundt på tomatgårdene og skaffe dem mad og bolig.

OPGAVE

Du skal sammen med din gruppe forklare resten af klassen, hvad artiklen handler om. Skriv tre ulovligheder ned, der foregår ved tomathøsten i Italien, som du derefter fremlægger sammen med din gruppe til resten af klassen.

3. Tema: Samfundsansvar

Supermarkederne har et ansvar



Vejen fra tomat i Italien til konservesdåse i et dansk supermarked starter med en landmand. Landmanden sælger sine friske tomater til en fabrik eller til et kooperativ. Et kooperativ er en forening, hvor flere landmænd går sammen. Når landmændene samarbejder om at sælge deres tomater sammen, tjener de mere på deres produkter, end hvis de solgte deres tomater hver for sig, hvor de vil konkurrere mod hinanden om prisen.
Kooperativet sælger tomaterne til fabrikker, der forarbejder tomaterne og kommer dem på dåse. Nogle fabrikker producerer deres eget mærke, mens andre fremstiller dåsetomater til mange forskellige mærker. Fabrikkerne sælger deres dåsetomater enten direkte til danske supermarkeder, som har bestilt dåsetomaterne, eller de sælger deres produkter til forhandlere, der sælger dåsetomater videre til danske supermarkeder. Derefter bliver de transporteret til Danmark.

I Syditalien høster arbejdere tomater under usle arbejdsforhold og uden rettigheder. Tomaterne ender med stor sandsynlighed i danske dåsetomater, derfor har danske supermarkeder et ansvar, siger eksperter.

Når tomatplukkere i Italien arbejder ulovligt og bliver udnyttet og underbetalt, har danske supermarkeder et ansvar, selvom de ikke selv ansætter arbejderne direkte. Det siger FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som beskriver, hvordan alle virksomheder uanset størrelse har et ansvar for at respektere menneskerettighederne.

Hvad er samfundsansvar?

Alle virksomheder skal følge loven, uanset hvor de laver forretninger. Men virksomheder har også et samfundsansvar. Samfundsansvar er alt det, en virksomhed gør for at beskytte miljøet, skabe gode arbejdsforhold for sine arbejdere og bidrage positivt i de lande, som de arbejder i.

Danske supermarkeder har også et ansvar over for arbejderne og forbrugerne. De har ansvar for, at de, der leverer varer til supermarkederne f.eks tomatgårde og tomatfabrikker, følger loven og behandler arbejderne rigtigt.

Udover at danske supermarkeder skal leve op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, har Coop Danmark (Irma, Fakta og Superbrugsen) og Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka) skrevet under på FN’s Global Compact for virksomhedsansvar, som forpligter dem til at respektere menneskerettigheder i hele deres varekæde.

Menneskerettigheder og erhvervsliv

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. Retningslinjerne siger at:

  • Staterne har pligt til at respektere, beskytte og håndhæve menneskerettighederne.
  • Virksomhedernes har pligt til at overholde gældende love og respektere
    menneskerettighederne.
  • Alle borgere skal have mulighed for at klage til myndigheder, hvis deres rettigheder bliver krænket.


Global Compact siger

  • Virksomheder bør sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.
  • Virksomheder bør opretholde foreningsfriheden.
  • Virksomheder bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.
  • Virksomheder bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde.
  • Virksomheder bør afskaffe diskrimination, når det gælder arbejds- og ansættelsesforhold.
  • Virksomheden bør respektere og beskytte miljøet.
  • Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Dagligvarekoncernerne forsikrer de danske forbrugere om, at de lever op til deres sociale ansvar. Men de danske supermarkedskoncerner følger ikke deres dåsetomater, fra de bliver høstet til de står på hylderne. De påtager sig heller ikke det fulde ansvar for alle led i deres varekæde, og de sender ansvaret videre til deres forretningspartnere i Italien.

“Når virksomhederne bliver opmærksomme på problemer med udnyttelse af illegale immigranter i Syditalien, skal de handle for at komme problemet til livs. Det er ikke nok at afskrive sig eller sende ansvaret videre til leverandørerne”, siger eksperten Sune Skadegaard Thorsen, der er ekspert i samfundsansvar og vejleder danske virksomheder i at leve op til deres samfundsansvar.

OPGAVE

Du skal sammen med din gruppe forklare resten af klassen, hvad artiklen handler om. Skriv tre ting virksomheder bør gøre ifølge retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv for at sikre menneskerettigheder. Derefter fremlægger du og din gruppe svarene i klassen.

Spor dine varer

Hvad er sporbarhed?

Som forbruger skal man have mulighed for at kunne spore sine varer fra jord til bord. Det kaldes sporbarhed.
Det er ikke altid muligt for dig selv at tjekke, hvordan varerne på hylderne er produceret, derfor er det vigtigt, at virksomhederne selv holder styr på deres varekæder, og at de sikrer, at arbejdsvilkårene er ordentlige. Men ikke alle virksomheder er gode nok til at holde styr på deres varekæder.

For at vi kan vide, hvordan varerne i butikker er produceret, er der lavet mærkninger, der fortæller os noget om varen, f.eks om varen er økologisk, eller om den indeholder farlige kemikalier.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler en række mærkninger, som forbrugeren kan holde øje med, hvis de ønsker at handle bæredygtigt. Forbrugerrådet Tænk oplyser og vejleder danskerne til at træffe valg om deres daglige forbrug.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du holder øje med disse mærker inden for fødevarer:

Nøglehullet

Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke og et fælles nordisk ernæringsmærke for fødevarer, madretter og opskrifter, der lever op til bestemte krav om indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. (Læs mere her)

Fuldkornsmærket

Fuldkornsmærket skal hjælpe forbrugeren til at finde varer med fuldkorn. (Læs mere her)

Ø-mærket

Ø-mærket gives til økologiske fødevarer. Det betyder, at de er produceret med fokus på miljø, dyrevelfærd og med et minimum af tilsætningsstoffer. De danske myndigheder kontrollerer produktet fra produktion til forarbejdning, før varen kan få mærket. (Bliv klogere her)

EU's økologimærke

Alle økologiske fødevarer, der færdigpakkes i EU, skal mærkes med EU’s økologimærke. Fødevarestyrelsen og Natur Erhvervsstyrelsen kontrollerer de danske produkter, der skal have EU’s økologimærke. (læs mere her)

MSC-mærket

MSC er mærket for bæredygtigt fiskeri. MSC-mærket viser forbrugeren, at de fisk og skaldyr der har mærket, stammer fra og kan spores hele vejen tilbage til et bæredygtigt fiskeri. MSC står for Marine Stewardship Council. (Læs mere her)

Fairtrade mærket

Fairtrade mærket gives til varer, der er produceret under bæredygtige handelsforhold. Mærket sikrer, at bønder, landmænd og arbejdere får rimelige priser for deres varer samt gode arbejdsforhold og vilkår.

Ud af de mærker, Forbrugerrådet TÆNK anbefaler, er det kun Fairtrade, der stiller krav til arbejdsvilkår i fødevareproduktion.

(Læs mere her)

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Mærket garanterer, at der er tale om produkter, som er produceret med høj dyrevelfærd, for eksempel at dyrene altid skal have frihed til at kunne bevæge sig frit og have adgang til udendørsarealer. (Læs mere her)

KRAV

Ud af de 11 mærker, Forbrugerrådet TÆNK anbefaler, er det kun Fairtrade, der stiller krav til arbejdsvilkår i i fødevareproduktion.

Den svenske mærkning KRAV, der også kan findes på produkter i danske supermarkeder, stiller krav til, at virksomhederne ikke anvender tvangsarbejde, ikke diskriminerer og giver arbejdere ret til at samle sig og kæmpe for deres rettigheder. (Bliv klogere her)

OPGAVE

Udvælg tre mærker, du synes, er vigtige for dig i din hverdag og lav din egen mærkningsordningsplanche, så du let kan genkende bæredygtige mærker, når du køber ind.

4. Tema: Hvem har ansvar?

Lave priser er vigtigere end gode arbejdsforhold

Det er svært for forbrugerne at gøre noget ved udnyttelse af arbejdere på italienske tomatgårde. Det er supermarkedernes ansvar, at dåsetomater i danske supermarkeder er fremstillet ordentligt, siger eksperter.

Tomatgårde i Italien hyrer ulovlig arbejdskraft til at høste tomater under kummerlige forhold. Tomaterne ender i Danmark, hvor de sælges som dåsetomater i supermarkeder som Kvickly, Fakta, Netto og Føtex, hvor de oftest koster mellem fem og ti kroner.

Men problemet med ulovligt producerede dåsetomater i danske supermarkeder er svært for forbrugerne at gøre noget ved. Det mener direktør for Danske Producenter, Bo Eilskov Knudsen.

“Man kan godt stille krav til forbrugerne om at være mere kritiske, men jeg tror ikke, at det vil virke. Når forbrugerne har valget mellem den billige og den dyre vare, vil husholdningsøkonomien ofte komme før etikken”, siger Bo Eilskov Knudsen til DR efter Danwatchs undersøgelse om usle arbejdsforhold på italienske tomatgårde.

Bo Eilskov Knudsen mener, at ansvaret ligger hos de danske supermarkeder, som må stoppe med at gøre forretninger med gårde eller fabrikker, der bryder reglerne, hvis ikke problemerne bliver løst.

“Problemet skal stoppes ved kilden med kontrol og inspektion. Hvis supermarkedet ikke vil aftage varen, kan man komme problemet til livs”, siger Bo Eilskov Knudsen.

Det røde guld
Danske supermarkedskæder køber dåsetomaterne fra italienske fabrikker, hvor tomater bliver forarbejdet og kommer på dåse.

Ansvarlighedschef i Irma, Signe Frese, siger:
“Det er svært, hvis ikke umuligt, at garantere, at vores samarbejdspartnere overholder alt i vores kontrakt. Leverandøren skriver under på, at de efterlever vores regler for samfundsansvar, og det stoler vi naturligvis på, at de overholder”.

Også Dansk Supermarked stiller krav til sine leverandører om at sikre rimelige arbejdsforhold, men de mener også, at det er deres samarbejdspartnere, der har ansvar for at sikre, at plukkerne bliver behandlet ordentligt på tomatgårdene.

“Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vores partnere overholder vores aftale, men vi må også erkende, at det er svært at kontrollere hele varekæden,” siger Dansk Supermarkeds pressechef Mads Hvitved Grand.

Sune Skadegaard Thorsen, der er ekspert i samfundsansvar, mener, at danske virksomheder bør gøre meget mere, hvis de ønsker at leve op til deres samfundsansvar.

“Hvis en virksomhed offentligt udtrykker, at den respekterer menneskerettighederne, så forpligter den sig også over for forbrugeren til at tage ansvar for hele varekæden”, siger Sune Skadegaard.

OPGAVE

Du skal sammen med din gruppe forklare resten af klassen, hvad artiklen handler om. Skriv hvem der har ansvar for, at arbejderne bliver behandlet ordentligt. Skriv hvad supermarkederne kan gøre for at sikre, at de varer, de får, er lavet ordentligt. Derefter fremlægger du og din gruppe jeres svar i klassen.

Opskrifter

Pizza

 

 

 

Ingredienser:
(2 pers.)

Dej:
10 g gær
3 dl koldt vand
2 tsk. salt
2 tsk. olivenolie
Ca. 350 g mel (blanding af durum og hvedemel)

Tomatsovs:
½ løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. olivenolie
½ dåse hakkede flåede tomater

Fyld:
peberfrugt
porre
kartofler
spinat
chorizo
skinke
ost i klods til at rive
frisk mozarellaost i kugle til at skære i skiver og lægge over
krydderurter

Fremgangsmåde:
Lav en gærdej ved at blande alt, undtagen den sidste mængde mel, der tilsættes lidt ad gangen, til dejen er blød og til at ælte på bordet. Ælt 200 tag. Del dejen i 2 eller 4 stykker, der hæver.
Tænd ovnen på 220 grader.
Lav tomatsovsen ved at stege løg og hvidløg i olie, tilsætte tomaterne med væde, evt. blende med en stavblender og smage til med salt og peber.
Vælg, hvad der skal på som fyld.
Rens og istandgør det, du vil have som fyld.
Rul pizzaerne ud, læg dem på en bageplade med bagepapir, og kom først tomat­sovs og dernæst fyld på.
Bag dem midt i ovnen i 10-15 minutter, til det er gyldent og fyldt med småbobler.

Pasta med tomatsovs/kødsovs

 

 

 

 

Ingredienser:
(2-4 personer)

Pasta:
200-400 g pasta

Kødsovs:
1 spsk. olivenolie
1 hakket fed hvidløg
1 hakket løg
krydderier som oregano og basilikum, ca. 1 tsk. hvis tørret, ½-1 dl hvis frisk
forskellige revne grønsager som gulerødder, selleri, courgette, aubergine (100-300 g)
salt og peber
1 dåse hakkede flåede tomater
Hvis I vælger kødsovs: 250 g hakket oksekød (eller mindre, hvis du bruger mange grønsager)

Fremgangsmåde:
Find alle ting frem og mål dem af.
Rens og skræl det, der skal ordnes ved vasken.
Hak løg og hvidløg.
Riv gulerødder og courgetter groft.
Kom olie i en stor kasserolle, og tænd på høj varme (først når alt er klar).
Kom grønsagerne ned i olien og rør rundt.
Kom kødet ved og rør rundt.
Tilsæt oregano, basilikum, salt og peber.
Kom en dåse flåede tomater ved og rør godt. Skyl dåsen med ½ portion vand, som
du også kommer i gryden.
Lad den simre for middelvarme i 20 minutter. Vask op imens.
Kog pastaen som anvist i pakken.
11. Smag til.

Lasagne

 

 

 

 

Lasagne består af tre dele:
– Pastaplader (der evt. skal koges lidt)
– En våd sovs som tomatsovs, kødsovs eller andet, der forklistrer pastapladerne, så
de ikke bliver tørre
– Bechamelsovs.
Man skal gøre hver ting klar, før man kan bygge sin lasagne, der altid har lidt bechamelsovs i bunden og bechamelsovs øverst. Der imellem lægger man pasta, våd sovs og måske mere bechamel. Til sidst kan man drysse med ost og gratinere.

Ingredienser:
(2-4 pers.)

Pasta:
6 plader lasagne (køb en god kvalitet, der holder sig fast)

Kødsovs:
1 spsk. olivenolie
1 hakket fed hvidløg
1 hakket løg
krydderier som oregano og basilikum, ca. 1 tsk. hvis tørret, ½-1 dl hvis frisk
forskellige revne grønsager som gulerødder, selleri, courgette, aubergine (100-300 g)
salt og peber
250 g hakket oksekød (eller mindre, hvis du bruger mange grønsager)
1 dåse hakkede flåede cherrytomater

Bechamelsovs:
30 g smør
30 g hvedemel
4 dl mælk (vi bruger sødmælk for smagens skyld, men du kan bruge let- eller skummetmælk)
salt, peber og lidt revet muskatnød
50 g groftrevet ost

Fremgangsmåde:
Kødsovs:
Find alle ting frem og mål dem af.
Rens og skræl det, der skal ordnes ved vasken.
Hak løg og hvidløg.
Riv gulerødder og courgetter groft.
Kom olie i en stor kasserolle, og tænd på høj varme (først når alt er klar).
Kom grønsagerne ned i olien og rør rundt.
Kom kødet ved og rør rundt.
Tilsæt oregano, basilikum, salt og peber.
Kom en dåse flåede tomater ved og rør godt. Skyl dåsen med ½ portion vand, som
du også kommer i gryden.
Lad den simre for middelvarme i 20 minutter. Vask op imens.
Smag til.

Bechamelsovs:
Find mel, smør og mælk frem, og mål af.
Lun evt. mælken i en lille kasserolle til ”lillefingervarm” (som du husker fra bagning betyder det kun lunkent).
Kom smør i en stor kasserolle eller gryde og smelt det. Det må ikke brune.
Kom melet i og pisk rundt. Det bliver til en klump.
Kom lidt mælk i, og pisk, til det er jævnt.
Kom så lidt mere mælk i og pisk.
Bliv ved sådan, til det er færdigt.
Kom salt, peber og meget lidt revet muskatnød i, og smag til.
Lad sovsen koge ved laveste varme, mens du rører i den i 3 minutter.
Nu samler du lasagnen i en smurt aflang form. Se indledningen.
Slut med at drysse med revet ost øverst.
Sæt lasagnen i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter.

Tomatsuppe med urter

 

 

 

 

Ingredienser:
(3-4 pers.)

1 hakket skalotteløg
2 fed hakket hvidløg
½ dl hakket basilikum
1 spsk. olivenolie
1 dåse flåede tomater
4 dl vand
saften af ¼ citron
salt og peber
evt. 1 nip sukker

Pynt:
basilikum
tilbehør: flutes eller brød

Fremgangsmåde:
1. Sauter løg, hvidløg, persille og basilikum i olie.
2. Kom groft hakkede tomater med indmad og det hele ved.
3. Når det er blevet vendt godt rundt, tilsætter du vand og citron, og det hele simrer ved middel varm i 20 minutter under låg.
4. Server med hakkede friske krydderurter.

 

 

Tomaternes lange vej til din pizza

1

Introduktion

2

1. Tema: Globale forbrugere og globale varekæder

3

2. Tema: Mennesker i klemme

4

3. Tema: Samfundsansvar

5

Spor dine varer

6

4. Tema: Hvem har ansvar?

7

Opskrifter