Tomaternes lange vej til din pizza

Danwatch har gennem otte år undersøgt produktionsvilkår for vores fødevarer. Danwatch har bl.a. set nærmere på produktionen af ris, peber, kæmperejer, majs, tun, kaffe, soja, palmeolie og tomater. Ved at følge varekæden for almindelige fødevarer har Danwatch gennem årene dokumenteret, at menneskerettighedskrænkelser som tvangsarbejde, børnearbejde, jordtyveri, sultelønninger og ulovlig brug af pesticider finder sted dagligt i den globale fødevareproduktion.

Det kan være svært for den almindelige forbrugere at få indsigt i, hvordan vores mad produceres, og det er de færreste forbrugere, der har indsigt i de krænkelser af menneskerettigheder, der findes i den globale fødevareproduktion. 
De store danske supermarkedskoncerner har retningslinjer og politikker for social ansvarlighed, der skal forsikre forbrugerne om, at produkterne på hylderne er produceret efter gældende regler og under ordentlige arbejdsforhold. Koncerner som Coop Danmark og Dansk Supermarked har skrevet under på de internationale retningslinjer for virksomhedsansvar (FN’s Global Compact). Til trods for det viser flere Danwatch-undersøgelser krænkelser af menneskerettigheder i varekæderne for en række produkter solgt af danske supermarkeder.

Undervisningsforløbet ‘Tomaternes lange vej til din pizza’ tager afsæt i Danwatch-undersøgelsen ‘Bagsiden af dåsetomater’. Undersøgelsen ser nærmere på produktionsvilkårene for en af Danmarks mest solgte dagligvarer nemlig dåsetomater, hvor krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder sker på daglig basis.

Undervisningsforløbet ‘Tomaternes lange vej til din pizza’ er tilrettelagt til faget Madkundskab, og det er baseret på læringsmålstyret undervisning og de forenklede fælles mål. Forløbet egner sig også til tværfaglige forløb mellem Madkundskab og Samfundsfag.

Forløbet er tænkt som 4 undervisningsgange af 2 lektioner eller som en temadag.
Øvelser i forløbet tager udgangspunkt i en didaktisk ramme om læringsmålstyret undervisning. Det relevante kompetenceområde er fødevarebevidsthed. I det følgende beskrives færdigheds- og vidensmål samt hvilke læringsmål, der er relevante for forløbet:

Bæredygtighed handler om mere end miljø

I dette forløb handler bæredygtighedsbegrebet ikke om miljø eller klima. I Undervisningsministeriets ‘Vejledning for faget madkundskab’ beskrives, hvordan faget madkundskab kan udvide elevernes bæredygtighedsbegreb til at være mere og andet end miljø eller klima:

“Bæredygtighed optræder også i samspillet mellem sociale, økonomiske og økologiske forhold samt lokal-global-forhold. (…) Eleverne skal have mulighed for at forholde sig til deres eget forbrug af mad, og hvordan de kan passe på den natur, vi lever i, samt på vores fysiske og sociale omgivelser. Der fokuseres på, hvordan både madvalg og madforbrug har betydning for miljø og bæredygtighed med henblik på at sikre, at mennesker og naturen trives og understøtter hinandens trivsel“. (http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-madkundskab)

I dette forløb er fokusset på krænkelser af menneskerettigheder i fødevareproduktionen.

Undervisningsmaterialet til forløbet “Tomaternes lange vej til din pizza” består af to dele: En Lærervejledning og et Elevmateriale.

Lærervejledningen består af en introduktion til problematikken omkring rettighedskrænkelser i fødevareproduktionen. Dette efterfølges af begrebsafklaring af centrale begreber og mærkningsordninger, som læreren skal introducere for eleverne gennem forløbet. Derefter introduceres forløbets bærende historie, der handler om krænkelser af menneskerettigheder i produktion af dåsetomater. Derefter optræder de fire temaer, som undervisningsforløbet består af. Hvert tema indeholder en detaljeret trin for trin undervisningsplan som beskriver, hvad læreren skal, hvad eleverne skal samt forløbets opgaver og fællesdiskussioner.
Undervisningsplanerne indledes med en beskrivelse af læringsmål og tegn på læring samt præcisering af formålet med øvelserne. Der præciseres, hvilke hjælpemidler læreren har brug for, og der henvises til relevante artikler og opgaver, som findes i Elevmaterialet. 
Det er muligt at tilrettelægge materialets indhold og sværhedsgrad alt efter den givne klasse eller klassetrin, som undervisningen skal rettes imod.
Lærervejledning afsluttes med en liste over links og anbefalinger til materiale og links til illustrationer, video og andre ressourcer, som læreren kan bruge i undervisningen og til forberedelse.

Den anden del af materialet er Elevmateriale, der består af en kort introduktion af emnet og artikler, som eleverne skal læse i forløbet samt opgaver til gruppearbejde. Elevmaterialet indeholder ordforklaringer samt links til videoer og interaktive databaser, som de skal på opdagelse i gennem forløbet. Indholdet i Elevmaterialet henvender sig både til dig som lærer og til eleverne.

Globalisering:
Engang fik vi de fleste af vores varer fra lokale eller regionale producenter, i dag er vores dagligvarer produceret af et netværk af forskellige producenter fordelt over hele verden. For eksempel bliver vores peber dyrket i Indien, vores tun bliver fanget i Mozambique og vores rejer bliver opdrættet i Thailand.
Globalisering er betegnelsen for den hele tiden stigende udveksling mellem forskellige verdensdele. Denne udveksling er både økonomisk, politisk og kulturel og sikres af den teknologiske udvikling på områder som kommunikation og transport.

Import:
Import er betegnelsen for indførsel/køb af varer eller tjenester fra udlandet. Når Danmark køber varer og/eller tjenester fra et andet land, hedder det, at Danmark importerer.

Eksport:
Eksport er betegnelsen for udførsel/salg af varer eller tjenester til udlandet. Når Danmark sælger en vare og/eller tjeneste til udlandet, hedder det, at Danmark eksporterer.

Varekæder:
En varekæde er alle de trin der går forud for, at en vare eller tjenesteydelse ender hos forbrugeren. En varekæde består af alle de trin i produktionen af og handlen med en vare: råvareudvinding, forarbejdningen, produktion af delelementer, samling af hele produktet, transport, lagring, forhandling. Varekæder består af netværk af virksomheder, der tilsammen deler ansvaret for de endelige produkter: forhandlere, producenter, mellemhandlere, leverandører og underleverandører, individer/arbejdere samt teknologi og ressourcer.

Menneskerettigheder:
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev vedtaget i 1948 enstemmigt af De Forenede Nationers (FN) Generalforsamling for at beskytte det enkelte individ mod overgreb. Verdenserklæring om Menneskerettigheder garanterer alle mennesker en række grundlæggende menneskerettigheder.

Overgrebene begået under Anden Verdenskrig synliggjorde behovet for, at borgerne også skulle beskyttes mod overgreb fra deres egen stat.

Videoen “Hvad er menneskerettigheder” fra Institut for Menneskerettigheder beskriver de universelle menneskerettigheder godt og er egnet til børn og unge i mellemtrinnet og udskoling.

Arbejdstagerrettigheder:
Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO fastsætter og vedtager konventioner og retningslinjer, der sikrer internationale rettigheder for arbejdere samt standarder om arbejdsmarkedsforhold. ILO blev oprettet i 1919 og samme år blev Danmark medlem. ILO består af en unik trepartsmodel, hvor regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere er medlemmer på lige fod.

Grundlæggende ILO-konventioner:
ILO har vedtaget 188 konventioner vedrørende arbejdsmarkedsforhold. Blandt disse findes følgende otte kernekonventioner:
Forbud mod og afskaffelse af tvangsarbejde (Konvention nr. 29 og 105).
Forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde (Konvention nr. 139 og 182).
Organisations- og foreningsfrihed og ret til at føre frie forhandlinger (Konvention nr. 87 og nr. 98).
Ligeløn og forbud mod diskriminering (Konvention nr. 100 og 111).

Samfundsansvar:
Virksomhedens samfundsansvar også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility) er de aktiviteter, som en virksomhed gennemfører for at beskytte miljøet, sikre gode arbejdsforhold og bidrage positivt til de samfund, de arbejder i. CSR handler om, hvordan virksomheder håndterer sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, dvs. menneskerettighederne, inklusiv arbejdstagerrettighederne og principper for beskyttelse af forbrugerinteresser samt principper for beskyttelse af miljø og fremme af anti-korruption. 
CSR kan deles op i fire områder: Miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. I FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv og i FN’s Global Compact er der opstillet en række principper indenfor disse fire områder, som virksomheder kan forpligte sig til at leve op til.
Når du introducerer eleverne til begrebet, kan du vise animationsvideoen ‘Hvad er samfundsansvar?’.

Bæredygtighed:
I 1980´erne begyndte det internationale samfund at stille sig kritisk over for den negative påvirkning, som den globale udvikling viste sig at have på natur og mennesker. I 1983 besluttede FN derfor at nedsætte en Verdenskommission for miljø og udvikling. I 1987 afleverede kommissionen rapporten ‘Vores fælles fremtid’  til FN’s generalforsamling. Rapporten satte for alvor begrebet bæredygtig udvikling på den internationale dagsorden. I rapporten understreger kommissionen, at den daværende globale udvikling var uacceptabel og ikke-bæredygtig for hverken menneskelivet eller naturen. Kommissionen beskrev bæredygtig udvikling som:
 ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

I dag forbinder mange stadig bæredygtighedsbegrebet med miljø og klima. FN kommissionens bæredygtighedsbegreb er dog mere holistisk og integrerer både sociale og økonomiske aspekter.

Social bæredygtighed lægger vægt på den menneskelige faktor. Det betyder, at eksempelvis virksomheder som absolut minimum skal respektere menneskerettigheder, samt sikre at deres forretninger ikke bidrager til at fastholde mennesker i fattigdom. 
Økonomisk bæredygtighed kan f.eks være, at en virksomhed betaler skat i det samfund, hvor virksomheden gør forretning og dermed bidrager  til en positiv økonomisk udvikling.


Sporbarhed
Når en virksomhed producerer en fødevare eller dele af den, har virksomheden ansvar for at følge dens rejse fra start til slut. Sporbarheden er muligheden for, at forbrugere og myndigheder kan spore og følge en fødevare gennem alle produktionsled. Et sporbarhedssystem er fundamentet for at kunne lave et sikkert og afgrænset tilbagetræk af produkter, i tilfælde af mistanke om sundhedsmæssige problemer, eller at kunne pege på, hvor i produktionen arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder ikke bliver overholdt.

Sporbarhed er ifølge FNs Global Compact: 
“Evnen til at identificere og spore historien, distributionen, placeringen og anvendelsen
af produkter – dele og materialer, for at sikre pålidelighed i opfyldelsen af krav om bæredygtighed i områder som menneskerettigheder, arbejdskraft (herunder sundhed og sikkerhed), miljø og anti-korruption.”

Mærkningsordninger kan hjælpe forbrugerne med at spore fødevarernes oprindelse og de vilkår, de er produceret under. Forbrugerrådet Tænk anbefaler en række mærkninger, som forbrugere kan holde øje med, hvis de ønsker at handle bæredygtigt. Forbrugerrådet Tænk oplyser og vejleder danskerne til at træffe valg om deres daglige forbrug.

I følgende afsnit beskrives forløbets lektioner med en detaljeret undervisningsplan.
Den gennemgående historie for forløbet handler om krænkelser af arbejderes rettigheder, der findes i produktionen af dåsetomater i Syditalien, som senere sælges i danske supermarkeder.
Historien er forløbets røde tråd og er med til at gøre forløbets tematikker håndgribelige og bringe dem tæt på elevernes hverdag.

Temaerne er de overordnede emner, som eleverne skal få indblik i gennem forløbet. Temaerne konkretiseres med historien om dåsetomater via teoretiske oplæg, artikellæsning, madlavning, research, videovisning, samt fælles diskussioner og opgaveløsning (individuelt og i grupper).

Historien

Danmark importerer dåsetomater for over 200 mio. kr. årligt ifølge den internationale handelsdatabase Trademap. To tredjedele af importerede dåsetomater i Danmark kom i 2015 fra Italien, det svarer til en handel på 135 mio. kr.
 Pizza, pasta med kødsovs og gryderetter er blandt danskernes mest populære hverdagsretter ifølge Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet. En af de fundamentale ingredienser i vores favoritretter er dåsetomater, som ifølge Coop er koncernens andet mest solgte produkt på konservesdåse. Dåsetomater overgås kun af salget af fiskekonserves som makrel og tun.

En Danwatch undersøgelse fra 2014 påviste, at de fleste dåsetomater i landets største supermarkedskæder kommer fra Syditalien. Samme Danwatch undersøgelse “Bagsiden af dåsetomater” dokumenterede, at op til en halv million fattige og ofte illegale immigranter arbejder og bor under kummerlige forhold på Syditaliens tomatgårde. Det svarer til hver tredje ansatte i landbruget i Italien.

De illegale immigranter arbejder uden kontrakt, og de bliver dagligt udnyttet af bandeledere, der afpresser dem til at betale for beskyttelse, ellers bliver de meldt til politiet. De illegale arbejdere plukker tomater i op til 12 timer dagligt til en løn på ca. 22 kr. i timen. Den gennemsnitlige løn for landbrugsarbejdere i Italien er ifølge EU’s officielle statistikker ca. 60 kr. i timen.

Danwatchs dokumentation bakkes også op af den italienske organisation Doctors for Human Rights (MEDU), der i 2015 udgav en rapport om forholdene for tomatplukkere i Syditalien, der påviste arbejdstimer langt over det tilladte samt 30-40% under minimumslønnen. Dette er en del af hverdagen for op mod 500.000 immigranter, der har overlevet en livsfarlig rejse over Middelhavet for i dag at arbejde i Syditaliens landbrug.

 Danwatchs undersøgelse viser, at danske supermarkedskoncerner som Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa er bekendte med krænkelser af arbejderrettigheder i det italienske landbrug, og de kender til problematikken omkring illegal arbejdskraft på tomatmarkederne.

Supermarkedskoncernerne kan ikke garantere forbrugerne, at tomaterne i deres dåsetomater ikke er plukket af illegal arbejdskraft, der arbejder under forhold, der krænker deres menneske- og arbejdstagerrettigheder. Det til trods for, at koncerner som Coop Danmark og Dansk Supermarked har skrevet under på de internationale retningslinjer for virksomhedsansvar (FN’s Global Compact).

Vejen fra tomat i Italien til konservesdåse i et dansk supermarked starter med en landmand. Landmanden sælger sine friske tomater til en fabrik eller til et kooperativ. Et kooperativ er en forening, hvor flere landmænd går sammen. Når landmændene samarbejder om at sælge deres tomater sammen, tjener de mere på deres produkter, end hvis de solgte deres tomater hver for sig, hvor de ville konkurrere mod hinanden om prisen.
Kooperativet sælger tomaterne til fabrikker, der forarbejder tomaterne og kommer dem på dåse. Nogle fabrikker producerer deres eget mærke, mens andre fremstiller dåsetomater til mange forskellige mærker. Fabrikkerne sælger deres dåsetomater enten direkte til danske supermarkeder, som har bestilt dåsetomaterne, eller til forhandlere, der sælger dåsetomater videre til danske supermarkeder. Derefter bliver de transporteret til Danmark.

De danske dagligvarekoncerner køber dåsetomaterne fra italienske forarbejdningsfabrikker eller importører. Det er disse forarbejdningsfabrikker, der køber “det røde guld”, som tomaterne kaldes i Syditalien. Dagligvarekoncernerne indgår kontrakter med deres leverandører, hvori de forpligter sig til at følge koncernernes etiske retningslinjer. Koncernerne fralægger sig dog det fulde ansvar for, at disse retningslinjers efterleves på tomatgårdene. De mener, at ansvaret for tomatplukkernes arbejdsforhold og rettigheder ligger hos leverandøren.

Undervisningsforløb er baseret på Danwatchs undersøgelsen ‘Bagsiden af dåsetomater’.

I dag rejser de mest basale forbrugsvarer verden rundt, før de havner på vores lokale butikshylder. Vores tøj bliver designet i København eller London, mens bomulden til at lave stof bliver plukket i Uzbekistan, vævet i Indien og senere syet til tøj i Bangladesh, hvorfra det bliver sejlet til Holland og kørt i lastbiler til Danmark.
Vores mobiltelefoner bliver udviklet i Californien, råmaterialerne til dem bliver udvundet fra miner i Congo og senere sejlet til Kina, hvor delelementer fremstilles, for senere at blive samlet på fabrikker i Vietnam, Sydkorea og Taiwan. Arbejdskraften, der plukker vores grøntsager og frugter, rejser fra Ghana, Senegal og Mali over Middelhavet til marker i Italien, hvor de plukker tomater, der senere bliver kørt til fabrikker, hvor de kommer på dåse, for til sidst at blive solgt i danske supermarkeder.

Vi er globale forbrugere og vores valg og forbrug har globale konsekvenser både direkte og indirekte. Tidligere var en forbruger typisk et myndigt individ med en indkomst, der varetog sit eget eller sin families daglige forbrug (mad, drikkevarer og tøj). I dag er børn og unge også forbrugere, der tager forbrugsbeslutninger på egen hånd, samtidig med at de spiller en stadig større rolle i familiens indkøb. 
For at unge kan tage kvalificerede, smagsbevidste valg omkring deres forbrug og samfundsdynamikkerne i en globaliseret verden, er det derfor vigtigt, at de får viden om og reflekterer over de globale produktionsprocesser, deres forbrug er en del af, og de påvirkninger som disse processer har på mennesker og miljø.

UNDERVISNINGSPLAN

1. Lektion (Teoretiske oplæg med opgaver og gruppearbejde)

• Introducér eleverne for forløbet og forklar dem læringsmålene. Forklar eleverne, at I gennem forløbet skal se nærmere på begrebet bæredygtighed, hvor der tages udgangspunktet i begrebet som forklaret i afsnittet Ordforklaring. Der findes også en forklaring af begrebet og grafik i Elevmaterialet.
• Undervisningsforløbet startes med en fælles gætteleg og brainstorm. 
Læreren udvælger og opstiller tre produkter, der senere skal bruges til madlavningen. Den ene skal være dåsetomater, mens de to andre kan være olie og oksekød. Spørg åbent ud til klassen, hvor varerne kommer fra.
• Vælg så dåsetomater ud og forklar klassen, at I skal se nærmere på dåsetomater, da kødsovs er en af danskernes foretrukne retter, og dåsetomater er en af de mest solgte varer på danske supermarkeder. Introducér eleverne til fakta om det danske forbrug af dåsetomater (Se i Historien ovenfor. Faktaerne findes også i Elevmaterialet).
• Fortsæt fælles brainstormen. Spørg eleverne, hvordan de tror, dåsetomater produceres: Hvor kommer de fra? Hvordan laver man dem? Hvem laver dem?
 Gennem en guidet diskussion veksler læreren mellem at fortælle om de forskellige produktionstrin og opfordrer eleverne til selv at komme med bud på, hvordan de forestiller sig, at produktionen af dåsetomater hænger sammen. Se varekæden for dåsetomater i denne vejledning. Den findes også i Elevmaterialet.
• Introducer eleverne for begrebet varekæder. Se i afsnittet ‘Ordforklaring’ og vis eleverne videoen ‘Hvad er en varekæde?’. Eleverne kan finde videoen i Elevmaterialet.
• Introducer eleverne for begrebet globalt forbrug. Derefter går eleverne på www.danwatch.dk/undervisning, hvor de finder ‘Dit globale forbrug’- interaktivt univers. Eleverne bruger 15 minutter på at udforske deres globale forbrug.
• Derefter er der fælles diskussion, hvor læreren beder eleverne redegøre for/sætte ord på, hvordan de er forbundet med verden gennem deres forbrug.
• Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder en visuel ordbog. Eleverne opdeles i grupper. Hver gruppe vælger et af de centrale begreber, I har gennemgået (varekæder, globalt forbrug). På plancher forklarer eleverne med egne ord, billeder og tegninger deres definition af begreberne. Plancherne hænges på væggen.

I de globale produktionsprocesser kommer mennesker og natur ofte i klemme. Det er veldokumenteret af forskere, menneskerettighedsorganisationer og medier som Danwatch, ligesom de fleste virksomheder, der arbejder internationalt, erkender, at menneskerettighedskrænkelser ofte finder sted i produktionen af eksempelvis fødevarer, tøj og elektronik, der ofte produceres i fattige lande.

Lønninger under mindstelønnen, for lange arbejdsdage, manglende beskyttelse mod farlige kemikalier samt undertrykkelse af ytringsfrihed er hyppige arbejdsforhold som journalister og forskere finder i produktionen af vores forbrugsvarer.

UNDERVISNINGSPLAN

2. Lektion (Teoretiske oplæg og øvelser)

• Læreren introducerer eleverne til begreberne menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Her bruger læreren ordforklaringerne og kan vise videoen ‘Hvad er menneskerettigheder?’, som egner sig til skoleelever.
 Derefter beder læreren eleverne ridse op, hvilke krænkelser af tomatplukkernes rettigheder, de kunne identificere i artiklerne.
• Eleverne deles op i fire grupper. To af grupperne skal læse artikel 1 i Elevmaterialet ‘Tomatplukkere arbejder ulovligt til sultelønninger ‘, mens to af grupperne skal læse artikel 2 ‘På job for bandeledere’. Artiklerne handler om, hvordan fattige tomatplukkere i Syditalien udnyttes, mens de plukker tomater, der ender på dåser i danske supermarkeder.
• Efter at have læst artiklerne samler læreren op ved at bede eleverne formulere med egne ord, hvad artiklerne handler om.
• Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne laver et mindmap, som de skal præsentere ved næste lektion.

3. og 4. lektion (Teoretiske oplæg og madlavning)

• Anden del af forløbet starter med en kort opsamling af første del af forløbet. Kort fælles samtale, hvor eleverne i fællesskab beskriver sig selv som globale forbrugere og reflekterer over krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder i fødevareproduktionen.
• Eleverne præsenterer deres mindmap, som de udarbejdede under sidste lektion.
• Madlavning. Pizza. (Se opskrifter nederst på siden)
• Denne del af forløbet afsluttes en med en fælles diskussion af, hvordan madoplevelsen bliver påvirket af den viden, eleverne har fået gennem undervisningen.
• Eleverne formulerer to refleksioner skriftligt, som de gemmer i deres elevmapper, og som de skal arbejde med i næste del af forløbet.

Virksomhedens samfundsansvar, også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility), er de konkrete hensyn og aktiviteter, som en virksomhed foretager sig for at beskytte miljøet, sikre gode arbejdsforhold og bidrage positivt i de samfund, de arbejder i.

Virksomheder skal som minimum handle i overensstemmelse med national og international lov. At følge lovene er dog ikke CSR, men et krav for virksomheder.
CSR handler om, hvordan virksomheder håndterer sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for samfundsansvar og konventioner for arbejdstagerrettigheder og miljø.

At bygge skoler, hospitaler eller støtte lokalsamfundet med ekstra services er ikke CSR. CSR handler ikke om, hvordan virksomheder bruger deres profit. CSR handler om, hvordan virksomheder skaber deres profit.

CSR kan deles op i fire områder: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. FN har opstillet en række internationalt anerkendte principper inden for disse fire områder, som virksomheder kan forpligte sig til at leve op til. Disse er principper for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, dvs. menneskerettigheder, inklusiv arbejdstagerrettigheder, og principper for fremme af anti-korruption, samt principper for beskyttelse af forbrugerinteresser. Principperne er beskrevet i FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv og i FN’s Global Compact.

UNDERVISNINGSPLAN

5.-6. lektion (Teoretiske oplæg med opgaver og gruppearbejde)

• Introducér eleverne for begreberne samfundsansvar og bæredygtighed, som er beskrevet i afsnittet ‘Ordforklaring’. Definitioner findes også i Elevmaterialet, hvor de er forklaret til målgruppen. Vis eleverne animationsvideoen om samfundsansvar, som du finder længere ned på siden.
• Eleverne deles op i fire grupper. To af grupperne skal læse Artikel 3 ‘Supermarkederne har et ansvar’ i Elevmaterialet, mens to af grupperne skal læse artikel 4 ‘Lave priser er vigtigere end gode arbejdsforhold’. Artiklerne handler om samfundsansvar og danske supermarkeders ansvar over for tomatplukkere i Italien, der plukker tomater til danske dåsetomater.
• Eleverne formulerer med egne ord, hvad artiklerne handler om, og læreren bruger artiklerne som udgangspunkt til en diskussion om hvem, der har ansvar for, at de mennesker, der producerer vores fødevarer, ikke bliver udnyttet. Er det statens, virksomhedernes eller forbrugernes ansvar? Hvad siger de internationale retningslinjer?
  Tre mulige diskussionsemner:
  1. Mange virksomheder lover deres forbrugere, at de overholder reglerne, men når der bliver fundet krænkelser i deres varekæder, har det sjældent store konsekvenser for virksomhederne. Diskutér med eleverne, hvilke konsekvenser, de mener, det burde have for virksomheder, hvis de ikke overholder reglerne (bøder og lign).
  2. Prisen for dåsetomater er meget lav. Spørg eleverne, om de er villige til at betale mere for deres varer, hvis det medførte, at arbejderne fik det bedre.
  3. Mange argumenterer for, at selvom det ikke er godt, at fattige arbejdere bliver udnyttet af virksomheder, er det bedre, at de har et arbejde og en indkomst, end at de ikke har et arbejde. Diskutér dette argument med eleverne.
• Diskussionen afsluttes med, at eleverne udvider deres visuelle ordbog. Eleverne opdeles i grupper. Hver gruppe vælger et af de centrale begreber, I har gennemgået (bæredygtighed, samfundsansvar, menneskerettigheder). På plancher forklarer eleverne med egne ord, billeder og tegningerne deres definition af begreberne. Plancherne hænges på væggen.
• Introducér eleverne for begrebet sporbarhed, som findes i afsnittet ‘Ordforklaring’. Vis dem animationsvideoen ‘Hvad er sporbarhed?’. Begrebet er beskrevet i Elevmaterialet.
• Derefter forklar eleverne, hvad mærkningsordninger er, og hvordan de kan guide forbrugeren. På side her finder du, de mærkningsordninger Forbrugerrådet Tænk anbefaler, forbrugere at holde øje, med når de køber ind. Der findes et hav af mærkningsordninger, dog er få af dem direkte forbundet med arbejdsforhold. FairTrade og KRAV stiller krav til at produktionen ikke krænker arbejdernes rettigheder. I Elevmaterialet findes der også billeder og forklaring på de mærkningerne.
• Eleverne bruger lidt tid på at undersøge disse. Derefter spørger læreren eleverne, om de kender nogle af mærkningerne, om de kigger efter dem, når de køber ind, og om de synes, det er vigtigt at have indsigt i, hvordan deres fødevarer produceres.
• Afsluttende laver eleverne plancher med de forskellige mærkningsordninger, som de forklarer med egne ord, og tilføjer dem til deres visuelle ordbog.

Ifølge FN’s vejledende principper om virksomheder og menneskerettigheder (UN Guiding Principles on Business and Human Rights eller UNGP) er det staters opgave at beskytte befolkninger mod krænkelser af menneskerettighederne fra tredjeparter som f.eks. virksomheder. Det er virksomhedernes ansvar at respektere menneskerettigheder, og endeligt skal ofre for menneskerettighedskrænkelser sikres adgang til juridisk og ikke-juridisk kompensation, hvis deres rettigheder krænkes.

Virksomheder og investorer har pligt til at sikre, at deres aktiviteter mindst muligt påvirker mennesker og miljø negativt.

Virksomhederne har pligt til at have indblik i, hvad der foregår i alle led af deres varekæde. Det betyder, at eksempelvis Coop eller Dansk Supermarked ikke kan løbe fra ansvaret for krænkelser i produktionen af deres dåsetomater, blot fordi de ikke selv har produceret dem. De kan altså ikke sende ansvaret videre til fabrikken eller tomatfarmerne. De har alle et medansvar for eventuelle krænkelser af arbejdernes rettigheder i produktionen.

Virksomheder og investorer skal lave en risikovurdering, før de går ind på et nyt marked. De skal løbende kontrollere, at aktiviteter i deres varekæde ikke skaber negative påvirkninger for mennesker og miljø, og de skal reagere, hvis de opdager, at krænkelser forekommer. I så fald kan en virksomhed for eksempel bede den/de konkrete leverandører rette op på uoverensstemmelser og stille krav, tids- og handlingsplaner for forandring.

UNDERVISNINGSPLAN

7. – 8. lektion (Madlavning og afslutning)

• Sidste del af forløbet starter med en kort opsamling af af forløbet. Kort fælles samtale, hvor eleverne i fællesskab beskriver sig selv som globale forbrugere og reflekterer over krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder i fødevareproduktionen og samfundsansvar.
• Madlavning. Tomatsovs/kødsovs med pasta, lasagne eller tomatsuppe.  (Se opskrifter nederst på siden)
• Mens sovsen simrer, og pastaen koger, bruger eleverne tiden på at udarbejde en side med tekst og tegning, der illustrerer den enkeltes tanker omkring bæredygtighed, socialt ansvar og etik i forhold til produktionen af de anvendte fødevarer, samt deres personlige krav til madprodukter og madproducenter omkring bæredygtighed og socialt ansvar.
• Efter spisning afsluttes forløbet med fremlæggelse og en fælles diskussion om eleverne som globale forbrugere og om madforbrug og madoplevelsen i forhold til bæredygtighed og socialt ansvar.

Alle opskrifter stammer fra Helle Brønnum Carlsens og Annelise Terndrup Pedersens bog Madkundskab (Akademisk forlag, 2014). Helle Brønnum Carlsen har samarbejdet med Danwatch og kvalitetssikret undervisningsmaterialet ’Tomaternes lange vej til din Pizza’. Helle Brønnum Carlsen har givet Danwatch tilladelse til at bruge opskrifterne.

Her finder du vejledning til, hvilke mærker dåsetomater, du kan købe:
‘Gode råd om at vælge dåsetomater’, Madmagasinet DR.

Danwatchs undersøgelse ‘Bagsiden af dåsetomater’ viser, at:   
Ud af 13 mærker er det kun mærket BioItalia, der har certificeret sporbarhed i sin varekæde. Samme brand, BioItalia, er det eneste brand, der eksplicit tager fuldt ansvar for varekæden.
Agri Genus og Mutti er de eneste af de besvarende virksomheder, der kan garantere, at deres tomater ikke er plukket af ulovlige sæsonarbejdere.
Mærkerne Irma Hverdag, Coop x-tra, La Campagna, Monte Rey, First Price og Grøn Balance lægger alt ansvar for arbejdsforhold over på leverandørerne.

Pizza

 

 

Ingredienser:
(2 pers.)

Dej:
10 g gær
3 dl koldt vand
2 tsk. salt
2 tsk. olivenolie
Ca. 350 g mel (blanding af durum og hvedemel)

Tomatsovs:
½ løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. olivenolie
½ dåse hakkede flåede tomater

Fyld:
peberfrugt
porre
kartofler
spinat
chorizo
skinke
ost i klods til at rive
frisk mozarellaost i kugle til at skære i skiver og lægge over
krydderurter

Fremgangsmåde:
Lav en gærdej ved at blande alt, undtagen den sidste mængde mel, der tilsættes lidt ad gangen, til dejen er blød og til at ælte på bordet. Ælt 200 tag. Del dejen i 2 eller 4 stykker, der hæver.
Tænd ovnen på 220 grader.
Lav tomatsovsen ved at stege løg og hvidløg i olie, tilsætte tomaterne med væde, evt. blende med en stavblender og smage til med salt og peber.
Vælg, hvad der skal på som fyld.
Rens og istandgør det, du vil have som fyld.
Rul pizzaerne ud, læg dem på en bageplade med bagepapir, og kom først tomat­sovs og dernæst fyld på.
Bag dem midt i ovnen i 10-15 minutter, til det er gyldent og fyldt med småbobler.

 

Pasta med tomatsovs/kødsovs

 

 

 

 

Ingredienser:
(2-4 personer)

Pasta:
200-400 g pasta

Kødsovs:
1 spsk. olivenolie
1 hakket fed hvidløg
1 hakket løg
krydderier som oregano og basilikum, ca. 1 tsk. hvis tørret, ½-1 dl hvis frisk
forskellige revne grønsager som gulerødder, selleri, courgette, aubergine (100-300 g)
salt og peber
1 dåse hakkede flåede tomater
Hvis I su vælger kødsovs: 250 g hakket oksekød (eller mindre, hvis du bruger mange grønsager)

Fremgangsmåde:
Find alle ting frem og mål dem af.
Rens og skræl det, der skal ordnes ved vasken.
Hak løg og hvidløg.
Riv gulerødder og courgetter groft.
Kom olie i en stor kasserolle, og tænd på høj varme (først når alt er klar).
Kom grønsagerne ned i olien og rør rundt.
Kom kødet ved og rør rundt.
Tilsæt oregano, basilikum, salt og peber.
Kom en dåse flåede tomater ved og rør godt. Skyl dåsen med ½ portion vand, som
du også kommer i gryden.
Lad den simre for middelvarme i 20 minutter. Vask op imens.
Kog pastaen som anvist i pakken.
11. Smag til.

Lasagne

 

 

Lasagne består af tre dele:
– Pastaplader (der evt. skal koges lidt)
– En våd sovs som tomatsovs, kødsovs eller andet, der forklistrer pastapladerne, så
de ikke bliver tørre
– Bechamelsovs.
Man skal gøre hver ting klar, før man kan bygge sin lasagne, der altid har lidt bechamelsovs i bunden og bechamelsovs øverst. Der imellem lægger man pasta, våd sovs og måske mere bechamel. Til sidst kan man drysse med ost og gratinere.

Ingredienser:
(2-4 pers.)

Pasta:
6 plader lasagne (køb en god kvalitet, der holder sig fast)

Kødsovs:
1 spsk. olivenolie
1 hakket fed hvidløg
1 hakket løg
krydderier som oregano og basilikum, ca. 1 tsk. hvis tørret, ½-1 dl hvis frisk
forskellige revne grønsager som gulerødder, selleri, courgette, aubergine (100-300 g)
salt og peber
250 g hakket oksekød (eller mindre, hvis du bruger mange grønsager)
1 dåse hakkede flåede cherrytomater

Bechamelsovs:
30 g smør
30 g hvedemel
4 dl mælk (vi bruger sødmælk for smagens skyld, men du kan bruge let- eller skummetmælk)
salt, peber og lidt revet muskatnød
50 g groftrevet ost

Fremgangsmåde:
Kødsovs:
Find alle ting frem og mål dem af.
Rens og skræl det, der skal ordnes ved vasken.
Hak løg og hvidløg.
Riv gulerødder og courgetter groft.
Kom olie i en stor kasserolle, og tænd på høj varme (først når alt er klar).
Kom grønsagerne ned i olien og rør rundt.
Kom kødet ved og rør rundt.
Tilsæt oregano, basilikum, salt og peber.
Kom en dåse flåede tomater ved og rør godt. Skyl dåsen med ½ portion vand, som
du også kommer i gryden.
Lad den simre for middelvarme i 20 minutter. Vask op imens.
Smag til.

Bechamelsovs:
Find mel, smør og mælk frem, og mål af.
Lun evt. mælken i en lille kasserolle til ”lillefingervarm” (som du husker fra bagning betyder det kun lunkent).
Kom smør i en stor kasserolle eller gryde og smelt det. Det må ikke brune.
Kom melet i og pisk rundt. Det bliver til en klump.
Kom lidt mælk i, og pisk, til det er jævnt.
Kom så lidt mere mælk i og pisk.
Bliv ved sådan, til det er færdigt.
Kom salt, peber og meget lidt revet muskatnød i, og smag til.
Lad sovsen koge ved laveste varme, mens du rører i den i 3 minutter.
Nu samler du lasagnen i en smurt aflang form. Se indledningen.
Slut med at drysse med revet ost øverst.
Sæt lasagnen i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter.

Tomatsuppe med urter

 

 

Ingredienser:
(3-4 pers.)

1 hakket skalotteløg
2 fed hakket hvidløg
½ dl hakket basilikum
1 spsk. olivenolie
1 dåse flåede tomater
4 dl vand
saften af ¼ citron
salt og peber
evt. 1 nip sukker

Pynt:
basilikum
tilbehør: flutes eller brød

Fremgangsmåde:
1. Sauter løg, hvidløg, persille og basilikum i olie.
2. Kom groft hakkede tomater med indmad og det hele ved.
3. Når det er blevet vendt godt rundt, tilsætter du vand og citron, og det hele simrer ved middel varm i 20 minutter under låg.
4. Server med hakkede friske krydderurter.