Hvor meget kaffe bliver der drukket i dit hjem?
Kaffe er verdens anden mest populære drikkevare efter vand og den anden mest handlede vare i verden – lige efter olie.
Tal viser, at hver dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe om dagen. Danmark ligger faktisk på fjerdepladsen over lande, der drikker mest kaffe. På første- og tredjepladsen ligger vores skandinaviske naboer Finland og Sverige, og Østrig ligger på andenpladsen.

En undersøgelse fra Analyse Danmark i 2015 viste, at tre ud af fire danskere drikker kaffe hver dag. En anden undersøgelse fra Norstat Danmark viser, at kaffe er så vigtig en del af danskernes liv, at 45 procent af danskerne mener, at morgenkaffen har stor eller meget stor betydning for, hvor god deres dag bliver.

Men hvor meget ved vi om, hvordan den kaffe, vi drikker hver morgen, bliver fremstillet?
Mediet Danwatch har undersøgt, hvordan kaffe bliver produceret i Brasilien og Guatemala. Danwatch har dokumenteret alvorlige brud på menneskerettigheder som børnearbejde og farlige og slavelignende forhold på kaffeplantager i Brasilien og Guatemala. Nogle af de plantager sælger kaffe til de største danske og internationale kaffemærker. Virksomheder og forbrugere har dog meget lidt viden om problemernes omfang.

I dette undervisningsforløb skal du og din klasse lære mere om, hvordan vi er koblet til hele verden gennem det, vi køber. I skal diskutere, hvordan vores forbrug påvirker mennesker og miljø i steder langt væk fra Danmark. Sammen med dine klassekammerater skal du diskutere og udtænke idéer til, hvordan man i fællesskab kan skabe en bæredygtig udvikling.

Ordet ”bæredygtighed” er et ord, du tit hører, når der tales om klimaet og miljøet. Men ”bæredygtighed” er meget mere end det. Bæredygtighed handler også om at behandle mennesker ordentligt.

Verdensorganisationen de Forenede Nationer (forkortes FN) beskriver bæredygtighed som “en udvikling, der opfylder menneskers behov uden at bringe fremtidige generationer i fare”.

Her er nogle eksempler på, at noget ikke er bæredygtigt:

• Når arbejdere får så lav en løn, at de ikke kan betale for mad til deres familie, husleje og uddannelse for deres børn.
• Når en virksomhed bruger børn til at lave voksnes arbejde.
• Når det er farligt at arbejde.
• Hvis man arbejder med farlige kemikalier, som arbejderne ikke har beskyttelse mod.
• Hvis arbejderne ikke må kritisere forholdene på arbejdspladsen.
• Hvis virksomheden ikke tillader, at arbejderne kæmper for deres rettigheder, for eksempel for bedre løn

x

x

x

Det kendte mærke Nestlé og flere danske virksomheder har købt kaffe fra plantager, hvor mennesker arbejder under livsfarlige og slavelignende forhold.

Selvom det er søndag er to arbejdere i fuld sving med at plukke kaffe i byen Patrocínio i Brasilien. De har været igang siden solen stod op. Deres arbejdsdag slutter først ved sekstiden i aften. José er kaffeplukker og iklædt en beskidt blå, hvidstribet polo og grøn kasket, siger:

”Vi er nødt til at arbejde lørdag og søndag”.

En anden kaffeplukker, Lucas, stemmer i:
”Vi kan ikke stoppe. Nogle gange arbejder vi også, selvom vi er syge. Jeg har det ikke godt lige nu. Min ryg gør ondt”, siger han.

De to kaffeplukkere er rejst 1200 km for at finde arbejde. Der er tørke i deres hjemby, derfor er de nødt til at rejse til andre områder i Brasilien for at finde arbejde og forsørge deres familier.

Arbejdere som José og Lucas arbejder ofte alle ugens dage uden hviledage, og de får ikke deres betaling før høstsæsonen er ovre. Arbejderne bliver ofte fanget i gæld til plantageejerne, fordi de bliver nødt til at låne penge af plantageejeren til at købe mad. Derfor kan de ikke rejse hjem på trods af de dårlige forhold.

”Hvis jeg havde mulighed for at rejse herfra, ville jeg gøre det”, siger José og fortæller, at han ikke har råd til at betale busbilletten hjem.

Kaffe fra dårlige plantager ender i Danmark

Når danskere køber kaffe i supermarkedet, er der stor chance for, at kaffen er plukket af arbejdere som Jose og Lucas. De arbejder under meget dårlige forhold, ofte uden adgang til rent drikkevand eller mulighed for sige op.

Danwatch har besøgt kaffeplantager i Brasilien for at tale med kaffeplukkere, plantageejere, eksperter og myndigheder. Danwatch har dokumenteret tvangsarbejde, børnearbejde og livsfarlige pesticider på kaffeplantager i Brasilien. Det er imod brasiliansk lovgivning og internationale konventioner.

Flere internationale og danske kaffevirksomheder indrømmer, at de ikke ved præcist, hvor deres kaffe kommer fra. De kan ikke forsikre danske forbrugere, at deres kaffe er plukket under ordentlige forhold.

Virksomhederne Nestlé og JDE (Jacobs Douwe Egberts) står bag mærker som Nescafé, Nespresso, Gevalia og Senseo. De to virksomheder sidder tilsammen på cirka 40 procent af verdens kaffemarked. Nestlé har indrømmet at have købt kaffe fra to plantager, hvor de brasilianske myndigheder tidligere har befriet arbejdere fra slavelignende forhold.
JDE har indrømmet, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold kan være endt i deres kaffe.

Danske kaffevirksomheder, der står bag mærkerne Merrild, Peter Larsen, BKI og Frellsen, har alle købt kaffe fra en eller flere forhandlere, der har solgt kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold.

Virksomheder erkender, at der er behov for at gøre mere for at løse problemerne i den brasilianske kaffeproduktion.

”Vi er fast besluttede på at løse dette komplekse problem i tæt samarbejde med vores leverandører, som vi har kontaktet”, skriver Nestlé til Danwatch.

Arbejderne bruger livsfarlige pesticider uden beskyttelsesudstyr

For at beskytte kaffeplanterne mod svamp og insekter bliver de sprøjtet med gift. Problemet er, at den gift, man må bruge i Brasilien, er så farlig, at man kan dø af at få dem på huden, og den gør kaffeplukkerne syge. Derfor er den ulovlig i EU og Danmark. Mange arbejdere i Brasilien sprøjter kaffen uden at bære beskyttelsesudstyr.

”Stofferne er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og kan give alvorlige helbredsproblemer”, siger overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Odense Erik Jørs.

Når virksomheder i Danmark køber kaffe i Brasilien, skal de sikre sig, at mennesker og miljø ikke kommer til skade, når kaffen bliver produceret. Men danske kaffevirksomheder indrømmer, at de ikke kan være sikre på, at de arbejdere, der plukker deres kaffe, har haft sikkerhedsudstyr på.

x

Under kaffehøsten i Guatemala rejser fattige familier til plantagerne. Selvom hele familien hjælper til, må de ofte gå sultne i seng, fordi de tjener for lidt. Mediet Danwatch har været i Guatemala og dokumenteret, at ulovligt børnearbejde og tegn på tvangsarbejde er udbredt i landet.

En lille dreng i en forvasket lilla T-shirt strækker sin højre hånd frem for at plukke de røde, modne kaffebær fra en kaffebusk. Rundt om ham i kaffemarken og langs vejen vrimler det med familier og små børn med kurve til at samle kaffen i.

Den lille dreng, der plukker kaffe, er et almindeligt syn i Guatemala, hvor børnearbejde er meget udbredt. I Guatemala plukker tusindvis af små børn på seks-syv år kaffe på kaffemarker, som er bevogtet af vagter med skydevåben.

”Det er meget almindeligt, at børn på seks til syv år plukker kaffe”, siger Lesbia Amézquita, som er jurist i arbejderorganisationen Movimiento Sindical, Indígena y Campesino Guatemalteco (MSICG). Organisationen arbejder for at skaffe bedre kår for Guatemalas kaffearbejdere.

Ulovligt børnearbejde

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange børn arbejder på Guatemalas kaffeplantager. Men i 2014 arbejdede én ud af ti børn mellem syv og 14 år. Det viser tal fra Guatemalas nationale statistikker. Det er ulovligt for børn under 14 år at arbejde i Guatemala.

Ifølge Mario Minera fra Ombudsmandens kontor i Guatemala skyldes børnearbejde på kaffeplantager, at jo mere kaffe arbejderne plukker, desto flere penge tjener de.

“Derfor tager arbejderne deres koner og børn med på plantagerne, så de kan plukke mere kaffe og tjene flere penge”, siger Mario Minera. Han forklarer også, at kaffearbejderne ikke bliver betalt mindstelønnen. Den lovlige mindsteløn i Guatemala er 79 kroner om dagen.

 Tjener mindre end mindstelønnen

I byen Coatepeque tæt ved Stillehavet møder Danwatch ti kaffearbejdere. En kvinde i en pink T-shirt fortæller, at hendes børn arbejder side om side med hende på kaffeplantagen. Hendes yngste datter på fem år samler nedfaldne kaffebær op fra jorden, og de to andre børn, en pige på 11 år og en dreng på ni år, hjælper også med arbejdet.

”Hvis de hjælper til, kan vi plukke mere kaffe og tjene bare lidt mere”, siger kvinden.

Tilsammen kan kvinden med hjælp fra sine tre børn tjene omkring 30 kroner om dagen.

Går sultne i seng

“Jeg tjener ikke nok til at købe nok mad til mine børn”, siger kvinden i den pink T-shirt.

Samme melding kommer fra de andre mødre, som også tager deres børn med for at arbejde på kaffeplantagerne.

En kvinde iført en blå stropbluse fortæller, at hendes to sønner på 10 og 14 år arbejder side om side med hende på kaffeplantagen. Tilsammen kan de tre hver måned plukke nok kaffe til at tjene cirka 436 kroner om måneden.

Tal fra Guatemalas nationale statistikker viser, at en gennemsnitlig familie i Guatemala skal tjene omkring 3.085 kroner for at have råd til at købe de nødvendige fødevarer. Det er mere end syv gange så meget, som kvinden og hendes to sønner tjener.

En 41-årig kvinde i en hvid stroptrøje fortæller, at hun tager sine fire børn på tretten, ti, ni og syv år med på kaffeplantagen. Selvom de alle fem arbejder dagen lang, har hun kun råd til at købe grøntsager hver 14. dag og kød en gang om måneden. Og når hun køber kød, er det knogler fra en ko uden meget kød på.

”Både jeg og mine børn går sultne i seng næsten hver aften. Allerede om eftermiddagen begynder sulten, men der er intet at spise”, siger hun og fortæller, at familien nogle gange plukker vilde urter, når de løber helt tør for mad.

x

x

x

De brasilianske myndigheder befrier hvert år hundredvis af mennesker, der lever under slavelignende forhold på kaffeplantager.

I maj 2015 ankom en 14-årig og en 15-årig dreng til en kaffeplantage i Minas Gerais i Brasilien. Drengene er kommet sammen med deres familier for at plukke kaffe og tjene penge. Nu bor de sammen i et lille hus med 15 andre mænd, kvinder og børn under uhygiejniske forhold uden adgang til rent drikkevand. Huset er alt for lille til de mange mennesker, der skal bo der under kaffehøsten.

De to drenge har plukket kaffe i to måneder uden at få udleveret beskyttelsesudstyr og uden at modtage løn for deres arbejde. De har ikke været i skole i de to måneder.

En dag stormer inspektører fra myndighederne plantagen. De har modtaget et tip om, at arbejdsforholdene på plantagen er meget dårlige.

Drengene og de andre arbejdere er bange for at tale med myndighederne til at starte med. De frygter, hvad plantageejeren vil gøre ved dem, hvis de fortæller om de dårlige arbejdsforhold. Men til sidst bryder en arbejder sammen og fortæller om de dårlige forhold, de er udsat for.

Ingen toiletter på plantagen

Efter at have talt med arbejderne kan inspektørerne konkludere, at forholdene på plantagen er slavelignende, og at arbejderne er ofre for menneskehandel. De to drenge og deres familier vil nu blive befriet fra plantagen.

En af inspektørerne taler med den 15-årige dreng. Inspektøreren forklarer, at det er ulovligt for en dreng på hans alder at arbejde, men at det ikke er ham, kun plantageejeren, der har gjort noget ulovligt.

Den 15-årige dreng fortæller, at plantageejeren ikke har givet ham det påkrævede beskyttelsesudstyr før i denne uge, fordi plantageejeren vidste, at inspektørerne ville komme på besøg. Drengen forklarer, at der ikke er toiletter til arbejderne på plantagen. Når de skal på toilettet, må de sætte sig om bag en busk.

Vil være fodboldspiller

Den 15-årige dreng fortæller også, at han går i skole i sin hjemby, men nu går han glip af en måneds undervisning, fordi han skal arbejde med sin familie.

“Vil du gerne tilbage til din skole?”, spørger inspektionslederen.
“Ja”, svarer drengen.
“Hvad vil du gerne udrette med dit liv?”, spørger inspektionslederen.

Drengen svarer, at han gerne vil på universitetet og læse til læge eller advokat. Men allerhelst vil han være professionel fodboldspiller. Af og til spiller de kampe her på plantagen, fortæller han. Han er forsvarsspiller.

Hundredvis bliver befriet

Arbejderne på kaffeplantagerne kommer typisk fra fattige områder, hvor tørke gør det vanskeligt at dyrke jorden, og hvor det er svært at få et job.

Hvert år befrier de brasilianske myndigheder arbejdere og børn på kaffeplantager, som lever under forhold, der i den brasilianske straffelov kaldes for ”slavelignende”. Nogle arbejdere bliver befriet, fordi de lever under såkaldte nedværdigende forhold, hvor de for eksempel er nødt til at sove på kaffesække på gulvet, fordi de ikke får stillet senge til rådighed. Andre arbejdere bliver befriet, fordi de er fanget i en gæld til plantageejeren, som gør det umuligt for dem at rejse væk fra plantagerne.

På nogle plantager bliver arbejderne ikke betalt før høsten er ovre. Derfor bliver arbejderne nødt til at købe mad på kredit på kaffeplantagen. På den måde oparbejder arbejderne en gæld til plantageejeren, som trækker fra deres allerede lille løn.

x

x

Bevæbnede vagter, tilbageholdelse af ID-papirer og løn samt gæld til plantageejeren er tegn på tvangsarbejde. Det er også hverdag for tusindvis af arbejdere i Guatemalas kaffeplantager.

”Man skal aflevere sine personlige ID-papirer, når man ankommer til kaffeplantagen”, siger en kaffearbejder iført brun skjorte. ”Man får først papirerne tilbage, når kaffehøsten er overstået”.

Arbejderen i den brune skjorte er sammen med en gruppe kaffearbejdere. De er mødt op et sikkert sted i byen Huehuetenango i Guatemala for at fortælle en journalist fra Danwatch om livet på Guatemalas kaffeplantager. Mødet er nødt til at foregå i hemmelighed, og arbejderne ønsker at være anonyme. Det er farligt for dem, hvis deres chef finder ud af, at de har talt med en journalist om de dårlige arbejdsforhold på kaffeplantagerne. Arbejderne kan miste deres job eller blive udsat for trusler og vold.

Arbejderne og lokale fagforeninger fortæller Danwatch, at de mellemmænd, som hyrer arbejderne til at plukke kaffe, tager arbejdernes personlige ID-papirer. Det betyder, at arbejderne ikke kan forlade kaffeplantagerne, hvis de ønsker det.

”Tilbageholdelse af personlige ID-papirer er tegn på tvangsarbejde”, siger Anders Lisborg, som arbejder på Center Mod Menneskehandel i Danmark. Han er international ekspert i tvangsarbejde og menneskehandel.

“Tvangsarbejde handler om, at man ender i en situation, hvor man bliver udnyttet, og som man har svært ved at forlade, for eksempel fordi man har fået frataget sine personlige papirer”, forklarer Anders Lisborg.

 Må arbejde mange måneder uden løn

Den amerikanske organisation Verité har et godt kendskab til arbejdsforholdene i Guatemala. Verité har samlet hundredvis af beretninger fra kaffearbejdere i Guatemala. Arbejderne fortæller Verité om gæld, manglende løn og tilbageholdelse af ID-papirer. Det er alt sammen tegn på tvangsarbejde.

Ifølge loven skal kaffearbejderne have løn hver 14. dag. José Chic er medlem af en lokal fagforening. Han fortæller Danwatch, at det er normalt, at arbejdere på kaffeplantager i Guatemala først får udbetalt deres løn, når høsten er overstået. Det betyder, at der kan gå flere måneder fra arbejderne starter på plantagen, til de får deres løn.

I gæld til plantageejeren

På nogle kaffeplantager ender arbejderne i gæld til plantageejerne. Det sker fordi, arbejderne ikke får deres løn, indtil hele kaffehøsten er overstået. I mellemtiden er de fattige arbejdere nødt til at få mad fra plantageejeren. Arbejderne skal så betale tilbage for maden, når de får løn. Det betyder, at når høsten er overstået, skylder arbejderne plantageejerne penge. Disse penge bliver trukket fra de penge, de har tjent på at plukke kaffe.

Arbejderen i den brune skjorte fortæller Danwatch, at han har prøvet at stå i gæld til en plantageejer. Arbejderen plukkede kaffe sammen med sin kone og to sønner. Men selvom de plukkede kaffe dagen lang, voksede deres gæld til plantageejeren dag for dag.

”Vi fik at vide, at vi først ville få udbetalt lønnen, når kaffehøsten var overstået”, fortæller arbejderen.

Han havde ikke nogen penge og var derfor nødt til at få mad fra en butik på kaffeplantagen, men skulle betale tilbage, når lønnen kom.
”De skrev ned, hvad jeg fik, og da jeg til sidst fik min løn, trak de det fra”.
Arbejdernes lønninger er meget lavere end leveomkostninger og mindstelønnen. Når maden er trukket fra deres løn, har arbejderne meget få penge tilbage.

Vold er hverdag

Guatemala er et af de lande i verden, hvor flest mennesker bliver myrdet. I 2014 blev der myrdet cirka 96 mennesker om ugen i Guatemala. Den internationale organisation, ITUC, har lavet en top ti liste over de værste lande at være arbejder i. Guatemala ligger på fjerdepladsen på den liste. Arbejdere, der klager over dårlige forhold, risikerer at blive fyret, modtage trusler eller i værste fald blive myrdet.

x

x

x

Hvordan undgår man at støtte børnearbejde og ulovlige arbejdsforhold i Guatemala, når man køber kaffe?

Brasilien og Guatemalas kaffeplantager har alvorlige problemer med ulovligt børnearbejde og slavelignende forhold. Når danskere køber kaffe i danske supermarkeder, risikerer de ufrivilligt at støtte børnearbejde og ulovlige arbejdsforhold.

Forbrugerrådet Tænk oplyser og vejleder danskerne til at træffe valg om deres daglige forbrug. Formand for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, anbefaler danskerne at købe kaffe, som er mærket som bæredygtig, fordi den lever op til forskellige krav og er fremstillet under ordentlige arbejdsforhold.

“Forbrugeren skal have meget simple råd at gå efter i hverdagen. Der er jo heldigvis ét: Køb Fairtrade produkter”, siger Vagn Jelsøe.

Fairtrade er en ordning, som arbejder for at skabe ordentlige arbejdsforhold og løn for bønder og arbejdere i fattige lande.

Kontakt supermarkeder selv

Forbrugerrådet Tænk anbefaler også, at forbrugerne kontakter supermarkederne direkte og spørger, hvordan de sikrer sig, at deres kaffe ikke kommer fra plantager med børnearbejde og dårlige arbejdsforhold.

“Det er et rimeligt krav fra forbrugeren, at supermarkederne har styr på de ting, de sælger. Man kan eksempelvis sende en mail eller spørge personalet i butikkerne”, siger Vagn Jelsøe.

Når supermarkeder oplever, at forbrugerne er kritiske, skaber det et pres på supermarkeder og virksomheder. Det kan være med til at sikre, at supermarkeder og virksomheder gør noget for at løse problemerne.

Forbrugere skaber ikke forandring alene

Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk mener dog, at ansvaret ikke skal lægges på forbrugeren, fordi forbrugerne alene ikke kan ændre meget. Vagn Jelsøe forklarer, at samfundsdebatten og krav fra politikere og organisationer har stor påvirkning på virksomhederne og presser dem til at have styr på deres varekæder. (Hvad er en varekæde?)

Jacob Dahl Rendtorff, der er lektor ved Roskilde Universitet, mener at en tredje vej til at påvirke virksomhederne er de sociale medier. Gennem Facebook, Twitter, Snapchat og Instagram kan forbrugeren sommetider få stor succes med at skabe opmærksomhed om et problem.

“Hvis en forbruger ser noget, der er galt i en virksomhed, kan man lave en video og håbe på, at det går viralt og skaber en shitstorm”, siger lektor Jacob Dahl Rendtorff.

 Det nytter ikke at boykotte

Både Vagn Jelsøe og Jacob Dahl Rendtorff mener ikke, at det gavner at boykotte kaffe fra hele Guatemala eller Brasilien, for i stedet for at købe kaffe fra andre lande. Boykot betyder, at man vælger ikke at handle med en bestemt person, virksomhed eller et helt land. Nogle forbrugere vælger at boykotte bestemte virksomheder, hvis de mener, virksomheden opfører sig forkert og umoralsk.
Når kunder boykotter bestemte varer, kan det skade de virksomheder, som rent faktisk følger reglerne og har gode forhold, mener eksperterne. Problemerne forsvinder ikke, fordi at nogle forbrugere ikke køber varen. Problemerne forsvinder først, når virksomheder, regeringer og forbrugere sammen gør noget ved det. Derfor er det bedre, at forbrugere og regeringer presser virksomheder og plantageejerne til at leve op til deres samfundsansvar og handle bæredygtigt.

x

I mange år arbejdede 65-årige José Maria uden kontrakt på forskellige kaffeplantager i Brasilien. Han havde derfor ikke mange rettigheder og var nødt til at arbejde, selvom han var syg. I dag arbejder han under helt andre forhold på en plantage, der producerer bæredygtigt.

Med en elektrisk rive fjerner José Maria de sidste kaffebær fra kaffebusken. Den store høstmaskine har allerede været forbi, og han går busken efter for at være sikker på, at ingen bær går til spilde. José Maria bærer høreværn og beskyttelsesbriller.

José Maria plukker kaffe med en elektrisk rive, beskyttelsesbriller og høreværn på en certificeret kaffeplantage i Minas Gerais.

Den 65-årige mand er glad for arbejdet på plantagen, som er certificeret med ordningerne UTZ og Rainforest Alliance. De ordninger betyder, at kaffen er produceret med fokus på bæredygtighed og forbyder bestemte pesticider.

”Plantagen sørger for støvler og beskyttelsesudstyr”, siger den 65-årige arbejde.

”Man kan tale med plantageejeren. Hvis man har rygproblemer, kan man sige: ’Jeg kan ikke udføre den og den type opgave’. Og hvis man bliver bedt om at påføre pesticider, kan man sige: ’Jeg kan ikke, for jeg har allergi’, og så bliver det en anden”, fortæller han.

Plejede at arbejde uden kontrakt

José Maria begyndte at arbejde som 10-årig. Indtil for otte år siden arbejdede han på andre plantager uden officielle kontrakter eller arbejdskort.

Arbejdskortet er et officielt papir, som i Brasilien garanterer arbejderne retten til pension, sygepenge og understøttelse, hvis de mister jobbet.

”Det var problematisk at arbejde uden kontrakt. Hvis man blev syg, fik man ingenting. Så jeg måtte arbejde, selvom jeg var syg, og de kan gøre lige, hvad de vil, med betalingen”, siger han.

José Maria har nu en kontrakt, og han tjener over mindstelønnen, når han plukker kaffe.

Som forbruger skal man have mulighed for at kunne spore sine varer fra jord til bord. Det kaldes sporbarhed. Det er ikke altid muligt for dig selv at tjekke, hvordan varerne på hylderne er fremstillet. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne selv holder styr på deres varekæder. Men ikke alle virksomheder er gode nok til at holde styr på deres varekæder.

Mærkninger

For at vi kan vide, hvordan varerne i butikker er produceret, er der lavet mærkninger, der fortæller os noget om varen. Det kan være mærkninger der fortæller om varen er økologisk, eller om den indeholder farlige kemikalier.

Forbrugerrådet Tænk vejleder danskerne til at træffe valg om deres daglige forbrug. De  anbefaler en række mærkninger, som forbrugeren kan holde øje med, hvis de ønsker at handle bæredygtigt.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at forbrugerne holder øje med disse 16 mærker.

x

x