Vandmangel truer fremtidens fødevaresikkerhed

Fire milliarder mennesker er allerede i dag påvirket af vandmangel. I fremtiden bliver vi endnu flere mennesker, der skal dele de knappe ressourcer, og vandmangel bliver en af de største udfordringer for fremtidens fødevaresikkerhed, siger eksperter.

Floder og søer tørrer ud, mens grundvandsniveauet falder. To tredjedele af verdens befolkning er allerede i dag påvirket af vandmangel. I fremtiden bliver problemerne kun endnu mere alvorlige, fordi vi bliver flere mennesker, der skal dele de knappe vandressourcer.

“Det er alarmerende. Den globale befolkning vokser, og vores vandforbrug pr. capita vokser samtidig”, siger professor Arjen Y. Hoekstra fra Twente Universitet i Holland.

Vandmanglen rammer ikke kun de mennesker, som lever i områder med knaphed. Ifølge FAO, FN’s landbrug- og fødevareorganisation,  vil fremtidens vandmangel også gå ud over den globale fødevareproduktion og deraf den globale fødevaresikkerhed.

Flere mennesker skal deles om vandet

Hele fire milliarder mennesker må i dag leve med vandknaphed mindst en måned hvert år, mens 500 millioner mennesker lever med vandmangel året rundt. Det viser ny forskning, som Arjen Y. Hoekstra har publiceret i Science Advances.
I 2050 vil der ifølge FN’s fremskrivninger være 9,7 milliarder mennesker på Jorden, og befolkningstilvæksten vil kun gøre presset på jordens ressourcer større. Ifølge FAO’s rapport ‘Towards World Agriculture 2030/2050’, er der nok vand tilgængeligt globalt til at forsyne jordens befolkning i 2050, men problemerne opstår, fordi vandet er ulige fordelt. Et stigende antal lande vil derfor stå over for voksende vandknaphed, som vil gå ud over landbefolkningernes levevilkår og fødevaresikkerhed.

I FAO har man udpeget vandknaphed som en af de største udfordringer i det 21. århundrede, og man regner med at opleve flere konflikter om vand i fremtiden.

De vandkonflikter, der i dag eksisterer i Chiles Petorca-provins, hvor lokalbefolkningen og avocadoplantagerne kæmper om retten til områdets knappe vandressourcer, er ifølge eksperter blot begyndelsen.

“Vi ser konflikter om vand mange steder i dag – ofte mellem landbrugsområder og voksende byområder og også i landbrugssektoren”, siger direktør for Daugherty Water for Food Global Institute ved University of Nebraska (DWFI), Peter G. McCornick, som er ekspert i fødevaresikkerhed og vandmangel. Ifølge Peter G. McCornick kan vandmangel være med til at destabilisere skrøbelige samfund – også selvom konflikterne om vand ikke nødvendigvis udvikler sig til væbnede konflikter mellem lande.

Ændrede madvaner

De globale vandressourcer er ikke kun under pres, fordi vi bliver flere mennesker på kloden, men også fordi øget velstand betyder, at vi ændrer forbrugsvaner og sammensætter vores kost anderledes.

“Urbanisering og øget økonomisk vækst har radikalt ændret vores vandforbrug og placerer en øget efterspørgsel på ressourcer, som allerede er knappe i mange dele af verden”, siger Peter G. McCornick og fortæller, at øget velstand bl.a. betyder, at mange lande importerer langt flere fødevarer, og at lande som fx Kina oplever en øget efterspørgsel på en varieret diæt, da befolkningen har råd til at købe nye typer af fødevarer.

Ifølge professor Arjen Y. Hoekstra er der generelt sket et skift i forbrugervaner til en diæt, som kræver et langt større vandforbrug. Han mener dog ikke, at man generelt kan konkludere, at det er problematisk at spise avocadoer i forhold til vandmangel.

“Men man kan spørge sig selv, om det er klogt at købe avocadoer fra vandknappe områder i f.eks. Chile”, siger han og fortsætter: “Der er intet galt i at skabe profit på at eksportere fødevarer, men når vandforbruget bag ikke er bæredygtigt, risikerer man at skabe kortsigtet profit med meget langtrækkende følgevirkninger”.

Fødevareforbrug påvirker vandmangel

Globalt er landbrug uden sammenligning den sektor, der forbruger mest vand. Ifølge FAO’s database AQUASTAT, står landbrugssektoren for hele 70 procent af den globale vandudvinding. FN-organet peger derfor på, at løsningen på vandkrisen skal inkludere landbruget, bl.a. ved hjælp af  fokus på forvaltningspolitik og teknik, der kan sikre bedre genanvendelse af afløbs- og spildevand til vanding af fødevarer på sikre måder.

På trods af at alle fødevarer kræver vand at producere, tager den globale fødevareøkonomi, ifølge professor Arjen Y. Hoekstra, slet ikke højde for vandknaphed.

“Fødevarer bliver blot produceret, hvor det er billigst, og det er oftest billigst der, hvor land og vand er billigst. Vand er ikke medregnet i prisen af råvarer, fordi det generelt er gratis selv i de områder med mindst vand”, siger han. Ifølge Arjen Y. Hoekstra er det imidlertid ikke en bæredygtig løsning.

“Vandkrævende produkter burde i stedet blive produceret i områder, hvor der er rigelige mængder vand. Nordeuropa har vand i rigelige mængder, så Nordeuropa er velegnet til at producere fødevarer til sig selv og andre lande”, siger Arjen Y. Hoekstra og fortæller, at Europa er den verdensdel, som i størst omfang har udliciteret sit vand-fodaftryk til andre dele af verden ved bl.a. at importere fødevarer, som kræver et stort vandforbrug.

Virksomheder har et samfundsansvar

Ifølge Andreas Rasche, som forsker i virksomheders samfundsansvar ved Copenhagen Business School (CBS), har både landbrug, regeringer, producenter, forhandlere og forbrugere af fødevarer en rolle at spille i forhold til at mindske fremtidens vandknaphed.

“Retten til vand er ekstremt vigtigt. Uden vand ville vores økonomi ikke fungere, og mange småbønder ville ikke kunne overleve”, siger han.

Andreas Rasche vurderer, at virksomheder, der køber fødevarer direkte fra vandknappe områder, risikerer at gøre sig medskyldige i brud på menneskerettighederne.

“Hvis virksomheder køber fødevarer, som er med til at skabe vandmangel i et område, selvom de kender til problemerne, vil de være direkte medskyldige i menneskerettighedskrænkelser, fordi de drager fordel af krænkelserne”, siger Andreas Rasche.