Mænd, kvinder og børn plukker kaffe uden løn

I juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder 128 arbejdere fra slavelignende forhold på fem kaffeplantager i det sydlige Minas Gerais. Danwatch var med på en inspektion, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet. Ifølge Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport var arbejderne ofre for menneskehandel. De plukkede kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren.

En rød støvsky indhyller de fire biler, som ræser afsted ad grusvejen med 80-90 km i timen. Kortegen gør holdt ved en metallåge. To politibetjente bevæbnet med automatvåben og iført skudsikre veste stiger ud af en sort, firhjulstrukken Mitsubishi. Inspektørerne fra det brasilianske beskæftigelsesministerium og statsanklageren følger trop, men holder sig i baggrunden, mens den ene betjent bryder låsen til kaffeplantagen op med et brækjern.

Betjente med automatvåben og iklædt skudsikre veste bryder låsen til kaffeplantagen op med et brækjern. Foto: Danwatch

Danwatch har fået lov til at komme med de brasilianske myndigheder på inspektion på en kaffeplantage i Minas Gerais, hvor en gruppe kaffeplukkere bliver befriet.

Forud for inspektionen har inspektionslederen samlet gruppen på en parkeringsplads og briefet dem om situationen: Beskæftigelsesministeriet har fået et tip om, at en gruppe migrantarbejdere opholder sig under slavelignende forhold på kaffeplantagen. Der er børn.

Det skal vise sig, at arbejderne har været udsat for menneskehandel. De har plukket kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren. De har levet med deres børn under uhygiejniske forhold uden adgang til rent drikkevand, og to af børnene er gået glip af deres skoleundervisning, mens de har plukket kaffe uden beskyttelsesudstyr.

Skrald og madrester overalt

Nu er metalporten brudt op, og bilerne kan slippe ind på grunden. Den ene betjent får øje på en mand oppe ved hovedbygningen og løber derop, mens bilerne bevæger sig videre ind på kaffeplantagen. En frontalsmadret sort bil uden nummerplade og med et hul, hvor den ene forlygte engang sad, kommer kørende imod os.

Små børn leger mellem affald, der ligger spredt rundt om bygningen, arbejderne er indkvarteret i. Foto: Danwatch.

Arbejderne i bilen viser vej til bygningen, hvor kaffeplukkerne er indkvarteret. Plastikaffald og andet skrald ligger strøet rundt om huset, hvor inspektørerne bænker arbejderne og begynder afhøringerne.

Indenfor bor 17 mænd, kvinder og børn. De ugifte mænd i et lille rum, hvor tre køjesenge akkurat er klemt ind. Familierne bor i to større rum uden dør imellem.

De slidte køjesenge med hullede madrasser er rykket sammen i små øer for at skabe lidt privatliv for hver familie. På gaskomfurerne ved siden af sengene står gryder med ris og fiskehoveder.

I et separat rum kan døren kun akkurat åbnes. På øverste etage i dobbeltkøjesengen flyder pander og gryder med griseører og andre madvarer. I underkøjen gemmer en lille pige sig bag et forhæng. Hun skjuler sin mund bag hænderne og kigger forskræmt op, da forhænget bliver løftet til side.

Fik besked om at lyve

Udenfor har inspektørerne gennemført de første afhøringer. Arbejderne fortæller samstemmende, at de kun lige er ankommet til stedet for et par dage siden. Statsanklageren kommer løbende oppe fra hovedbygningen med en underskrevet vidneforklaring fra plantageejeren, som bekræfter, at arbejderne netop er ankommet til plantagen. Inspektørerne undrer sig. Det er den 14. juli, og kaffehøsten har været i gang i over halvanden måned. Hvem har udført høstarbejdet indtil nu, hvis arbejderne først lige er ankommet?

Afhøringen af en arbejder i orange shorts er netop afsluttet. Han skal til at underskrive sin vidneforklaring, da han begynder at ryste og bryder sammen. Holdet af arbejdere har været her hele tiden, fortæller han.

I værelset, hvor familierne er indlogerede, er madrasserne slidte og fulde af huller. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Inspektionsleder Marcelo Campos er ved at afslutte afhøringen af en arbejder i grønne shorts, da han får beskeden.

”Så du har lige fået mig til at ligne en klovn”, siger han til arbejderen i de grønne shorts.

Marcelo Campos’ brune øjne slår lyn, mens han spørger arbejderen, om han har planer om at fortælle sandheden nu.

Interviewet begynder forfra, og arbejderen fortæller, at hele gruppen tog fra Minas Gerais’ nabostat Bahia den 22. maj og ankom til plantagen den 23. maj.

Plantageejeren samlede alle arbejderne dagen inden inspektionen: ”Han fortalte os, at hvis der kom nogle inspektører, skulle vi sige, at vi først lige var begyndt at arbejde på plantagen”, siger arbejderen.

Han fortæller, at plantageejeren først i denne uge bad om arbejdernes carteira de trabalho, de officielle arbejdspapirer, som sikrer arbejderne ret til sociale ydelser som pension, sygepenge etc., og arbejderne har plukket kaffe uden officielle kontrakter indtil da. Ligesom det også først var i ugen op til inspektionen, at plantageejeren udstyrede arbejderne med det påkrævede beskyttelsesudstyr såsom handsker, hat og beskyttelsesbriller.

Børnene plukkede kaffe

Inspektionsleder Marcelo Campos, går i gang med at interviewe en arbejder iklædt Messi t-shirt påny:

”Du løj over for mig. Du løj foran dine børn. Du underskrev et forkert vidneudsagn. Det er en forbrydelse, men jeg vil give dig en chance mere”, siger han.

Arbejderen i Messi-t-shirten indvilger i at fortælle sandheden. Han bekræfter ligesom de andre kaffeplukkere på plantagen, at de ikke har modtaget løn for deres arbejde. I stedet har arbejderne fået en kvittering for hver 60-liters kaffesæk, de har fyldt og besked om, at lønnen først vil blive udbetalt, når hele høsten er overstået. Samtidig har arbejderne på kredit fra plantageejeren købt varer i det lokale supermarked, ligesom de har fået besked om, at de skylder penge for busturen hertil.

Inspektørerne fra beskæftigelsesministeriet afhører arbejderne om forholdene på plantagen. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Marcelo Campos fortæller arbejderen i Messi-t-shirten, at det er ulovligt, hvis hans teenagesøn har høstet kaffe, men at sønnen ikke vil blive straffet – kun plantageejeren, og faren indrømmer, at sønnen deltog i høsten.

Nu skal teenagedrengene afhøres. Marcelo Campos sætter sig over for en dreng i lyserød t-shirt og hvide shorts. Moren står ved siden af, mens inspektionslederen forklarer, at det er ulovligt for en dreng på hans alder at arbejde, men at det ikke er ham, kun plantageejeren, der har gjort noget ulovligt, og at loven garanterer, at drengen vil blive kompenseret for sit arbejde ligesom de andre arbejdere, hvis blot han fortæller sandheden.

I sine papirer noterer Marcelo Campos, at drengen er født den 2. marts 2000.

Den 15-årige dreng fortæller, at han ankom til plantagen lørdag den 23. maj sammen med sin familie og de andre arbejdere fra Bahia, og at han begyndte at plukke kaffe sammen med de andre om mandagen. Drengen arbejdede i sine egne læderstøvler, og plantageejeren gav ham ikke det påkrævede beskyttelsesudstyr før i denne uge, hvor plantageejeren vidste, at inspektørerne ville komme. I plantagen var der ingen borde, hvor de kunne sidde og spise deres frokost, og når de skulle på toilettet, måtte de sætte sig om bag en busk.

Mens afhøringen af den 15-årige dreng fortsætter i skyggen uden for huset, dukker plantageejeren op på en bakketop over huset med sin jakkesætklædte advokat. De holder sig lidt på afstand og iagttager afhøringerne.

Den 15-årige dreng fortæller, at han går i skole i sin hjemby. Han arbejder på plantagen under sin ferie, men går glip af en måneds undervisning derhjemme.

En høj inspektør med briller kommer over til Marcelo Campos og siger, at advokaten vil ringe efter politiet.

Marcelo Campos fortsætter uanfægtet afhøringen af drengen.

“Vil du gerne tilbage til din skole”, spørger han.

“Ja”, svarer drengen.

“Hvad vil du gerne udrette med dit liv?”, spørger Marcelo Campos.

Drengen svarer, at han gerne vil på universitetet og læse til læge eller advokat. Men allerhelst vil han være professionel fodboldspiller. Af og til spiller de kampe her på plantagen, fortæller han. Han er forsvarsspiller.

Den 15-årige dreng underskriver sit vidneudsagn.

Savner vennerne og skolen

Den høje inspektør med brillerne er gået i gang med at interviewe den anden teenagedreng, som er iklædt en blå-sort trøje med et guldfarvet adidas-mærke på ryggen. Drengen fortæller, at han de fleste dage blev ved beboelsesområdet, mens de andre plukkede kaffe. Det var hans opgave at passe på sin tre-årige lillesøster og to-årige fætter. Han skiftede bleer på dem og gav den mindste flaske i løbet af dagen.

Inspektøren noterer i sine papirer, at drengen er født den 18. december 2000. Han er 14 år. Hjemme i Bahia er det hans mor, der tager sig af de små børn, men drengen har ansvaret for dem, mens de er her, fortæller han. To dage har han dog også deltaget i høsten. Drengen glemmer et øjeblik, at det ikke længere er nødvendigt at gentage plantageejerens løgn, og han fortæller, at de allesammen bar alt det påkrævede beskyttelsesudstyr. Da inspektøren fortæller drengen, at han allerede ved, at de andre ikke fik udleveret beskyttelsesudstyr, og at han ikke længere er tvunget til at lyve, fortæller drengen, at han plukkede kaffe i sine egne tennissko, og at handskerne og hatten var hans egne.

Inspektøren spørger drengen, hvordan han havde det efter den første dag, hvor han havde plukket kaffe.

En 14-årig dreng, der har plukket kaffe på plantagen, afhøres af en af inspektørerne fra det brasilianske beskæftigelsesministerium. Foto: Maurilo Clareto Costa.

”Jeg følte mig træt, jeg havde lyst til at sove, og mine arme gjorde ondt”, siger han.

”Og hvad med den næste dag? Føltes det på samme måde, eller var det mindre slemt?”

”Den anden dag var jeg lidt mindre træt”, siger drengen.

”Hvad kan du bedst lide, at arbejde eller at lege?”

”At lege”.

”Hvorfor skulle du arbejde?”

”For at tjene penge”.

“Hvis ikke du skulle tjene penge, ville du så hellere lege?”

”Ja”.

“Modtog du pengene for dit arbejde?”

”Nej”.

”Har du nogen anelse om hvornår, du vil få pengene?”

”Nej”.

“Hvor kan du bedst lide at være her eller derhjemme?”

”Jeg kan bedst lide det derhjemme”.

“Savner du dine venner og din skole?”

”Ja”.

Drengen fortæller, at han er registreret i 8. klasse på en skole i Bahia. Han har ikke modtaget undervisning, mens han var på plantagen, men han har taget en skolebog med hjemmefra. Han har ferie nu, men er gået glip af en måneds undervisning, fortæller han. Inspektøren spørger, om det vil give ham problemer, når han vender tilbage til skolen.

”De sagde, at det ikke var så godt, men at jeg ikke behøver at gå året om”, siger han.

Drengen underskriver sit vidneudsagn.

Inspektører: ”Slavelignende forhold”

Inspektionsleder Marcelo Campos og statsanklageren er gået op til plantageejeren for at indhente et nyt vidneudsagn, efter det er kommet frem, at plantageejeren løj i det første.

Marcelo Campos samler alle arbejderne foran huset, hvor de har været indkvarteret og fortæller dem, at arbejdsbetingelserne på plantagen er ulovlige.

”Forholdene her er nedværdigende”, siger Marcelo Campos og slår fast, at der er tale om forhold, som i den brasilianske lovgivning karakteriseres som slavelignende.

Inspektionsleder Marcelo Campos fortæller arbejderne, at forholdene på plantagen er slavelignende. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Inspektionslederen fortæller arbejderne, at de skal overnatte på plantagen indtil næste dag, hvor de vil blive indkvarteret på et hotel i byen, indtil papirerne er ordnet, og arbejderne kan få udbetalt de penge, som plantageejeren skylder dem samt tre måneders understøttelse fra staten.

En arbejder spørger, hvordan de vil få udbetalt pengene?

”I kontanter”, svarer Marcelo Campos.

Inden inspektørerne tager afsted, udveksler de telefonnumre med arbejderne og fortæller dem, at de skal ringe, hvis der sker noget.

”Husk kun at skrive under på dokumenter, når I er sammen med os,” siger Marcelo Campos, inden inspektørerne forlader plantagen.

Ofre for menneskehandel

I den fortrolige rapport, som beskæftigelsesministeriet efterfølgende har udarbejdet om inspektionen, fremgår det, at arbejderne på kaffeplantagen har været udsat for menneskehandel.

Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold

Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.

Arbejderne er blevet hyret under falske forudsætninger af en såkaldt gato (kat, red.), og har troet, at de skulle arbejde under helt andre betingelser. De har plukket kaffe uden kontrakter og uden at få udbetalt løn, mens de oparbejdede gæld for mad og busrejse til plantageejeren.

Boligforholdene på kaffeplantagen bliver beskrevet som nedværdigende, uhygiejniske og uegnede til det store antal arbejdere, som har været indkvarteret. Arbejderne har ikke haft adgang til filtreret drikkevand, og de har derfor drukket beskidt vand med risiko for at få sygdomme som leverbetændelse, diarre og en række forskellige parasitter.

Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport slår derfor fast, at behandlingen af arbejderne udgør et brud på Den internationale arbejderorganisation (ILO)’s konventioner om tvangsarbejde (konvention 29 og 105), og at forholdene på plantagen er strafbare ifølge adskillige paragraffer i den brasilianske straffelov – bl.a. artikel 149, som fastslår, at det er ulovligt at udsætte personer for forhold, der kan sammenlignes med slaveri.

– Se video af, hvordan myndighederne befriede arbejderne fra slavelignende forhold.

– Læs interview med en af de befriede arbejdere.

Hundredvis af kaffearbejdere bliver befriet

Den internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper Xavier Jean Marie Plassat fra organisationen Comissão Pastoral da Terra (CPT), som hjælper arbejdere med at anmelde sager om slavelignende forhold ligger inde med den mest anerkendte statistik over sager om slavelignende forhold på kaffeplantager. Tallene er ifølge Xavier Jean Marie Plassat et konservativt estimat. Men ifølge denne opgørelse er der de senere år blevet befriet flere hundrede kaffearbejdere fra slavelignende forhold på plantager i Brasilien:

2014: 195 arbejdere fra seks kaffeplantager, heraf 11 børn og teenagere, fem under 16 år og seks mellem 16-18 år.
2013: 71 arbejdere fra seks kaffeplantager.
2012: 26 arbejdere fra to kaffeplantager.
2011: 129 arbejdere fra syv kaffeplantager, heraf to børn og teenagere under 16 år.
2010: 204 arbejdere fra ni kaffeplantager, heraf fire børn og teenagere, to under 16 år og to mellem 16 og 18 år.

Det er ulovligt for børn under 16 år at arbejde på kaffeplantager, mens arbejdet på kaffeplantagerne er lovligt for unge mellem 16 år og 18 år, så længe det ikke forhindrer deres skolegang. De senere år er der særligt blevet fundet problemer med slavelignende forhold på kaffeplantager i staterne Minas Gerais og Espírito Santo.

På inspektion med myndighederne

En lille pige, datter af en af arbejderne, leger med en bamse foran bygningen, arbejderne bor i. Foto: Danwatch

Efter at være blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold sidder en kaffearbejder på sin seng og sunder sig. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Inspektionslederen fortæller de befriede arbejdere om, hvad der nu skal ske, og hvordan de vil modtage deres kompensation. Foto: Danwatch

I den officielle inspektionsrapport, bliver forholdene på plantagen beskrevet som uhygiejniske. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Arbejderne har ikke haft adgang til rent drikkevand. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Køkkenfaciliteterne i arbejdernes bygning. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Toiletfaciliteterne i arbejdernes bygning. Foto: Maurilo Clareto Costa.