Nærmest ingen kaffearbejdere i Guatemala er organiseret i en fagforening. Forsøg på at kæmpe for rettigheder kan koste arbejderne livet. Arbejdere, der klager, forsvinder, og fagforeningsmedlemmer udsættes for vold, modtager dødstrusler og må rejse i eksil.
En ung kvinde i en traditionel klædedragt smiler genert. Hun er sammen med en gruppe andre kaffearbejdere mødt op et sikkert sted i Huehuetenango by i det vestlige Guatemala.
Hvor mange af jer er medlem af en fagforening?
Ingen af kaffearbejderne rækker hånden i vejret.
”Hvis vi forsøger at organisere os, risikerer vi at blive dræbt”, siger en ung mand, der taler Mayadialekten Mam som førstesprog. Flere kaffearbejdere stemmer i og fortæller, at de kender folk, der er blevet truet og forfulgt, fordi de forsøgte at organisere sig.
Ifølge data fra Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er cirka 2,5 procent af Guatemalas arbejdsstyrke medlemmer af en fagforening, og tallet er endnu lavere for landarbejdere. En af Guatemalas paraplyorganisationer for fagforeninger, MSICG, anslår, at under 0,1 procent af Guatemalas kaffearbejdere er organiserede.
”Arbejdsforholdene i Guatemala er præget af gennemført ulovlighed. Generelt kender man hverken til fagforeninger eller til arbejdsministeriets inspektører ude på plantagerne”, siger international rådgiver i 3F, Jesper Nielsen.
Guatemala er på top ti over verdens værste lande for arbejdere
På grund af voldelige overfald, mord og mangel på retfærdig rettergang, er Guatemala ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC et af verdens ti værste lande at være arbejder i. Landene er ordnet alfabetisk.
Colombia: Mord – forhindring af kollektive forhandlinger – diskrimination.
Egypten: Politibrutalitet – massearrestationer – bortførelser.
Forenede Arabiske Emirater: Immigranter undtaget fra arbejdsloven – tvangsarbejde.
Guatemala: Voldelige overfald – mord – mangel på retfærdig rettergang.
Hviderusland: Diskrimination – tvangsarbejde – undertrykkelse af protester.
Kina: Diskrimination – anholdelser – usikre ansættelsesforhold – manglende retfærdig rettergang.
Pakistan: Store undvigelser fra arbejdsloven for arbejdstagere – arrestationer – vold.
Qatar: Immigranter undtaget fra arbejdsloven – tvangsarbejde.
Saudi-Arabien: Immigranter undtaget fra arbejdsloven – tvangsarbejde.
Swaziland: Fagforeningsforbud – politivold – fængsling.
Kilde: ITUC 2015
Arbejdere bliver sortlistet
I 2015 lå Guatemala på top ti over de lande i verden, hvor arbejderne har dårligst forhold, og hvor deres rettigheder i mindst grad bliver respekteret ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC.
”Vi forsøger at organisere kaffearbejderne”, siger Lesbia Amézquita, som er jurist i MSICG: ”Men det er meget svært, for de risikerer at blive fyret, dræbt eller smidt i fængsel”.
Retten til at danne og tilslutte sig en fagforening er sikret i Guatemalas lovgivning, men alligevel oplever kaffearbejderne, at de ingen mulighed har for at organisere sig eller klage over problematiske forhold på plantagerne.
”Plantageejerne vil ikke have, at man brokker sig. Hvis man har noget, man vil klage over, bliver man smidt ud og får at vide, at de ikke vil se én igen”, siger en 53-årig kaffearbejder i en blå skjorte.
Han kender en kaffearbejder, som forsøgte at klage over forholdene på en plantage, og som derfor blev smidt ud.
”Næste år vendte han tilbage til plantagen for at arbejde, men efter en uge genkendte sikkerhedsvagterne ham. De tog ham med, og ingen har set ham siden”, siger arbejderen i den blå skjorte.
Ifølge José Chic, som er medlem af fagforeningen Comité Campesino del Altiplano (CCDA), bliver arbejdere, der forsøger at klage over forholdene på plantagerne, sortlistet.
”Arbejderne bliver ansat via en mellemmand, og han sikrer sig ikke at hyre nogen, der før har givet problemer”, siger José Chic.
Ingen kontrakter eller lønsedler
Da arbejderne ikke er organiserede, er deres arbejdsforhold præget af mundtlige aftaler med plantageejeren.
Under 0,1 % af Guatemalas kaffearbejdere er medlem af en fagforening. Det vurderer en af Guatemalas paraplyorganisationer for fagforeninger, MSICG. Foto: James Rodríguez.
.
“Der er ingen kontrakter. De fleste af arbejderne kan alligevel hverken læse eller skrive. Men nogle gange får de at vide, at de skal sætte deres fingeraftryk på blanke sider af papir, som plantageejeren så kan udfylde, som han ønsker”, siger Lesbia Amézquita fra MSICG.
Arbejderne bliver typisk betalt i kontanter og modtager ingen former for lønsedler, som specificerer, hvordan deres løn er blevet udregnet.
“De råber blot dit navn op og giver dig pengene. Ofte får man ikke den rigtige løn, men der er intet, man kan gøre”, siger en kvindelig kaffearbejder og fortsætter:
”Jeg er ikke god til at regne, og jeg er blot glad for at få løn, selvom det ikke er meget. Men hvis jeg føler, at lønnen er forkert, er der intet, jeg kan gøre”, siger hun.
Plantageejere: Vi respekterer fagforeninger
Danwatch har kontaktet brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, og spurgt, om de kan garantere, at kaffearbejderne på Anacafés medlemmers plantager modtager kontrakter og lønsedler, og hvad deres kommentar er til, at kaffearbejdere på Guatemalas kaffeplantager er bange for at blive fyret, truet, udsat for vold eller dræbt, hvis de forsøger at organisere sig i fagforeninger.
Anacafé har ikke svaret direkte på Danwatchs spørgsmål, men oplyser i et skriftligt svar, at de uddanner kaffeplantageejere i emner relateret til overholdelse af arbejdstagerrettigheder såsom ansættelseskontrakter og udbetaling af løn. Anacafé skriver videre:
“Kaffesektoren respekterer både retten til at organisere sig og danne en fagforening og arbejdernes ret til at vælge den type organisering, de ønsker”.
Ifølge brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, respekterer kaffesektoren retten til at organisere sig og danne en fagforening. Foto: James Rodríguez.
.
Fagforeningsarbejdere sætter livet på spil
Fagforeningerne, som forsøger at ændre forholdene for Guatemalas kaffearbejdere, føler imidlertid, at de er under stort pres.
Lesbia Amézquita fra MSICG fortæller, hvordan hun i perioder er blevet fulgt af biler og motorcykler uden nummerplader. Én gang forsøgte en bil at ramme hende. Til sidst blev presset så stort, at hun flyttede til Chile i et par måneder, indtil der igen var faldet ro på, og hun kunne vende tilbage til sit hjemland.
Lesbia Amézquita, som er jurist i arbejderorganisationen MSICG har været nødt
til at tilbringe en periode i eksil, fordi hun følte sig truet. Foto: James Rodríguez.
Den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, har karakteriseret Guatemala som det farligste land i verden at være fagforeningsmedarbejder i.
“Mange fagforeningsledere er blevet myrdet”, siger international rådgiver i 3F Jesper Nielsen og fortæller, at både fagforeningsmedarbejdere og deres familier bliver truet og udsat for vold.
Ifølge tal fra ITUC er mindst 53 fagforeningsmedarbejdere blevet myrdet mellem 2007 og 2013, og siden da er mindst yderligere syv blevet dræbt. Dertil kommer de mange, som er blevet truet eller overfaldet.