Danske pensions-millioner i kontroversiel Dakota olieledning

Danske pensionsselskaber har flere hundrede millioner investeret i virksomheder bag Dakota Access Pipeline. Det kan være i strid med FN’s deklaration ikke at trække sig, siger eksperter.

Danske pensionsopsparere er stadig med til at støtte den stærkt kritiserede olieledning Dakota Access Pipeline.

Tre danske pensionsselskaber har investeringer for 395 millioner kroner i virksomheder bag Dakota Access Pipeline, på trods af at andre pensionsselskaber har trukket sig på grund af anklager om brud på oprindelige folks rettigheder.

Det viser en survey, som Danwatch har foretaget blandt seks danske pensionsselskaber.

Olieledningen har fået global opmærksomhed på grund af massiv modstand fra oprindelige folk og miljøaktivister i USA. Gennem fire stater borer den frem, og rammer ifølge de oprindelige folk en hellig begravelsesplads og søen Oahe på sin vej, som er Standing Rock Sioux-stammens primære drikkevandsforsyning.

Dakota Access Pipeline har bragt tusindvis af oprindelige folk sammen i lejre, hvor de boede og protesterede mod projektet i efteråret og vinteren 2016-2017. Hvis olieledningen lækker, er drikkevandet og områdets vandressourcer alvorligt truet.

For nylig, d. 22. maj, kunne avisen The Guardian berette, at olieledningen allerede har haft to læk, hvor omkring 400 liter olie strømmede ud. Det amerikanske miljøministerium meddelte, at den forurenede jord blev fjernet og at hverken mennesker, dyr eller vand tog skade.

FN: Oprindelige folk er ikke hørt

FN rettede i marts 2017 kritik mod de amerikanske myndigheder og virksomhederne bag olieledningen for en utilstrækkelig vurdering af potentielle miljøskader og for ikke at inddrage de oprindelige folk i processen i tilstrækkelig grad.

“Myndighederne har fejlet i at sikre effektive og informerede konsultationer med lederne af stammerne”, skriver FN’s særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder Victoria Tauli-Corpuz i en foreløbig konklusion på en rapport, der udkommer i september.

Lejren Oceti Sakowin i december 2016. Lejren blev ryddet af myndighederne d. 24. februar 2017, hvor 46 personer blev anholdt. De fleste i lejren var rejst frivilligt. Foto: Dark Sevier, Flickr.

De oprindelige folk ejer ikke landet, hvor olieledningen bliver bygget, den er privat ejet. Men som indfødte har de brugsret til det land og dermed ret til at blive hørt, når der er noget der har indflydelse på deres overlevelse, eller kulturelle forhold, forklarer ekstern lektor ved amerikanske studier på Syddansk Universitet, Marianne Kongerslev.

“De bruger landet, så de kan overleve. Der er mange, der bare lever af at fiske eller jage, og de bruger vandet fra bifloden til at vande deres landbrug. Og så er det, at indianerne lægger vægt på, at hvis rørledningen går i stykker går det udover deres overlevelses grund”, siger Marianne Kongerslev.

Army Corps of Engineers – myndigheden der godkendte projektet – bremsede midlertidigt etableringen af olieledningen i december 2016, fordi de vurderede, det var nødvendigt med en grundigere undersøgelse af konsekvenserne. Men den amerikanske præsident Donald Trump fjernede stopklodsen, da han som en af sine første handlinger i embedet, underskrev et dekret om, at projektet skulle hastebehandles. Dermed kunne sidste del af olieledningen realiseres, og fra 1. juni 2017 har olien flydt frit gennem røret.

Der er mange penge at tjene på olieledningen, som har kostet 3,8 milliarder dollars. Oliefelterne i North Dakota har tredoblet udvindingen af olie på fire år og den nye transport af den olie vil føre til en omsætning på 156 millioner dollars ifølge virksomheden bag projektet Energy Transfer Partners.

Dialog om problemerne

På grund af kritikken fra blandt andre FN’s særlige rapportør, er de tre danske pensionsselskaber, PFA Pension, PKA og Industriens Pension gået i dialog med virksomhederne bag olieledningen, oplyser de til Danwatch.

“PFA har med bekymring fulgt situationen omkring Dakota Access Pipeline og har derfor valgt selv at gå i dialog med de primære selskaber”, skriver PFA Pension til Danwatch og uddyber:

Lars Plougman, Flickr.

“Formålet med den dialog er at få mulighed for at beskrive de kritiske forhold for selskabet, og herefter bedre at kunne vurdere selskabets adfærd samt muligheden for, om selskabet vil ændre praksis”.

PFA Pension oplyser, at der i slutningen af maj har været afholdt et møde med Energy Transfer Equity, og at PFA derefter vil beslutte, hvad der skal ske med investeringerne fremadrettet.

Også Industriens Pension er kommet i tvivl om, hvorvidt investeringerne er en god idé. Industriens Pension skriver til Danwatch, at de tager situationen “meget alvorligt og følger udviklingen nøje” samt at de “ønsker at respektere og beskytte de indfødtes rettigheder og menneskerettigheder generelt.”

Industriens Pension har rejst bekymringer over for det amerikanske selskab Phillips 66, som har penge i olieledningen. Ifølge Industriens Pension erkender Phillips 66 problemstillingen og har vist en vilje til dialog.

Industriens Pension har ikke trukket sig, men er i en proces for at afklare, hvorvidt der er uoverensstemmelser i forhold til selskabets egne retningslinjer for ansvarlige investeringer.

“Vi har noteret os, at andre institutionelle investorer har valgt at ekskludere selskaber involveret i byggeriet af DAPL”, skriver Industriens Pension og uddyber:

“Det er vores generelle holdning, at det er nemmere at påvirke et selskab til at ændre på kritisable forhold, hvis man forbliver investeret, end det er tilfældet, hvis man frasælger sin ejerandel i selskabet. Hvis et selskab ikke reagerer på dialogen, eller hvis selskabet gentagende gange forbryder sig mod vores retningslinjer, kan selskabet i sidste ende blive ekskluderet fra vores investeringsunivers.”

Det tredje pensionsselskab, PKA, har udvidet dialogen til både at gælde for virksomhederne og for repræsentanter fra Standing Rock Sioux stammen. Men opbakningen til olieledningen vakler også her.

“Når det er sagt, får vi indenfor en overskuelig fremtid ikke et tilfredsstillende svar fra disse selskaber kan de blive ekskluderet fra PKA’s investeringsunivers”, skriver PKA til Danwatch.

Pensionskasser har en “dårlig sag”

Pensionskasserne begrunder altså, at de fastholder investeringerne med “aktivt ejerskab”. Her er idéen, at det er bedre at forblive i dialog med virksomheder eller stater, som kritiseres for krænkelser, i forsøg på at kunne forbedre forholdene.

Det er derfor i tråd med FN’s retningslinjer for virksomheder at gå i dialog, og der er ikke noget at udsætte på de danske pensionsselskaber for deres nuværende fremgangsmåde, forklarer tidligere leder af Virksomhedsledelse og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, Erik Kloppenborg Madsen.

Men den strategi er dog ikke eviggyldig ifølge Erik Kloppenborg Madsen. Der skal ske meget konkrete forandringer og forbedringer, hvis investeringerne i Dakota Access Pipeline kan forsvares i fremtiden, idet det kan være et brud på FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, vurderer han.

“De tre pensionskasser der stadig har investeringer, skal have nogle rigtig gode argumenter. Hvis der ikke kommer gode argumenter frem om, hvorfor de vælger at investere direkte i nogle partnere som står bag olieledningen, så ville jeg sige, det er et brud på deklarationen. Ganske enkelt”, siger Erik Kloppenborg Madsen.

Kristian Høyer Toft, lektor ved Aalborg Universitet i blandt andet virksomheders samfundsansvar, etik og menneskerettigheder er enig i, at aktivt ejerskab kan gøre sig gældende i denne situation.

“Men, og der er her et stort ’men’, da det imidlertid er mere tvivlsomt, om man kan forsvare investeringen i lyset af de krænkelser af oprindelige folks rettigheder som FN’s særlige rapportør beretter om. Det drejer sig om flere forhold, hvor det primært er det manglende ‘fri, forudgående og informeret samtykke’, der ikke er overholdt i forbindelse med planlægning og opstart af Dakota Access Pipeline projektet.”

Projektet kritiseres for manglende hensyn til oprindelig folks – her primært Standing Rock Siouxs – rettigheder i forhold til respekt for retten til jord, herunder gravsteder, og fremtidige muligheder for adgang til rent drikkevand.

“Vurderer man PFA Pensions, Industriens Pensions og PKA’s investeringer og begrundelser ud fra aktivt ejerskab i lyset af udtalelser fra FN’s særlige rapportør og anerkendte internationale vejledninger om social ansvarlig virksomhed, så har pensionskasserne en dårlig sag.”

Lovlig olieledning udfordres af sagsanlæg

Olieledningen er lovlig ifølge amerikansk lovgivning og bakkes op af den amerikanske præsident Donald Trump, som ifølge det amerikanske medie Bloomberg  selv har investeringer i projektet. Ifølge mediet ejer Trump aktier for mellem 15.000 og 50.000 dollars i Energy Transfer Partners og for mellem 100.000 og 250.000 dollars i Phillips 66.

Når olieledningen er fuldt ud lovlig, hvorfor er det så, at danske investorer skal trække sig ud – hvad er konflikten?

“Det er meget enkelt. Vi har nogle danske selskaber, som skal leve op til FN’s principper om menneskerettigheder. I det store hele siger de til offentligheden, at de vil gerne leve op til nogle ansvarligheds-principper. Så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad amerikanske virksomheder gør. Så skal de holde deres egen sti ren”, siger Erik Kloppenborg Madsen.

Standing Rock Sioux-stammen forsøger imidlertid stadig at få stoppet olieledningen gennem det amerikanske retssystem. De har sagsøgt ‘Army Corps of Engineers’, og kræver at miljøvurderingen, som blev skrottet, genoptages.

En dommer har d. 14. juni afsagt kendelse om dette til fordel for stammerne, ifølge nyhedsbureauet AP. Dommeren vurderer, at miljøvurderingen ikke var tilstrækkelig og at ‘Army Corps of Engineers’ ikke havde taget med i betragtning, hvordan et olielæk ville påvirke fiskeri, jagt og miljø. Dommeren vil senere afgøre, om olieledningen skal standses indtil de fornødne miljøvurderinger er foretaget.

“Sagsanlægget handler i bund og grund om vand- og jordrettigheder”, forklarer ekstern lektor ved amerikanske studier på Syddansk Universitet, Marianne Kongerslev.

Marianne Kongerslev forklarer, at der er to parter i konflikten om Dakota Access Pipeline: Energy Transfer Partners, der bygger rørledningen og Standing Rock Sioux, en stamme af oprindelige folk. De to parter har forskellige fortællinger om, hvad der er foregået.

“Dakota Access siger, at de har indsamlet alle de byggetilladelser, og alt de skal have fra de officielle instanser. Standing Rock mener det modsatte og siger, at det har Dakota Access ikke. De hævder, at de ikke er blevet hørt i sagen. Det er så det de juridiske slagsmål handler om”, siger Marianne Kongerslev.

I USA er jord-rettighederne komplekse, forklarer Kongerslev. På den ene side har de oprindelige folk meget stærke rettigheder i form af internationale konventioner, på den anden siden betragter USA ikke dem alle for gældende.

“De skal have lov til at sige fra. De skal have nok information, så de kan lave en kvalificeret beslutning af hvad der må ske på deres land, eller tæt på deres land,” siger Marianne Kongerslev og uddyber:

“Problemet med denne konvention om oprindelige folks rettigheder er, at USA har anerkendt at den findes, men de har ikke ratificeret den, så de betragter det ikke som bindende lovgivning”, siger Marianne Kongerslev.

Derfor er det rigtige valg etisk set at trække sine investeringer ud, påpeger Erik Kloppenborg Madsen.

“Hvis man kigger på den traktat om oprindelige folk, og dertil lægger, at virksomheden selv har forpligtet på FN’s menneskerettighed tankegang, og andre principper for ansvarlig adfærd blandt virksomheder, så fanger bordet jo. Så må de jo leve op til det, de selv siger, de vil leve op til,“ siger Erik Kloppenborg Madsen.

Tre pensionsselskaber har droppet olieledningen

Danwatch har også fundet, at tre danske pensionsselskaber har valgt at stoppe deres støtte til olieledningen. Danica Pension, PenSam og Nordea Liv har alle afhændet deres investeringer i virksomheder bag olieledningen på grund af kritikken.

Hvorfor har I valgt at trække jeres investeringer?

“PenSam har vurderet, at der i denne sag er sket overtrædelse af FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder,” skriver pensionsselskabet til Danwatch.

Danica Pension oplyser, at når der opstår tvivl om, hvorvidt et selskab, som der investeres i, opererer i overensstemmelse med selskabets politik, følger de sagen nøje.

Nordea Liv & Pension har besluttet at ekskludere de selskaberne bag Dakota Access Pipeline; Energy Transfer Partners og Phillips 66.

“Den amerikanske regering meddelte 7. februar, at den agter at give endelig tilladelse til opførelsen af rørledningen. Tilladelsen vil gøre det muligt for rørledningen at blive konstrueret iht. den oprindeligt planlagte rute under søen Oahe og tæt på ”Standing Rock Sioux” stammens reservat. Det blev også meddelt, at der ikke vil blive udført yderligere miljøundersøgelser”, skriver Nordea om forløbet og uddyber:

“I overensstemmelse med vores politik for ansvarlige investeringer har Nordea søgt en dialog med de tre selskaber bag rørledningen om en alternativ rute. Selskaberne har ikke ønsket denne dialog med Nordea.”

Foto: Dark Sevier, Flickr