Danske milliardinvesteringer i ulovlige israelske bosættelser

Danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har knap 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Investeringerne er med til at undergrave to-statsløsningen og på kant med FN’s retningslinjer og eksportråd fra den danske regering.

Danske investorer har milliarder af kroner i virksomheder med aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser. Det viser en ny undersøgelse fra Danwatch, der har screenet investeringsporteføljer fra Danmarks 10 største pensionskasser, 10 største investeringsforeninger og tre største kommuner.

I alt har de 23 danske investorer næsten tre milliarder kroner stående i 34 israelske og internationale børsnoterede virksomheder, hvoraf de fleste længe har været i offentlighedens søgelys for deres problematiske aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder.

Det er på kant med FN’s retningslinjer Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, der advarer virksomheder med direkte og indirekte forbindelse til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder om stor risiko for meddelagtighed i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard”, skriver en arbejdsgruppe om FN’s retningslinjer i de besatte palæstinensiske områder i juni 2014.

Hos den anerkendte tænketank European Council for Foreign Relations forklarer Hugh Lovatt, ekspert i Israel/Palæstina, problemet med bosættelserne:

“Israelske bosættelser i de besatte områder er ulovlige og fordriver palæstinenserne og fragmenterer deres hjemland. Bosættelserne krænker palæstinensernes rettigheder og udnytter deres naturressourcer”.

Forretningsaktiviteter, der støtter bosættelser i de besatte palæstinensiske områder er ikke nødvendigvis ulovlige, men ifølge FN er virksomheder og investorer forpligtet til at foretage en ekstra grundig risikovurdering før de investerer og vise, at deres aktiviteter ikke bidrager til negativ påvirkning af menneskerettigheder.

Advarsel fra Danmarks regering

Den danske regering og 17 andre EU-lande advarer i utvetydige vendinger alle danske borgere og virksomheder mod finansielle og økonomiske aktiviteter, der kan støtte ulovlige israelske bosættelser.

“Finansielle transaktioner, investeringer, køb, udbud samt andre økonomiske aktiviteter (herunder inden for serviceydelser, f.eks. turisme) i israelske bosættelser, eller som er til gavn for de israelske bosættelser, er forbundet med juridiske og økonomiske risici i kraft af, at de israelske bosættelser i henhold til folkeretten er opført på besat jord og ikke er anerkendt som en retmæssig del af Israels territorium,” skriver Udenrigsministeriet i en erklæring fra 2014, der samtidig klart advarer danske virksomheder:

“Man bør ligeledes være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne.”

Udenrigsministeriet henviser direkte til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber (2011) og FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder, UNGP (2011), som størstedelen af de danske investorer også selv nævner som grundlaget for deres investeringer.

Oversigt fra European Council on Foreign Relations over de 18 EU-lande, der til dato har offentliggjort vejledende advarsler til borgere og virksomheder om risiko for juridiske, finansielle og omdømmemæssige konsekvenser ved finansielle og økonomiske aktiviteter i bosættelser.

Undergraver to-statsløsning

Udover risiko for brud på menneske- og folkeret, så er danske investorer også med til at undergrave Danmarks og EU’s officielle politik om en to-statsløsning på konflikten. I en skriftlig kommentar til Danwatch opridser udenrigsminister Anders Samuelsen regeringens holdning:

”Et bredt flertal i Folketinget står bag en mangeårig politik om, at Israel må indstille sin bosættelsespolitik, og at israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder,” siger han.

“Denne politik er baseret på råd og ikke påbud. Regeringen har ikke aktuelle planer om at ændre linjen om at fraråde engagementer eller aktiviteter, der finder sted i eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Det vil derfor som hidtil være op til virksomhederne og andre selv at afgøre, om man vil følge regeringens råd,” siger han og tilføjer:

Direkte sammenhæng

Hugh Lovatt, Israel/Palæstina-ekspert ved European Council for Foreign Relations, ser en meget direkte sammenhæng mellem investeringerne i bosættelser og EU’s udenrigspolitiske mål.

“Når europæiske investorer finansierer eller faciliterer bosættelser eller andre ulovlige aktiviteter på besat område, så er de aktivt med til at underminere to-statsløsningen og dermed EU’s erklærede politik. Dertil kommer, at det er ulovligt ifølge international lov – eller i hvert fald meget problematisk – og udsætter investorerne for en række finansielle, juridiske og omdømmemæssige risici,” siger Hugh Lovatt.

Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener ligeledes, at virksomheder med aktiviteter i bosættelser er problematiske.

“Virksomheder, der eksempelvis har filialer eller fabrikker på besat palæstinensisk område, er i mine øjne med til at opretholde besættelsen og muliggøre Israels fortsatte udbygning af bosættelser, infrastruktur og sikkerhedsapparat på Vestbredden. Det er problematisk, fordi det underminerer to-statsløsningen, som for rigtig mange mennesker efterhånden bare er en illusion,” siger Lars Erslev Andersen.

“Bosættelser er i strid med international lovgivning. Det er der ikke så meget diskussion om,” siger Lars Erslev Andersen.

Opfølgning på tidligere undersøgelser

Denne undersøgelse er en opfølgning på lignende undersøgelser i 2012 og 2014, og ligesom sidst har Danwatch identificeret en række problematiske børsnoterede virksomheder med forbindelser til ulovlige bosættelser, separationsmuren, checkpoints eller udvinding af naturressourcer på besat palæstinensisk område.

Det drejer sig blandt andet om israelske banker, der finansierer bosættelser, den mexicanske cementgigant Cemex, som via et israelsk datterselskab driver tre fabrikker på Vestbredden, og den amerikanske teknologivirksomhed Motorola, der leverer sikkerhedsløsninger til bosættelser. Fælles for alle virksomhederne på Danwatchs liste er, at deres forretningsaktiviteter er med til at opretholde ulovlige bosættelser, checkpoints eller separationsmuren på forskellig vis.

Nogle har direkte adresse i bosættelser, betaler skat til bosættermyndigheder og skaber arbejdspladser, mens andre leverer vigtige ydelser eller har direkte aftaler eller kontrakter med parter, der klart og systematisk krænker menneskerettigheder eller den humanitære folkeret.

Danwatch har i denne undersøgelse identificeret i alt 34 problematiske virksomheder med danske investeringer. Der er ingen danske virksomheder på listen, som tæller i alt 14 israelske, ni amerikanske samt tyske, franske, svenske, italienske, koreanske og mexicanske virksomheder.

I alt har de 10 største danske pensionskasser investeret næsten to milliarder kroner, mens de 10 største danske investeringsforeninger har næsten en milliard kroner. Danmarks tre største kommuner, København, Aarhus og Odense, har tilsammen 1,1 million kroner.

Sampension storinvestor

Det er svært at sige definitivt, da ikke alle investorer oplyser offentligt om alle deres investeringer, men blandt de klart største danske investorer ligger pensionskassen Sampension, der har i alt 400 millioner kroner i virksomheder på Danwatchs liste. Blandt andet 52 millioner kroner i Caterpillar, der leverer bulldozere til nedrivning af palæstinensiske hjem på besat område, 13 millioner kroner i HeidelbergCement, der er ekskluderet af flere andre danske investorer pga. af udvinding af palæstinensiske naturressourcer, og 93 millioner kroner i Siemens, der blandt andet har installeret trafikale systemer på israelske veje på besat palæstinensisk område og indgivet bud til Israel Railways, der bygger jernbane på besat område.

Sampension forklarer til Danwatch, at de ikke har en særskilt investeringspolitik for de besatte palæstinensiske områder, men at alle deres investeringer skal overholde menneskerettighederne, uanset hvor selskaberne opererer.

“Sampension følger generelt anbefalinger fra det danske udenrigsministerium og EU. Endvidere søger Sampension at undgå virksomheder med aktiviteter i områder, der forvaltes i strid med beslutninger, der har flertal i FN’s Generalforsamling,” skriver Sampension i et svar til Danwatch om deres generelle investeringspolitik.

Sampensions investeringer er fordelt på 18 forskellige virksomheder ud af de i alt 34 problematiske virksomheder, som Danwatch har identificeret. Danwatch har spurgt Sampension ind til de enkelte virksomheder, men Sampension ønsker ikke at udtale sig om konkrete detaljer af deres engagement, baggrundsanalyse og fremgangsmåde med konkrete virksomheder, fortæller de.

“Vi er pt. i dialog med 93 virksomheder på globalt plan, hvoraf flere også vedrører det område I spørger til. Hvis vi oplever, at der ikke er positiv fremdrift i vores engagement/aktive ejerskab, så kan vi vælge at ekskludere den pågældende virksomhed,” svarer Sampension.

Ikke godt nok

Det er ikke godt nok, mener Steen Vallentin, lektor og ph.d ved Copenhagen Business School med speciale i virksomheders sociale ansvar og medlem af Danwatchs bestyrelse.

“Jeg mener godt, at man kan forvente mere end det klassiske figenbladssvar om, at investorerne har en etisk investeringspolitik, men at de ikke kommenterer på de enkelte investeringer. Det gulvtæppe kan du jo feje rigtig meget ind under uden, at eksterne parter har en mulighed for at kontrollere det,” siger han til Danwatch.

“Investorer har et stort forklaringsproblem, når det er så klart dokumenteret, at for eksempel den israelske finansielle sektor direkte er med til at finansiere aktiviteter, der er brud på folkeretten. Hvis investorer ser disse problemer og alligevel stadig investerer i bankerne, hvad vil man så ikke investere i? Hvor går grænsen så?” siger Steen Vallentin.

Aktivt ejerskab forpligter

Steen Vallentin forklarer, at danske investorer i meget høj grad benytter sig af dialog, også kaldet aktivt ejerskab, i forhold til eksempelvis norske investorer:

“Mens norske investorer ofte vælger en benhård screening, der udelukker eksempelvis våbenproduktion, tobaksproduktion og andre, så vælger danske investorer aktivt ejerskab, hvor de går i dialog med problematiske virksomheder. Det kan give rigtig god mening, men problemet er, at det kan være meget svært for os andre at vurdere,” forklarer Steen Vallentin.

“Når der ikke er åbenhed omkring, hvordan dialogen foregår, eller hvad resultatet bliver, så kan investorerne jo investere i hvad som helst, fordi hvis der er problemer, så vil de prøve at påvirke via dialog i stedet for at trække sig ud. Men offentligheden har meget ringe indsigt i, i hvilken grad og med hvilken konsekvens den enkelte investor lever op til egne etiske retningslinjer.”

Cathrine Bloch Veiberg, ekspert i virksomheders ansvar ved Institut for Menneskerettigheder, forklarer, at FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, UNGP, bakker op om aktivt ejerskab via dialog. Men det kræver samtidig, at investorerne er åbne omkring processen:

“Virksomheder skal ikke nødvendigvis sælge fra, når de bliver opmærksomme på potentielle problemer. De kan prøve at gå i dialog med virksomheden for at håndtere de potentielle negative påvirkninger af menneskerettighederne. Men det skal de vise, at de gør ved at kommunikere det udadtil,” forklarer hun.

Danwatch har været i kontakt med samtlige 23 danske investorer og spurgt ind til deres investeringer i specifikke virksomheder. Seks svarede åbent om processen, fire delvist åbne, mens 13 afviste at svare konkret på Danwatchs spørgsmål.

Danwatch screening af danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner

.

.