Undersøgelse

Pirattun på dåse

Undersøgelsen ‘Pirattun på dåse’ kaster lys over, hvordan skibe fra EU stjæler tun fra Afrika, som blandt andet ender som dåsetun i Danmark. Mens afrikanske fiskere kæmper for at overleve.

DanWatch´ dokumenterer, hvordan ressourcer fra Afrika ender som forbrugsgoder i vores del af verdenen – uden gevinst for kontinentets fattige.

Havene omkring Afrika er fulde af fisk, der betyder økonomisk vækst og fødevaresikkerhed for millioner af afrikanere. Samtidig er havene genstand for piratfiskeri – også kaldet illegalt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri, der frarøver afrikanske nationer fisk for milliarder, ødelægger deres økosystemer, udkonkurrerer det bæredygtige fiskeri og fastholder afrikanere i fattigdom.

Pirattun på danske supermarkeder

DanWatch har undersøgt europæiske fartøjers ulovlige fiskeri og videresalg af tun til danske forbrugere. Denne undersøgelse viser, at piratfisket tun med stor sandsynlighed havner i dåser på hylderne i danske supermarkeder.

Tun er én af de fiskearter, der fiskes ulovligt i stor stil, da den er særligt værdifuld. Når udenlandske fartøjer ikke rapporterer deres tunfangster, slipper de for at betale afgifter og franarrer de afrikanske lande deres retmæssige fiskeriindtægter.

Europæerne skal have fisk, og det får de i høj grad fra resten af verden. EU er verdens største fiskeimportør, og EU’s fiskerflåde på mere end 88.000 fartøjer strækker sig over hele kloden og opererer med licens til at fiske i fjerne afrikanske lande som Mozambique under de såkaldte fiskeripartnerskabsaftaler.

Europæiske fisker bryder aftalerne

Men de europæiske fiskefartøjer er involveret i piratfiskeri. Ikke alene bryder de fiskeriaftalerne og snyder afrikanske lande for deres økonomiske kompensation. De europæiske fartøjer underminerer også landenes bæredygtige fiskeri og modarbejder selvsamme udvikling af den lokale fiskerindustri, som EU skulle være med til at sikre.

DanWatch har besøgt Mozambique hvor de lokale fiskere arbejder hårdt for at fange fisk nok til dagen og vejen. Samtidig mister Mozambique hvert år millioner af kroner som følge af piratfiskeri, blandt andet begået af spanske fartøjer. Store havområder og få ressourcer til at kontrollere og overvåge dem betyder, at piratfiskere i Afrika stort set har frit spil. Havnene, hvor fiskene landes, spiller en vigtig rolle i kontrollen af fangster. Alligevel er den spanske havn Las Palmas på Gran Canaria en af piratfiskernes favorithavne.

DownloadUndersøgelse

Dato: 14. okt 2010

Bag OmUndersøgelsen

Undersøgelsen er støttet af Danidas Oplysningsbevilling, Foreningen Roskilde Festival og IBIS.

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.

NyhederPirattun på dåse

Det store tuntyveri

Hvert år slipper forhærdede kriminelle godt af sted med at stjæle milliarder af kroner fra verdens fattigste. Piratfiskeri begynder langt ude på havet og ender i din indkøbskurv.

Pirattun på dåse

Når danske forbrugere køber dåsetun fra det lokale supermarked, kan de ubevidst være med til at støtte EU’s piratfiskeri i Afrika. Det viser DanWatch's undersøgelse af tunfisken, fra den bliver fisket op af havet, til den havner på hylderne i danske fødevarebutikker.

Fiskeriaftale med EU gavner Mozambique minimalt

EU's fiskeripartnerskabsaftale med Mozambique giver EU's egne fartøjer muligheden for at fange tun i Mozambiques farvande mod kompensation til landets Fiskeriministerium.

Fiskerne fastholdes i fattigdom

Der er langt fra robådene drevet frem ved håndkraft til de europæiske industrielle fiskefartøjer. Og den udvikling af Mozambiques fiskeindustri, som fiskeripartnerskabs-aftalen med EU skulle skabe, ser fiskerne ikke meget til i Tofo.