En stor del af det kul, vi forbruger i Danmark, stammer fra én mine i Colombia, hvor udvindingen af kul medfører sygdom, forurening og fattigdom.
Kul anvendes i dag til at producere næsten 40 procent af verdens elektricitet. Det er almindeligt kendt, at kul er en af de energikilder, der belaster klimaet mest; men det er en overset omstændighed, at selve udvindingen af kul også har alvorlige negative konsekvenser for miljø og mennesker, der lever i nærheden.
Sygdom og tvangsforflyttelser
Danmark forbruger over 7 millioner tons kul om året, og Colombia er den næststørste leverandør af kul til Danmark. I 2008 dækkede Columbia 27 procent af Danmarks samlede kulforbrug svarende til 2 millioner tons.
Vores kulindkøb i Colombia stammer fra én mine – Cerrejón-minen – som igennem årtier har været årsag til, at den lokale befolkning er blevet tvangsforflyttet og efterladt i fattigdom, uden kompensation for frataget jord, levebrød og ejendele. Kuludvindingen forurener samtidig nærmiljøet så meget, at lokalbefolkningen bliver syg og jorden ufrugtbar.
En mine i ‘verdensklasse’
Mange af arbejderne i Cerrejon-minen er plaget af sygdomme og oplever samtidig ringe sikkerhed og dårlige arbejdsforhold. Både fagforeningen og naboerne til minen har oplevet dødsfald, som de tilskriver forurening fra minen.
DONG og Vattenfall er Danmarks to eneste producenter af kulstrøm og står for det samlede danske indkøb af kul. Begge har politikker for social ansvarlighed, der stadfæster, at de har et medansvar for deres leverandøres etiske adfærd. Alligevel køber de begge kul fra Cerrejón-minen.
Vattenfall besøgte minen i 2007 og vurderede, at minen er i ”verdensklasse”. DONG har aldrig besøgt Cerrejon-minen.