Kanal på kant med konventionerne

12. feb 2016

Nicaraguas regering beder oprindelige folk om lov 2,5 år for sent

1

Tilladelsen til verdens største infrastrukturprojekt blev givet i 2013. Men de oprindelige folk, der ejer jorden, blev først knap to år senere bedt om at underskrive en aftale, der indebærer, at de opgiver retten til store dele af deres land. Danwatch har endevendt kanalprojektet og dokumenterer krænkelser af menneskerettighederne.

I sommeren 2013 fik en kinesisk investor retten til at grave en kanal gennem Nicaragua, der vil gå tværs igennem et område, som en del af Nicaraguas oprindelige folk lever i og af, og som de havde den juridiske ret til. Hvis den bliver bygget, vil den være verdens største infrastrukturprojekt og give endnu større skibe mulighed for at sejle gennem Mellemamerika, end det er muligt gennem Panamakanalen. I januar 2016, knap 2,5 år senere, bad regeringen de oprindelige folk om at skrive under på, at de sagde ja tak til regeringens spørgsmål om afgivelse af jorden, og at regeringen må leje 263 km2 jord på ubestemt tid.

Dét viser en ny Danwatchundersøgelse, der har analyseret lovgivningsprocessen med udgangspunkt i nicaraguansk lov og internationale konventioner og interviewet internationale eksperter i menneskerettigheder og jordrettigheder. Ved ikke at inddrage de oprindelige folk i god tid på en ordentlig måde, bryder regeringen internationale regler, siger James Anaya, juraprofessor ved University of Arizona og tidligere særlig rapportør for oprindelige folk for FN:

“De har nogle rettigheder, som skal respekteres. Regeringen skal konsultere dem i forhold til standarderne i FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder og ILO konvention 169”, siger James Anaya. ILO konvention 169 er den Internationale Arbejderorganisation konvention om oprindelige folks rettigheder, som Nicaragua tilsluttede sig i 2010.

Aftale splitter lokalregering

Ni lokalsamfund med oprindelige folk i Nicaragua administrerer den jord, som kanalen vil gå igennem. De er organiseret i en ledende forsamling med en lokalregering i spidsen og begge instanser var den 8. og 9. januar i år kaldt til møde med repræsentanter for den nicaraguanske stat. På mødet blev de præsenteret for aftalen om udlejning af jorden på ubestemt tid, som den 10. januar blev godkendt af flertallet af en splittet forsamling og en splittet lokalregering.

Samme dag udsendte de oprindelige folks lokalregeringen en pressemeddelelse, hvori repræsentanter for Nicaraguas regering blev beskyldt for at presse de oprindelige folk til at skrive under på en aftale om afgivelse af deres jord, der ikke indeholdt hele aftaleteksten, og de blev beskyldt for at nægte de oprindelige folk uafhængig juridisk assistance.

“På grund af dette opfordrer lokalregeringen præsidenten til at stoppe dette brud på menneskerettighederne og forfatningen (…) og sørge for, at retten til området, som i 2010 blev givet af den nicaraguanske stat, bliver respekteret”, står der blandt andet i meddelelsen.

Dagen efter, samme dag som aftalen blev skrevet under, blev endnu en pressemeddelelse på det samme brevpapir udsendt. Denne gang var den underskrevet af lokalregeringens præsident, Hector Thomas McCrea, der undsagde indholdet af den tidligere meddelelse.

Aftalen om at udleje de oprindelige folks jord i al evighed var ifølge lokalregeringens præsident, Hector Thomas McCrea, kommet i stand i god tro og med frit, forudgående og informeret samtykke.

Allen Claire Duncan, præsident for et af de ni lokalsamfund og medlem af lokalregeringen, havde ifølge den seneste pressemeddelelse “gjort brug af lokalregeringens brevpapir uden klar tilladelse” og udsendt falske informationer i pressen. Allen Claire Duncan har ikke ønsket at kommentere beskyldningerne over for Danwatch.

Denne uoverensstemmelse kommer samtidig med adskillige rygter om, at medlemmer af lokalregering og forsamling har modtaget penge for at stemme for aftalen.

Kanal får miljøkonsekvenser

Første spadestik blev officielt taget i december 2014, men det forventes først at gravemaskinerne vil gå i gang med kanaludgravningen i slutningen af 2016. Kanalprojektet møder kraftig kritik fra både nicaraguanske og internationale organisationer for deres forberedende vurderinger af projektets sociale og miljømæssige påvirkninger, også kaldet due diligence-processen, samt det forberedende lovgrundlag for kanalen, der ifølge eksperter har brudt menneskerettighederne og især oprindelige folks rettigheder.

Derudover har projektets påvirkning af miljøet i Nicaragua været i fokus, da kanalen både vil gå gennem adskillige naturreservater og Nicaraguasøen, regionens største kilde til ferskvand. Flere eksperter og organisationer mener ikke, at konsekvenserne ved at grave en enorm genvej for containerskibe er ordentligt undersøgt.

Danwatch har i forbindelse med denne undersøgelse bedt om interviews med det nicaraguanske justitsministerium, formand og næstformand for parlamentet, det statslige kontor for menneskerettigheder og kontorets lokalkontor i den sydøstlige region, Indenrigsministeren og sekretariatsleder for kanalkommissionen, Paul Oquist. Endelig har Danwatch henvendt sig til den kinesiske investor, Wang Jings selskab HKND for at give dem mulighed for at kommentere på denne artikel. Ingen af dem har ønsket at kommentere på undersøgelsens resultater.

Det skrev Nicaraguas oprindelige folk under på

I aftalen om de oprindelige folks afgivelse af retten til deres jord, giver de regeringen en evig lejeaftale på 263 km2 af de oprindelige folks territorium, hvor lejen betales i et endnu ikke fastlagt beløb i amerikanske dollars. Når den er underskrevet af begge parter, vil den ifølge teksten blive betragtet som en national lov, der først kan ændres efter 20 år, og kun hvis begge parter er enige. Den nicaraguanske stat forpligter sig til syv punkter: Miljøbeskyttelse, beskyttelse mod klimaforandringer, deltagelse af de oprindelige folk i genplantning af skov og udvikling i det lejede område, beskyttelse af et naturreservat, uddannelse der giver mulighed for arbejde på kanalprojektet, beskyttelse af kulturarv og bedre sikkerhed i de oprindelige folks område.

Dokumentation

Verdens største byggeri på kant med menneskerettighederne

2

Allerede inden gravemaskinerne er begyndt på verdens største infrastrukturprojekt, en kanal tværs gennem Nicaragua, har projektet krænket oprindelige folks rettigheder, siger eksperter.

Inden længe vil en kinesisk forretningsmand gøre, hvad politikere i Nicaragua har drømt om i flere hundrede år. Bygge en kanal tværs gennem landet. Men de oprindelige folk, der lever af den jord, der bliver skåret midt over, er ikke blevet konsulteret ordentligt og i god tid.

Dét er brud på menneskerettighederne, siger flere menneskerettighedseksperter, herunder FN’s tidligere særlige rapportør, James Anaya, og tidligere chefrådgiver for oprindelige folks rettigheder hos den Internationale Arbejderorganisation (ILO), Birgitte Feiring.

”Det er ret åbenlyst, at menneskerettighederne er overtrådt i det her tilfælde”, siger hun.

Lovens bestemmelser vedrørende ekspropriering tager ikke højde for, at jorden er kollektivt ejet, og at territorierne ikke kan fratages de oprindelige folk. Dermed har regeringen skudt sig selv i foden og gjort det tydeligt, at de på ingen måde følger internationale standarder, siger Birgitte Feiring om processen omkring kanalprojektet.

Kanallov gennemført på tre timer

Det tog kun tre timer at vedtage loven, der gav den kinesiske investor Wang Jing retten til at bygge og drive kanalen i op til 100 år, og gjorde verdens største infrastrukturprojekt til en sag for menneskerettighedsforkæmpere.

Loven blev vedtaget i juni 2013 og ud over de tre timer, det tog at vedtage den, fik ingen i parlamentet lejlighed til at diskutere lovforslaget og ingen uafhængige eksperter eller ngo’er blev konsulteret. De oprindelige folk, som loven giver ret til at forflytte fra jord og hjem, blev ikke hørt, og dér brød regeringen for alvor med internationale regler.

Kanalen vil give større skibe mulighed for at skyde genvej gennem Mellemamerika, og den nicaraguanske regering anslår, at den vil skabe op mod 200.000 arbejdspladser og tocifret økonomisk vækst. Forudsigelser som flere eksperter har sået tvivl om.

Dér, hvor kanalen ifølge planen vil møde Atlanterhavet, ligger i dag ni lokalsamfund, hvor nogle af Nicaraguas oprindelige folk har boet siden før koloniseringen af landet i starten af 1500-tallet. Lokalsamfundene lever i et af de fattigste hjørner af den vestlige halvkugle, og deres mulighed for at overleve og bevare deres måde at leve på, er ifølge deres egne repræsentanter samt nationale og internationale ngo’ere allerede under pres fra ulovlig fældning af den regnskov, som de oprindelige folk er afhængige af til traditionelt landbrug og jagt. Dén skov, som nu skal fældes for at gøre plads til gravemaskiner og containerskibe.

Områder med oprindelige folk i Nicaragua

Der er i dag kun omkring 15-30 mennesker, der taler de oprindelige folks eget sprog, ramasproget, og de bor alle sammen i en landsby, som efter planerne skal flyttes for at gøre plads til en dybvandshavn, fortæller María Luísa Acosta om kanalprojektet. Hun er nicaraguansk advokat og har i mere end 20 år arbejdet med oprindelige folk.

“Den nicaraguanske stat har en klar forpligtelse til ikke bare at høre de oprindelige folk, men til at få accept til projektet, hvilket de ikke har gjort. Det lever ikke op til internationale eller nationale standarder”, siger María Luísa Acosta.

Nicaragua skrev i 2010 under på ILO konvention 169, som forpligter landet til at høre de oprindelige folk, før der tages beslutninger, som har indflydelse på deres områder. Men først i oktober 2014, mere end et år efter at loven blev vedtaget, blev der gennemført en række møder i de ni lokalsamfund, og fem måneder senere gennemførtes det, som den nicarguanske regering kalder en høring i lokalsamfundene på Nicaraguas østkyst. Ved møder og høringer blev de oprindelige folk i lokalsamfundene informeret om kanalen, men de gav ikke deres samtykke til, at projektet kunne gennemføres.

Og dér bryder regeringen internationale regler, siger James Anaya, juraprofessor ved University of Arizona og tidligere særlig rapportør for oprindelige folk for FN:

“De (oprindelige folk, red.) har nogle rettigheder, som skal respekteres. Regeringen skal konsultere dem i forhold til standarderne i FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder og ILO konvention 169”, siger han.

Oprindelige folk skal spørges først

Ud over at skrive under på internationale standarder har Nicaragua vedtaget to nationale love, om hvilke rettigheder de oprindelige folk har i landet, der bl.a. andet skal sikre de oprindelige folk ret til den jord, som de historisk har boet på, samt etablere en række lokale regeringer for de oprindelige folk, som juridisk repræsenterer folkene.

María Luisa Acostas arbejde har især drejet sig om ejendomsret på den nicaraguanske østkyst, som koordinator for Centro de Asistencia Legal a Pueblos Indígenas (CALPI) og hun vurderer heller ikke, at man ifølge national lov kan give andre ret til at grave tværs gennem oprindelige folks jord uden at spørge dem om lov.

“Ifølge loven skal man konsultere de oprindelige folk, hver gang man vil røre deres land eller naturressourcerne på deres land”, siger hun.

Ifølge Becky McCray Urbina, der er juridisk repræsentant for lokalregeringen, Gobierno Territorial Rama y Kriol (GTR-K), er der et klart modsætningsforhold mellem kanalloven og de love og konventioner, som beskytter de oprindelige folk. Becky McCray Urbina repræsenterer de ramaindianere og kreolske efterkommere af slaver, der bor i de ni lokalsamfund, hvis jord skal bruges til kanalbyggeriet.

“Uden tilladelse fra de oprindelige folk, kan man ikke røre deres  jord”, siger Becky McCray Urbina.

“Kanalloven bryder de oprindelige folks rettigheder og love. Autonomiloven siger, at vores jord ikke kan tages fra os, den kan ikke sælges, og de kan ikke gøre noget med den”.

De klare brud på national lov og internationale konventioner har fået de oprindelige folk til at klage til både nationale og internationale instanser over lovgrundlaget for kanalprojektet, og ifølge Birgitte Feiring er der ikke nogen tvivl om, at projektet er baseret på konventions- og lovgivingsbrud.

“Lovgivningen er klokkeklar. Der er ikke noget som helst at komme efter. Nicaragua har ratificeret konvention 169, og de har de nationale love, så det er ret entydigt”, siger hun.

I slutningen af 2014 udarbejdede GTR-K med rådgivning fra eksperter, herunder netop Birgitte Feiring, der i dag er chefkonsulent for menneskerettigheder og udvikling på Institut for Menneskerettigheder, et sæt retningslinjer for, hvordan en høring bør se ud. Retningslinjerne  blev i januar 2015 sendt til den nicaraguanske regering, som sendte et modforslag tilbage. Det afviste GTR-K, fordi det ikke omfattede en reform af loven bag kanalen, der var ikke afsat tid nok til en grundig høring, og fordi det ikke indeholdt deltagelse af en uafhængig observatør.

En håbløs lovgivning

Sammen med retten til at grave en kanal, der vil være væsentlig større end den konkurrerende Panamakanal, fik Wang Jing og hans Hong Kong Nicaragua Development Group (HKND) også ret til at ekspropriere frit i Nicaragua. Dét har fået bønder og andre jordejere langs den foreslåede rute for kanalen til at gå på gaderne, og på østkysten har det fået de oprindelige folk til at kræve loven bag kanalen reformeret.

“Det er ikke folks eget lille jordlod, det her berører, det er hele deres territorium. Ud over at kanalen skærer det i to, så oprettes et vandreservoir, som kommer til at oversvømme en tredjedel af deres territorium”, forklarer Birgitte Feiring.

Kanalruten og de vandreservoirer som er en del af kanalprojektet

Kanalloven giver samtidig HKND ret til at bygge en lufthavn, turistområder, frihandelszoner og flere andre sideprojekter under samme favorable vilkår som selve kanalen. Vilkår, som indebærer, at hverken HKND selv eller nogle af selskabets underleverandører skal betale skat. Denne del af loven har også mødt kraftig kritik fra det nicaraguanske civilsamfund, men det er, når det gælder kravet om høringer og lovens bestemmelser om ekspropriering, at projektet tydeligst kommer i karambolage med internationale konventioner og nationale love.

Ingen international politibetjent

Selvom regeringen bryder både landets egne love og internationale konventioner, er det ikke sikkert, at det vil få nogen indflydelse på byggeriet af kanalen. Der findes mange aftaler og standarder, som stater og virksomheder ikke må bryde, men når det gælder konsekvenserne, så mangler der passende sanktioner, mener FN’s tidligere særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, James Anaya.

“Regeringen satser nok på, at der ikke kommer til at være alvorlige konsekvenser. Der findes ikke stærke håndhævelsesmekanismer”, siger han og tilføjer, at den nicaraguanske stat nok vil blive kritiseret internationalt.

Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission behandler i øjeblikket sagen efter klager fra bl.a. de oprindelige folk, og James Anaya mener, at den højst sandsynligt vil udtale sig om regeringens krænkelse. En udtalelse, som Nicaraguas regering så vil blive nødt til at tage stilling til.

Spørgsmålet er ifølge James Anaya blot, om det vil gøre nogen forskel. Han peger på, at krænkelser af internationale forpligtelser kan gøre det sværere at få finansiering gennem institutioner som Verdensbanken. I Nicaraguakanalens tilfælde kan det ifølge James Anaya være derfor, at finansieringen indtil videre ser ud til at komme fra kilder, som ikke vil holde landet op til deres forpligtelser – nemlig en kinesisk investor.

Hos ILO oplyser man, at organisationen endnu ikke har modtaget en officiel klage relateret til kanalbyggeriet og derfor hverken kan vurdere, om der er tale om en overtrædelse eller udtale sig om sagen. ILO er en såkaldt trepartsorganisation med regeringer og arbejdstagere og -givere som medlemmer, hvilket betyder, at det kun er muligt for enten arbejdsmarkedets parter eller en regering at indsende en klage, hvis en konvention overtrædes.

I 2013 bad ILO Nicaragua om at svare på en lang række spørgsmål, efter at landet havde indsendt sin første rapport om konvention 169. Blandt andet beder ILO om, at de oprindelige folk, som konventionen beskytter, selv kommenterer på deres situation. Nicaragua skulle ifølge ILO svare i løbet af 2015, men det er endnu ikke sket.

Kritik fra egne konsulenter

Internationale eksperter er ikke de eneste kritikere af kanalprojektet.

Umiddelbart efter at HKND fik retten til at bygge og drive kanalen, hyrede det kinesiske firma det britiske konsulentfirma Environmental Resource Management (ERM) til at udarbejde en miljø- og menneskerettighedsvurdering af projektet.

“På dette tidspunkt har projektet ikke implementeret en effektiv informeret hørings- og deltagelsesproces, og projektet ser ikke ud til at have “bred samfundsstøtte” i de berørte lokalsamfund, som det kræves af internationale standarder”, står der bl.a. i resumeet af rapporten, som var færdig i maj 2015. ERM skriver videre, at høringer og informationsdeling med folk, som potentielt vil blive tvangsflyttet, har været ‘særdeles utilstrækkelig’.

Konsultentrapporten konkluderer, at kanalloven ikke lever op til internationale standarder om ekspropriering, hvilket ifølge de britiske konsulenter sætter hele projektets sociale gyldighed på spil. Konsulentfirmaet har opstillet en liste med 24 punkter, som alle skal opfyldes, før kanalen lever på til internationale standarder.

Tvungen kanal eller udvikling på egne vilkår

Selv uden accept fra de oprindelige folk ville det ifølge James Anayas vurdering være muligt for Nicaragua at bygge en kanal gennem deres område uden at bryde internationale konventioner. Hvis blot de var blevet hørt inden.

“Regeringen skal fastslå, at dette er et spørgsmål om så grundlæggende offentlig interesse indenfor en ramme af menneskerettigheder, at det retfærdiggør at overse de oprindelige folks afslag”, siger han.

Det er imidlertid ikke noget, som den nicaraguanske regering bare kan gå ud og sige. Det skal fastslås i internationale fora, påpeger James Anaya, og tilføjer, at selv da skal regeringen gøre alt for at afbøde og beskytte de oprindelige folk og deres rettigheder og give dem passende kompensation.

Birgitte Feiring fra Institut for Menneskerettigheder, der selv har besøgt de fleste af lokalsamfundene i det område, kanalen vil gå gennem, mener ikke, at det er umuligt at få en aftale med de oprindelige folk.

“De her folk er trængt op i en krog. Det er ikke noget nemt område, og hvis man virkelig spurgte ind til, hvordan man kan lave en kanal på en god måde for dem, så kunne man formodentlig finde en løsning”, mener hun.

Det ville dog kræve, at man startede helt forfra og fik etableret de krævede høringer og samarbejder med de oprindelige folk, mener Birgitte Feiring. For de mennesker, som det hele handler om, er kanalen ikke nødvendigvis et onde. Udvikling er højt på dagsordenen i den fattige region, så længe det er på egne præmisser, fortæller Becky McCray Urbina.

“Regeringen glemmer, at de ikke kan behandle alle ens. Der er forskelle mellem oprindelige folk og andre, og det bliver man nødt til at tage hensyn til, hvis man vil implementere noget socialt, økonomisk eller politisk, og det gør de ikke”, siger hun om regeringens tilgang til det område, som hun selv kommer fra.

“Oprindelige folk har også ret til udvikling, men vi vil have udvikling, der ikke ændrer vores måde at leve på. Den skal være tilpasset vores kultur og fællesskab. Det er meget anderledes fra den udvikling, som andre folk i de store byer vil have”.

Ifølge de nuværende planer vil byggeriet på østkysten begynde i slutningen af 2016.

Tidslinje

Nicaraguas regering er tidligere dømt

Den nicaraguanske stat blev i 2001 dømt ved den interamerikanske menneskerettighedsdomstol for at have brudt menneskerettighederne for Awas Tingni lokalsamfundet. Det består af Mayanga oprindelige folk i det nordlige Nicaragua, hvor den nicaraguanske stat havde givet udenlandske selskaber en koncession til at fælde og eksportere eksotisk træ, uden at høre de berørte folk.

Staten blev beordret til at anerkende og beskytte Awas Tingni samfundets rettigheder, selvom Mayanga folket ikke havde officielle skøder på deres jord. Domstolen fandt, at landets juridiske beskyttelse af oprindelige folks jord var illusorisk og ineffektiv. To år senere vedtog parlamentet lov 445, som giver skøder og rettigheder til oprindelige folk.

Sagen ved domstolen blev ført af James Anaya sammen med CALPI og María Luisa Acosta og blev startet ved den Interamerikanske Menneskerettighedskommission, hvor der nu også er rejst en sag om kanalbyggeriet. Efter at kommissionen havde udtalt støtte til Awas Tingni og fordømt aftalerne om træfældning, valgte Nicaragua at ignorere kommissionens anbefalinger, som derfor valgte at bringe sagen for domstolen i 1998.

Både domstolen og kommissionen er en del af Organisationen af Amerikanske Stater.

Ifølge María Luisa Acosta kan man drage en direkte parallel mellem den koncession, som blev givet til private selskaber, der ville fælde eksotisk træ, og den koncession, som er givet til et privat selskab, der vil grave en kanal. Begge tilladelser giver ret til at udnytte land, som bruges af oprindelige folk, uden at disse bliver hørt. Forskellen ligger i, at GTR-K i dag har et skøde på jorden, underskrevet i 2009 af den nicaraguanske regering, den samme regering, som fire år senere skrev under på, at HKND kunne ekspropriere al den jord, som firmaet skulle mene at have brug for.

Danwatch har henvendt sig til det nicaraguanske justitsministerium, formanden og næstformanden for parlamentet, det statslige kontor for menneskerettigheder og kontorets lokalkontor i den sydøstlige region og ministeren for national policy og sekretariatsleder for kanalkommissionen, Paul Oquist, for at give dem mulighed for at kommentere på denne artikel, men ingen har svaret på henvendelsen.

Skibe gennem Nicaraguakanalen

Grafik: Peter Larsen

Om Nicaraguas oprindelige folk, en kinesisk investor og de internationale spilleregler

Hvem er de oprindelige folk, der mister deres jord?

Gobierno Territorial Rama y Kriol (GTR-K) er territorialregeringen for seks rama og tre kreol lokalsamfund i det sydøstlige Nicaragua. Hvert lokalsamfund vælger sin egen ledelse, og de valgte ledere repræsenterer deres lokalsamfund i GTR-K’s forsamling. GTR-K’s område består af lidt over 4000 km2 land og 4.400 km2 hav. Til sammenligning er Fyn omkring 3.000 km2.

Firmaet bag: Hong Kong Nicaragua canal Development:

Hong Kong Nicaragua canal Development (HKND i daglig tale) er et selskab ejet og kontrolleret af den kinesiske forretningsmand Wang Jing. Selskabet blev stiftet i 2012 med det ene formål at bygge en kanal gennem Nicaragua og registreret på Cayman Islands. HKND er en del af et netværk af selskaber, oprettet af Wang Jing, som alle har med kanalbyggeriet at gøre og som er registreret i flere forskellige lande, blandt andet Holland, Cayman Islands og Kina.

Manden bag firmaet: Wang Jing

Direktør i det kinesiske telekomselskab Xinwei, der især tjener sine penge på kontrakter med det kinesiske militær. Der vides meget lidt om Wang Jings fortid, inden han overtog ledelsen i Xinwei og skabte sig sin formue. I sommeren 2015 mistede han op mod 85 procent af sin formue som følge af det kinesiske aktiemarkeds kollaps, hvilket betød, at han ifølge Bloomberg på det laveste punkt var god for lidt over en mia. dollars.

De internationale konventioner

ILO’s konvention 169 er en juridisk bindende aftale fra 1989, som handler om oprindelige folks rettigheder, og er en forløber for FN’s deklaration om rettigheder for oprindelige folk, som blev vedtaget i 2007. Den blev ratificeret af Nicaragua i 2010 (af Danmark i 1996), som efter indtræden fik et år til at tilpasse national lovgivning, inden konventionen blev juridisk bindende.

Konventionen fastlægger en regerings forpligtelse til at anerkende og beskytte oprindelige folks rettigheder. Den fastslår bl.a. at:

  • En regering skal høre de oprindelige folk, lige så snart det overvejes at indføre tiltag, der kan påvirke dem med det formål at opnå en fælles aftale (Artikel seks).
  • Oprindelige folk har ret til selv at bestemme prioriteterne for udvikling af deres områder og til så vidt muligt selv at kontrollere processer og implementering af programmer, der påvirker dem. Derudover forpligter regeringen sig til at sikre, at studier af konsekvenser af planlagte aktiviteter bliver udført i samarbejde med de oprindelige folk og til at beskytte og bevare miljøet i de områder, hvor de oprindelige folk bor (Artikel syv).
  • Retten til enhver naturressource i de oprindelige folks land skal særligt beskyttes (Artikel 15). Det kræver bl.a. frit og informeret samtykke og kompensation i forhold til både jord og eventuelle tab, hvis oprindelige folk skal flyttes fra deres land (Artikel 16).
  • Termen “land” i ovenstående betyder ifølge konventionen ethvert område, hvor der bor oprindelige folk, eller som bliver brugt af oprindelige folk.
  • Derudover fastslår FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder i artikel 19, at stater er forpligtede til at høre oprindelige folk for at opnå frit forudgående og informeret samtykke, før der vedtages foranstaltninger, der kan påvirke dem.

FN deklarationen er ikke bindende som international lov.

De nationale love

I 1987 vedtog Nicaragua lov 28 om autonomi for regionerne på den atlantiske kyst, som ud over at give begrænset selvstyre til kysten, delt i en nordlig og en sydlig region, anerkender oprindelige folks ret til den jord, som de historisk har boet på og også giver dem en form for selvstyre.

I 2003 vedtages endnu en lov, lov 445, som giver skøder til de oprindelige folk i fællesskab og opretter et antal territorialregeringer, som forvaltere af de oprindelige folks jord. Territorialregeringerne er valgt af de oprindelige folk selv og har udarbejdet deres egne statutter, som er godkendt i forhold til nicaraguansk lov.

Dokumentation

“Vi risikerer at forsvinde”

3

Oprindelige folk i Nicaragua er presset af nybyggere, der tager deres jord. Nu er de også truet af en kanal, der vil skære deres område midt over.

“Vi kalder det en stor bølge af invasion af vores territorium”.

Sådan beskriver Becky McCray Urbina det, der er sket med området af Nicaragua, hvor hendes familie har levet så længe, der er nedskrevet historie. Hun tilhører ramafolket, der bor i det sydøstligste Nicaragua på den caribiske kyst, hvor de har levet af jagt, fiskeri og traditionelt landbrug, siden før spanierne ankom.

“Da jeg var lille, plejede min far at tage os med rundt og se vores land, vores familie og andre ramafolk, der boede ved de forskellige floder. Hver sommer var vi et par måneder hos de andre ramaer”, erindrer hun.

Hendes far er præst og har via sit embede venner og kontakter i hele det område, hvor ramaerne bor, og som familien besøgte i deres kanoer. Dengang var der langt mellem mestizo-nybyggerne, der kom fra de centrale og vestlige dele af landet og fældede skoven for at få plads til deres landbrug. Mestizo er en blanding af de oprindelige stammer og spanske kolonister, der taler spansk, mens de oprindelige folk har deres eget uddøende sprog og ellers har kreolsk, en blanding af spansk og engelsk, som modersmål.

I juni 2013 vedtog det nicaraguanske parlament en lov, der gav den kinesiske investor Wang Jing rettighederne til at bygge en kanal tværs gennem landet. Ruten vil gå lige igennem flere oprindelige folks område.

Minoritet i eget område

Første spadestik til kanalen, der kaldes verdens største infrastrukturprojekt og ifølge landets regering vil bringe landet ud af fattigdom, er taget. Men de oprindelige folk, hvis jord vil blive skåret midt over af kanalen, igen oplever at blive presset af nybyggere, samtidig med at Wang Jing har fået den juridiske ret til at ekspropriere deres jord – uden at spørge dem først.

Der findes ingen veje i det sydøstlige Nicaragua. Medmindre man flyver til Bluefields, hovedbyen på østkysten, er den eneste vej ud til Becky McCray Urbinas barndomshjem på øen Rama Cay eller de andre lokalsamfund at køre af en nyanlagt landevej, delvist finansieret af Danida, til byen El Rama, der deler navn med ramafolket. Byen ligger halvvejs inde i det, der engang var en frodig jungle, der adskilte østkysten fra resten af landet. Herfra foregår al anden transport med båd, ligesom den også gør det fra Bluefields.

“Vores forældre fortalte os vores historie om landet, der tilhørte vores forfædre, og om at fra denne jord eller flod startede vi vores landbrugskultur. Vi så aldrig særligt mange mestizo”.

Da familien for 15 år siden besøgte San Fransisco, en af nybyggernes byer, var der ifølge Becky McCray Urbina kun omkring 20 huse.

“Alting var stadig skov, og i år 2000 kunne vi stadig tælle husene. Det kan vi ikke mere”.

I dag er de oprindelige folk blevet minoriteter i deres egne områder, og spørger man ind til, hvordan deres fremtid ser ud, er det langt fra alle, der mener, at de overhovedet har en.

Kort over GTR-K's område. Kilde: Atlas del territorio rama y kriol

Der bor omkring 600.000 personer, der kan kategoriseres som oprindelige folk, i Nicaragua. Det er efterkommere af flere forskellige stammer, der boede fordelt over hele Nicaragua inden koloniseringen. I dag er efterkommerne mest tydelige på østkysten, der stadig er sværest tilgængelig og tyndest befolket. Det er samtidig et område med frodig regnskov, der med en velsmurt motorsav er lettilgængelig landbrugsjord. Hele østkysten er delt op i to autonome regioner med begrænset selvstyre. Derudover findes der 22 anerkendte områder, som ifølge nicaraguansk lov tilhører de oprindelige folk, der bor i dem. Ud over indianske rødder dækker betegnelsen oprindelige folk også over efterkommere af de slaver, som blev bragt til østkysten under kolonitiden.

Becky McCray Urbina kommer fra et område, hvor seks rama lokalsamfund og tre  kreolsamfund har retten til jorden. De har i fællesskab dannet en lokalregering, Gobierno Territorial Rama-Kriol ( GTR-K), som repræsenterer de omkring 3000 oprindelige folk i området. Ramafolkets og de kreolske lokalsamfunds rettigheder til jorden og GTR-K’s juridiske position er beskyttet af både nationale love og internationale konventioner, alligevel er de oprindelige folk under større og større pres i kampen for at bevare retten til deres jord.

Flertallet har ret

Ud over at være rama er Becky McCray uddannet advokat og arbejder som GTR-K’s koordinator for juridiske anliggender for oprindelige folk i området. Det betyder, at hun både arbejder med juridiske spørgsmål internt mellem medlemmer af lokalsamfundene og eksternt mellem oprindelige folk og nybyggere. Hun fortæller, at GTR-K for ti år siden lavede en optælling af, hvor mange nybyggere, der boede på jord, som de oprindelige folk havde rettighederne til. Dengang var tallet omkring 15.000. Da de oprindelige folk i 2008 gik i gang med at afmærke deres jord, i en proces der også inkluderer udstedelsen af skøder, protesterede nybyggerne.

“De kom til Bluefields for at nedlægge protest mod processen, og sagde at de var 35.000 mennesker i vores territorium. Vi fandt 15.000 i 2005-2006, så det er tydeligt, at der er flere og flere”, fortæller hun.

Nybyggerne mente, at eftersom de var flertallet i området, havde de oprindelige folk ikke længere rettigheder til at bestemme over jorden. I dag, syv år senere, anslår Becky McCray Urbina, at der er mellem 35.000 og 40.000 nybyggere i GTR-K’s område.

Becky McCray Urbina blev advokat for at hjælpe sit folk i kampen for at beskytte dets rettigheder og har repræsenteret GTR-K i indtil flere retssager, hvor lokalregeringen har krævet de oprindelige folks rettigheder overholdt. For hende betyder retten til land mere end blot enkelte jordstykker.

“Vi har retten til vores territorium, til at administrere vores naturressourcer og

til at beholde vores skikke og identitet. Det hele hænger sammen med vores liv, for det er elementer, som vi har brug for, for at kunne blive ved med at eksistere som oprindeligt folk”.

En kanal med usikkerhed

Et af de lokalsamfund, der ser ud til at ligge i vejen for kanalens kommende gravemaskiner er Monkey Point, en kreollandsby, der er en del af GTR-K. Præsidenten for Monkey Point, Allen Claire Duncan, fortæller, at kanalprojektet har betydet, at nogle af nybyggerne og de oprindelige folk nu er gået sammen i en fælles kamp mod byggeriet.

“På grund af kanalprojektet har de glemt at kæmpe om deres personlige problemer med jorden. Ideen er at kæmpe sammen mod regeringen for retten til jorden”, siger han.

Han tilføjer, at det langt fra er en normal situation at se oprindelige folk arbejde sammen med nybyggerne.

“Det er noget, som ikke sker hele tiden. Nogle gange kæmper vi mod dem om retten til jorden, men da de kom og sagde, at alle ville få eksproprieret deres land, besluttede de at slå sig sammen med os”, fortæller han og tilføjer, at det også har betydet, at de nybyggere, der nu kæmper sammen med de oprindelige folk, har måttet erkende, at retten til jorden ligger hos GTR-K og de oprindelige folk.

Lovgivningen er ikke problemet

Jorden, der nu ser ud til at blive splittet i to af en kanal mellem Atlanterhavet og Stillehavet, så fragtskibe kan få en kortere rute mellem Asien og USA’s østkyst, er omfattet af flere forskellige love og konventioner.

Jorden er både beskyttet på grund af de oprindelige folks rettigheder og som en del af et mellemamerikansk naturreservat.

“Vores rettigheder er anerkendt i både forfatningen og national og international lov, problemet er, at de ikke implementerer det på den måde, som de bør. Når det kommer til rettigheder for oprindelige folk i Nicaragua, er lovgivning ikke problemet. Problemet er, at implementeringen ikke følger loven”,  siger advokaten Becky McCray Urbina.

Den kinesiske investor har fået ret til at overtage ethvert stykke land, som skal bruges til byggeriet mod betaling, men uden behov for samtykke. Noget der strider mod internationale standarder og konventioner, som Nicaragua har skrevet under på at følge.

Netop den betaling har fået endnu flere til at søge østpå, mener Allen Claire Duncan.

“Flere og flere folk kommer på grund af projektet, så de kan få et stykke land og blive betalt når projektet starter”.

Det handler om fremtiden

Spørger man Allen Claire Duncan om, hvordan fremtiden for ramaer og kreoler ser ud, så mener han, at det vil være muligt for de oprindelige folk at få kontrol med de mange nybyggere. Enten det eller også må nybyggerne forlade området, siger han.

“Vi vil fjerne dem, der ikke vil arbejde med GTR-K’s policy eller lokalsamfundene, og så lave en kontrakt med dem, der går med til at leve under de regler og love, som lokalsamfundene har. Og så skal der findes en måde, at stoppe flere nybyggere fra at fælde regnskoven og drive de oprindelige folk væk fra deres territorium”, siger han.

Det forsigtige håb for fremtiden er der til gengæld ikke meget af i præsidenten fra Monkey Points forudsigelser, hvis kanalbyggeriet bliver en realitet.

“Hvis de bygger kanalen, vil det ændre vores levevis, vores skikke og traditioner. Man vil ødelægge jorden og naturressourcerne. Vi vil ikke kunne plante på samme måde eller fiske i havet på samme måde. De vil ødelægge en stor del af miljøet og lokalsamfundenes ressourcer”, forudsiger han.

Regeringen forudsigelser om, hvad en kanal vil betyde for Nicaragua og for de oprindelige folk ser ikke overraskende noget anderledes ud. Ifølge miljøvurderingen af kanalprojektet kan det forventes at en kanal gennem Nicaragua vil skabe flere job og mindske arbejdsløsheden, øge den gennemsnitlige indtægt uddannelsesniveauet i landet, skabe bedre infrastruktur og øge den økonomiske produktion og diversiteten på det nicaraguanske marked. Studier udført for den nicaraguanske regering har ifølge miljøvurderingen vist, at en kanal vil kunne øge den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger med over 200 procent i løbet af 20 år. Samtidig har den nicaraguanske regering lovet de oprindelige folk, at de vil få mulighed for uddannelse, så de kan arbejde på kanalprojektet, og at bygningen af kanalen på deres jord vil give GTR-K en løbende indtægt i form af lejeindtægter fra jorden.

GTR-K’s kamp mod nybyggere og kanalbyggeri handler for Allen Claire Duncan ikke om hans egen fremtid, men om hvordan de oprindelige folks forhold bliver længere ude i fremtiden.

“Hvis vi træder forkert nu, vil fremtiden lide under det. Hvis vi træder rigtigt, vil fremtiden kunne se den indsats, som vi gjorde. Vores børn vil kunne se, hvad vi gjorde, og kan høste frugterne af vores arbejde. Vi arbejder for dem, der kommer efter, vi ikke er her længere, så de kan leve i fred og have retten til jorden, deres menneskerettigheder og rettigheder som oprindelige folk”, siger han.

Danwatch har henvendt sig til det nicaraguanske justitsministerium, formanden og næstformanden for parlamentet, det statslige kontor for menneskerettigheder og kontorets lokalkontor i den sydøstlige region og ministeren for national policy og sekretariatsleder for kanalkommissionen, Paul Oquist, for at give dem mulighed for at kommentere på denne artikel, men de har ikke svaret på henvendelsen.

Om Ramafolket, Kreol og området Gobierno Territorial Rama y Kriol (GTR-K)

Rama

Ramafolket er efterkommere af flere af de stammer, der boede på Nicaraguas østkyst, da koloniseringen begyndte. De er en af tre hovedgrupper af oprindelige folk på østkysten, og siden spanierne ankom er antallet af ramaer svundet som et resultat af sygdom, konflikter og tab af land. Antallet menes nu at være stabilt eller lidt stigende og ligge på ca. 1500-2000 personer. Ud af dem taler kun omkring 15 deres oprindelige sprog.

Flertallet lever af traditionelt landbrug, jagt eller fiskeri og enkelte sælger en del af deres fangst. Derudover lever ramaerne i et samfund, hvor man er afhængig af hinanden for kulturel og økonomisk sikkerhed.

Selvtændige områder i Nicaragua

Nicaragua blev i kolonitiden delt mellem to magter. Spanien i den vestlige del og Storbritannien i den østlige. Forskellige interesser og forhold gjorde, at oprindelige folk næsten helt forsvandt fra den vestlige, mens de endnu eksisterer på østkysten. I 1987 fik to regioner på østkysten, der tilsammen dækker over halvdelen af Nicaraguas areal, men er meget tyndt befolket, begrænset selvstyre. Ud over de to regioner er 22 områder blevet anerkendt af nicaraguansk lov som tilhørende oprindelige folk. Disse områders øverste myndighed er lokalregeringer, som de oprindelige folk vælger.

Området Gobierno Territorial Rama y Kriol (GTR-K)

Gobierno Territorial Rama y Kriol er territorialregeringen for seks rama og tre kreol lokalsamfund i det sydøstlige Nicaragua. Hvert lokalsamfund vælger sin egen ledelse, og de valgte ledere repræsenterer deres lokalsamfund i GTR-K’s forsamling. GTR-K’s område består af lidt over 4000 km2 land og 4.400 km2 hav. Til sammenligning er Fyn omkring 3.000 km2.

Kreol

Betegnelsen kriol, eller kreol, har haft forskellig mening, alt efter hvor og hvornår, den er blevet brugt. Typisk betyder det at være kreol, at man er efterkommer af en blanding af hvide kolonister og de oprindelige folk. I store dele af Caribien og i Nicaragua bruges kreol til at referere til efterkommere af afrikanske slaver. Da den nicaraguanske østkyst længe var en britisk koloni taler de enten en dialekt af engelsk eller en blanding af engelsk og de lokale sprog og eller spansk. Begge dele kan være næsten umuligt at forstå, selv for spansk eller engelsktalende. Ifølge en optælling fra 2003 hører omkring 46.000 mennesker til de kreolske oprindelige folk.

 

Drikkevand og naturreservater under pres

4

Planen om at sende enorme fragtskibe gennem en sø, der er en vigtig kilde til drikkevand og beskyttede områder skaber bekymring. Samtidig hævder kanalprojektets miljøkonsulenter, at en kanal tværs gennem Nicaragua kan vise sig positivt for miljøet, hvis projektet overholder 24 punkter for internationale miljøstandarder.

Kan man bygge en kæmpe kanal gennem sårbar natur, uden at det vil skade både dyr, planter og mennesker? Svaret på det spørgsmål er et klart nej, hvis man spørger miljøorganisationer. Men ifølge miljøvurderingen af projektet kan det ende med at være en fordel for miljøet, hvis det gøres ordentligt.

En flere hundrede år gammel drøm om at bygge en kanal gennem Nicaragua er tættere end nogensinde på at blive ført ud i livet. Projektet er officielt startet og efter planen vil gravemaskinerne i 2016 gå i gang med det, der bliver kaldt verdens største infrastrukturprojekt. Men hvis de enorme skibe ifølge planen skal kunne skyde genvej gennem det mellemamerikanske land fra kyst til kyst, skal ruten både gå gennem landets største sø og indtil flere naturreservater.

“I værste tilfælde begynder de på kanalarbejdet uden at lave detaljerede studier og vores frygt bliver til virkelighed, og vandkvaliteten tager skade”, siger underdirektør i miljø-ngo’en Centro Alexander Von Humboldt, Victor Campos.

Betydelige konsekvenser for miljøet

Ifølge en miljøvurdering af projektet, lavet af det britiske konsulentfirma Environmental Resource Management (ERM) på bestilling af den kinesiske bygherre, HKND, vil kanalen i sidste ende kunne have en positiv indvirken på miljøet i Nicaragua, forudsat at alle internationale standarder bliver overholdt. Den vil kun kunne opnås, hvis der samtidig implementeres adskillige afhjælpende foranstaltninger som f.eks. plantning af flere træer end der fældes.

Konsulentfirmaet ERM mener dog ikke, at den enorme genvej for skibene kan graves, uden at der vil være uoprettelige konsekvenser. Miljøvurderingen konkluderer, at:

“Det er umuligt at bygge et projekt af denne størrelse, især i et område med den miljømæssige, sociale og kulturelle følsomhed som det sydlige Nicaragua, uden at der er betydelige konsekvenser”.

De inkluderer blandt andet, at truede dyr presses endnu mere, og at floder og vandløb, der i dag indeholder rent vand og et rigt dyreliv, vil blive gravet op, lagt om eller lavet om til transportvej for containerskibe, står der i rapporten.

Læs hele ERM’s sociale og miljømæssige vurdering af kanalprojektet her.  

I alt har ERM oplistet 24 punkter, hvor kanalprojektet endnu ikke overholder internationale standarder. Det drejer sig især om, at der skal foretages yderligere studier for at fastlægge byggeriets konsekvenser for Nicaraguas miljø. Studier, som ingen endnu ved, om bliver foretaget, inden gravemaskinerne går i gang.

Vigtigste kilde til ferskvand i regionen

I den østlige del af Nicaraguasøen ligger en gruppe af små øer. Indbyggerne her er ligesom resten af befolkningen omkring søen afhængige af vandet og sårbare over for ændringer i vandstanden. Foto: Lasse Hemmingsen

Det er især vandet i Mellemamerikas største sø, Nicaraguasøen, der bekymrer de nicaraguanske civilsamfundsorganisationer. Søen er nemlig ikke dyb nok til de store skibe, der efter planen skal sejle gennem den nye kanal og hen over søen, så gravearbejdet skal ikke alene foregå på landjorden.

Interesseorganisationen Centro Alexander Von Humboldt arbejder for at skabe fokus på miljømæssig bæredygtig udvikling, og underdirektør Victor Campos, der er uddannet civilingeniør og i de sidste 30 år har arbejdet med miljøspørgsmål, fokuserer især på vigtigheden af søen og dens vand.

“Vandet i søen er meget vigtigt for en enorm mængde mennesker. Flere af landets større byer får sit drikkevand fra søen, og flere mange mennesker lever af at fiske. Den er kilden til liv for mange mennesker i Nicaragua, og samtidig er søen den vigtigste kilde til ferskvand i Mellemamerika”.

Han mener ikke, at arbejdet med at grave en kanal gennem søen kan gøres uden at skade vandkvaliteten og risikere drikkevand og levebrød for en stor del af befolkningen.

Biologisk korridor for truede dyr

På østkysten vil kanalen gå gennem den såkaldte Mesoamerikanske Biologiske Korridor. Den går fra det sydlige Mexico hele vejen gennem Mellemamerika til Panama og fungerer som en korridor for dyrearter, der kan bevæge sig fra Nord- til Sydamerika gennem en række af beskyttede områder. Flere truede dyrearter, deriblandt pumaer, lever i den nicaraguanske del af denne korridor, som blev oprettet netop for at beskytte udrydningstruede dyr. Deres bevægelsesmuligheder fra nord mod syd og omvendt vil blive begrænset af en kanal, hvis eneste bro efter planerne vil ligge langt fra reservaterne.

Derudover har miljøvurderingen vist, at både fisk og skildpadder vil blive negativt påvirket, hvis kanalen bygges, da naturlige floder vil blive til kanaler med sluser, og skibstrafikken vil ramme ind i områder, hvor truede skildpaddearter lægger deres æg.

Men skoven er jo væk

Et af argumenterne for at bygge en kanal gennem to af de reservater, der er med til udgøre den biologiske korridor, er, at de fleste af træerne allerede er blevet fældet af nybyggere, og at kanalen derfor kan fungere som en naturlig grænse for yderligere ekspansion ind i de beskyttede områder. Det nævnes både i ERM’s rapport og af flere kanaltilhængere i Nicaragua. Ifølge miljøvurderingen fra ERM har udnævnelsen til reservater ikke resulteret i  betydelig beskyttelse af områderne. Fra 1983 og frem til 2011 er 40 procent af skoven i det sydøstlige Nicaragua forsvundet, og alene i de to sidste år af undersøgelsen, fra 2009 til 2011, er der forsvundet flere træer end de 26 foregående år. Siden 2011 er afskovningen ifølge ERM kun blevet værre.

Flere ngo’er i regionen mener, at afskovningen og den manglende beskyttelse af naturreservaterne er sket med statens accept og som del af en plan om at kunne udnytte områderne.

“De beskyttede naturreservater Cerro Selva og Punta Gorda, som kanalen vil gå gennem, har været udsat for pres i lang tid. Det har været en åbenlys strategi i flere nationale regeringsperioder ikke at bekymre sig om udryddelse af skov og biodiversitet i disse områder”, siger Claus Kjærby, der er koordinator for ngo’en Verdens Skove i Nicaragua og Panama. Han har tidligere arbejdet som rådgiver for de oprindelige folk, der bor i de beskyttede områder af østkysten, som kanalen vil gå gennem. Regnskoven og dens dyr er overlevelsesgrundlag for oprindelige folk i disse områder, og truslen mod deres overlevelse er med afskovningen blevet kritisk, mener han.

Men situationen med den øgede afskovning betyder også, at miljøorganisationerne ikke kan bruge beskyttelsen af regnskoven som et argument mod kanalen, mener Richard Condit.

Han er ph.d. i biologi og forsker på Smithsonian Tropical Research Institute i Panama.

“Næsten al skoven er væk. Hvis kanalen ikke bliver bygget, vil al skoven, eller næsten det hele, blive ryddet gennem de næste 30 år. Der vil kun være en enkelt fin naturpark tilbage. Så at sige, at kanalen vil øge afskovningen er simpelthen ikke at være opmærksom på fakta”.

Naturparken, som Richard Condit henviser til, er reservatet Indio Maiz, som vil komme til at ligge syd for den planlagte kanal. Derfor har fortalere for kanalen argumenteret for, at den kan komme til at virke som en naturlig grænse, som nybyggere ikke kan overskride lige så let som linjerne på et landkort, der markerer hvor reservaterne starter.

Kort over afskovning fra 1983 til 2011. De tre reservater, Indio Maiz, Punta Gorda og Cerro Silva, er markeret med henholdsvis lilla, gul og rød. Kilde: ERM

Kanalen som naturbeskyttelse

Richard Condit har arbejdet i området omkring Panamakanalen i de sidste 25 år, og han mener, at man burde se på, hvordan kanalen i Panama har været med til at øge fokus på at beskytte miljøet. Han er sikker på, at selvom folkene bag kanalbyggeriet kun er interesserede i profit og ikke miljø, så vil de alligevel være nødt til at tænke miljøbeskyttelse ind i projektet.

Vigtigheden af at sikre, at der er vand nok til at operere en kanal, gør, at Richard Condit ikke forstår de miljøorganisationer, der bekymrer sig om, om kanalen vil betyde at vandstanden falder i Nicaraguasøen.

“Hvis de bygger en kanal, bliver de nødt til at få den til at fungere, og en del af det er Nicaraguasøen. Der er nødt til at være en tilstrækkelig kilde til vand for at holde vandstanden høj nok. Det kan miljøforkæmpere drage nytte af”, siger han.

I Panama har man været nødt til at beskytte afvandingsområdet omkring kanalen, for at sikre at der er nok vand til at skibe kan komme fra Stillehavet til Atlanterhavet eller omvendt, og det medfører beskyttelse af sårbar regnskov, der fungerer som en bufferzone for kanalen, siger han.

“Kanalen har afgørende betydning for Panamas økonomi, så der findes ikke nogen bedre begrundelse for at beskytte skoven”.

Han mener, at Panamakanalen har været en positiv ting for miljøet og debatten om miljøbeskyttelse af landet, der for over 100 år siden lagde jord til bygningen af den første kanal tværs gennem Mellemamerika.

“Miljøforkæmpere har efter at kanalen blev bygget brugt den til at opmuntre til at beskytte skoven, og den panamianske regering har virkelig overtaget det standpunkt”.

Danwatch har henvendt sig til det nicaraguanske miljøministerium, formanden og næstformanden for parlamentet, ministeren for national policy og sekretariatsleder for kanalkommissionen, Paul Oquist og HKND for at give dem mulighed for at kommentere på denne artikel, men ingen har svaret på henvendelsen.

Uundgåelige konsekvenser ved kanalbyggeriet

Environmental Resource Management, eller ERM, er et britisk konsulentfirma, der specialiserer sig i ydelser i forhold til miljø, sundhed, sikkerhed og bæredygtighed. Virksomheden har kontorer i over 40 lande og har ca. 5000 medarbejdere, der bl.a. har udarbejdet miljøvurderinger for mineselskaber i Afrika, gasledninger i Kaukasus og jernbaner i Mongoliet.

  1. Tab af regnskov
  2. Opdeling af den Mesoamerikanske Biologiske Korridor, en barriere for dyrs bevægelighed og udveksling af gener og isolation af dyrebestande
  3. Ændring af den økologisk mangfoldige Punta Gorda flod fra at flyde frit til at have sluser, kanaler og opmagasinering.
  4. Tab af habitat til redebygning, fouraging og migration for kritisk truede og truede havskildpadder
  5. Tab af indtil flere kritisk truede og truede dyrearter
  6. Introduktion af invasive arter i Punta Gorda flodsystemet
  7. Øget sedimentering i Stillehavet, Det Caribiske Hav og Nicaraguasøen under bygningen af kanalen
  8. Fysisk opdeling af Nicaragua
  9. Flytning af omkring 30.000 menneskers beboelse og levevilkår
  10. Flytning af den sidste rama-landsby, der stadig taler det oprindelige sprog

Kilde: Environmental Resource Management: Environmental and Social Impacts Assessment

Derudover er der øget risiko for følgende konsekvenser

  1. Øget risiko for tilstrømning og kunstig udvikling i økologisk og kulturelt følsomme områder
  2. Øget risiko for udslip og introduktion af invasive arter i Nicaraguasøen og kystområder
  3. Øget risiko for lokal forringelse af vandkvaliteten i Nicaraguasøen som et resultat af sedimenter, der hvirvles op under konstruktion, vedligeholdelse og skibstransport
  4. Øget risiko for at havskildpadder bliver ramt af skibe pga. skibstrafik i kendte områder for migrations- og redeområder
  5. Øget forekomst af human trafficking og medfølgende seksuelt overførte sygdomme som resultat af tilstrømning af mennesker
  6. Nedgang i social sammenhængskraft, fællesskabsidentitet og sikkerhed og pres på infrastrukturen i områder omkring lejre for arbejdere

Kilde: Environmental Resource Management: Environmental and Social Impacts Assessment

Dokumentation

Præsidenten over demokratiet

5

Nicaragua er gået fra at være et demokrati til en stat, hvor alt er styret af præsidenten, lyder
anklagerne fra modstandere af kanalprojekt og kendere af landet.

Den nicaraguanske højesteret og resten af landets officielle institutioner fungerer ikke efter landets love men efter præsidenten og hans partis ønsker, og Nicaragua kan ikke længere kalde sig et demokrati.

Så klar er udmeldningen fra en gruppe af organisationer, som har klaget over en lov, der giver et privat firma retten til at grave en kanal tværs gennem det mellemamerikanske land.

Loven strider ifølge både ngo’ere og oprindelige folk mod nicaraguanske love, landets forfatning, internationale konventioner og landets interesser, men da klagen alligevel blev afvist af Nicaraguas højeste retsinstans, blev ingen af dem overraskede.

“Den eneste måde, hvorpå man kan forstå den dom, er at forstå at den nuværende politiske situation i Nicaragua er virkelig slem i forhold til, at der ikke er en adskillelse af statsmagterne”, siger Mónica López Baltodano fra ngo’en PopolNa, som arbejder med juridisk assistance til de ca. 120.000 mennesker, de anslår, står til at miste deres land til kanalbyggeriet.

Flere klager, samme reaktion

Lov 840 hedder loven, der giver firmaet HKND rettighederne til at grave en kanal og ekspropriere den jord, som virksomheden finder nødvendigt i processen. Loven blev vedtaget i juni 2013 og to uger senere modtog den nicaraguanske højesteret den første klage. Kanalen vil gå gennem et område, hvor oprindelige folk har delvist selvstyre efter nicaraguansk lov.

“Der er en modsætning mellem kanalloven og de love, som beskytter de oprindelige folks rettigheder”, siger Becky McCray Urbina, der er juridisk repræsentant for en lokalregering bestående af oprindelige folk, som forvalter området. I løbet af den næste måned klager flere andre, heriblandt nicaraguanske ngo’ere, også til højesteret, og retten beslutter at samle alle klagerne i en enkelt sag.

Mónica López Baltodano er administrerende direktør i ngo’en PopolNa og med til at indbringe sagen for højesteret. Hun mener, at kanalloven giver HKND for vidtgående rettigheder.

“Hvis jeg skal sige det kort, så er problemet, at de kan bruge en hvilken som helst del af Nicaragua i en lang periode på en hvilken som helst måde uden den nødvendige kontrol og for en betaling, som er fuldstændig latterlig og uden at betale skat”.

Loven giver HKND ret til at ekspropriere jord i hele Nicaragua til projekter, der ikke nødvendigvis har noget med byggeriet af en kanal at gøre og til en pris, der ifølge Mónica López Baltodano ligger langt under markedsprisen. Kanallovens bestemmelser om eksproprieringen og forvaltningen af naturressourcer strider ifølge hende mod både national lov og internationale standarder.

Nicaraguas højesteret var dog ikke enig i den vurdering, og den 10. december 2013 fastslog dommerne, at lov 840 ikke stred mod landets forfatning eller anden lovgivning. Det gjorde den i en kendelse på 18 sider, hvoraf omkring de fem udelukkende bestod af en liste med navnene på alle dem, som havde lagt sag an. Sagsøgerne vil nu flytte sagen til den Interamerikanske Menneskerettighedskommission (CIDH).

Ingen adskillelse af statsmagter

Domstolene er ifølge Mónica López Baltodano fra ngo’en PopolNa ikke længere uafhængige af den udøvende magt i landet og højesteret er sat sammen af folk, der følger præsident Daniel Ortegas interesser.

Den vurdering deles også af Hans Petter Buvollen, der er regional repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp og tidligere seniorrådgiver og koordinator for Danidas regionale menneskerettighedsprogram, et program som Folkekirkens Nødhjælp nu er med til at implementere i Mellemamerika.

“Den siddende regering i Nicaragua har meget klart vist, at hverken forfatningen, selvstyrelov eller internationale aftaler har nogen betydning, så længe en håndfuld personer kan berige sig selv”, siger han om den politiske situation i landet.

Danidas programmer i Nicaragua har især fokuseret på at styrke de oprindelige folks position, og med dommen fra højesteret er der ikke grund til at tro, at de oprindelige folks selvstyre længere gælder, mener Hans Petter Buvollen.

Én familie styrer landet

Sven Gårn Hansen er dansk journalist og har boet i Nicaragua gennem flere omgange, sidst fra 2004 til 2010. I 2011 var Sven Gårn Hansen med til at producere en dokumentarfilm om den politiske udvikling i Nicaragua. Den havde titlen “Diktatur retur?”, der refererede til at Daniel Ortega første gang kom til magten ved at vælte Somoza-familiens diktatur, der styrede Nicaragua med hård hånd fra 1936 til 1979.

“Der er stort set ikke længere en adskillelse af statsmagterne. De sidder på valgsystemet og dermed på parlamentet, og de sidder på det juridiske system, hvor alle dommere er politisk udnævnte og følger partiordrer, mere end de følger lovgivningen, selv politiet blev politiseret i en studehandel”, siger han.

Ifølge Sven Gårn Hansen er magten i Nicaragua blevet centraliseret lige siden Daniel Ortega kom tilbage på præsidentposten i 2007. Men magten er ikke havnet hos præsidentens parti, FSLN, men derimod hos hans familie.

“Det er efter alt at dømme for at fastholde familien i magten frem for partiet. Ortega-familiens sønner er bragt ind i flere og flere også repræsentative ledende poster, det er i langt højere grad en familie, der styrer landet frem for et parti”.

Daniel Ortega fejrer sejren ved præsidentvalget i 2011 sammen med en gruppe fra sandinistpartiets ungdomsafdeling. Foto: Fundscion Ong De Nicaragua, via Wikimedia Commons

Hos CALPI, som er en organisation, der arbejder med juridisk hjælp til oprindelige folk og var med til at anlægge sagen ved højesteret, har advokat og koordinator María Luisa Acosta ikke meget tilovers for dommen og det politiske system i landet.

“Én familie har fået magten, og de bestemmer, hvad landets fremtid skal være. De bestemmer, hvad der er lovligt og ulovligt, og de bestemmer hvem, der er inden for loven og udenfor, og det er ikke et demokrati”, siger hun og tilføjer, at situationen er blevet markant værre de seneste tre år.

Mindre rum for politisk deltagelse

Det samme billede tegner sig, hvis man spørger Mónica López Baltodano. Alt efter om man er et lokalsamfund, som går på gaden i protest mod udsigten til at tabe ens land til kanalen, eller en veletableret ngo, så risikerer man enten at blive mødt med kampklædt politi og ulovlige tilbageholdelser eller at blive chikaneret af statslig kontrol med regnskaber og ansættelsesforhold, fortæller hun.

Hos en anden ngo, Centro Alexander Von Humboldt, som tidligere har kritiseret

kanalprojektet ud fra en miljøvinkel, beretter underdirektør Victor Campos om en kompliceret situation for systemkritikere.

“I Nicaragua har der været en reduktion af rummet for deltagelse for ngo’ere. Til dels fordi

projektet er højt prioriteret af regeringen. Enhver, som går mod kanalinitiativet, kan potentielt møde undertrykkelse fra regeringen”.

For Centro Alexander Von Humboldt, der er en af Mellemamerikas mest respekterede miljøorganisationer har en af konsekvenserne ved at kritisere kanalen været, at dialogen med offentlige institutioner er blevet svækket. Samtidig har ngo’en valgt ikke at offentliggøre navnene på de internationale organisationer, som hjælper med arbejdet med kanalen af frygt for regeringens repressalier.

International indblanding vil komme for sent

Hvis kanalen bliver bygget, vil den komme til at ligge få kilometer fra Monkey Point, en landsby, hvor der bor oprindelige folk og efterkommere af afrikanske slaver på den nicaraguanske østkyst. Lokalsamfundet er ligesom otte andre repræsenteret i den sag, som Becky McCray Urbina og lokalregeringen anlagde, men præsidenten, Allen Claire Duncan, har samtidig selv indbragt sagen for CIDH.

Han har dog ikke store forventninger til, hvad kommissionen og måske senere den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol kan gøre i forhold til den nicaraguanske regering. Han tror, at en indblanding fra internationale instanser vil komme for sent, for de mennesker, der kæmper mod regeringens planer.

“Når regeringen ikke gør det, som den skal, så kan de ødelægge det, som de har lyst til. Hvis retten om fem ti år fordømmer det, så vil det ikke hjælpe os oprindelige folk”.

Danwatch har henvendt sig til det nicaraguanske justitsministerium, landets højesteret og formanden og næstformanden for parlamentet for at give dem mulighed for at kommentere på denne artikel. Ingen har ønsket at deltage.

Om den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, valgsvindel og korruption i Nicaragua

CIDH

Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) er en medlemsorganisation for samtlige stater i Nord­ og Sydamerika med det formål at fremme solidaritet og samarbejde mellem staterne. Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission (Comision Interamericano de Derechos Humanos, CIDH) er et uafhængigt organ under OAS, som undersøger påstande om brud på menneskerettighederne i amerikanske lande. Hvis kommissionen mener, at en overtrædelse har fundet sted, kan den sende sagen videre til den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, et andet OAS organ. Domstolen kan afsige domme og komme med vurderinger af mulige overtrædelser. Det er dog ikke alle amerikanske lande, som har tilsluttet sig konventionen om domstolen eller ratificeret den. Blandt andet har USA underskrevet konventionen men aldrig ratificeret den og kan derfor ikke indbringes for domstolen. I modsætning til i Europa, er det kun stater eller kommissionen, som kan indbringe sager for menneskerettighedsdomstolen. Både kommission og domstol er baseret på den Amerikanske Menneskerettighedskonvention

Valgsvindel

Kommunalvalget i Nicaragua i 2008 var det første efter at FSLN var kommet tilbage til magten. Uafhængige observatører meldte om udbredt valgsvindel, bl.a. omkring borgmesterposten i hovedstaden Managua. Siden da har internationale observatører været forbudte i landet og nationale organisationer er blevet forhindret i at stille med uafhængige observatører. Ved det seneste parlamentsvalg i 2011 fik FSLN over 60 procent af stemmerne og Ortega blev genvalgt som præsident med over 62 procent af de afgivne stemmer. Ved valget i 2006 lå tallene på henholdsvis 37,6 procent til FSLN og 38 procent til Ortega, der på grund af nicaraguas valglov blev valgt til præsident uden en anden valgrunde. Både EU og USA har beskyldt regeringen for valgsvindel ved valget i 2011.

Ingen støtte til valgobservatører

Den danske udviklingsbistand til Nicaragua stoppede ved udgangen af 2011, et år tidligere end ellers planlagt. Den nicaraguanske regering ville ikke gå med til, at omkring en mio. dollars ud af en samlet støtte på 18 mio. dollars skulle gå til en organisation, der trænede uafhængige valgobservatører til det kommende præsidentvalg, og derfor måtte Danida lukke deres programmer et år tidligere. Resten af de 18 mio. dollars, der dengang svarede til ca. 100 mio. kroner, skulle blandt andet være gået til at arbejde på den fattige østkyst, bedre uddannelse af politiet, infrastruktur og landbrugsprojekter.

Nicaraguas domstols uafhængighed rangeres nr 136 ud af 142:

World Economic Forum rangerer Nicaragua som 136 ud af 142 lande, når det kommer til domstolenes uafhængighed, med en score på 1,8 på en skala fra en til syv. (https://www.transparency.org/country/#NIC_DataResearch)

Q&A om oprindelige folk

6

Fem spørgsmål og svar om oprindelige folks rettigheder og stater og virksomheders ansvar.

 

1. Hvad er oprindelige folk?

Hverken ILO eller FN har en officiel definition af, hvad termen “oprindelige folk” dækker over. Begge organisationer lægger i stedet stor vægt på selvidentifikation som det fundamentale princip bag, hvem der tilhører et oprindeligt folk. Der nævnes dog en række kriterier, som ofte er til stede ved oprindelige folk:

  • Oprindelige folk har beholdt særlige karaktaristika, som klart adskiller dem fra andre dele af befolkningen.
  • De kan historisk spores tilbage til samfund, der eksisterede før kolonister og nybyggere.
  • De har en stærk forbindelse til den jord, som de bor på.
  • De har særskilte skikke, sprog, kultur, religion og politiske, økonomiske og sociale systemer.
  • De består af ikke-dominerende grupper af samfundet.
  • De lever efter traditionelle levemåder.

Andre navne som stammefolk, jæger-samlere, aboriginals osv. bliver ofte brugt med samme betydning som oprindelige folk.

2. Hvor mange oprindelige folk er der?

FN anslår, at der lever over 5000 forskellige oprindelige folk i 70 lande over hele verden, som samlet udgør mere end 370 mio. mennesker eller det samme som lige omkring 6 procent af verdens befolkning. Nogle folk består af kun et par hundrede mennesker, mens andre tæller flere hundrede tusind.

Eksempler på oprindelige folk: Samer, Inuitter, Mayaer, pashtunere, inkaer og pygmæer

3. Hvordan er deres rettigheder beskyttet?

En lang række internationale konventioner, aftaler og standarder har til formål at beskytte oprindelige folks rettigheder. De to vigtigste er FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder og ILO’s konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk. FN’s deklaration er ikke bindende som international lov, men hvis et land underskriver ILO konvention 169, skal konventionen ratificeres og blive en del af den nationale lovgivning inden for et år.

Både FN og OECD har vedtaget retningslinjer for beskyttelse af menneskerettigheder, når det gælder virksomheders aktiviteter. Derudover har blandt andet Verdensbankens private sektor institution, International Finance Corporation (IFC) udarbejdet en række standarder for, hvordan virksomheder skal behandle oprindelige folk, hvis de vil have muligheden for finansiel støtte.

4. Hvem har ansvaret for at beskytte dem?

Både ILO’s konvention 169 og FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder er i første omgang rettet mod stater. FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights pålægger stater pligt til at beskytte menneskerettighederne, herunder oprindelige folks rettigheder, og virksomheder har ansvar for at respektere menneskerettighederne – også når stater svigter deres ansvar. Stater har ifølge principperne ansvaret for at sørge for “access to remedy”. Det er staternes ansvar at beskytte og virksomhedernes ansvar at respektere.

5. Hvad betyder “due diligence” og “access to remedy”?

“Due diligence” er en del af både OECD og FN retningslinjer for virksomheder. Det er et begreb, der pålægger virksomheder at undersøge tredjeparter for mulige overtrædelser af menneskerettighederne, inden aftaler indgås.

“Acces to remedy” henviser både til staters ansvar for at sørge for, at ofre for krænkelser af rettigheder har adgang til juridisk og administrativ godtgørelse, og til virksomheders ansvar for at forhindre og godtgøre enhver form for krænkelse, som de er medvirkende til.

Kilder

Bag Om Undersøgelsen

7

Fra september 2015 til januar 2016 har vi indsamlet rapporter og data vedrørende lovgivningsprocessen vedrørende Nicaragua kanalen. VI har fået aktindsigt i den danske regerings og virksomheders aktiviteter i kanalen. Vi har interviewet jurister og eksperter i menneskerettigheder, jordrettigheder og oprindelig folks rettigheder, og vi har interviewet interesseorganisationer og repræsentanter for oprindelige folk om status på situationen i Nicaragua, da en feltrejse ikke har været mulig.
Danwatch har henvendt sig til det nicaraguanske justitsministerium, formanden og næstformanden for parlamentet, det statslige kontor for menneskerettigheder og kontorets lokalkontor i den sydøstlige region, ministeren for national policy og sekretariatsleder for kanalkommissionen, Paul Oquist, det nicaraguanske miljøministerium og HKND for at give dem mulighed for at kommentere på denne artikel. Ingen af dem har vendt tilbage med kommentarer.

1

Nicaraguas regering beder oprindelige folk om lov 2,5 år for sent

2

Verdens største byggeri på kant med menneskerettighederne

3

“Vi risikerer at forsvinde”

4

Drikkevand og naturreservater under pres

5

Præsidenten over demokratiet

6

Q&A om oprindelige folk

7

Bag Om Undersøgelsen