Bitter Kaffe – Guatemala

8. sep 2016

Luksuskaffe plukkes af små børn

1

Ny Danwatch-undersøgelse af Guatemalas kaffeindustri afslører alvorlige problemer med ulovligt børnearbejde og tegn på tvangsarbejde såsom bevæbnede vagter, gældsspiraler og tilbageholdelse af ID-papirer. Dyr kvalitetskaffe er tilsyneladende ingen garanti mod overtrædelserne.

Guatemala producerer noget af verdens bedste kaffe til kvalitetsbevidste forbrugere, men en del af kaffen fremstilles under forhold, der strider mod internationale konventioner og Guatemalas egen lovgivning. Det viser Danwatchs nye undersøgelse af forholdene for kaffearbejdere i Guatemala.

Undersøgelsen viser bl.a., at ulovligt børnearbejde og tegn på tvangsarbejde er udbredt, samt at arbejdere og fagforeningsmedarbejdere, som forsøger at sikre kaffearbejderes rettigheder, risikerer at blive fyret eller udsat for trusler og vold.

”Arbejdsforholdene i Guatemala er præget af gennemført ulovlighed. Generelt kender man hverken til fagforeninger eller til arbejdsministeriets inspektører ude på plantagerne”, siger international rådgiver i 3F, Jesper Nielsen.

Brud på internationale konventioner

FN’s børnekonvention

Ifølge FN’s børnekonvention artikel 32 har børn ret til beskyttelse mod økonomisk udnyttelse og mod at skulle udføre arbejde, som kan være farligt, gribe ind i barnets uddannelse eller skade barnets sundhed eller dets fysiske, psykiske, åndelige, moralske eller sociale udvikling. Guatemala har ratificeret konventionen.

ILO’s konventioner om børnearbejde

ILO’s konvention 138 og 182 om børnearbejde slår fast, at børn som udgangspunkt først bør arbejde, når de er over den skolepligtige alder, samt at børn ikke må udføre arbejde, som kan skade deres sundhed eller udvikling. Guatemala har ratificeret konventionerne.

ILO’s konventioner om tvangsarbejde

ILO’s konvention 29 og 105 forbyder tvangs- og obligatorisk arbejde og pålægger stater, som har ratificeret konventionerne at afskaffe tvangsarbejde. Guatemala har ratificeret konventionerne.

ILO’s konventioner om organisations- og foreningsfrihed

ILO’s konvention 87 og 98 sikrer foreningsfrihed og beskytter organisationsretten og den kollektive forhandlingsret. Guatemala har ratificeret begge konventioner.

Små børn plukker kaffe

Danwatch har besøgt Guatemala og fotografisk dokumenteret små børn, der plukker kaffe, og Danwatch har desuden interviewet kaffearbejdere, som fortæller, at deres egne børn helt ned til fem år arbejder med at plukke kaffe.

Ifølge Mario Minera, som er mæglingsdirektør ved regeringens uafhængige ombudsmand i Guatemala, skyldes børnearbejdet på kaffeplantagerne måden, som arbejderne bliver aflønnet på.

”Arbejderne tjener mere, jo mere kaffe de plukker. Derfor tager de deres koner og børn med på plantagerne, så de kan plukke mere kaffe og tjene flere penge”, siger Mario Minera.

Selvom kaffearbejderne får hjælp af deres børn og koner, sker det ofte, at hele familien tilsammen ikke kan plukke nok kaffe til at tjene blot én minimumsløn. De arbejdere, Danwatch møder, fortæller, at de går sultne i seng de fleste aftener.

Guatemala er en af verdens ti største kaffeeksportører, og handelsdata viser, at en stor del af kaffen ender i USA, Europa og Danmark, hvor den ofte sælges som luksuskaffe.

Tegn på tvangsarbejde

Mange af Guatemalas kaffearbejdere rejser langt væk hjemmefra med deres familier for at arbejde på kaffeplantager under høsten. En stor del af disse rejsende arbejdere er guatemalanere af Maya-herkomst og taler ikke nødvendigvis spansk.

På nogle kaffeplantager ender arbejderne i gældsspiraler. De plukker kaffe uden at få udbetalt løn, mens de køber mad på kredit fra plantageejeren. På trods af dårlige forhold er det vanskeligt for arbejderne at forlade plantagerne, fordi deres ID-papirer er blevet inddraget, fordi de skylder plantageejeren penge, og fordi plantagerne er bevogtet af bevæbnede vagter.

“Hvis folk arbejder og derved kommer i gæld, og hvis deres personlige identifikationspapirer bliver tilbageholdt, er det et klart brud på nogle af de mest fundamentale former for arbejdstagerrettigheder og tegn på tvangsarbejde, så det er nogle meget grove forhold”, siger international ekspert i tvangsarbejde og menneskehandel Anders Lisborg.

Organisering i fagforeninger er farligt

På grund af voldelige overfald, mord og mangel på retfærdig rettergang er Guatemala ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, et af verdens ti værste lande at være arbejder i.

Den høje kvalitet af kaffe fra Guatemala skyldes bl.a. at kaffebærrene håndplukkes ét for ét i takt med, at de bliver røde og modne. Foto: James Rodríguez.

Ifølge tal fra ITUC er mindst 53 fagforeningsmedarbejdere blevet myrdet mellem 2007 og 2013, og siden da er yderligere mindst syv blevet dræbt. Dertil kommer de mange, som er blevet truet eller overfaldet.

De kaffearbejdere, som Danwatch interviewer i Guatemala, fortæller, at de bliver fyret og sortlistet, hvis de klager over forholdene på plantagerne, og at de ikke tør organisere sig i fagforeninger, da de er bange for at blive forfulgt, truet eller dræbt.

Blandt andet fordi arbejderne ikke er organiserede i fagforeninger, har de ingen skriftlige kontrakter og modtager ofte heller ingen lønsedler.

Luksuskaffe giver ikke nødvendigvis bedre vilkår

Ifølge José Chic, som er medlem af fagforeningen Comité Campesino del Altiplano (CCDA) er problemerne med børnearbejde og manglende overholdelse af minimumslønnen til stede selv på plantager, der sælger luksuskaffe.

”Det faktum, at en kaffeplantage er velstående og leverer kaffe af høj kvalitet, betyder ikke, at arbejdsforholdene er anderledes”, siger han.

Det bekræftes af en af de kaffearbejdere, som Danwatch har mødt i Guatemala. Han fortalte, at han var endt i en gældsspiral, og at hans personlige ID-papirer blev tilbageholdt på en af de kaffeplantager i Guatemala, som vinder medaljer for kaffens høje kvalitet.

Foto: James Rodríguez.

.

Forbrugerne er en del af løsningen

Danwatch har kontaktet brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, og bedt om en kommentar til problemerne med børnearbejde, tegn på tvangsarbejde, manglende minimumslønninger og manglende kontrakter.

Brud på Guatemalas lovgivning

Arbejdstagerrettigheder i Guatemala er bl.a. beskyttet af forfatningen, arbejdsloven og andre love og reguleringer. Danwatchs undersøgelse viser bl.a. at Guatemalas egen lovgivning omkring børnearbejde, udbetaling af løn og mindsteløn bliver brudt på kaffeplantagerne.

I et skriftligt svar til Danwatch skriver Anacafé, at foreningen ikke er bekendt med, at der forekommer tvangsarbejde i kaffesektoren, men at Anacafé uddanner kaffeplantageejere i arbejdstagerrettigheder og arbejder for at bekæmpe børnearbejde.

“Anacafé anerkender, at vi har store udfordringer i kaffeværdikæden. Anacafé fortsætter med at arbejde og engagere sig i sektoren i forsøget på at skabe forbedringer og social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed”, skriver Anacafé.

Ifølge Anacafé er bestræbelserne på at skabe forandringer dog ikke nok, hvis ikke også forbrugere og virksomheder engagerer sig.

“Hvis Anacafés arbejde for at fremme mere bæredygtig kaffeproduktion skal lykkes, så er det vigtigt, at industrien og forbrugerne af kaffe også er en del af processen”, skriver Anacafé, som mener, at der er en ulige fordeling af økonomisk afkast i kaffens værdikæde:

“Forbrugerne ved ikke, at under én procent af den pris, de betaler, går til producenten”.

Sådan undersøgte Danwatch forholdene for Guatemalas kaffearbejdere

  • Danwatch har besøgt Guatemala under kaffehøsten i november 2015. Vi har besøgt kaffeplantager, interviewet kaffearbejdere, fagforeninger, eksperter og lokale myndigheder.
  • Danwatch har fotodokumentation, som beviser, at små børn plukker kaffe på kaffeplantager i Guatemala, og Danwatch har desuden interviewet kaffearbejdere, som fortalte, at deres børn plukker kaffe på Guatemalas kaffeplantager.
  • Danwatch har sammenholdt informationer fra kaffearbejdere, fagforeninger og eksperter med Den internationale arbejdsorganisation (ILO)’s indikatorer på tvangsarbejde og kan konkludere, at tegn på tvangsarbejde er til stede på kaffeplantager i Guatemala.
  • Alle interviews med arbejdere er af hensyn til arbejdernes sikkerhed foretaget langt væk fra de kaffeplantager, arbejderne plukker kaffe på, og selvom alle arbejdernes navne er redaktionen bekendt, er arbejderne anonymiseret i undersøgelsen.
  • I modsætning til tidligere undersøgelser af kaffe har Danwatch valgt ikke at kortlægge varekæden til enkelte kaffevirksomheder i Danmark, Europa og USA, da vi frygter, at de interviewede kaffearbejdere kan spores, hvis vi oplyser navnene på de plantager, de arbejder på.   

Små børn plukker kaffe bag bevæbnede vagter

2

Under kaffehøsten i Guatemala migrerer hele familier til kaffeplantagerne. Små børn på seks-syv år plukker kaffe på plantager bevogtet af vagter med skydevåben. Selvom hele familien hjælper til, tjener de tilsammen mindre end én minimumsløn, og ofte må de gå sultne i seng.

En lille dreng i en forvasket lilla T-shirt strækker sin højre hånd frem for at plukke det røde, modne kaffebær fra busken. Rundt om ham i kaffemarken og langs vejen vrimler det med familier og små børn med kurve til at samle kaffen i.

Vores sølvgrå firhjulstrækker snegler sig forbi kaffeplantagen, mens fotografen knipser løs bag de tonede ruder. Det gælder om ikke at blive opdaget af de bevæbnede vagter på kaffeplantagen. Vi har ikke mulighed for at stoppe og interviewe arbejderne, da vi ville sætte både deres og vores liv i fare.

Den lille dreng, der plukker kaffe, er ikke noget særsyn i Guatemala, hvor børnearbejde er udbredt.

”Det er meget almindeligt, at børn på seks til syv år plukker kaffe”, siger Lesbia Amézquita, som er jurist i arbejderorganisationen Movimiento Sindical, Indígena y Campesino Guatemalteco (MSICG), der bl.a. forsøger at skaffe bedre kår for Guatemalas kaffearbejdere.

 

Danwatch fanger dette billede af en lille dreng, der plukker kaffe i november 2015. Plantagen er bevogtet af vagter med haglgeværer. Foto: James Rodríguez.

.

Ulovligt børnearbejde

Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange børn der arbejder på Guatemalas kaffeplantager. Men i 2014 arbejdede 10,7 procent af alle guatemalanske børn mellem syv og 14 år – heraf arbejdede 46,5 procent i landbruget. Det viser tal fra Guatemalas nationale statistik-institut (INE). Det er ulovligt for børn under 14 år at arbejde i Guatemala.

Selvom børnearbejde er ulovligt, fortæller hovedparten af de 18 kaffearbejdere, som Danwatch interviewer i Guatemala i november 2015, at børn plukker kaffe på plantagerne. Mange af arbejderne fortæller desuden, at deres egne børn arbejder med at plukke kaffe.

Svarene stemmer overens med en undersøgelse, som den amerikanske ngo Verité lavede i 2011. Her svarede 87 procent af 372 interviewede kaffearbejdere, at der arbejdede børn på under 14 år på den seneste kaffeplantage, hvor de selv havde været ansat. 22 procent af arbejderne svarede, at der arbejdede små børn i alderen fem til otte år på kaffeplantagerne. 12 procent svarede, at der arbejdede helt små børn på under fem år.

Mario Minera fra Guatemalas Ombudsmand fortæller, at et af de mest udbredte problemer er, at kaffearbejderne ikke får mindstelønnen. Foto: James Rodríguez.

I Guatemala har regeringens uafhængige Ombudsmand ansvaret for at sikre, at menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder bliver overholdt.

Ifølge Mario Minera, som er mæglingsdirektør ved Ombudsmandens kontor i Guatemala, skyldes børnearbejdet på kaffeplantagerne måden, som arbejderne bliver aflønnet på.

”Jo mere kaffe arbejderne plukker, jo mere tjener de. Derfor tager de deres koner og børn med på plantagerne, så de kan plukke mere kaffe og tjene flere penge”, siger Mario Minera, som fortæller, at et af de mest udbredte problemer i kaffesektoren er, at kaffearbejderne ikke bliver betalt mindstelønnen.

 Tjener mindre end mindstelønnen

Kaffearbejdere i Guatemala risikerer at miste deres job eller blive udsat for trusler og vold, hvis de klager over arbejdsforholdene på plantagerne.

For ikke at sætte kaffearbejdernes levegrundlag eller liv på spil er Danwatch nødt til at mødes med dem sikre steder i byer langt fra kaffeplantagerne.

I byen Coatepeque tæt ved Stillehavet møder vi ti kaffearbejdere. En kvinde i en pink T-shirt sidder med sin femårige datter på skødet. Den lille piges krop er helt slap. Hun er i dyb søvn, mens hendes mor fortæller, at hun selv har arbejdet på kaffeplantager, siden hun var otte år gammel.

”Jeg ville hellere have været i skole, men jeg var nødt til det”, siger hun.

I dag arbejder hendes egne børn side om side med hende på kaffeplantagen. Den femårige pige samler nedfaldne kaffebær op fra jorden, og de to andre børn, en pige på 11 år og en dreng på ni år hjælper også med arbejdet.

”Hvis de hjælper til, kan vi plukke mere kaffe og tjene bare lidt mere”, siger hun.

Kaffearbejdere i Guatemala arbejder typisk på akkord og bliver betalt for mængden af kaffe, de plukker. Tilsammen kan kvinden med hjælp fra sine tre børn samle kaffe svarende til en løn på 30-40 quetzales (ca. 30 kr.) om dagen. Det er betydeligt under Guatemalas mindsteløn for én enkelt arbejder, som i 2015 var 78,72 quetzales (ca. 69 kr.) om dagen, og det er ifølge arbejdsorganisationer og eksperter almindeligt, at kaffearbejderne tjener langt under mindstelønnen.

.Går sultne i seng

“Jeg tjener ikke nok til at købe tilstrækkeligt mad til mine børn”, siger kvinden i den pink T-shirt.

Samme melding kommer fra de andre mødre, som også tager deres børn med for at arbejde på kaffeplantagerne.

En kvinde iført blå stropbluse fortæller, at hendes to sønner på 10 og 14 år arbejder side om side med hende på kaffeplantagen. Tilsammen kan de tre hver måned plukke nok kaffe til at tjene cirka 500 quetzales (ca. 436 kr.).

Det lykkes Danwatch at tage dette billede af små børn i beboelsesområdet på en af Guatemalas kaffeplantager i november 2015. Foto: James Rodríguez.

.

Ifølge Guatemalas nationale statistik-institut (INE) skulle en gennemsnitlig guatemalansk familie med 5,38 medlemmer i november 2015 tilsammen tjene 3540,60 quetzales (ca. 3.085 kr.) om måneden for at have råd til at købe de mest basale fødevarer  – altså mere end syv gange så meget, som kvinden og hendes to sønner er i stand til at tjene.

For også at have råd til tøj, gas, transportomkostninger og andre fornødenheder, skulle en familie på fem i november 2015 tjene 6.460,95 quetzales (ca. 5.630 kr.) – næsten tretten gange mere, end kvinden og hendes to sønner tjener.

En 41-årig kvinde i en hvid strop-trøje fortæller, at hun tager sine fire børn på 13, 10, 9 og 7 år med på kaffeplantagen. Selvom de alle fem arbejder dagen lang, har hun kun råd til at købe grøntsager hver 14. dag og kød en gang om måneden. Og når hun køber kød er det knogler fra en ko uden meget kød på.

”Både jeg og mine børn går sultne i seng næsten hver aften. Allerede om eftermiddagen begynder sulten, men der er intet at spise”, siger hun og fortæller, at familien nogle gange plukker vilde urter, når de løber helt tør for mad.

Har ikke andre muligheder

I Guatemala lever 59,3 procent af befolkningen i fattigdom ifølge Verdensbanken.

”Jorden er fordelt på meget få hænder”, siger Ursula Roldán Andrade, som er direktør for instituttet for geografi, territorie og globale dynamikker på Rafael Landivar-universitetet i Guatemala City. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation ejer under to procent af landbrugene i Guatemala over halvdelen af den dyrkbare jord.

”De fleste almindelige mennesker ejer kun meget lidt eller intet jord”, siger Gustavo Palma, som er historiker og tilknyttet den samfundsvidenskabelige forskningsinstitution Avancso.

Mange Guatemalanere – særligt af Maya-herkomst – rejser derfor rundt i landet og bor og arbejder på forskellige plantager i høstsæsonen. Fordi så mange mennesker lever i fattigdom, er kampen om at få blot en eller anden form for arbejde og indtægtskilde stor.

”Der er så mange folk, der gerne vil have et job på kaffeplantagerne, at ejerne kan fastsætte lønningerne, som de vil, på trods af at der eksisterer en officiel minimumsløn”, siger Gustavo Palma.

Migrantarbejdere har endnu sværere kår

Kaffearbejderne fra Coatepeque bor i deres egne hjem og tager hver dag til kaffeplantagerne for at arbejde. Selvom de bliver betalt lønninger langt under minimumslønnen og må sætte deres børn til at arbejde for at kunne brødføde dem, så har en anden gruppe kaffearbejdere endnu sværere kår: Interne migrantarbejdere, som bor og lever med deres familier på plantager langt fra deres hjem under hele kaffehøsten.

I Huehuetenango i det vestlige Guatemala, mødes vi med en gruppe arbejdere, der alle migrerer til kaffeplantagerne for at plukke kaffe under høsten. Alle arbejderne er af Maya-herkomst og taler Mam.

En arbejder med en rød kasket fortæller, at kaffearbejderne bliver indkvarteret i en stor betonbygning kaldet en galera, hvor der kun er gulv og tag, men ingen ydervægge. Arbejderne sover på det kolde betongulv.

”Man tager et stykke plastik og lægger sig på gulvet”, siger arbejderen med den røde kasket.

En ung kvinde i en traditionel rød klædedragt stemmer i:

”Man vil gerne have, at solen står op så hurtigt som muligt. Det er ubehageligt”.

”Det er meget koldt, for der er ingen vægge – kun taget, og det er meget trængt, for man ligger der sammen med de andre familier – side om side”, siger en tredje arbejder med en blå vest.

Børn dør på plantagerne

Ofte bor der mellem 50-100 familier sammen i en galera, fortæller José Chic, som er medlem af fagforeningen Comité Campesino del Altiplano (CCDA).

”De sover som sardiner i en dåse, klemt sammen ved siden af hinanden”.

Mange kaffearbejdere bor på plantagerne under høsten. Nogle steder bliver de stuvet sammen i betonbygninger, hvor de sover på det hårde gulv. Foto: James Rodríguez.

.

Han fortæller, at der typisk ikke er elektricitet i arbejdernes beboelsesområder, og at der ofte heller ikke er toiletfaciliteter, så arbejderne er nødt til gå ud mellem buskene.

”Der er store problemer med hygiejnen”, siger José Chic.

Selvom børnene arbejder side om side med deres forældre, er der ikke madrationer til dem.

“De giver ikke mad til børnene, kun til forældrene. Nogle gange får forældrene 3-5 majspandekager, som de må dele med deres børn”, siger den unge kvinde i den traditionelle røde klædedragt.

Hvis et barn bliver sygt er der ingen mulighed for at komme til lægen eller få medicin.

”Ingen af os ville arbejde på kaffeplantagerne, hvis vi kunne undgå det”, siger hun:

”Det er forbundet med mange lidelser. Nogle gange bliver børn syge, dør og bliver begravet på plantagerne”.

Går glip af undervisning

Når familierne migrerer til kaffeplantagerne, går børnene ofte glip af deres skoleundervisning.

”Hvis børnene går i skole, er de typisk nødt til at holde fri for at plukke kaffe”, siger Lesbia Amézquita fra MSICG.

I Guatemala er det så almindeligt for børn at arbejde på kaffeplantager, at skoleferien er planlagt efter kaffehøsten. Alligevel går eleverne typisk glip af både den sidste del af undervisningen inden ferien og den første del efter.

Af en rapport fra den amerikanske ngo Verité fremgår det, at 113 ud af 372 interviewede kaffearbejdere svarer, at børnene går glip af skoledage på grund af deres arbejde på kaffeplantagerne. Verité interviewede også skolelærere, som gav udtryk for, at børnenes skolegang bliver forstyrret af arbejdet under kaffehøsten, og at mange af børnene kommer bagud, mens nogle må gå et år om.

Guatemalas regerings uafhængige Ombudsmand har et børnebeskyttelseskontor, som tager sig af sager om børnearbejde, fortæller mæglingsdirektør hos ombudsmanden Mario Minera.

”Vores kriterium er, at børnene skal gå i skole. Men sørgeligt nok er det i sidste ende familiens overhoved – manden – der træffer den type beslutninger, og det kan vi ikke gøre så meget ved”, siger Mario Minera.

Hvis arbejderes rettigheder bliver krænket, kan de klage til ombudsmanden, som så kan kontakte beskæftigelsesministeriets inspektører og sende dem ud på en plantage for at undersøge forholdene. Men ifølge Mario Minera hjælper det ikke, at Ombudsmanden slår hårdt ned på plantager med børnearbejde:

”Hvis vi slår hårdt ned, holder de op. Men i det øjeblik vi forlader plantagen igen, fortsætter problemerne”, siger han.

Børn påfører pesticider uden beskyttelsesudstyr

Udover at plukke kaffe og bære kaffesække bliver børnene også sat til andre arbejdsopgaver på kaffeplantagerne. En af de mest farlige er at påføre pesticider.

”Børnene blander også kemikalierne,” siger Lesbia Amézquita fra MSICG, som har været med til at lave en dokumentar om kaffearbejdere i Guatemala. Hun fortæller, at de yngste børn, de så påføre pesticider, var syv år gamle. På de plantager, de besøgte i forbindelse med dokumentaren, så de cirka 20 børn påføre pesticider.

Omkring ti procent af Guatemalas børn mellem 7 og 14 år arbejder, og børnearbejde er et udbredt problem på Guatemalas kaffeplantager. Foto: James Rodríguez.

 

Ifølge MSICG og andre arbejdstagerorganisationer, som Danwatch interviewede i Guatemala, påfører kaffearbejderne bl.a. ukrudtsmidlet paraquat, som er forbudt i EU, fordi det er ekstremt giftigt. Ifølge EU’s klassificering kan man dø af at inhalere stoffet, ligesom stoffet kan skade organer ved længere eller gentagen brug, desuden kan stoffet give anledning til irritation af luftvejene.

”Børnene bærer hverken beskyttelsesbriller, masker, støvler eller andre former for beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticiderne”, siger Lesbia Amézquita fra MSICG.

Værste former for børnearbejde

Danwatch har kontaktet brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, og spurgt, hvad de gør for at sikre, at der ikke er små børn, der plukker kaffe på medlemmerne af Anacafés kaffeplantager, og om de kan garantere, at børn ikke påfører pesticider uden beskyttelsesudstyr på Anacafés medlemmers plantager.

I et skriftligt svar skriver Anacafé, at de arbejder aktivt for at forebygge børnearbejde og forbedre levevilkårene i Guatemalas landdistrikter. Anacafé understreger desuden, at det er strengt ulovligt og et udtryk for de værste former for børnearbejde, hvis mindreårige påfører pesticider, og at Anacafé gennem workshops og uddannelse forsøger at informere deres medlemmer om lovgivningen og fremme, at den bliver overholdt. Anacafé oplyser desuden kaffeproducenterne om pesticider, der er forbudt at anvende internationalt.

“Men vi har ingen juridisk magt til at pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelser”, skriver Anacafé.

Danwatch har også spurgt Anacafé, om Anacafé kan garantere, at kaffearbejderne på deres medlemmers plantager modtager lønninger over mindstelønnen, og hvad deres kommentar er til, at kaffeplukkerne fortæller, at de og deres børn går sultne i seng. Anacafé har imidlertid ikke svaret direkte på disse spørgsmål.

Født til at være kaffearbejder

Tilbage på kaffeplantagen, hvor den lille dreng i den forvaskede lilla t-shirt plukker de røde bær fra kaffebusken, laver en familie mad over åben ild foran den åbne betonbygning – den såkaldte galera – som arbejderne sover i. Ved siden af beboelsesområdet står vagter bevæbnet med kraftige skydevåben. Overalt vrimler det med små, barfodede børn.

Mange af børnene kan se frem til at arbejde på kaffeplantager resten af deres liv.

”Fattigdom nedarves. Deres forældre arbejder på kaffeplantager. De er selv født der, og de kommer til at arbejde der som voksne”, siger Lesbia Amézquita.

Faglig organisering med livet som indsats

3

Nærmest ingen kaffearbejdere i Guatemala er organiseret i en fagforening. Forsøg på at kæmpe for rettigheder kan koste arbejderne livet. Arbejdere, der klager, forsvinder, og fagforeningsmedlemmer udsættes for vold, modtager dødstrusler og må rejse i eksil.

En ung kvinde i en traditionel klædedragt smiler genert. Hun er sammen med en gruppe andre kaffearbejdere mødt op et sikkert sted i Huehuetenango by i det vestlige Guatemala.

Hvor mange af jer er medlem af en fagforening?

Ingen af kaffearbejderne rækker hånden i vejret.

”Hvis vi forsøger at organisere os, risikerer vi at blive dræbt”, siger en ung mand, der taler Mayadialekten Mam som førstesprog. Flere kaffearbejdere stemmer i og fortæller, at de kender folk, der er blevet truet og forfulgt, fordi de forsøgte at organisere sig.

Ifølge data fra Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er cirka 2,5 procent af Guatemalas arbejdsstyrke medlemmer af en fagforening, og tallet er endnu lavere for landarbejdere. En af Guatemalas paraplyorganisationer for fagforeninger, MSICG, anslår, at under 0,1 procent af Guatemalas kaffearbejdere er organiserede.

”Arbejdsforholdene i Guatemala er præget af gennemført ulovlighed. Generelt kender man hverken til fagforeninger eller til arbejdsministeriets inspektører ude på plantagerne”, siger international rådgiver i 3F, Jesper Nielsen.

Guatemala er på top ti over verdens værste lande for arbejdere

På grund af voldelige overfald, mord og mangel på retfærdig rettergang, er Guatemala ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC et af verdens ti værste lande at være arbejder i. Landene er ordnet alfabetisk.

Colombia: Mord – forhindring af kollektive forhandlinger – diskrimination.

Egypten: Politibrutalitet – massearrestationer – bortførelser.

Forenede Arabiske Emirater: Immigranter undtaget fra arbejdsloven – tvangsarbejde.

Guatemala: Voldelige overfald – mord – mangel på retfærdig rettergang.

Hviderusland: Diskrimination – tvangsarbejde – undertrykkelse af protester.

Kina: Diskrimination – anholdelser – usikre ansættelsesforhold – manglende retfærdig rettergang.

Pakistan: Store undvigelser fra arbejdsloven for arbejdstagere – arrestationer – vold.

Qatar: Immigranter undtaget fra arbejdsloven – tvangsarbejde.

Saudi-Arabien: Immigranter undtaget fra arbejdsloven – tvangsarbejde.

Swaziland: Fagforeningsforbud – politivold – fængsling.

Kilde: ITUC 2015 

Arbejdere bliver sortlistet

I 2015 lå Guatemala på top ti over de lande i verden, hvor arbejderne har dårligst forhold, og hvor deres rettigheder i mindst grad bliver respekteret ifølge den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC.

”Vi forsøger at organisere kaffearbejderne”, siger Lesbia Amézquita, som er jurist i MSICG: ”Men det er meget svært, for de risikerer at blive fyret, dræbt eller smidt i fængsel”.

Retten til at danne og tilslutte sig en fagforening er sikret i Guatemalas lovgivning, men alligevel oplever kaffearbejderne, at de ingen mulighed har for at organisere sig eller klage over problematiske forhold på plantagerne.

”Plantageejerne vil ikke have, at man brokker sig. Hvis man har noget, man vil klage over, bliver man smidt ud og får at vide, at de ikke vil se én igen”, siger en 53-årig kaffearbejder i en blå skjorte.

Han kender en kaffearbejder, som forsøgte at klage over forholdene på en plantage, og som derfor blev smidt ud.

”Næste år vendte han tilbage til plantagen for at arbejde, men efter en uge genkendte sikkerhedsvagterne ham. De tog ham med, og ingen har set ham siden”, siger arbejderen i den blå skjorte.

Ifølge José Chic, som er medlem af fagforeningen Comité Campesino del Altiplano (CCDA), bliver arbejdere, der forsøger at klage over forholdene på plantagerne, sortlistet.

”Arbejderne bliver ansat via en mellemmand, og han sikrer sig ikke at hyre nogen, der før har givet problemer”, siger José Chic.

Ingen kontrakter eller lønsedler

Da arbejderne ikke er organiserede, er deres arbejdsforhold præget af mundtlige aftaler med plantageejeren.

Under 0,1 % af Guatemalas kaffearbejdere er medlem af en fagforening. Det vurderer en af Guatemalas paraplyorganisationer for fagforeninger, MSICG. Foto: James Rodríguez.

.

“Der er ingen kontrakter. De fleste af arbejderne kan alligevel hverken læse eller skrive. Men nogle gange får de at vide, at de skal sætte deres fingeraftryk på blanke sider af papir, som plantageejeren så kan udfylde, som han ønsker”, siger Lesbia Amézquita fra MSICG.

Arbejderne bliver typisk betalt i kontanter og modtager ingen former for lønsedler, som specificerer, hvordan deres løn er blevet udregnet.

“De råber blot dit navn op og giver dig pengene. Ofte får man ikke den rigtige løn, men der er intet, man kan gøre”, siger en kvindelig kaffearbejder og fortsætter:

”Jeg er ikke god til at regne, og jeg er blot glad for at få løn, selvom det ikke er meget. Men hvis jeg føler, at lønnen er forkert, er der intet, jeg kan gøre”, siger hun.

Plantageejere: Vi respekterer fagforeninger

Danwatch har kontaktet brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, og spurgt, om de kan garantere, at kaffearbejderne på Anacafés medlemmers plantager modtager kontrakter og lønsedler, og hvad deres kommentar er til, at kaffearbejdere på Guatemalas kaffeplantager er bange for at blive fyret, truet, udsat for vold eller dræbt, hvis de forsøger at organisere sig i fagforeninger.

Anacafé har ikke svaret direkte på Danwatchs spørgsmål, men oplyser i et skriftligt svar, at de uddanner kaffeplantageejere i emner relateret til overholdelse af arbejdstagerrettigheder såsom ansættelseskontrakter og udbetaling af løn. Anacafé skriver videre:

“Kaffesektoren respekterer både retten til at organisere sig og danne en fagforening og arbejdernes ret til at vælge den type organisering, de ønsker”.

Ifølge brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, respekterer kaffesektoren retten til at organisere sig og danne en fagforening. Foto: James Rodríguez.

.

Fagforeningsarbejdere sætter livet på spil

Fagforeningerne, som forsøger at ændre forholdene for Guatemalas kaffearbejdere, føler imidlertid, at de er under stort pres.

Lesbia Amézquita fra MSICG fortæller, hvordan hun i perioder er blevet fulgt af biler og motorcykler uden nummerplader. Én gang forsøgte en bil at ramme hende. Til sidst blev presset så stort, at hun flyttede til Chile i et par måneder, indtil der igen var faldet ro på, og hun kunne vende tilbage til sit hjemland.

Lesbia Amézquita, som er jurist i arbejderorganisationen MSICG har været nødt
til at tilbringe en periode i eksil, fordi hun følte sig truet. Foto: James Rodríguez.

Den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, har karakteriseret Guatemala som det farligste land i verden at være fagforeningsmedarbejder i.

“Mange fagforeningsledere er blevet myrdet”, siger international rådgiver i 3F Jesper Nielsen og fortæller, at både fagforeningsmedarbejdere og deres familier bliver truet og udsat for vold.

Ifølge tal fra ITUC er mindst 53 fagforeningsmedarbejdere blevet myrdet mellem 2007 og 2013, og siden da er mindst yderligere syv blevet dræbt. Dertil kommer de mange, som er blevet truet eller overfaldet.

Tegn på tvangsarbejde er udbredt på Guatemalas kaffeplantager

4

Bevæbnede vagter, tilbageholdelse af ID-papirer, manglende udbetaling af løn og gæld til plantageejeren er klassiske tegn på tvangsarbejde - og hverdag for mange kaffearbejdere i Guatemala.

”Du skal aflevere dine personlige ID-papirer, når du ankommer til kaffeplantagen”, siger en kaffearbejder iført brun skjorte. ”Identitetspapirerne får du først tilbage, når kaffehøsten er overstået”.

Sammen med en gruppe andre kaffearbejdere er arbejderen i den brune skjorte mødt op et sikkert sted i byen Huehuetenango i det vestlige Guatemala for at fortælle Danwatch om livet på Guatemalas kaffeplantager. Mødet er nødt til at foregå i hemmelighed, og arbejderne kan kun fortælle om forholdene anonymt, da de risikerer at miste deres job eller blive udsat for trusler og vold.

Andre arbejdere og fagforeningsmedarbejdere fortæller ligesom arbejderen i den brune skjorte, at mellemmændene, som hyrer arbejderne til at plukke kaffe, tilbageholder arbejdernes personlige ID-papirer under ansættelsen på kaffeplantagerne.  

”Tilbageholdelse af personlige ID-papirer er et klassisk tegn på tvangsarbejde”, siger international ekspert i tvangsarbejde og menneskehandel Anders Lisborg:

“Tvangsarbejde handler jo om, at man ender i en arbejdssituation, hvor man bliver udnyttet, og som man har svært ved at forlade af forskellige årsager, f.eks. fordi man har fået frataget sine personlige papirer”.

Tilbageholdelsen af identifikationspapirerne er blot et af mange tegn på, at tvangsarbejde er udbredt på Guatemalas kaffeplantager, hvor bevæbnede vagter og gæld til plantageejeren i praksis gør det umuligt for nogle kaffearbejdere at forlade deres job på plantagerne.

 

Ofte tilbageholder de mellemmænd, som hyrer arbejderne til at plukke kaffe, arbejdernes ID-papirer under ansættelsen på kaffeplantagerne. Foto: James Rodríguez.

Arbejdere af Maya-herkomst er særligt sårbare

Mange af Guatemalas kaffearbejdere er ligesom arbejderen i den brune skjorte interne migrantarbejdere, typisk af Maya-herkomst, der på grund af fattigdom er nødt til at rejse til andre dele af Guatemala med hele deres familie for at arbejde på kaffeplantager under høsten. De bliver ofte hyret af mellemmænd, som skaffer dem arbejde på kaffeplantagerne mod enten en procentdel af deres løn eller en fast pris pr. arbejder.

”Ofte kender arbejderne ikke plantageejeren, men kun den mellemmand, der hyrer dem,” fortæller Lesbia Amézquita, som er jurist i arbejdsorganisationen Movimiento Sindical, Indígena y Campesino Guatemalteco (MSICG), der forsøger at skaffe bedre kår for Guatemalas kaffearbejdere.

Mellemmanden fragter arbejderne og deres familier i lastbiler til kaffeplantager, som kan ligge flere hundrede kilometer fra arbejdernes hjem.

”Arbejderne taler forskellige Maya-sprog, og de kan derfor ikke nødvendigvis kommunikere med hinanden”, siger Lesbia Amézquita. I alt findes der 22 forskellige Mayasprog i Guatemala. Mange med Maya-herkomst forstår ikke spansk og kan derfor heller ikke kommunikere med plantageejeren uden tolk.

Hvis arbejderne er utilfredse med deres arbejdsforhold, er der ikke meget, de kan gøre.

”Arbejderne kunne i princippet rejse fra kaffeplantagen, men uden deres personlige ID-papirer, uden løn og uden at kunne tale sproget”, siger Lesbia Amézquita og tilføjer, at arbejderne typisk heller ikke har råd til at betale for transporten tilbage til deres hjembyer.

I gæld til plantageejeren

På nogle af Guatemalas kaffeplantager ender arbejderne i gældsspiraler. Plantageejeren tilbageholder arbejdernes løn, indtil hele kaffehøsten er overstået. I mellemtiden er arbejderne nødt til at købe mad og andre fornødenheder på kredit fra plantageejeren.

Under den seneste kaffehøst plukkede arbejderen i den brune skjorte kaffe på en plantage sammen med sin kone og to sønner. På trods af at de plukkede kaffe dagen lang, voksede deres gæld til plantageejeren dag for dag.

”Vi fik at vide, at vi først ville få udbetalt lønnen, når kaffehøsten var overstået”, fortæller arbejderen.

Han havde ikke nogen penge og var derfor nødt til at købe mad på kredit i en butik på kaffeplantagen.

”De skrev ned, hvad jeg købte, og da jeg til sidst fik min løn, trak de det fra”.

Ifølge José Chic, som er medlem af fagforeningen Comité Campesino del Altiplano (CCDA), er det almindeligt at kaffearbejdere i Guatemala først får udbetalt deres løn, når høsten er overstået. Ifølge loven skal kaffearbejderne have udbetalt løn hver 14. dag.

“Det er en måde at kontrollere arbejderne på: Hvis de skal have mad eller andre fornødenheder, er de nødt til at købe det på kredit fra plantageejeren. På den måde bliver arbejderne afhængige af plantageejeren”, siger José Chic og fortsætter:

“Livet på kaffeplantagerne kan være meget hårdt, så det er en måde, hvorpå plantageejeren kan sikre, at arbejderne ikke forlader plantagen”.

Sådan ser tegn på tvangsarbejde ud

FN’s internationale arbejdsorganisation (ILO) har fastlagt en række såkaldte indikatorer eller tegn på tvangsarbejde. Ifølge ILO kan tilstedeværelsen af en enkelt indikator i nogle tilfælde være tegn på, at der er tale om tvangsarbejde, mens samspillet mellem flere indikatorer i andre tilfælde kan pege i retning af tvangsarbejde. De 11 indikatorer er:

1. Misbrug af sårbarhed

2. Bedrag/vildledning

3. Indskrænkning af bevægelsesfrihed

4. Isolation

5. Fysisk og seksuel vold

6. Intimidering og trusler

7. Fratagelse/tilbageholdelse af identitetspapirer

8. Tilbageholdelse af løn

9. Gældsslaveri (mad, bolig, rejseomkostninger fratrækkes lønnen, red.)

10. Urimelige arbejds- og levevilkår

11. Overdreven overarbejde

Kilde: ILO 

Frygt og bevæbnede vagter

Kaffearbejderen i den brune skjorte har på egen krop oplevet, at livet på kaffeplantagerne kan være hårdt. På plantagen, hvor han og familien plukkede kaffe under den seneste høst, sov arbejderne i én stor betonbygning uden ydervægge. Familierne lå stuvet sammen ved siden af hinanden direkte på det kolde betongulv, og kaffeplantagen var bevogtet af bevæbnede vagter.

“Vagterne er der for at beskytte ejeren af plantagen – ikke for at beskytte arbejderne”, siger han.

Gruppen af kaffearbejdere, Danwatch møder i Huehuetenengo, fortæller, at der er bevæbnede vagter på de plantager, de arbejder på. I byen Coatepeque nær Stillehavskysten møder Danwatch en anden gruppe kaffearbejdere. Her er billedet det samme.

”Jeg er lidt bange for vagterne”, siger en 25-årig kvinde i en hvid blondetrøje. Hendes mor, som arbejder på samme plantage, stemmer i:

”Vagterne er vrede. De taler hårdt til én.”

En arbejder i en blå skjorte fortæller, at en kaffearbejder, han kender, blev ført bort af vagterne, fordi kaffearbejderen klagede over arbejdsforholdene, og at ingen har set den pågældende kaffearbejder siden.

Vold er hverdag

Guatemala er et af de lande i verden, hvor flest civile bliver myrdet. I 2014 blev der i snit myrdet 96 guatemalanere om ugen. De ekstremt høje mordrater skyldes ifølge den amerikanske stats bureau for diplomatisk sikkerhed, OSAC, bl.a. at Guatemalas politi og domstolssystem er uvillige til og/eller ude af stand til at stille kriminelle til ansvar.

Arbejdere, som klager over forholdene på kaffeplantagerne, risikerer at blive fyret, sortlistet, modtage trusler eller forsvinde.

“Kaffearbejdere har god grund til at være bange for, at de eller deres familier bliver udsat for vold, hvis de klager over arbejdsforhold og løn, forsøger at organisere sig eller forlader deres jobs, før høstsæsonen er forbi,“ konkluderer den amerikanske ngo Verité, som over en årrække har interviewet 372 kaffearbejdere i Guatemala anonymt og har udgivet en rapport om tegn på tvangsarbejde i Guatemalas kaffeproduktion.  

Ifølge Verité er en lang række tegn på tvangsarbejde såsom falske løfter om arbejdsforhold, påført gæld, manglende løn og tilbageholdelse af ID-papirer til stede på Guatemalas kaffeplantager.

Plantageejere: Vagter er nødvendige

Danwatch har kontaktet brancheforeningen for kaffeplantageejere i Guatemala, Anacafé, og spurgt til en række af de tegn på tvangsarbejde, som er til stede på Guatemalas kaffeplantager.

Danwatch har bl.a. spurgt, hvad Anacafé gør for at sikre, at kaffearbejdernes personlige ID-papirer ikke bliver tilbageholdt på deres medlemmers plantager. Danwatch spurgte også, om Anacafé kan garantere, at kaffearbejderne på deres medlemmers plantager ikke ender i gældsspiraler, om der er bevæbnede vagter på deres medlemmers plantager, og hvad Anacafé i givet fald gør for at sikre, at kaffearbejderne på Anacafés medlemmers plantager ikke føler sig truet af de bevæbnede vagter.

Anacafé har ikke svaret direkte på Danwatchs spørgsmål, men skriver:

“Når det gælder tvangsarbejde, er Anacafé ikke bekendt med, at disse praksisser finder sted i kaffesektoren”.

Anacafé oplyser desuden, at den generelle usikkerhed i landet og myndighedernes manglende evne til at garantere sikkerhed og retten til privat ejendom tvinger guatemalanere til at leje private vagtværn, da kaffeproducenter, som ikke har råd til vagter, bliver udsat for tyveri.

Mange af kaffearbejderne er af Maya-herkomst. På grund af fattigdom rejser de fra deres hjem for at arbejde under kaffehøsten. Foto: James Rodríguez.

Loven bliver ikke håndhævet

På trods af, at tegn på tvangsarbejde er udbredt på Guatemalas kaffeplantager, er det ifølge guatemalanske arbejdstagerorganisationer kun yderst sjældent, at regeringens arbejdsinspektører kommer på besøg for at undersøge forholdene.

“Jeg har aldrig hørt om, at inspektørerne besøgte en plantage“, siger José Chic:

”Inspektørerne sidder blot på deres kontorer og udgør en del af det nationale bureaukrati”.

Inspektørerne er ifølge Verités rapport underbemandede og lider desuden under problemer med korruption. I rapporten er en højtplaceret repræsentant for arbejdsinspektørernes hovedkontor citeret for at udtale, at inspektørernes arbejde bliver alvorligt hindret af det høje voldsniveau i Guatemala.

Ifølge hende tør mange af inspektørerne ikke tage ud på kaffeplantagerne, da de frygter at blive truet eller dræbt, og hun fortæller om en inspektør, som fornylig er blevet truet med en pistol på en plantage.

Ombudsmanden: ”Det er svært”

I Guatemala er det regeringens uafhængige Ombudsmand, der modtager klager om krænkelser af menneske- og arbejdstagerrettigheder fra arbejderne og som så kontakter beskæftigelsesministeriets inspektører og sender dem ud på plantagerne for at undersøge forholdene.

Foto: James Rodríguez.

Mæglingsdirektør ved Ombudsmandens kontor i Guatemala, Mario Minera, fortæller, at inspektørerne ikke foretager periodiske inspektioner, men kun tager ud på plantagerne, når der kommer en klage.

Ifølge Mario Minera står Ombudsmanden dog ofte med et dilemma.

”Hvis inspektørerne og ministeriet lægger pres på og lukker en plantage, vil arbejderne miste deres job”, siger han:

”Det er svært for os. Vi vil ikke efterlade nogen ubeskyttede. Det er en kompliceret situation”.

Hvis arbejdslovene ikke bliver overholdt på en kaffeplantage, hvor let er det så for arbejderne at kræve deres rettigheder?

“Det ville ganske afgjort være kompliceret for arbejderne. De ville være nødt til at være en del af en større bevægelse, som kunne hjælpe dem med at håndhæve deres rettigheder”, siger Mario Minera.

Staten kan ikke beskytte arbejderne

Når sæsonen for kaffehøst slutter, fortsætter kaffearbejderen med den brune skjorte med at udføre andre opgaver som f.eks. at fælde træer og lignende på forskellige kaffeplantager rundt om i landet.

”Jeg arbejder på kaffeplantager året rundt”, siger han: ”Hvis jeg havde mulighed for at lave noget andet, ville jeg ikke arbejde på plantagerne”.

At ændre hans og de andre kaffearbejderes arbejdsforhold ville ifølge direktøren for instituttet for geografi, territorium og globale dynamikker på Rafael Landivar-universitetet i Guatemala City, Ursula Roldán Andrade, kræve en total ændring af staten.

”Guatemala er som stat betragtet meget svag. Generelt fungerer de offentlige institutioner, der skal beskytte arbejderne, ikke”, siger hun.

Ifølge Ursula Roldán Andrade har de virksomheder, der køber og videresælger kaffe dog en mulighed for at gøre noget, fordi plantageejerne er økonomisk afhængige af dem.

”Køberne kan lægge et pres på plantageejerne”, siger hun.

Bag Om Undersøgelsen

5

DownloadUndersøgelse

1

Luksuskaffe plukkes af små børn

2

Små børn plukker kaffe bag bevæbnede vagter

3

Faglig organisering med livet som indsats

4

Tegn på tvangsarbejde er udbredt på Guatemalas kaffeplantager

5

Bag Om Undersøgelsen