Danske kommuner har millioner investeret i virksomheder, der er involveret i ulovlige israelske bosættelser.
Undersøgelsen ‘Forretning på forbudt land’ viser, at syv af landets største kommuner i alt har mere end 20 millioner kr. investeret i virksomheder, der er involveret i de israelske bosættelser på besat palæstinensisk land. Ekspert kalder investeringerne uetiske, men kommunerne afviser, at det er deres opgave at føre udenrigspolitik.
De israelske bosættelser er gentagne gange blevet erklæret i strid med den humanitære folkeret af FN og Den Internationale Domstol. Alligevel investerer danske kommuner flittigt skatteydernes penge i selskaber, der bidrager til konstruktionen og driften af bosættelserne.
Virksomheder på kant med folkeretten
Tilsammen har København, Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding, Horsens og Slagelse kommune over 6 millioner kr. placeret i Fiat, Volvo, Caterpillar og CRH, der leverer byggemaskiner og cement til den fortsatte udbyggelse af bosættelserne. Virksomhederne har også leveret materiel til den over 700 km lange mur, der adskiller Vestbredden og Israel – en mur, som flere steder er opført langt inde på palæstinensisk land.
To millioner kr. er investeret i tyske Siemens, leverandør af trafikudstyr til det vejnet, der, selvom det gennemskærer palæstinensisk territorium, udelukkende er forbeholdt israelere. Og yderligere to millioner er placeret i verdens største cementproducent, tyske Heidelberg Cement. Heidelbergs datterselskab Hanson Israel udvinder sten og grus til den israelske byggesektor fra et stenbrud på Vestbredden.
Listen over kommunernes investeringer toppes med 10 mio. kr. investeret i den dansk-britiske sikkerhedsgigant G4S. Virksomheden, der tidligere har været i DanWatch’s søgelys, leverer sikkerhedsydelser til bosættelserne og en række israelske fængsler, der holder palæstinensiske politiske fanger. G4S har også leveret bagage- og kropsscannere til kontrolposter langs muren, som ifølge Human Rights Watch er et kraftigt indgreb i bevægelsesfriheden for de mere end 20.000 palæstinensere, der dagligt må krydse barrieren for at komme på arbejde, i skole eller til lægen.
150 bosættelser
I dag anslås det, at de op mod 150 bosættelser, der findes på Vestbredden, i Østjerusalem og i Golan-højderne, huser over en halv million israelere – og at bosættelserne og de sikkerhedszoner, der omkranser dem, beslaglægger over 40 % af Vestbreddens land.
Ekspert: Investeringerne er uetiske
Med disse investeringer bærer danske kommuner på skatteydernes vegne et medansvar for de folke- og menneskeretskrænkelser, der foregår i forbindelse med de israelske bosættelser. Det mener Erik Kloppenborg Madsen, der er lektor i virksomhedsetik ved Aarhus Universitet.
“Kommunerne har, ligesom enhver anden virksomhed, et ansvar, fordi det i juridisk forstand i begge tilfælde er en person, der handler. Så når kommunerne investerer i virksomheder, der krænker internationalt anerkendte normer, har de et medansvar for disse krænkelser. Det er et klart etisk problem”.
Her gør det ifølge Erik Kloppenborg Madsen ingen forskel, at folkeretten som udgangspunkt kun er juridisk bindende for stater: “Hvis man som nation tilslutter sig principper som menneskerettigheder og internationale konventioner, så bør de enkelte beslutningstagere, hvad end det er virksomheder eller kommuner, ikke overtræde dem – så er de på gal vej”, påpeger han.
Men kommunernes investeringer er ikke bare uetiske. De er også stik imod Danmarks officielle udenrigspolitik. I et skriftligt svar til DanWatch skriver udenrigsminister Villy Søvndal: “Vores politik for bosættelser – som vi i øvrigt er enige om i EU – er helt klar. De er ulovlige og de skader den to-statsløsning, som vi arbejder for til gavn for både palæstinensere og israelere. Og derfor ser vi gerne, at der ikke gennemføres aktiviteter, der risikerer at medvirke til at opretholde eller legitimere de ulovlige bosættelser.”
Krænkelser af menneskerettigheder
Ifølge FN, den Internationale Domstol og Human Rights Watch krænker de israelske bosættelser adskillige menneskerettigheder:
- Bevægelsesfrihed: Checkpoints, militærområder, bufferzoner, bosættelser og de 20 veje, som forbinder bosættelser, og som kun israelske bosættere må køre på, konfiskerer palæstinensisk land og opdeler Vestbredden. Den nedsatte bevægelighed har negative følger for den palæstinensiske økonomi.
- Adgang til vand: Adgangen til vand og elektricitet, der administreres af Israel, er med til at hindre palæstinensisk udvikling. Ifølge Human Rights Watch udtørrer bosætteres dybere brønde de palæstinensiske, hvilket vil sige at vanding af bosætteres afgrøder sker på bekostning af palæstinensisk landbrugs adgang til vand.
- Retten til liv: Bosættervold er ifølge FN og Dansk Institut for Internationale Studier et stigende problem. Bosætterangreb består i drab eller vold mod palæstinensere, eller ødelæggelse af palæstinensisk ejendom, som afbrænding af huse og nedfældning af oliventræer.
Kommuner vil ikke føre udenrigspolitik
Alle kommuner, som DanWatch har talt med, har vedtaget politikker for at undgå investeringer i uetiske foretagender. Investeringerne skal leve op til FN’s principper for ansvarlige investeringer, og kommunernes kapitalforvaltere skal jævnligt sikre, at de lever op til internationale standarder inden for menneskerettigheder, arbejdsstandarder, miljø og anti-korruption.
Men selvom disse foranstaltninger tidligere har ført til udelukkelse af problematiske selskaber, fx den israelske våbenproducent Elbit, så viser den nye DanWatch-undersøgelse, at systemet kun fanger et fåtal af de virksomheder, der bidrager til de ulovlige bosættelser. Alligevel ser flere af kommunerne ingen grund til at gå videre i sagen.
“Kommuner skal føre kommunal politik og ikke udenrigspolitik – det gør den danske regering”, siger Susanne Onstrup, Finanschef i Slagelse Kommune. Og hun bakkes op af Odense Kommunes økonomi- og organisationsdirektør, Bente Monsen: “Det er ikke en kommunal opgave at føre aktiv udenrigspolitik via en kommunal investeringspolitik”.
Denne forklaring køber eksperten i virksomhedsetik dog ikke. “Det er noget sludder at sige, at hvis man lader være med at støtte bosættelserne, så fører man udenrigspolitik. Det gør man overhovedet ikke – så handler man sådan set bare i overensstemmelse med det, der formelt er Danmarks og EU’s holdning”, siger Erik Kloppenborg Madsen.
Socialborgmester: Ansvaret er både nationalt og kommunalt
I landets største kommune, København, er spørgsmålet om investeringer i de israelske bosættelser langtfra nyt. For to år siden behandlede Borgerrepræsentationen et forslag stillet af Enhedslisten, SF og De Radikale om at ekskludere en lang række virksomheder fra kommunens investeringsunivers. Men forslaget faldt, blandt andet fordi Økonomiforvaltningen vurderede, at det ville være nærmest umuligt at finde investeringspuljer, der undgår problematiske selskaber.
Sagen vækker hovedrysten hos Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL): “Jeg synes, det er forbandet ærgerligt, at der mangler den politiske vilje alle vegne til at gå til biddet på de her investeringer”. Og dette er, ifølge socialborgmesteren, en opgave for både kommunerne og Folketinget: “Der kan gøres meget mere på landsplan for at give kommunerne bedre redskaber til at sikre, at fællesskabets penge bruges ordentligt. Men det fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for at gøre alt, hvad man overhovedet kan inden for lovgivningens rammer, for, at man ikke bidrager til de ulovlige bosættelser”, udtaler han til DanWatch.