7. januar 2016

Virksomheder dropper skat og skruer op for CSR

Store multinationale selskaber engagerer sig stort i CSR-initiativer med den ene hånd, mens de med den anden afsøger alle afkroge for at betale så lidt som muligt i skat. Det viser ny undersøgelse.


Google donerer 50 millioner kroner til at hjælpe flygtninge. Det lyder imponerende, socialt ansvarligt og som en virksomhed, der giver tilbage til det samfund, den opererer i. Samtidig har Google netop betalt 130 millioner pund til Storbritannien, der skal dække over mere end 10 års underbetaling af skat.

En gruppe professorer i revision på Lundquist College of Business fra University of Oregon har undersøgt, om de mest socialt ansvarlige virksomheder også er dem, der betaler mest i skat. Svaret er et klart nej ifølge undersøgelsen, der er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet The Accounting Review.

Forskerne har målt den sociale ansvarlighed på det såkaldte CSR-index fra det amerikanske analyseinstitut MSCI og holdt det op imod den skatteprocent, som virksomhederne har betalt gennem fem år og den lobbyaktivitet, som virksomhederne har lavet i den lavere skats tjeneste.Forskningsleder David Guenther havde ikke regnet med, at de virksomheder, der scorer højest på CSR-indekset, også var dem, der betaler mindst i skat.

“Vi havde regnet med at finde en positiv relation eller slet ingen relation mellem den betalte skat og virksomhedernes CSR-vurderinger. Derfor var vi meget overraskede, da vi fandt ud af, at virksomhederne med de højeste CSR-vurderinger også er dem, der betaler mindst i skat. Vi ved stadig ikke, hvorfor det er tilfældet”, fortæller han.

Store virksomheder, store fiduser

Studiet er baseret på børsnoterede, amerikanske virksomheder, så der er altså tale om nogle af de store spillere, der også har en vis mulighed for at påvirke skattepolitikken med lobbyisme. Resultaterne tyder på, at man i amerikansk sammenhæng ikke opfatter skat som et aspekt af social ansvarlighed. Men David Guenther ser ikke den negative relation som hykleri:

“Vi synes ikke, de er hyklere. Vi tror, at cheferne er villige til at betale et “fair” beløb i skat, men skattelovgivningen i mange lande tillader flere tolkninger, så det er ikke helt klart for folk, hvad “fair” betyder. F.eks. er Apple lige gået med til at betale flere millioner euro ekstra i skat i Italien (efter stridigheder med de italienske skattemyndigheder, red.), men Apple siger offentligt, at de betaler en helt masse i skat. Så hvis du spørger deres direktør, så tror jeg, han vil mene, Apple betaler et “fair” beløb i skat på trods af deres lave skatteindbetalinger”.

Apple’s direktør Tim Cook blev for nylig grillet i det amerikanske talkshow 60 Minutes for at have flyttet teknologigigantens skattegrundlag til Irland, hvor virksomhedsskatten er på beskedne 12,5 procent. Det affejede Tim Cook som noget ‘totalt politisk pis’ og fastslog, at Apple betaler hver en skattekrone, de skylder.

Selvom Apple ikke begår ulovligheder i deres skattepolitik, benytter de sig af smuthuller lovgivningen, der f.eks sparede dem 9 milliarder dollars i skat i 2012. Nok betaler virksomheder som Apple det, de skal, ifølge landenes skatteregler, men er det fair?

“Jeg tror, at synet på hvad, der er et “fair” beløb at betale i skat, afhænger en del af landets kultur. Folk i Danmark ser måske en vis skatteprocent som fair, mens folk i USA ikke ser den som fair”, siger David Guenther.

Filantropi vs. strategi

Den vurdering er lektor ved Institut for Intercultural Communication and Management på CBS og ekspert i skat og CSR Karin Buhmann enig i. Der er stor forskel på, om man ser skat som en del af virksomhedens CSR-strategi eller som en ren udgift, der er adskilt fra virksomhedens sociale ansvar.

“Jeg tror, man skal tage undersøgelsens resultat med et vist forbehold, fordi den amerikanske CSR-tilgang adskiller sig fra den europæiske, hvor man i stigende grad ikke bare opfatter CSR som filantropi. Man ser i højere grad på hvilke politiske mål, regeringerne har og prøver selv at se på, hvordan virksomheden kan være med til at opfylde dem”, fortæller Karin Buhmann.

I USA har man tradition for at bruge CSR som filantropi, der typisk bliver udlevet gennem donationer til eksempelvis fonde, hospitaler og uddannelsesinstitutioner. Noget vi i Europa er vant til bliver betalt over skatten og gennem vores velfærdssamfund.

“CSR som filantropi skurrer somme tider i Europa, fordi man tænker ‘Jamen hvis man ikke
agerer ansvarligt i forhold til sit almindelige miljømæssige eller sociale aftryk på samfundet, så nytter det jo ikke noget, at man sponsorerer en koncert for de norske filharmonikere i Oslo’, som en af mine kollegaer pegede på”, forklarer Karin Buhmann.

Så når Starbucks’ direktør Howard Schultz i sommer lovede 30 millioner dollars til et jobskabelsesprojekt for unge, men samtidig stort set undgik at betale virksomhedsskat de første 14 år, Starbucks opererede i Storbritannien, kan det i offentlighedens øjne virke som et plaster på såret frem for en socialt ansvarlig virksomhedsstrategi.

“Hvis en virksomhed bidrager rigtig meget til uddannelsesinstitutioner i USA og til sundhedsordninger til de ansatte, fordi de spekulerer i ikke at betale skat i USA og f.eks. har etableret sig i Irland for at betale mindre skat, og så bruger de penge, de sparer, til lave filantropi i USA, så hænger det ikke sammen. Så bruger virksomheden filantropien til at sige ‘Vi er også meget samfundsansvarlige’, men er de i virkeligheden det? De har jo ikke nogen øgede udgifter, de gør jo ikke noget ekstra. Men de kan måske få en markedsføringsfordel”, fortæller Karin Buhmann.

CSR er ikke aflad

Men senere års protester mod multinationale virksomheders skatteunddragelse og EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers initiativ for at få skattepengene op ad lommerne på f.eks. Starbucks og Fiat kunne tyde på, at folket ikke lader sig forføre af de filantropiske tiltag. Der kan faktisk være en forretningsmæssig fordel i at betale skat i det land, man tjener sine penge i. Det forklarer Sara Jespersen, der er projektleder for skat og udvikling hos Ibis:

“Der er i stigende grad også en forretningsmæssig fordel i at tænke skat ind i sine ansvarlighedsovervejelser på en anden måde, end man har gjort tidligere. Både ud fra hvad investorerne gerne vil have – de har også stigende fokus på det – men også ud fra manden på gaden, som har mistet tilliden til store virksomheders skatteforhold. Hvis man gerne vil genetablere den tillid, bliver man også nødt til at gøre noget”, siger Sara Jespersen.

Men kunne man ikke sige, at virksomhederne faktisk er ganske etiske i deres skatteunddragelser – på den måde får de jo et større beløb, de kan distribuere til velgørende formål? Den køber Sara Jespersen ikke.

“Det er jo sådan helt selvjustits: ‘Jeg vil hellere selv administrere de her penge bedre, end hvad jeg tror, staten kan’. Det, synes jeg, er meget bekymrende. Men selv ud fra det argument og særligt i forhold til, at der også er en forretningsmæssig fordel i ikke kun at minimere skatteudgifterne, så er skat jo noget, du betaler til staten som en investering i det samfund, du opererer i. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det jo heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i”, mener hun. Karin Buhmann er enig:

“CSR er ikke aflad. At give noget til filantropi fritager ikke virksomheder fra at være omhyggelige med deres miljøskadelige stoffer eller at have ordentlige arbejdsbetingelser for deres ansatte. Og tilsvarende: Det at være engageret i filantropi fritager heller ikke virksomheder fra at opføre sig ansvarligt i forhold til deres økonomiske aftryk både positivt og negativt i de lande, hvor de er til stede, og hvis marked og hvis ressourcer gør, at de kan tjene penge“, forklarer Karin Buhmann.

CSR skal starte fra toppen

Studiet fra Lundquist College of Business har ikke undersøgt enkelte virksomheder og efterprøvet deres økonomiske og moralske regnskaber, så David Guenther kan ikke pege på nogen, der er særligt dygtige til at erstatte skat med CSR – eller særligt gode til at betale høj skat og stadig have stort fokus på CSR. Sidstnævnte regner han heller ikke med at finde, selvom han prøvede:

“Problemet med virksomheder, der har en konstant høj skatteprocent er, at cheferne plejer at miste deres job ret hurtigt – i hvert fald i USA”.

Sætter man det firkantet op, ser det altså ud til, at regnskabsafdelingen sidder på den ene etage og prøver at holde samtlige omkostninger nede til glæde for ledelsen og investorer, mens man på en anden etage varetager virksomhedens velgørenhed.

Er det derfor som at sammenligne pærer og bananer, når man taler om skat og CSR i samme sætning? Skat er teoretisk set hård lovgivning, mens CSR er et blødere og i højere grad frivilligt aspekt af forretningslivet. Men sådan mener Sara Jespersen fra Ibis dog ikke, man kan dele det op.

“Skat er ’hard law’ til en vis grad, men lige så snart, du er et multinationalt selskab, som er i forskellige lande, så har du jo faktisk mulighed for at anvende lovgivningen på forskellige måder. Så kan man vælge, hvilken tilgang man har til det – og så kan man begynde at snakke om CSR”, siger hun og tilføjer, at hvis man lavede samme undersøgelse på europæiske virksomheder, så tror hun ligesom Karin Buhmann ikke, at man ville få samme resultat.

I Europa bruger vi i højere grad, hvad man kalder strategisk CSR, hvor den sociale ansvarlighed er mere end blot en afdeling for filantropi, men snarere en måde at drive virksomhed. Hvis du gerne vil have et bæredygtigt marked, hvor du kan sælge dine varer, så nytter det heller ikke noget at underminere det samfund, som du opererer i, forklarer Sara Jespersen.

Og derfor kan hverken hun eller Karin Buhmann komme i tanke om nogle danske virksomheder, der dækker over en lav skatteprocent med en stor CSR-indsats.

Men hvis man vil gøre sig forhåbninger om at komme den store, internationale skattespekulation til livs, må man ifølge Sara Jespersen have større gennemsigtig med virksomhedernes skatteregnskaber og en CSR-politik, der starter helt fra toppen:

“Hvis man i skatteafdelingen bliver tilbudt, at man kan lave et skuffeselskab på Cayman Islands og minimere omkostningerne, og man ikke tager den mulighed, så skal man virkelig have opbakning fra ledelsen. De skal forstå, hvordan det hele hænger sammen, og det er jeg ikke sikker på, de gør lige nu”, siger Sara Jespersen.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down