Nyhed

Slavelignende arbejdsforhold hos leverandører til verdens største kaffevirksomhed

10. mar 2016

Kaffegiganten Nestlé erkender at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 greb ind og befriede arbejderne fra slavelignende arbejdsforhold. Ligesom konkurrenten Jacobs Douwe Egberts har Nestlé desuden købt kaffe af mellemhandlere, som har handlet hos plantager med slavelignende arbejdsforhold. Kaffe produceret under slavelignende forhold kan også være endt hos andre store spillere på kaffemarkedet.

Gældsslaveri, løn udbetalt i papirsedler, fravær af arbejdskontrakter, mangel på beskyttelsesudstyr og indkvartering i huse uden døre, madrasser eller adgang til rent drikkevand.

Mange kaffearbejdere i Brasilien arbejder under ulovlige forhold, og hvert år befrier myndighederne kaffeplukkere, hvis arbejdsforhold i den brasilianske straffelov defineres som ”slavelignende”.

Danwatch har været på inspektionsbesøg med de brasilianske myndigheder, fået indsigt i fortrolige inspektionsrapporter og undersøgt varekæden for nogle af verdens største, internationale kaffevirksomheder.

På den baggrund kan Danwatch nu dokumentere, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold i flere tilfælde er opkøbt og videresolgt af de mellemhandlere, som de internationale kaffevirksomheder køber kaffe af. I to tilfælde kan Danwatch desuden dokumentere, at verdens største kaffevirksomhed, Nestlé, har købt kaffe fra konkrete plantager, hvor arbejderne er blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold i 2015.

Nestlé og JDE indrømmer

De to virksomheder Nestlé og Jacobs Douwe Egberts (JDE) sidder tilsammen på ca. 40 procent af det globale kaffemarked målt på omsætning.

Begge virksomheder indrømmer efter Danwatchs undersøgelse, at bønner fra såkaldt ’sortlistede’ plantager kan være endt i deres kaffe. Sortlistede kaffeplantager er plantager, hvor de brasilianske myndigheder har fundet slavelignende arbejdsforhold.

Nestlé bekræfter desuden over for Danwatch, at virksomheden har købt kaffe fra to konkrete plantager, hvor de brasilianske myndigheder i sommeren 2015 befriede kaffeplukkerne fra slavelignende arbejdsforhold.

I et skriftligt svar til Danwatch skriver Nestlé, som blandt andet står bag mærkerne Nescafé, Nespresso, Dolce Gusto, Taster’s Choice og Coffee Mate, at leverancerne fra de to plantager nu er suspenderet, ”indtil regeringens undersøgelse er afsluttet”.

Nestlé og JDE sidder på ca. 40 procent af verdens kaffeomsætning

Kaffe er en af verdens største handelsvarer, men på trods af den store omsætning sidder bare to virksomheder massivt på markedet. Nestlé og Jacobs Douwe Egberts (JDE) stod i 2013 for 39 procent af omsætningen af kaffe i detailhandlen og har en pæn margin til de efterfølgende virksomheder, hvor JDE som markedets nr. to omsætter for næsten fem gange så meget som markedets nr. tre, Green Mountain Coffee. Nestlés store omsætning skyldes virksomhedens verdensdominerende instantkaffemærke Nescafé, og Nestlés stærke position inden for kapselkaffe. Ser man på mængden af kaffe, der sælges i detailhandlen, må Nestlé imidlertid se sig slået af JDE, hvis detailsalg udgør 15,3 procent, mens Nestlé med 10,8 procent kun sælger næstmest kaffe målt på volumen.

 JDE: Ingen garantier

Både Nestlé og JDE køber brasiliansk kaffe via mellemhandlere uden at kende alle de plantager, kaffen stammer fra. Derfor er det vanskeligt for virksomhederne at sikre, at de ikke køber kaffe plukket under slavelignende forhold.

JDE er målt på volumen den største spiller på det globale kaffemarked og er bl.a. kendt for kaffemærkerne Gevalia, Senseo, Jacobs, Maxwell House og Tassimo. I et skriftligt svar til Danwatch erkender JDE, at virksomheden ikke kan garantere, at deres produkter er fri for kaffe plukket under slavelignende arbejdsforhold:

”På grund af måden, kaffe bliver handlet på, kan vi ikke garantere, at der ikke er nogen arbejdsrelaterede problemer på hver eneste kaffeplantage i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til os”.

Modstridende svar fra Nestlé

Danwatch har også spurgt Nestlé, om virksomheden kan garantere, at kaffe fra sortlistede plantager ikke er endt i Nestlés produkter. I første omgang har Nestlé svaret ”ja” på spørgsmålet.

Nestlé sælger imidlertid en del af sin kaffe til McDonald’s, og efter Danwatchs undersøgelser har McDonald’s ligeledes spurgt Nestlé, om Nestlés kaffe er fri for bønner plukket under slavelignende forhold. I svaret til McDonald’s, som Danwatch er i besiddelse af, skriver Nestlé:

“Nestlé køber ikke kaffebønner fra ”sortlistede” plantager, men afgrøder fra disse plantager solgt til underleverandører kan indgå i vores varekæde.”

Nestlé garanterer altså over for Danwatch, at der ikke er kaffe fra sortlistede plantager i virksomhedens produkter, men skriver til McDonald’s, at det godt kan være tilfældet.

Kaffe plukket under slavelignende forhold kan være endt hos store internationale kaffevirksomheder. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Santo Antonio do Amparo,MG, 11/07/2015 - DanWatch - Coffee plantation - Manual harvest Photo: Lilo Clareto/DanWatch

Danwatch har spurgt Nestlé, hvorfor Nestlé har givet modstridende svar til Danwatch og McDonald’s. Nestlé har ikke svaret direkte på spørgsmålet, men oplyser, at ”det sandsynligvis blot er et spørgsmål om timing”.

Danwatchs undersøgelser har imidlertid også dokumenteret, at én af Nestlés egne underleverandører ikke ved, om deres leverancer indeholder kaffe fra en specifik, sortlistet plantage. Danwatch har også spurgt, hvordan det harmonerer med Nestlés oprindelige garanti over for Danwatch om, at der ikke indgår bønner fra sortlistede plantager i Nestlés kaffe. Nestlé svarer heller ikke direkte på dette spørgsmål, men skriver:

”På grundlag af denne undersøgelse anerkender vi, at der stadig er mere at gøre for at løse arbejdsrelaterede problemer i Brasiliens kaffe-varekæde, og vi er taknemmelige over, at Danwatch har gjort os opmærksom på disse forhold”.

McDonald’s og Dunkin’ Donuts

Andre store, internationale spillere på kaffemarkedet, såsom Starbucks, Illy, Mother Parkers, McDonald’s og Dunkin’ Donuts, bekræfter også over for Danwatch at have købt kaffe via kooperativer og/eller mellemhandlere, som har handlet med brasilianske plantager, hvor myndighederne har befriet arbejdere fra slavelignende forhold.

Starbucks og Illy oplyser imidlertid, at de kender navnene på alle de konkrete kaffeplantager, de køber kaffe fra, via de pågældende mellemhandlere. På den baggrund garanterer virksomhederne, at kaffe fra de konkrete kaffeplantager med slavelignende arbejdsforhold, som Danwatch har spurgt til, ikke er endt i deres kaffe.

Slavelignende forhold i 2015

Danwatch har én for én gennemgået en række kaffeplantager, hvor myndighederne har fundet slavelignende forhold, og forsøgt at spore kaffens vej fra de enkelte plantager via kooperativer og mellemhandlere til de internationale kaffemærker.

Ved hjælp af bl.a. domsudskrifter, aviser fra kaffekooperativer og shippingdata kan Danwatch derfor detajleret beskrive kaffens vej fra plantagerne med de slavelignende forhold til kaffevirksomhederne.

En af historierne begynder under kaffehøsten i juli 2015. Her befriede inspektører fra det brasilianske beskæftigelsesministerium arbejdere på to kaffeplantager i Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais.

På kaffeplantagen Fazenda Lagoa befriede inspektørerne 19 migrantarbejdere fra nabostaten Bahia.

Det siger brasiliansk lov om slavelignende forhold

Ifølge den brasilianske straffelovs artikel 149 er det ulovligt at udsætte en person for forhold, der er slavelignende, herunder er det ulovligt at udsætte en person for tvangsarbejde, at udsætte en person for nedværdigende arbejdsforhold og at begrænse en persons bevægelsesfrihed på grund af gæld til en arbejdsgiver eller til en agent.

Ifølge den fortrolige inspektionsrapport, som Danwatch er i besiddelse af, ankom migrantarbejderne til plantagen den 12. juni 2015. Samme dag inddrog plantageejeren arbejdernes officielle arbejdsdokumenter, som han stadig ikke havde leveret tilbage en måned senere, da inspektørerne ankom til plantagen, hvilket er ulovligt. Ifølge den internationale arbejdsorganisation, ILO, er tilbageholdelse af identitetspapirer desuden en indikator på tvangsarbejde. Selvom plantageejeren tilbageholdt arbejdernes dokumenter, havde han imidlertid ikke udfyldt og underskrevet dem, og arbejderne plukkede således kaffe uden officielle kontrakter og uden at optjene sociale ydelser såsom ret til understøttelse og pension. Arbejderne blev desuden kun udstyret med dele af det lovpligtige beskyttelsesudstyr og havde ikke adgang til rent drikkevand.

På den anden kaffeplantage, Fazenda da Pedra befriede inspektørerne, ifølge den fortrolige inspektionsrapport, som Danwatch er i besiddelse af, 22 arbejdere, hvoraf en del også var migrantarbejdere fra nabostaten Bahia. De uhumske boligforhold på plantagen var det største problem. Der var ingen døre i værelserne, i to ud af tre bygninger var der intet køleskab, og i den sidste bygning var køleskabet meget beskidt, og der flød en stor pøl blod indeni. I mangel på muligheder for at køle deres mad havde arbejderne hængt kødstykker, som de havde forsøgt at salte, på en tørresnor. Arbejderne havde desuden ikke adgang til rent drikkevand. Kun i én af bygningerne var der et vandrensningsfilter, som dog ikke blev holdt rent, og vandtanken var helt mudret til.

Nestlé bekræfter, at de via kaffeeksportøren Carmo Coffees har købt kaffe fra både Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra, hvor de brasilianske myndigheder i sommeren 2015 fandt slavelignende forhold.

Nestlé har nu suspenderet de to plantager fra deres leverandørkæde, indtil myndighedernes undersøgelse er afsluttet.

Nestlé opdagede ikke problemerne

Nestlés agronomer besøgte Fazenda Lagoa i august 2015 og Fazenda da Pedra i august 2014, og ifølge Nestlé afslørede disse besøg ikke nogen problemer. Danwatch har derfor spurgt Nestlé, hvordan de kunne undgå at opdage de problemer, som beskæftigelsesministeriets inspektører påpeger, som f.eks. at arbejderne ikke havde kontrakter, at plantageejeren tilbageholdt deres officielle arbejdsdokumenter. At arbejderne manglede beskyttelsesudstyr, at arbejdernes værelser ikke havde døre, og at arbejderne ikke havde adgang til rent drikkevand. Hertil svarer Nestlé:

En kaffearbejder trækker klædet med kaffebær, han netop har plukket langs jorden. Foto: Danwatch

”Eftersom høsten allerede var afsluttet, var de midlertidige arbejdere i begge tilfælde ikke til stede, og husene var tomme. Desuden viste vores august 2015-besøg på Fazenda Lagoa ingen tegn på ureglementeret adfærd, da kaffedyrkeren sandsynligvis allerede har taget de nødvendige skridt for at imødegå de problemer, som de lokale myndigheders inspektion tidligere på året bragte frem i lyset.”

Kaffe fra de to plantager, hvor myndighederne i 2015 fandt slavelignende forhold kan også være endt hos andre kaffemærker. Kaffekooperativet Cocarive bekræfter over for Danwatch, at kooperativet har videresolgt kaffe fra de to plantager med de slavelignende forhold, indtil plantagerne blev inspiceret af beskæftigelsesministeriet. Cocarive oplyser til Danwatch, at de nu har suspenderet begge plantager. Cocarive sælger bl.a. kaffe til kaffeeksportøren Volcafe, hvilket Volcafe bekræfter over for Danwatch. Volcafe kan ikke garantere, at de ikke har videresolgt kaffe fra Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra, men vil nu på baggrund af Danwatchs henvendelse iværksætte en intern undersøgelse.

Danwatchs research viser, at Volcafe bl.a. leverer kaffe til JDE. Danwatch har derfor spurgt JDE, om JDE kan garantere, at kaffe fra Fazenda Lagoa og Fazenda da Pedra ikke ender i den kaffe, JDE og deres kaffemærker sælger. JDE har ikke svaret på spørgsmålet, men har i stedet sendt et generelt svar, hvor de skriver:

”Det er en lang og kompleks varekæde med anslået 260.000 kaffedyrkere og trods vores bedste indsats, er det muligt, at kaffe fra kaffeplantager i Brasilien med dårlige arbejdsforhold har fundet vej ind i vores varekæde”.

Sortlistet af myndighederne i 2014

I 2014 blev den brasilianske kaffeplantageejer Eduardo Barbosa de Mello sortlistet, fordi han havde overtrådt den brasilianske straffelovs artikel 149, som slår fast, at det er ulovligt at udsætte personer for forhold, der er sammenlignelige med slaveri.

Slavelignende forhold fører til sortlistning

Indtil december 2014 blev ejere af kaffeplantager, hvor de brasilianske myndighederne fandt slavelignende forhold, noteret på en sortliste udgivet af det brasilianske beskæftigelsesministerium kaldet Lista suja. Listen blev i december 2014 midlertidigt fjernet fra det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside, fordi den brasilianske byggebranches forening (Associação Brasileira de Incorporadoras Imobiliárias) lagde sag an ved højesteret for at få listen fjernet. Så længe retssagen står på – hvilket kan vare år – offentliggøres listen ikke på det brasilianske beskæftigelsesministeriums hjemmeside. Men en alternativ sortliste – baseret på præcis de samme informationer om Beskæftigelsesministeriets inspektioner – udgives fortsat af the National Pact for the Eradication of Slave Labour og den brasilianske ngo Repórter Brasil.

Hvis en sortlistet plantageejer efter to år har betalt alle bøder, og ikke igen har udsat sine arbejdere for slavelignende forhold, bliver den pågældende plantageejer fjernet fra listen igen.

Link til den sorte liste: http://reporterbrasil.org.br/wp-content/uploads/2015/10/listadetransparencia_setembro_20151.pdf

Af de bøder, de Mello blev pålagt at betale, fremgår det, at inspektører fra de brasilianske myndigheder befriede 27 arbejdere fra hans plantage. Arbejderne havde hverken kontrakter eller det påkrævede beskyttelsesudstyr. Eduardo Barbosa de Mello havde overtrådt reglerne om, at løn skal udbetales hver måned, og reglerne om at huse til arbejderne skal have senge, madrasser, sengelinned, skabe og være kønsopdelt.

Plantageejeren fik også bøder, fordi arbejderne ikke havde adgang til rent drikkevand, ikke havde adgang til toiletter, der hvor de arbejdede, og fordi der på plantagen ikke var nogen steder, hvor arbejderne kunne indtage deres frokost i læ og ly fra vind og regn. Desuden fremgår det af de bøder, de Mello blev pålagt at betale, at der på plantagen blev anvendt maskiner uden de påkrævede sikkerhedssystemer, og at reglerne om, at pesticider skal opbevares mindst 30 meter fra arbejdernes boliger og fra steder, hvor mad, vand eller medicin opbevares, ikke var efterlevet.

Sælger kaffe trods sortlistning

Danwatchs undersøgelse viser, at Eduardo Barbosa de Mello sælger kaffe via et af de største kaffekooperativer i Brasilien, Cooperativa dos Cafeicultores da Zona de Três Pontas (Cocatrel), som han også har siddet i revisionsudvalget for. Cocatrel bekræfter i en mail i september 2015 over for Danwatch, at de Mello fortsat er medlem og sælger kaffe via kooperativet trods fundet af de slavelignende forhold og sortlistningen i 2014.

Kaffekooperativet Cocatrel videresælger kaffe fra sine medlemmer til internationale kaffeeksportører, som er underleverandører til kaffemærker i hele verden. Kaffe fra Cocatrels medlemmer bliver f.eks. solgt til flere store internationale kaffeeksportører, der sælger brasiliansk kaffe til Nestlé og JDE. Kaffeeksportører som Tristão Companhia de Comércio Exterior (Tristão), Cooperativa Regional de Cafeicultores em Guaxupé (Cooxupé) og Volcafe bekræfter således over for Danwatch, at de køber kaffe fra Cocatrel.

Tristão har efter Danwatchs henvendelse kontaktet Cocatrel for at høre, om Tristão har købt kaffe fra Eduardo Barbosa de Mello via Cocatrel. Tristão kan efter at have undersøgt sagen afvise, at kaffe fra de Mellos kaffeplantage er endt i den kaffe, de har videresolgt de seneste fem år.

Hverken Cooxupé eller Volcafe kan imidlertid afvise, at de via Cocatrel har købt og videresolgt kaffe fra de Mellos plantage, hvor der er fundet slavelignende forhold.

I et skriftligt svar til Danwatch, skriver Volcafe således:

Mænd, kvinder og børn bliver befriet fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage under kaffehøsten i juli 2015 i Minas Gerais, Brasilien. Foto: Maurilo Clareto Costa

”Cocatrel er et af de største kooperativer i Brasilien og består af flere tusinde kaffedyrkere og plantager. Cocatrel modtager hvert år over en million kaffesække fra disse tusindvis af kaffedyrkere. Jeg kan bekræfte, at vi har købt kaffe fra Cocatrel mellem 2008 og 2015, men vi har endnu ikke modtaget beviser på, at den kaffe, vi har købt fra Cocatrel indeholdt kaffe fra Eduardo Barbosa de Mellos plantage”.

Volcafe tager imidlertid Danwatchs oplysninger om deres supply chain ”meget alvorligt” og har efter Danwatchs henvendelse iværksat en intern undersøgelse for at kaste lys over sagen.

Cooxupé oplyser, at de køber kaffe fra Cocatrel, samt at de ingen mekanismer har til at undersøge, hvem medlemmerne af Cocatrel, som de køber kaffe fra, er. Cooxupé kan altså heller ikke afvise, at de har købt kaffe fra Eduardo Barbosa de Mellos plantage med de slavelignende forhold.

På Danwatchs spørgsmål om, hvorvidt Cooxupé kan garantere, at de ikke har solgt kaffe fra de Mello, svarer Cooxupé:

”Cooxupé køber kaffe fra Cocatrel og ikke fra individuelle medlemmer af kooperativet.”

Cooxupé oplyser dernæst, at de fremover vil kræve sporbarhed af den kaffe, de køber fra Cocatrel for at sikre, at kaffen ikke stammer fra sortlistede kaffeproducenter.

Kan være endt hos Nestlé og JDE

Nestlé bekræfter over for Danwatch, at de køber kaffe fra mellemhandlerne Cooxupé, Volcafe og Tristão, som altså køber kaffe fra kooperativet Cocatrel, der fortsætter med at sælge kaffe fra Eduardo Barbosa de Mello på trods af, at inspektører har fundet slavelignende forhold på hans plantage, og på trods af, at de Mello i 2014 blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium.

Efter Danwatchs henvendelse har Nestlé kontaktet sine kaffeleverandører for at opklare, om kaffe fra de Mellos plantage med de slavelignende forhold er endt i kaffe solgt af Nestlé.

Ifølge Nestlé garanterer Volcafe, at selskabet ikke har solgt kaffe fra de Mellos plantage til Nestlé i 2014. Nestlé svarer imidlertid ikke på Danwatchs spørgsmål om Cooxupé. Danwatch har spurgt, hvordan Nestlé kan garantere, at der ikke har været de Mello-kaffe blandt leverancerne fra Cooxupé, når Cooxupé ikke selv har overblik over, om de køber kaffe fra de Mello. Dette svarer Nestlé ikke direkte på, men skriver i stedet:

“Nestlé tolererer ikke slaveri. Det er ulovligt og imod alt, hvad vi står for. Vi er derfor meget bekymrede over de alvorlige anklager angående potentielle tilfælde af tvangsarbejde og dårlige arbejdsforhold på nogle brasilianske kaffeplantager”.

Nestlé skriver desuden, at selskabet på baggrund af Danwatchs undersøgelse anerkender, at der fortsat er mere at gøre for at adressere arbejdstagerforhold i Brasiliens kaffevarekæde.

Sådan lyder Nestlé og JDE's etiske retningslinjer

Verdens to største kaffevirksomheder, Nestlé og Jacobs Douwe Egberts, har begge etiske retningslinjer, som de og deres leverandører forpligter sig til at overholde. Fælles for retningslinjerne er, at menneskerettighederne skal overholdes, og at de hverken accepterer børnearbejde eller tvangsarbejde. Desuden skal leverandøren sikre ordentlige arbejdsforhold, hvor den lovlige arbejdstid overholdes, og arbejderne minimum modtager den lovlige minimumsløn. Nestlé nævner desuden specifikt, at arbejderne skal have adgang til rent drikkevand, og at leverandøren skal sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
https://www.jacobsdouweegberts.com/globalassets/about-us/ethics
—integrity/supplier_code_of_conduct_july2015.pdf, https://www.nestle.com/asset-library/documents/library/documents/suppliers/supplier-code-english.pdf

JDE deler Danwatchs bekymring

Kaffe fra de Mellos plantage kan også være endt hos Jacobs Douwe Egberts (JDE). JDE videresælger ligesom Nestlé kaffe fra mellemhandlere, der opkøber kaffe fra Cocatrel, herunder både Cooxupé og Tristão. Danwatchs research viser desuden, at JDE køber kaffe fra Volcafe.

Danwatch har spurgt JDE, om de kan garantere, at kaffe fra de Mellos plantage med de slavelignende forhold ikke er endt i kaffe solgt af JDE eller nogen af JDE’s kaffemærker. JDE har ikke besvaret spørgsmålet, men har i stedet sendt en generel udtalelse, hvori de slår fast, at de ikke kan garantere, at der ikke er arbejdsrelaterede problemer på samtlige af de kaffeplantager i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til JDE.

JDE skriver, at firmaet deler Danwatchs bekymring og påpeger, at de derfor har iværksat en række initiativer for at sikre, at de medvirker til at løse problemerne. De har bl.a. taget kontakt til samtlige af deres leverandører for at høre, hvordan de sikrer, at de ikke køber kaffe fra sortlistede plantager.

Tvivlsomt led i kæden hos fastfoodgiganter

Listen over potentielle aftagere af kaffe fra de Mellos plantage inkluderer også fastfoodkæderne McDonald’s og Dunkin’ Donuts. Begge selskaber køber kaffe af den canadiske kaffehandler Mother Parkers, der bl.a. køber kaffe af brasilianske Cooxupé, der som nævnt ikke kan afvise at have købt kaffe fra de Mello.

Danwatch har derfor spurgt Mother Parkers, om kaffeeksportøren kan garantere, at kaffe fra de Mellos plantage ikke er endt i kaffe videresolgt af Mother Parkers.

Hvert år befrier det brasilianske beskæftigelsesministerium arbejdere fra slavelignende arbejdsforhold på kaffeplantager. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Santo Antonio do Amparo, MG - 10/07/2015_DanWatch - Samambaia Farm, certified by Rainforest Alliance. Photo: Lilo Clareto/DanWatch

Mother Parkers har ikke svaret på Danwatchs spørgsmål, men har i stedet sendt et generelt svar. Her skriver Mother Parkers, at Cooxupés kontrolmekanismer sikrer, at den kaffe Cooxupé leverer til Mother Parkers og deres kunder ikke stammer fra plantager “under mistanke for eller dømt for aktiviteter, der er ulovlige ifølge brasiliansk lov”.

Af Cooxupés svar til Danwatch fremgår det imidlertid, at Cooxupé har købt kaffe fra kooperativet Cocatrel uden at vide, hvilke af Cocatrels kaffeplantager de har købt kaffe fra, og om kaffen stammer fra de Mellos plantage med de slavelignende forhold.

Danwatch har derfor også spurgt McDonald’s og Dunkin’ Donuts, om de kan garantere, at de ikke har solgt kaffe fra de Mellos plantage. Dunkin’ Donuts har hverken afkrydset feltet ja eller nej, men svarer i stedet, at de vil blive ved med at kommunikere deres etiske retningslinjer til deres kaffeleverandører.

McDonald’s har heller ikke besvaret spørgsmålet, men skriver i et generelt svar til Danwatch, at de har rettet henvendelse til deres leverandører, som har fortalt dem, at slavelignende forhold ikke er at finde i McDonald’s varekæde, hvorefter McDonald’s henviser til samme garanti fra Cooxupé som Mother Parkers.

Både Starbucks og Illy bekræfter over for Danwatch, at de også køber kaffe fra Cooxupé. Starbucks og Illy kender imidlertid navnene på alle de kaffeplantager, de køber kaffe fra via Cooxupé og kan garantere at kaffe fra de Mellos plantage, ikke er endt i kaffe solgt af hverken Illy eller Starbucks.

Som kommentar til problemerne med slavelignende forhold på kaffeplantager i Brasilien, skriver Illy således:

”Derfor køber vi kun kaffe fra kaffedyrkere, som vi kender og besøger regelmæssigt”.

Betalt med papirsedler i stedet for penge

En gennemgang af nogle af de andre kaffeplantager, hvor myndighedernes inspektører tidligere har fundet slavelignende forhold, viser på samme måde, at plantagerne har solgt kaffe via mellemhandlere, som eksporterer til store internationale kaffemærker.

Danwatchs undersøgelse viser f.eks., at plantageejeren Paulo Roberto Bastos Viana, som blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium i 2013, har solgt kaffe til eksportøren Tristão Companhia de Comércio Exterior (Tristão). I 2010 befriede inspektører fra de brasilianske myndigheder 17 arbejdere fra Bastos Vianas kaffeplantage.

Danwatch er i besiddelse af den fortrolige inspektionsrapport, som beskriver, hvordan arbejderne ikke blev betalt i penge, men i stedet blot modtog papirsedler, hvor der stod, hvor meget de havde tjent, alt imens arbejderne oparbejdede gæld i en dagligvarebutik, hvor de købte mad på selve plantagen. Den lovede løn var under den lovlige minimumsløn, og arbejderne var indkvarteret i faldefærdige bygninger, uden senge eller madrasser, så nogle af arbejderne måtte sove på gulvet. Plantageejeren havde desuden ikke udstyret arbejderne med det af loven påkrævede beskyttelsesudstyr, ligesom der ikke var rent drikkevand tilgængeligt.

Inspektørerne fandt desuden to teenagere på 14 og 15 år, som plukkede kaffe på plantagen. I 2013 blev Bastos Viana sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium, fordi forholdene på plantagen var slavelignende.

Danwatch er i besiddelse af udskriften fra en retssag, som viser, at Bastos Viana i september 2010 – cirka en måned efter at inspektørerne befriede arbejderne – leverede kaffe til Tristão. Tristão oplyser til Danwatch, at de efterfølgende har stoppet samarbejdet med Bastos Viana. Men kaffen, som blev leveret i 2010, hvor der blev fundet slavelignende forhold, kan være blevet videresolgt til Nestlé og JDE, der begge køber kaffe fra Tristão.

Nestlé bekræfter, at de købte kaffe fra Tristão i 2010. Danwatch har derfor spurgt Nestlé, hvad Nestlés kommentar er til, at kaffe produceret under forhold, der er sammenlignelige med slaveri, kan være endt i kaffe solgt af Nestlé. Hertil svarer Nestlé:

”Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører for at adressere disse anklager og proaktivt tackle disse komplekse sociale- og arbejdsrelaterede problemer i vores værdikæde”.

JDE bekræfter i et generelt svar til Danwatch, at det er muligt, at kaffe fra plantager i Brasilien med dårlige arbejdsforhold har fundet vej ind i JDE’s varekæde.

Gældsslaveri og manglende kontrakter

Danwatchs undersøgelse viser desuden, at kaffe fra en plantage med gældsslaveri er blevet videresolgt til endnu en mellemhandler, der sælger kaffe til internationale kaffemærker.

Mellemhandleren Outspan Brasil Importação e Exportação Ltda (Outspan), som leverer kaffe til både Nestlé og JDE, bekræfter således at have købt kaffe fra kaffeproducenten Neuza Cirilo Perão, der blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium i juni 2013, fordi myndighederne havde fundet slavelignende forhold på plantagen.

En kaffearbejder er netop blevet befriet fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage under høsten i juli 2015. Nu sidder han på sin seng og sunder sig. Foto: Maurilo Clareto Costa

I december 2011 indgik Neuza Cirilo Perão en aftale om at levere 4700 sække med kaffe til Outspan. Aftalen blev indgået efter, at de brasilianske myndigheder i 2009 fandt slavelignende forhold og alvorlige brud på Brasiliens arbejdstagerlovgivning på Neuza Cirilo Perãos kaffeplantage, viser domsudskrifter, Danwatch er i besiddelse af.

Ved inspektionen blev 21 arbejdere befriet fra et system af gældsslaveri, hvor udgifter til beskyttelsesudstyr, mad og bolig blev fratrukket lønnen. Af myndighedernes fortrolige rapport fra inspektionen, som Danwatch er i besiddelse af, fremgår det, at selv hvis arbejderne på grund af f.eks. regn ikke kunne arbejde og derfor ikke fik løn, skulle de betale for mad. Nogle af arbejderne fortalte således inspektørerne, at opsynsmanden truede dem med, at de ikke kunne forlade stedet uden at have betalt deres regninger.

15 af de 21 arbejdere havde ikke fået udfyldt deres officielle arbejdsdokumenter. Arbejderne var indkvarteret i huse med huller i vægge og tag, og nogle af arbejderne blev hverken udstyret med senge, lagener eller tæpper. På grund af de alvorlige lovovertrædelser blev en af ejerne i 2013 idømt syv år og seks måneders fængselsstraf i et åbent fængsel. Han appellerede kendelsen, og i 2015 blev straffen reduceret til fire år og seks måneder.

Outspan oplyser over for Danwatch, at Outspan har købt kaffe fra Neuza Cirilo Perão indtil 2012 – altså også i årene efter, at plantagen blev inspiceret af myndighederne i 2009. Outspan oplyser imidlertid, at de holdt op med at købe kaffe fra plantagen med de slavelignende forhold, da den blev sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium i 2013.

Nestlé har efter Danwatchs henvendelse kontaktet deres leverandører og afviser, at kaffe fra Neuza Cirilo Perão kan være endt i kaffe solgt af Nestlé.

Danwatch har også spurgt JDE, om de kan garantere, at kaffe fra Neuza Cirilo Perão ikke er endt i kaffe solgt af JDE eller nogen af JDE’s kaffemærker. JDE har ikke svaret på spørgsmålet, men har sendt et generelt svar, hvor de skriver, at JDE ikke kan garantere, at der ikke er arbejdsrelaterede problemer på samtlige af de kaffeplantager i Brasilien, som sælger kaffe til kooperativer, mellemhandlere og i sidste ende til JDE.

Sov på kaffesække på gulvet

I juni 2013 blev plantageejeren, Joaquim Reis da Silva sortlistet af det brasilianske beskæftigelsesministerium. Under en inspektion i 2010 befriede myndighederne 17 arbejdere fra Joaquim Reis da Silvas kaffeplantage. Af inspektionsrapporten, som Danwatch er i besidelse af, fremgår det, at ingen af arbejderne havde kontrakter eller det påkrævede beskyttelsesudstyr. Arbejderne var desuden indkvarteret under kummerlige forhold og fik f.eks. ikke stillet senge til rådighed, men måtte sove på kaffesække på gulvet.

Joaquim Reis da Silva er ifølge en liste fra 2008 fra det brasilianske landbrugsministerium medlem af kaffekooperativet Cooxupé, og Cooxupé bekræfter over for Danwatch, at Joaquim Reis da Silva tidligere har været medlem og har solgt kaffe til Cooxupé. Cooxupé oplyser imidlertid, at de ikke har modtaget kaffe fra Joaquim Reis da Silva siden 2010, ligesom Cooxupé oplyser, at de de senere år har ekskluderet fire af deres medlemmer.

Selvom Cooxupé stoppede samarbejdet med Joaquim Reis da Silva i 2010, har kaffe fra plantagen med de ulovlige arbejdsforhold indtil da leveret kaffe til Cooxupé, som videresælger kaffe til en lang række internationale kaffemærker.

Viser kun en lille del af problemet

Selvom Danwatchs undersøgelse viser, at kaffe fra plantager, hvor de brasilianske myndigheder har fundet slavelignende forhold, i flere tilfælde kan være endt hos store internationale kaffemærker, afdækker undersøgelsen kun en lille flig af problemets omfang.

Leder af ILO’s særlige program for bekæmpelse af tvangsarbejde i Brasilien, Luiz Machado, fortæller således, at myndighederne langt fra har kapacitet til at hjælpe alle arbejdere, som ender i slavelignende forhold.

”Kun cirka halvdelen af sagerne, hvor arbejdere anmelder slavelignende forhold, bliver inspiceret. De sidste 50 procent bliver aldrig nået af myndighederne”, siger han.

Samtidig viser sagerne om slavelignende forhold kun nogle af de mange problemer, som kaffearbejdere møder på brasilianske kaffeplantager. Danwatchs undersøgelse viser, at problemer som manglende overholdelse af minimumslønnen, 10-timer lange arbejdsdage, arbejdsulykker, manglende beskyttelsesudstyr og kummerlige indkvarteringsforhold er hyppige. Et af de største problemer er f.eks., at cirka 40-50 procent af arbejderne ifølge Minas Gerais’ største fagforening for landbrugsarbejdere, FETAEMG, arbejder, uden at arbejdet registreres i det såkaldte carteira de trabalho  – et officielt arbejdsdokument, som garanterer arbejderne retten til sociale ydelser, som f.eks. sygepenge, feriepenge, pension og understøttelse, hvis de bliver fyret.

Farlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr

Et andet alvorligt problem er, at kaffen i Brasilien sprøjtes med farlige pesticider, som ikke er tilladte i EU, bl.a. fordi de er klassificeret som akut toksiske. Flere af pesticiderne er så giftige, at man kan dø af at få dem på huden, andre er mistænkt for at skade arveanlæggene og give kræft.

Selvom beskyttelsesudstyr er lovpligtigt, påfører mange arbejdere pesticider uden. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Danwatchs undersøgelse viser, at arbejderne på de brasilianske kaffeplantager ofte påfører pesticiderne enten helt uden beskyttelsesudstyr eller med mangelfuldt beskyttelsesudstyr, og at symptomer på pesticidforgiftning er udbredt.

Danwatch har spurgt JDE og Nestlé, som tilsammen sidder på ca. 40 procent af det globale kaffemarked målt på omsætning, hvad de vil gøre for at sikre, at kaffearbejdere i deres varekæde arbejder under forhold, der ikke er farlige for arbejdernes helbred.

JDE har ikke besvaret spørgsmålet, men Nestlé skriver:

”Nestlé støtter et forbud mod farlige kemikalier og ønsker at fremme korrekt brug af beskyttelsesudstyr”.

Nestlé oplyser således, at virksomheden bl.a. har været involveret i en indsats for at distribuere beskyttelsesudstyr og opgradere opbevaringsfaciliteter til pesticider samt i træningsprogrammer for landarbejdere.

Danwatchs dokumentation

Danwatch deltog under høsten i juli 2015 i en inspektion, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i Minas Gerais, Brasilien. Arbejderne var ifølge de brasilianske myndigheder ofre for menneskehandel.  

Danwatch er i besiddelse af mere end 15 fortrolige rapporter fra det brasilianske beskæftigelsesministerium, som beskriver fund af slavelignende forhold på brasilianske kaffeplantager.

Danwatch er i besiddelse af dokumenter fra retssager, udklip fra kaffekooperativers udgivelser, eksportdokumenter etc., som beskriver, hvordan kaffe fra plantager med slavelignende forhold er blevet videresolgt.

Danwatch har sendt surveys til brasilianske kaffekooperativer, internationale kaffeeksportører og store internationale kaffevirksomheder og kaffemærker for at dokumentere, hvor kaffen fra plantagerne med slavelignende forhold er endt henne.

UndersøgelseBitter kaffe

Danwatch har besøgt Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais, hvor halvdelen af Brasiliens kaffe bliver dyrket. Vi har besøgt kaffeplantager, interviewet kaffearbejdere, fagforeninger, eksperter og lokale myndigheder.

Danwatch har været med politiet og det brasilianske beskæftigelsesministerium på inspektion på en brasiliansk kaffeplantage, hvor 17 mænd, kvinder og børn, som var ofre for menneskehandel, blev befriet fra slavelignende forhold. To børn på henholdsvis 14 og 15 år havde arbejdet med at plukke kaffe på plantagen.

RelateredeNyheder

Nyt undervisningsmateriale fra Danwatch: Moderne slaveri i din kaffekop

Danwatch udgiver nyt, gratis undervisningsmateriale til folkeskolens 8.-9. klasser i samfundsfag. ‘Moderne slaveri i din kaffekop’ har fokus på den globale kaffeindustri, og skal være med til at gøre fremtidens forbrugere mere kritiske og bæredygtige.

Danwatch-rapport fører til politisk høring i Brasilien

Onsdag var repræsentanter fra kaffeindustrien i Brasilien samlet til en høring om de slavelignende arbejdsforhold på kaffeplantager, som Danwatch afslørede tidligere i år.

Udenrigsministeren i samråd efter Danwatch-afsløringer

Christian Juhl (EL) indkalder udenrigsminister Kristian Jensen (V) i åbent samråd på baggrund af Danwatch-undersøgelse, der dokumenterer slavelignende arbejdsvilkår i den brasilianske kaffeindustri

Brasiliansk kaffe sprøjtes med livsfarlige pesticider

I Brasilien må kaffe sprøjtes med pesticider, der er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende. Mange arbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Selv drikkevandet indeholder spor af de farlige pesticider.

Kommuner risikerer at servere kaffe dyrket under slavelignende forhold

Kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold er blevet solgt via mellemhandlere, som forsyner leverandører til danske kommuner og regioner. Flere af kaffeleverandørerne kan ikke garantere, at deres kaffe er fri for bønner plukket under slavelignende forhold.

Film: Kaffearbejdere påfører pesticider uden beskyttelse

Francisco Paulo Pereira plejede at påføre pesticider på en kaffeplantage i Minas Gerais i Brasilien uden beskyttelsesudstyr. I dag er han meget syg og kan ikke mærke jorden under sig, når han går. Hør ham fortælle om, hvordan han lærte at bruge pesticider ved at læse etiketten på flaskerne.

Du risikerer at drikke kaffe dyrket under slavelignende forhold

Brasiliens kaffeindustri har massive problemer med slavelignende arbejdsforhold, livsfarlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr. Danwatch har konfronteret nogle af verdens største kaffevirksomheder med ulovlighederne. Flere indrømmer, at de reelt ikke har styr på, om kaffe fra problematiske plantager ender i deres produkter. Og kaffegiganten Nestlé medgiver at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold.

Film: Kaffearbejder kunne ikke rejse fra plantagen

For fem år siden blev migrantarbejderen Wellington Antonio Soares og hans søn befriet af myndighederne fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage i Minas Gerais, Brasilien. Arbejderne fik ulovligt lav løn og måtte leve med deres børn blandt store bunker affald. Selvom arbejderne ønskede at forlade plantagen, kunne de ikke, da de ikke havde råd til busrejsen hjem. Hør ham fortælle om forholdene på plantagen her.

Foto: Kaffearbejdere bliver befriet

Danwatch var med på en inspektion, da de brasilianske myndigheder befriede 17 mænd, kvinder og børn fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais. Ifølge Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport var arbejderne ofre for menneskehandel. De plukkede kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren. I høstsæsonen i juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder i alt 128 arbejdere fra slavelignende vilkår. Se billeder fra inspektionen her.

Film: På inspektion med de brasilianske myndigheder

Danwatch var med på en inspektion, da de brasilianske myndigheder befriede 17 mænd, kvinder og børn fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais. Ifølge Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport var arbejderne ofre for menneskehandel. De plukkede kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren. I høstsæsonen i juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder i alt 128 arbejdere fra slavelignende vilkår. Se filmen fra inspektionen her.

Kaffeplantager i Brasilien bruger akut toksiske pesticider

I Brasilien må kaffe sprøjtes med pesticider, der er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende. Mange arbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Hør kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa fortælle, at kaffearbejderne ikke ved, hvordan de skal omgås de farlige pesticider.

Film: Kaffearbejdere skal underskrive blanke dokumenter

40-50 procent af kaffearbejderne i Brasilien arbejder uden en formel kontrakt, der giver dem ret til pension og sygedage. Hør kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa fortælle om, hvordan hun under kaffehøsten i 2014 var nødsaget til at underskrive blanke dokumenter i stedet for at modtage en officiel kontrakt.

Pesticidforgiftning er udbredt hos kaffearbejdere

Brugen af ekstremt giftige pesticider fører til pesticidforgiftning og kræver dødsofre i kaffestaten Minas Gerais, hvor kaffearbejdere bruger pesticider uden beskyttelsesudstyr. De nyeste tal fra Brasiliens nationale toksikologiske informationssystem, Sistema Nacional de Informações Tóxico-Farmacológicas (Sinitox) viser, at der i 2012 blev registreret 21 dødsfald i Minas Gerais som følge af forgiftning med pesticider anvendt i landbruget. I alt blev der i 2012 registreret 817 tilfælde af forgiftning med landbrugspesticider i kaffestaten Minas Gerais. Kaffeplukkeren Marluce Silva Braz oplevede at hendes hud på hænderne begyndte at brænde og fik væskefyldte blærer, som til sidst udviklede sig til kødsår, når hun høstede kaffe. Hør hende fortælle, hvordan pesticiderne ødelagde hendes hænder, selvom hun ikke engang påførte dem selv.