Nyhed

Samlet opposition kalder ministre i folketingssalen om investeringer i ulovlige bosættelser

16. jan 2017

S, R, ALT, SF og EL kalder erhvervsministeren og udenrigsministeren i folketingssalen på baggrund af Danwatchs undersøgelse, Forretning på Forbudt Land, der i dag dokumenterer, hvordan danske pensionsselskaber, investeringsforeninger og kommuner har omfattende investeringer i de besatte palæstinensiske områder.

Danwatch dokumenterer i dag, hvordan danske pensionsselskaber, investeringsforeninger og kommuner har omfattende investeringer i de besatte palæstinensiske områder. Det strider mod eksportråd fra den danske regering og FN’s retningslinjer. Retningslinjer som de fleste af investorerne selv angiver at følge. Samtidig efterlyser investorerne præcise retningslinjer på området.

Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten indkalder på den baggrund udenrigsminister, Anders Samuelsen, og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, i en forespørgselsdebat i folketingssalen for at få svar på, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe pensionsselskaber og kommuner til at leve op til deres internationale forpligtelser og tilpasse deres aktiviteter international lov, skriver den samlede opposition i en pressemeddelelse.

Regering bør sætte handling bag ord

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, udtaler: “Det skriger til himlen, at danske pensionsselskaber og kommuner forsat har investeringer i ulovlig besatte palæstinensiske områder. Det strider mod international retningslinjer og undergraver en to-statsløsning. Investorerne bør straks trække sig, og regeringen bør for alvor sætte handling bag anbefalingerne om ikke at investere i de besatte områder”.

Alternativets udenrigsordfører, Rasmus Nordqvist, udtaler: “Det er under al kritik, at der er så omfattende dansk engagement i israelske bosættelser. Kommuner, pensionskasser og andre bør ikke tjene penge på den israelske besættelse. Israelske bosættelser er aktivt med til at underminere etableringen af en palæstinensisk stat og til at sikre en fredelig løsning på konflikten. Vi bør fra dansk hold sikre, at det ikke forsat er lukrativt at drive forretning på besat territorium. Jeg håber, at de nye informationer fra Danwatch vil give anledning politisk handling, der vil sikre at så åbenlyst uacceptable aktiviteter vil ophøre”.

Følg fælles retningslinjer

Radikales udenrigsordfører Martin Lidegaard, udtaler:”De ulovlige bosættelser udgør en af de største barrierer for varig fred i regionen, fordi den underminerer den to-statsløsning, der er og bliver den eneste mulige løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina. Derfor bør regeringen tilstræbe aktivt at følge op på de fælles retningslinjer i EU”.

SF’s udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, udtaler: “De israelske bosættelser er ulovlige og en forhindring for den to-statsløsning som er eneste mulighed for fred. Det er vigtigt at omverdenen forholder dig til dem også i de økonomiske aktiviteter og det er uholdbart at danske pensionskasser investerer i bosættelserne. Det må den danske regering forholde sig til”.

UndersøgelseFORRETNING PÅ FORBUDT LAND

Danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har knap 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Investeringerne er med til at undergrave to-statsløsningen og på kant med FN’s retningslinjer og eksportråd fra den danske regering. Danwatch er taget til det besatte Vestbredden for at følge op på vores to tidligere undersøgelser “Forretning på forbudt land” fra 2012 og 2014.

TemaForretning på forbudt land

Danske virksomheders investeringer i ulovlige bosættelser

FokusKonflikt & Sikkerhed

Verdens krige og konflikter er big business. DanWatch har eks. dokumenteret handel med varer fra besat land, investeringer i konventionsomfattede våben og statsobligationer i undertrykkende regimer.

RelateredeNyheder

Nye retningslinjer for ansvarlige investeringer er på vej

Regeringen fraråder fortsat investeringer, der støtter ulovlige israelske bosættelser, og varsler nye retningslinjer på vej til investorerne.

ATP frifinder sig selv

På baggrund af Danwatchs seneste undersøgelse har Danmarks største pensionskasse ATP undersøgt og frifundet deres egne investeringer i virksomheder med aktiviteter i bosættelser. Ikke godt nok, mener ekspert.

Udenrigsministeriet bakker op om Danwatch-undersøgelse

Udenrigsministeriet fastslår i svar til Søren Espersen (DF) endnu engang, at investeringer i de besatte palæstinensiske områder ikke generelt kan siges at være ulovlige, men at danske investorer alligevel risikerer at overtræde den humanitære folkeret og menneskerettighederne.

Hvad er virksomheders ansvar på besat land?

En virksomheds ansvar under et fremmed lands besættelse kan være vanskeligt at gennemskue. Her følger en guide til virksomheders sociale ansvar i forbindelse med aktiviteter i israelske bosættelser.

Virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser

34 børsnoterede virksomheder med økonomiske aktiviteter i eller omkring bosættelser, checkpoints, separationsmuren og/eller udvinding af naturressourcer i de besatte palæstinensiske områder - som 23 danske investorer har penge i.