Nyhed

Rambøll vil bremse slavearbejde

28. jun 2011

Efter DanWatch i februar afslørede, at Rambøll ignorerede slavelignende arbejdsvilkår hos Dubai-partnere, ændrer Danmarks største ingeniørvirksomhed nu praksis, skriver Ingeniøren.

Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomhed vil ifølge Ingeniøren fremover ændre praksis, så virksomhedens medarbejdere personligt kan blive gjort ansvarlige, hvis de ser eller kender til brud på menneskerettigheder og ikke rapporterer det. Det er konsekvensen efter, at DanWatch i februar afslørede, at flere af Rambølls partnere på byggeprojekter i Dubai ansatte migrantarbejdere under slavelignende vilkår.

“Vi vil ændre ansættelseskontrakterne Jorden rundt, så der kommer til at stå, at firmaet overholder FN’s Global Compact-principper, og at man som medarbejder skal være opmærksom på, at det naturligvis medfører påtale og kan være afskedigelsesgrund, hvis man ikke overholder principperne,” siger Rambølls koncernchef Flemming Bligaard Pedersen til Ingeniøren.

Løfter forpligter

Rambøll har skrevet under på FN’s Global Compact, der er forpligter virksomheden til at sikre, at hverken de selv, deres leverandører, kunder eller andre parter på fælles projekter medvirker til at krænke menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Så selvom Rambøll ikke selv havde ansatte, der arbejdede under kritisable forhold, så havde to store entreprenørvirksomheder, Arabtec Construction og Al Habtoor Leighton, som Rambøll arbejdede på projekter sammen med i Dubai, holdt bygningsarbejdere under slavelignende forhold uden mulighed for at sige op eller komme væk fra Dubai. Dette skete uden at Rambølls ansatte reagerede, selvom de kendte til forholdene.

Det må ikke ske igen, og derfor har Rambøll taget en række skridt henimod at ændre fremtidig praksis. Tidligere har der ikke været nok fokus på samarbejdspartnere, som Rambøll ikke er kontraktmæssigt forbundet med. Men FN’s Global Compact lægger netop også vægt på denne relation.

“Vi har ikke fokuseret på problemstillingen med vores forpligtelser i forhold til tredjemand, men tænkt, at det har vi jo ikke styr på, for vi har ingen kontrakt. Dér har vi lært noget,” siger koncernchef Flemming Bligaard Pedersen til Ingeniøren.

Læs artiklerne fra Ingeniøren

17. juni 2011: Rambøll efter slavesag: Fyringsgrund at ignorere menneskerettigheder

19. juni 2011: Rambøll efter slaverianklagerne: ”Vi vil ikke vende det blinde øje til igen”

20. juni 2011: Rambøll vil ikke hjælpe slavearbejdere med at få oprejsning

Vil ikke hjælpe ofre

På trods af at Rambøll erkender, at virksomheden har begået fejl, så vil dette dog ikke komme tidligere ofre til gode, selvom Global Compact siger, at involverede virksomheder bør hjælpe.

“Vi kender ikke de pågældende, da det handler om bygningsarbejdere, som arbejder for entreprenørerne. Det er desuden folk, der har arbejdet i Dubai somimmigrantarbejdere fra Pakistan, Indien eller andre lande i Østen. Så de er jo spredt ud over hele verden,” siger koncernchef Flemming Bligaard Pedersen til Ingeniøren.

Rambøll vil i stedet arbejde på at sikre at lignende ikke opstår i fremtiden. Virksomheden har derfor ændret en række procedurer og sikret at medarbejdere lettere kan anmelde tilfælde menneskerettighedskrænkelser, og fremtidige samarbejdspartnere vil blive gjort opmærksomme på Rambølls etiske forpligtigelser.

UndersøgelseMenneskerettigheder på verdens byggepladser

Danske ingeniører holder øje med slavearbejde – men ser intet

TemaDe skjulte slaver i Dubai

Rambøll-partnere bruger slavearbejde

FokusKonflikt & Sikkerhed

Verdens krige og konflikter er big business. DanWatch har eks. dokumenteret handel med varer fra besat land, investeringer i konventionsomfattede våben og statsobligationer i undertrykkende regimer.

RelateredeNyheder

Når ord ikke er nok

I en branche, hvor der bygges på forskellige værdisæt, er ord ikke altid nok. Rambøll forsøgte flere gange at gøre to storentreprenører opmærksomme på, at deres ansatte arbejdede under slavelignende forhold. Men man blev mødt med tavshed.

Rambøll-partnere bruger slavearbejde

Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomhed er involveret i byggeri af skyskrabere ogprestigebyggerier til hundreder af millioner kroner i Dubai. Flere af Rambølls samarbejdspartnere ansætter migranter under forhold, som eksperter betegner som moderne slaveri.

Når lønnen ikke er til at leve af

Med skyskrabere der kan nå himlen, golfbaner i alle variationer og kendt som de riges paradis er Dubai for mange symbolet på verdens rigdom og overflod. Men det kan være svært at tjene til dagen og vejen for de tusindvis af migrantarbejdere, der arbejder op til 72 timer om ugen for en løn, der knap dækker deres udgifter ved at være i landet.

“Folk dør før deres drømme bliver til virkelighed“

Tusinder af migranter er kommet til Dubai med en drøm om at forsørge familien derhjemme. De finder arbejde på golfstatens store byggeprojekter, men ender ofte i håbløse situationer, som de ikke selv kan styre. 23-årige Ranjeev fra Indien er én af dem.

Bag facaderne slider slaverne

De gældsætter sig for at migrere fra Sydasien til Dubai og bygge de prangende prestigeprojekter til en lavere løn end aftalt og under ansættelsesvilkår, som de ingen indflydelse har på. FNs arbejdsorganisation kalder det den værste form for arbejde, der findes.