Nyhed

Prisen for dyr kaffe når ikke bønderne i Etiopien

28. jun 2015

Specialkaffe fra Etiopien er big business, bare ikke for de bønder, der dyrker. Med begrænset adgang til information om markedsprisen og et sårbart liv som bonde uden råd til opsparing er det et let bytte for mellemmænd, og de ser meget lidt af den profit, der kommer fra den økologisk dyrkede Arabica bønne. Fotoreportage fra Etiopien.

Kaffe blev opdaget i Etiopien, og en legende siger, at en af gedehyrden Kaldis geder spiste en kaffebønde fra et træ og fra da af blev kaffen en integreret del af alle mennesker og dyr i Etiopien. Her er en skoleklasse på tur i en kaffeplantage.

Kaffen tørres og samles i kæmpe sække, før mellemmænd afhenter bønderne til videresalg på kaffebørsen. Manglende adgang til information om markedsprisen gør, at mange bønder bliver går glip af gevinsten.

Arabica-bønnen dyrkes økologisk i smålandbrug i Etiopien, før den sælges i bl.a. EU som dyr specialkaffe.

Hele familien samarbejder, når kaffehøsten går i gang.

Daniel Godebo, 57 år, kaffebonde i Etiopien:
"Vi har ingen indflydelse på prisen. Jeg solgte 17 kg kaffe for 300 birr (11,25 euro). Et par uger senere fandt jeg ud af, at prisen skulle have været 500 birr (€ 18.74). Manglen på indflydelse frustrerer mig, jeg har fire drenge, og jeg har ikke råd til at de skal gå i skole, men jeg vil heller ikke have, at de skal være kaffebonde som mig".

En kvinde venter i sin dagligstue på, at hendes kaffe bliver færdig.

Kaffe er en af Etiopiens vigtigste eksportvarer, og landet har i de sidste 20 år oplevet et økonomisk opsving, der bl.a. har sikret skolegang til flere børn. Kvinden og hendes lille barn oplever dog ikke meget af den spirende velstand.

TemaKaffens skyggeside

Slaveri og mangel på rettigheder er udbredt i brasiliansk kaffeproduktion, hvor brugen af pesticider skader både mennesker og miljø.

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.