Nyhed

Nordea dropper spekulation i fødevarer

20. mar 2012

Et halvt år efter DanWatchs undersøgelse af danske bankers involvering i fødevarespekulation siger Nordea nu stop.

Ifølge Verdensbanken og FN er fødevarespekulation med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult. Nordea står for hovedparten af investeringerne i de såkaldte strukturerede obligationer baseret på fødevarepriser, som landets banker tilbyder kunderne. Det drejer sig om 1 mia. kr. ud af 1,4 mia. kr.

Men sådan forbliver det ikke fremover. Fødevarespekulation er ikke ansvarlig investering. Da DanWatch og Tænk Penge i august 2011 spurgte Nordea om bankens holdning til fødevarespekulation, var svaret, at banken havde gang i en analyse og forventede en konklusion senere på året. Nu er banken klar med en holdning.

“I andet halvår 2011 besluttede Nordea ikke længere at tilbyde denne type finansielle produkter til vores kunder,” siger Klaus Fridorf, direktør for ansvarlige investeringer i Nordea.

Nordeas holdning er netop kommunikeret ud i bankens årsrapport for ansvarlige investeringer, udgivet i marts 2012.

“Vores beslutning er baseret på en række internationale analyser, der påviser en sammenhæng mellem øget spekulation på de finansielle markeder og volatile (og rekordhøje) fødevarepriser,” siger Klaus Fridorf fra Nordea.

Nordeas obligationer, som DanWatch har haft i kikkerten, baserer sig blandt andet på verdensmarkedspriserne for hvede og majs og udløber i 2013. Men allerede nu siger Nordea, at banken ikke vil udbyde flere af den slags investeringsprodukter, der har basale fødevarer som underliggende aktiver.

UndersøgelseDanske banker tjener på sult

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult

TemaSultens spekulanter

Danske banker tjener på sult

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.

RelateredeNyheder

Interview: Dokumentar om Etiopien seks år undervejs

Danwatch har mødt den svenske instruktør Joakim Demmer, der har brugt seks år på dokumentaren ‘Dead donkeys fear no hyenas’, som har verdenspremiere på CPH:DOX. Filmen giver et unikt indblik i problematikkerne ved ‘land grabbing’ i Etiopien, der ellers ofte er lukket land for journalister.

Sewangas brødsalg taber på prisstigning

Sewanga Goodman forsørger sin familie som brødsælger på gaden i Ugandas hovedstad. Prisen på brød er næsten fordoblet på et år, men Sewanga Goodman tjener ikke mere end før.

Lucy: “Vi har ikke råd til brød længere”

Der er råd til mad, husleje og skole, men heller ikke mere, for Lucy Mutedi.

Lokalt bageri mister kunder

Indtægten er faldet i det lille bageri I Kampala, for kunderne har ikke længere råd til at købe brød.

Først afskaffede vi morgenmaden

Spekulation i råvarer er med til at øge priserne på brød og andre fødevarer i Uganda, så familier ikke længere har råd til mad. Tørke truer med at presse priserne yderligere op.

Banker har ingen politik for fødevarespekulation

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation ved at tilbyde kunder at investere i strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Ingen af bankerne anser spekulation i fødevarer som et problem.