Nyhed

Minister: Tøjfirmaer skal tage ansvar

4. apr 2014

I kølvandet på afsløringer fra DanWatch og Fagbladet 3F opfordrer udviklingsminister Mogens Jensen nu danske tøjproducenter til at sikre bedre vilkår hos deres leverandører i Bangladesh.

25 millioner og en opfordring til danske virksomheder om at holde bedre øje med deres leverandører i Bangladesh. Det er det danske bidrag til de tekstilarbejdere i Bangladesh, der stadig kæmper med vold, trusler og deres egen sikkerhed, når de dagen lang arbejder i faldefærdige fabrikker.

Dokumentation nytter

Direktør i DanWatch, Eva Hesse Lundström hilser bevillingen og kravet om, at virksomhederne skal tage ansvar velkommen:
“I DanWatch er vi glade for, at dokumentation af elendige arbejdsvilkår for arbejderne i Bangladesh er med til at føre til politisk handling. Det er første skridt på vejen. Men omfanget af krænkelser af mennesker og miljø er massivt, og DanWatch vil fortsat bidrage til, at alle danskere bliver oplyst om problemerne i tekstilindustrien, også i andre udviklingslande”, siger Eva Hesse Lundström.

Bevillingen og opfordringen fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen kommer kort før årsdagen den 24. april, der markerer katastrofen, hvor fabriksbygningen Rana Plaza kollapsede. Ulykken kostede flere end 1134 tekstilarbejdere livet og sårede flere end 2000 mennesker, og den skyldtes massive overskridelser af bygningssikkerheden.

Stadig vold og krænkelser

DanWatch og Fagbladet 3F har netop været i Bangladesh og dokumentere, at der et år efter stadig er massive problemer med faldefærdige fabrikker, og at vold, trusler om fyring og urimelige krav til, hvad arbejderne skal levere, stadig er en del af hverdagen.
Det får nu handels- og udviklingsminister Mogens Jensen til at reagere, derfor giver han 25 millioner kroner til miljøforbedringer og inspektion af fabrikkerne og til FN’s arbejdsorganisation, ILO.

“Danmark skal være helt i front med virksomheders globale ansvar. Men der findes ikke noget quick fix i Bangladesh eller i andre fattige u-lande med stor tekstilproduktion. Vi kan hjælpe til med at forbedre forholdene i samarbejde med internationale organisationer og alliancer for etisk handel,” siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

UndersøgelseTøjets Tragedier: Vold og trusler på livsfarlige fabrikker i Bangladesh

Vold, råb, fysiske og verbale overfald på tekstilarbejdere på faldefærdige fabrikker

TemaTøjets Tragedier

Elendige arbejdsforhold og ødelagte liv

FokusTekstil

Historien bag tøjet i dit klædeskab gemmer ofte på store omkostninger for mennesker og miljø. Fra vand- og pesticid-forbrug og børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh.

RelateredeNyheder

DanWatch nomineret til Anders Bordings Journalistpris

‘Made in Bangladesh’ er blevet nomineret til Anders Bordings journalistpris for ‘en bemærkelsesværdig journalistisk præstation i et specialmedie’.

Ofre for fabriks-kollaps har ventet et år på erstatning

Et år efter Rana Plaza-kollapset modtager ofrene nu første portion af den længe ventede erstatning. Der mangler dog stadig mange millioner for at dække de samlede erstatninger.

Mandag Morgen: Modebranchen har intet lært af Rana Plaza-ulykken

Mandag Morgen bringer stor artikel om DanWatch's rapport 'Tøjets Tragedier'. Artiklen samler kommentarer til rapporten fra en række af Danmarks vigtigste tekstil-aktører.

Tvunget ind i dødsfælde

Arbejderne blev gennet ind i tekstilfabrikken Rana Plaza, der kollapsede, og mindst 1134 omkom. Rozina måtte save i sin egen arm for at slippe fri af ruinerne.

Husker du Rana Plaza?

Mindst 1134 mennesker blev dræbt i århundredets største industrikatastrofe, da fabrikken Rana Plaza styrtede sammen i Bangladesh. DanWatch har været i tøjfabrikkernes hovedstad og gør status et år efter ulykken.