Nyhed

Lucy: “Vi har ikke råd til brød længere”

23. sep 2011

Der er råd til mad, husleje og skole, men heller ikke mere, for Lucy Mutedi.

(Bragt i fuld længde i Tænk Penge, september 2011)

”Vi har ikke råd til brød længere. Kun de mindste af børnene får stadig hvedeboller. Det er bedre for deres maver end kasava (en slags rodfrugt, red.), som vi andre nu spiser til morgenmad”, siger 48-årige Lucy, mens hun sætter Michael på et år ned på gulvet og dirigerer ham væk fra køkkenets glohede brændeovn.

Lucy er i gang med frokosten og lægger ekstra kulstykker på ildstedet. Hun laver posho, en slags majsmos. Lille Michael har fundet kusine Derissa på halvandet og leger på jordgulvet i stuen.

”Alle priserne på mad stiger. Prisen på brød og ris er fordoblet på et år. Det er svært at få råd til husleje og til børnenes skolegang, når maden bliver dyrere og dyrere”, siger Lucy, der bor alene med fire af sine fem børn og to børnebørn på en bakkeskråning i udkanten af Kampala.

De fleste af døgnets timer bruger hun ved sin slidte symaskine. Hun er skrædder og reparerer tøj for familier i lokalområdet.

”Jeg blev skilt for seks år siden, og min eks-mand bidrager ikke med noget til børnene. Vi er lige flyttet hertil for at spare penge på huslejen. Heldigvis sender Lilian (ældste datter, red.) penge engang imellem, hun arbejder i en bank i centrum”, fortæller Lucy med en vis stolthed i stemmen.

UndersøgelseDanske banker tjener på sult

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult

TemaSultens spekulanter

Danske banker tjener på sult

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.

RelateredeNyheder

Interview: Dokumentar om Etiopien seks år undervejs

Danwatch har mødt den svenske instruktør Joakim Demmer, der har brugt seks år på dokumentaren ‘Dead donkeys fear no hyenas’, som har verdenspremiere på CPH:DOX. Filmen giver et unikt indblik i problematikkerne ved ‘land grabbing’ i Etiopien, der ellers ofte er lukket land for journalister.

Nordea dropper spekulation i fødevarer

Et halvt år efter DanWatchs undersøgelse af danske bankers involvering i fødevarespekulation siger Nordea nu stop.

Sewangas brødsalg taber på prisstigning

Sewanga Goodman forsørger sin familie som brødsælger på gaden i Ugandas hovedstad. Prisen på brød er næsten fordoblet på et år, men Sewanga Goodman tjener ikke mere end før.

Lokalt bageri mister kunder

Indtægten er faldet i det lille bageri I Kampala, for kunderne har ikke længere råd til at købe brød.

Først afskaffede vi morgenmaden

Spekulation i råvarer er med til at øge priserne på brød og andre fødevarer i Uganda, så familier ikke længere har råd til mad. Tørke truer med at presse priserne yderligere op.

Banker har ingen politik for fødevarespekulation

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation ved at tilbyde kunder at investere i strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Ingen af bankerne anser spekulation i fødevarer som et problem.