Film

Film: Kaffearbejdere påfører pesticider uden beskyttelse

UndersøgelseBitter kaffe

Danwatch har besøgt Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais, hvor halvdelen af Brasiliens kaffe bliver dyrket. Vi har besøgt kaffeplantager, interviewet kaffearbejdere, fagforeninger, eksperter og lokale myndigheder.

Danwatch har været med politiet og det brasilianske beskæftigelsesministerium på inspektion på en brasiliansk kaffeplantage, hvor 17 mænd, kvinder og børn, som var ofre for menneskehandel, blev befriet fra slavelignende forhold. To børn på henholdsvis 14 og 15 år havde arbejdet med at plukke kaffe på plantagen.

RelateredeNyheder

Nyt undervisningsmateriale fra Danwatch: Moderne slaveri i din kaffekop

Danwatch udgiver nyt, gratis undervisningsmateriale til folkeskolens 8.-9. klasser i samfundsfag. ‘Moderne slaveri i din kaffekop’ har fokus på den globale kaffeindustri, og skal være med til at gøre fremtidens forbrugere mere kritiske og bæredygtige.

Danwatch-rapport fører til politisk høring i Brasilien

Onsdag var repræsentanter fra kaffeindustrien i Brasilien samlet til en høring om de slavelignende arbejdsforhold på kaffeplantager, som Danwatch afslørede tidligere i år.

Udenrigsministeren i samråd efter Danwatch-afsløringer

Christian Juhl (EL) indkalder udenrigsminister Kristian Jensen (V) i åbent samråd på baggrund af Danwatch-undersøgelse, der dokumenterer slavelignende arbejdsvilkår i den brasilianske kaffeindustri

Brasiliansk kaffe sprøjtes med livsfarlige pesticider

I Brasilien må kaffe sprøjtes med pesticider, der er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende. Mange arbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Selv drikkevandet indeholder spor af de farlige pesticider.

Slavelignende arbejdsforhold hos leverandører til verdens største kaffevirksomhed

Kaffegiganten Nestlé erkender at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 greb ind og befriede arbejderne fra slavelignende arbejdsforhold. Ligesom konkurrenten Jacobs Douwe Egberts har Nestlé desuden købt kaffe af mellemhandlere, som har handlet hos plantager med slavelignende arbejdsforhold. Kaffe produceret under slavelignende forhold kan også være endt hos andre store spillere på kaffemarkedet.

Kommuner risikerer at servere kaffe dyrket under slavelignende forhold

Kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold er blevet solgt via mellemhandlere, som forsyner leverandører til danske kommuner og regioner. Flere af kaffeleverandørerne kan ikke garantere, at deres kaffe er fri for bønner plukket under slavelignende forhold.

Du risikerer at drikke kaffe dyrket under slavelignende forhold

Brasiliens kaffeindustri har massive problemer med slavelignende arbejdsforhold, livsfarlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr. Danwatch har konfronteret nogle af verdens største kaffevirksomheder med ulovlighederne. Flere indrømmer, at de reelt ikke har styr på, om kaffe fra problematiske plantager ender i deres produkter. Og kaffegiganten Nestlé medgiver at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold.

Film: Kaffearbejder kunne ikke rejse fra plantagen

For fem år siden blev migrantarbejderen Wellington Antonio Soares og hans søn befriet af myndighederne fra slavelignende arbejdsforhold på en kaffeplantage i Minas Gerais, Brasilien. Arbejderne fik ulovligt lav løn og måtte leve med deres børn blandt store bunker affald. Selvom arbejderne ønskede at forlade plantagen, kunne de ikke, da de ikke havde råd til busrejsen hjem. Hør ham fortælle om forholdene på plantagen her.

Foto: Kaffearbejdere bliver befriet

Danwatch var med på en inspektion, da de brasilianske myndigheder befriede 17 mænd, kvinder og børn fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais. Ifølge Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport var arbejderne ofre for menneskehandel. De plukkede kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren. I høstsæsonen i juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder i alt 128 arbejdere fra slavelignende vilkår. Se billeder fra inspektionen her.

Film: På inspektion med de brasilianske myndigheder

Danwatch var med på en inspektion, da de brasilianske myndigheder befriede 17 mænd, kvinder og børn fra slavelignende forhold på en kaffeplantage i det sydlige Minas Gerais. Ifølge Beskæftigelsesministeriets inspektionsrapport var arbejderne ofre for menneskehandel. De plukkede kaffe uden løn, mens de oparbejdede gæld til plantageejeren. I høstsæsonen i juli og august 2015 befriede de brasilianske myndigheder i alt 128 arbejdere fra slavelignende vilkår. Se filmen fra inspektionen her.

Kaffeplantager i Brasilien bruger akut toksiske pesticider

I Brasilien må kaffe sprøjtes med pesticider, der er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende. Mange arbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Hør kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa fortælle, at kaffearbejderne ikke ved, hvordan de skal omgås de farlige pesticider.

Film: Kaffearbejdere skal underskrive blanke dokumenter

40-50 procent af kaffearbejderne i Brasilien arbejder uden en formel kontrakt, der giver dem ret til pension og sygedage. Hør kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa fortælle om, hvordan hun under kaffehøsten i 2014 var nødsaget til at underskrive blanke dokumenter i stedet for at modtage en officiel kontrakt.

Pesticidforgiftning er udbredt hos kaffearbejdere

Brugen af ekstremt giftige pesticider fører til pesticidforgiftning og kræver dødsofre i kaffestaten Minas Gerais, hvor kaffearbejdere bruger pesticider uden beskyttelsesudstyr. De nyeste tal fra Brasiliens nationale toksikologiske informationssystem, Sistema Nacional de Informações Tóxico-Farmacológicas (Sinitox) viser, at der i 2012 blev registreret 21 dødsfald i Minas Gerais som følge af forgiftning med pesticider anvendt i landbruget. I alt blev der i 2012 registreret 817 tilfælde af forgiftning med landbrugspesticider i kaffestaten Minas Gerais. Kaffeplukkeren Marluce Silva Braz oplevede at hendes hud på hænderne begyndte at brænde og fik væskefyldte blærer, som til sidst udviklede sig til kødsår, når hun høstede kaffe. Hør hende fortælle, hvordan pesticiderne ødelagde hendes hænder, selvom hun ikke engang påførte dem selv.