Nyhed

Hvad er virksomheders ansvar på besat land?

23. jan 2017

En virksomheds ansvar under et fremmed lands besættelse kan være vanskeligt at gennemskue. Her følger en guide til virksomheders sociale ansvar i forbindelse med aktiviteter i israelske bosættelser.

I undersøgelsen Forretning på forbudt land kigger Danwatch nærmere på danske investeringer i virksomheder med aktiviteter i og omkring israelske bosættelser. Men hvilke ansvar har danske investorer egentlig, når de har penge i virksomheder, der opererer i de besatte palæstinensiske områder?

Helt konkret tager Danwatch udgangspunkt i FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP) og den humanitære folkeret, også kendt som krigens regler, der er nedskrevet i Genéve-konventionen fra 1949.

Genéve-konventionen beskytter civile under konflikter og militære besættelser og forbyder tortur, kollektiv afstraffelse og flytning af besættelsesmagtens egne civile ind på besat område. Israel har underskrevet og ratificeret Genéve-konventionen, som derfor er gældende i de besatte palæstinensiske områder.

Hvad siger FN’s retningslinjer?

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, UNGP, bygger på humanitær folkeret og internationale menneskerettigheder og bidrager med klare retningslinjer for virksomheders ansvar for at forhindre krænkelser.

Virksomheder skal 1) undgå at forårsage eller bidrage til negativ påvirkning af menneskerettigheder gennem deres egne aktiviteter og adressere disse effekter, når de opstår, og 2) søge at forhindre eller afbøde negativ påvirkning, der er direkte forbundet til deres aktiviteter, produkter eller services af deres forretningsforbindelser, selvom de ikke selv har bidraget til disse negative indvirkninger.

Hvor transnationale virksomheder er involveret er deres hjemland forpligtet til at assistere både virksomheder og værtsland med at sikre, at virksomhederne ikke er involveret i krænkelser af menneskerettigheder, ifølge UNGP.

Særligt ansvar på besat land

UNGP blev vedtaget i 2011, og tre år senere i 2014 fremsatte en særligt nedsat arbejdsgruppe en detaljeret gennemgang af virksomheders ansvar i de besatte palæstinensiske områder.

UNGP’s arbejdsgruppe henviser til, at FN’s generalsekretær har fremhævet en række menneskerettigheder, der er påvirket negativt af israelsk bosættelsespolitik, inklusiv bygning af bosættelser, jordkonfiskering, tvangsforflytning og nedrivning af palæstinensiske beboelser, og mangel på beskyttelse mod vold fra bosættere.

Disse menneskerettigheder inkluderer, men er ikke begrænset til, retten til ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.

Virksomheder med direkte og indirekte forbindelse til aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder bør være opmærksomme på stor risiko for meddelagtighed i krænkelser af palæstinenseres rettigheder.

Derfor er virksomheder, der enten selv har aktiviteter i bosættelser eller investeringer i andre virksomheder med direkte aktiviteter i besatte områder, ifølge FN’s arbejdsgruppe forpligtet til at foretage en forøget risikovurdering (enhanced due diligence) for at sikre, at deres aktiviteter ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

En virksomheds ansvar for at respektere menneskerettighederne vejer altid tungere end national lovgivning og regulativer, hvilket konkret betyder, at selvom Israels nationale lovgivning tillader investeringer og aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, så kan en virksomheds aktiviteter stadig være i strid med FN’s retningslinjer.

Dog er der tale om retningslinjer, og der er derfor ingen sanktioner for virksomheder, der ikke handler i overensstemmelse med UNGP, hvilket er et yndet kritikpunkt af FN’s retningslinjer.

Hvis virksomhederne finder negativ påvirkning af menneskerettighederne i deres leverandør- eller varekæder, er de forpligtet til at gribe ind og om nødvendigt ophøre samarbejdet, hvis krænkelserne ikke ophører.

UndersøgelseFORRETNING PÅ FORBUDT LAND

Danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har knap 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Investeringerne er med til at undergrave to-statsløsningen og på kant med FN’s retningslinjer og eksportråd fra den danske regering. Danwatch er taget til det besatte Vestbredden for at følge op på vores to tidligere undersøgelser “Forretning på forbudt land” fra 2012 og 2014.

TemaForretning på forbudt land

Danske virksomheders investeringer i ulovlige bosættelser

FokusKonflikt & Sikkerhed

Verdens krige og konflikter er big business. DanWatch har eks. dokumenteret handel med varer fra besat land, investeringer i konventionsomfattede våben og statsobligationer i undertrykkende regimer.

RelateredeNyheder

Nye retningslinjer for ansvarlige investeringer er på vej

Regeringen fraråder fortsat investeringer, der støtter ulovlige israelske bosættelser, og varsler nye retningslinjer på vej til investorerne.

ATP frifinder sig selv

På baggrund af Danwatchs seneste undersøgelse har Danmarks største pensionskasse ATP undersøgt og frifundet deres egne investeringer i virksomheder med aktiviteter i bosættelser. Ikke godt nok, mener ekspert.

Udenrigsministeriet bakker op om Danwatch-undersøgelse

Udenrigsministeriet fastslår i svar til Søren Espersen (DF) endnu engang, at investeringer i de besatte palæstinensiske områder ikke generelt kan siges at være ulovlige, men at danske investorer alligevel risikerer at overtræde den humanitære folkeret og menneskerettighederne.

Virksomheder med aktiviteter i eller omkring ulovlige israelske bosættelser

34 børsnoterede virksomheder med økonomiske aktiviteter i eller omkring bosættelser, checkpoints, separationsmuren og/eller udvinding af naturressourcer i de besatte palæstinensiske områder - som 23 danske investorer har penge i.

Samlet opposition kalder ministre i folketingssalen om investeringer i ulovlige bosættelser

S, R, ALT, SF og EL kalder erhvervsministeren og udenrigsministeren i folketingssalen på baggrund af Danwatchs undersøgelse, Forretning på Forbudt Land, der i dag dokumenterer, hvordan danske pensionsselskaber, investeringsforeninger og kommuner har omfattende investeringer i de besatte palæstinensiske områder.