Heineken, en af verdens største øl-producenter, har indgået en aftale med 168 tidligere fabriksarbejdere i Den Demokratiske Republik Congo om at betale et – i offentligheden ukendt – pengebeløb.
Arbejdere var ansat af Heinekens datterselskab Bralima i DR Congo og blev fyret i perioden 1999 – 2003. De hævder, at fyringerne var uretmæssige og at Bralima udnyttede den ustabile politiske situation i landet til at foretage massefyringerne i et samarbejdede med en oprørsgruppe.
Det hollandske medie NRC hævder at have indsigt i fortrolige dokumenter, som viser, at Heineken skal betale i alt 1,1 millioner euro til arbejderne, som angiveligt hver især modtager omkring 31.000 euro.
Heineken vil ikke be- eller afkræfte beløbet eller anklagen om samarbejdet med oprørsgruppen, skriver Heinekens kommunikationsdirektør John-Paul Schuirink til Danwatch.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Arbejderne mener, at Heineken burde have forhindret fyringerne, og derfor klagede de i 2015 til det hollandske mæglings- og klageinstitution i Holland, NCP. Alle OECD lande har et nationalt kontaktpunkt, hvor det er muligt at klage, hvis virksomheder bryder menneskerettighederne eller handler uetisk.
NCP valgte at gå videre med klagen og har undersøgt striden i over et år samt afholdt møder med begge parter. Det er første gang, at en klage ved OECD’s mæglings- og klageinstitution har medført en kompensation i form af penge siden de blev oprettet i 1984.
Og begge parter – de fyrede fabriksarbejdere og Heineken – udtrykker tilfredshed med aftalen.
“I mange år har vi efterspurgt godtgørelse for brud på vores rettigheder, og vi er meget glade for udfaldet af denne mægling”, siger John Namegabe Bugabo, en af de tidligere ansatte, til organisationen Somo, der er en non-profit organisation, der undersøger multinationale virksomheders indvirken på mennesker og miljø.
“Vi er glade for, at parterne nået frem til et tilfredsstillende resultat i denne lange arbejds-konflik. Det sker efter omfattende og konstruktive diskussioner mellem Heineken og dets tidligere ansatte i DR Congo og under den meget gode facilitering og monitorering af NCP,” skriver John-Paul Schuirink, kommunikationschef i Heineken i en mail til Danwatch.
Joseph Wilde-Ramsing, senior researcher ved Somo og OECD Watch, kalder aftalen “historisk”.
“Dette resultat er historisk, fordi aftaler i OECD Retningslinjer, hvor anklagerne søger kompensation er sjældne. Dette vigtige udfald er et resultat af en utrættelig indsats fra arbejderne i at hævde deres rettigheder og kræve, at der bliver rettet op på situationen af Heineken gennem en professionel håndtering af det hollandske NCP”, siger Joseph-Wilde Ramsing.
Hvorfor de 168 bryggeriarbejdere blev fyret, er der forskellige svar på afhængig af, hvem man spørger. Den officielle forklaring fra Heineken er, at forretningen gik skidt på grund af borgerkrigen, og at de måtte foretage nedskæringer.
“Der var kun én årsag til, hvorfor Bralima var nødt til at lave nedskæringer på det tidspunkt: På grund af borgerkrigen var forretningen under et enormt pres og Bralima måtte justere sin størrelse og omkostninger for at forblive levedygtige. Vi måtte beholde fleksibilitet for at skalere op igen, når den politiske situation blev bedre”, skriver John-Paul Schuirink, kommunikationschef i Heineken til Danwatch.
Joseph Wilde-Ramsing siger imidlertid, at der også findes en uofficiel forklaring på massefyringerne.
“Den uofficielle grund er, at arbejderne var fastansatte og havde ret til en god pension og gode arbejdsvilkår og at Heineken ville erstatte dem med midlertidigt ansatte, som har færre rettigheder.”
Fyringerne af bryggeriarbejderne skete under det, som kaldes “Den Afrikanske Verdenskrig”, som varede fra 1998 – 2003 og involverede flere afrikanske lande. DR Congos tidligere diktator gennem 32 år, Mobuto Sese Seko var netop blevet væltet i 1997, men den nye leder Laurent-Désiré Kabila levede ikke op til forventningerne og konflikter brød hurtigt ud.
Årsagerne til borgerkrigen menes hovedsageligt at bunde i etniske konflikter og en kamp om naturressourcerne.
Rivaliseringen mellem de to etniske grupper hutuer og tutsier er en årsag. I 1994 var tutsierne udsat for folkemord i Rwanda og op mod en million mennesker blev dræbt – men tutsierne blev også forfulgt i Congo. Hvordan man skulle håndtere det, var der politisk uenighed om både internt i landet og med nabolande som Uganda og Rwanda.
Jorden i DR Congo er rig på værdifulde metaller såsom guld og kobber, og landet menes at have den største forekomst af diamanter i Afrika. Disse værdier har været og er stadig genstand for konflikter og trods store naturressourcer er befolkningen fortsat fattig.
Millioner af mennesker menes at være dræbt under og efter borgerkrigen som trak et langt spor af voldelige konflikter efter sig.
Heineken er anklaget for at udnytte den politiske uro til at lave massefyringer. De anklages for at have indhentet tilladelse til afskedigelserne fra oprørsgruppen RCD-Goma i stedet for at indhente dem fra regeringen.
Heineken vil ikke kommentere anklagen.
Amalie Linde