”Den juridiske vurdering er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Nu har vi fået afklaret det juridiske. Det har så ført til, at de [Halte Rasmussen og Co., red.] samtidig været på stedet og har skrevet os en lang rapport om, hvad der faktisk foregår. Den rapport har vi nu taget og er i gang med at diskutere med vores lokale ledelse og vores regionsledelse om der skal laves noget om. Og det er præcis spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt forretningsmæssigt, etisk og social ansvarligt, det vi gør”, fortæller Søren Lundsberg-Nielsen.
Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Elsebeth Krogh, støtter, at G4S nu flytter fokus hen på de etiske spørgsmål:
”Det er vigtigt at huske på, at problemstillingen vedrørende G4S ikke kun er af retlig karakter – men også etisk. Folkeretten er primært rettet mod stater og ikke virksomheder. For private virksomheder er det primært principperne for samfundsansvar – corporate social responsibility – som skal tages i betragtning i vurderingen af, hvorvidt virksomhedens aktiviteter lever op til standarder for
etisk adfærd.”
Også Folkekirkens Nødhjælp, som er kunde hos G4S, ønsker, at de skal forhold sig til etikken:
“G4S har nogle flotte etiske retningslinjer, som de har solgt et produkt til os på. Men dem stiller vi spørgsmål til, om de kan stå inde for. Vi har derfor indledt en kritisk dialog med dem om deres aktiviteter på Vestbredden”, siger Folkekirkens Nødhjælps Regionale Repræsentant i Mellemøsten, Mads Schack Lindegaard.
G4S kan selv det med etikken
Efter G4S har fået bistand til at tjekke lovligheden af deres aktiviteter, vil de nu internt tage stilling til, om det er etisk forsvarligt at blive på Vestbredden. De har ikke planer om at trække på ekstern hjælp til den sag:
”Ens moralske, etiske, sociale ansvarlighed, det mener jeg i virkeligheden, at man selv må tage stilling til. .. hvordan kan man få en ekstern til at gøre det?,” siger Søren Lundsberg-Nielsen fra G4S.
Han afviser samtidig, at G4S har brugt mere energi på spørgsmålet om lovlighed frem for etik:
”Jeg er ikke enig i, at vi bruger mindre tid eller kræfter på den etiske eller sociale del af det. Tværtimod, vil jeg sige, – det er det, vi har brugt langt det meste af vores tid og kræfter på, fordi den juridiske del var forholdsvis simpel og lige ud af landevejen. Det er jo den anden del, der er kompliceret, det er den, der tager tid at diskutere både med den lokale ledelse, og den region Israel hører til,” forklarer Søren Lundsberg-Nielsen.
NGO’er håber på G4S farvel til Vestbredden
G4S forventer at melde tilbage til de organisationer, der har kontaktet dem efter historien kom frem, om resultatet af deres etiske overvejelser i forhold til Vestbredden. Flere organisationer, blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke, håber på, at G4S vælger at trække sig helt ud:
”Vi ser gerne, at G4S forholder sig til sit etiske samfundsansvar i praksis, så det ikke kun er tomme ord, der står på papiret. Og derfor håber vi at de vil indfri det løfte de gav i 2002.” siger forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, Elsebeth Krogh.
Dengang udtalte daværende administrerende direktør, Lars Nørby Johansen:
”Vi vil ikke bidrage til at understøtte en situation, der er kendt ulovlig af folkeretten, uanset om vores egen optræden er lovlig eller ej.”
G4S ved endnu ikke, om de vil informere den brede offentlighed om deres etiske stillingtagen.
Frederik Johannisson
