Nyhed

Folkeafstemning i Schweiz: Uetiske virksomheder skal kunne retsforfølges

31. okt 2016

Schweizerne går til stemmeurnerne for at beslutte, om det fremover skal være lovpligtigt for virksomheder at være socialt ansvarlige.

En folkeafstemning i Schweiz kan tvinge schweiziske virksomheder, der ikke tager hensyn til miljøet eller arbejdernes rettigheder, til at ændre praksis.

80 ngo’er heriblandt  Amnesty International, Greenpeace og Swissaid står bag initiativet ‘Responsible Business Initiative’, som har samlet 120.000 underskrifter, og dermed er berettiget til en folkeafstemning. Det skriver Euractive.com.

Direkte Demokrati

I Schweiz er der direkte demokrati. Indsamles der over 100.000 underskrifter inden for 18 måneder kan der stilles krav om en folkeafstemning til en ændring af forfatningen.

Målet er at gøre virksomheder mere ansvarlige for de følgevirkninger, deres forretninger har, både når de opererer i Schweiz og i andre lande, og det vil det have en positiv påvirkning af virksomhederne, vurderer Andreas Rasche, professor ved Copenhagen Business School.

“Frivillige rammer bliver ofte kritiseret for at være for vage, og her vil vi potentielt kunne se juridisk handling. Det vigtige er her, at de bløde retningslinjer bliver hærdede”, siger Andreas Rasche.

Folkene bag folkeafstemningen stiller forslag om, at FN’s retningslinjer for virksomheder bliver obligatoriske. Hvis virksomhederne ikke er gode nok til at passe på mennesker og miljø, skal ofre have lov til at prøve sagen ved retten i Schweiz.

FN's retningslinjer

FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder (UNGP) er frivillige, men alle virksomheder i alle lande er omfattet af dem. Retningslinjerne bygger på, at staten har ansvar for at beskytte menneskerettighederne, virksomheder skal respektere menneskerettighederne – også når staterne fejler i deres ansvar – og mennesker, som udsættes for krænkelser af deres rettigheder skal sikres klagemuligheder.

Virksomheder skal konkret:

  • Identificere potentielle risici for mennesker og miljø i forbindelse med virksomhedens aktiviteter.
  • Adressere disse potentielle negative følgevirkninger for at forhindre dem.
  • Rapportere synligt om disse krænkelser og om virksomhedens tiltag for at afbøde dem.

Kilde: UN Guiding Principles on Business and Human Rights.

I dag er det frivilligt at have en CSR-politik og mange, store virksomheder har også valgt at have en. FN’s medlemslande er blevet enige om, at virksomheder har et moralsk ansvar for ikke at forringe miljøet eller arbejderes vilkår. Men ansvaret er ikke juridisk bindende, og det er altså, hvad schweizerne skal stemme om.

 

Folkeafstemning sender stærkt signal

Schweiz er hjemsted for mange, store, internationale virksomheder. Verdens største mineselskab Glencore, fødevarevirksomheden Nestlé samt den farmaceutiske virksomhed Novartis har alle hovedkontor i det lille alpeland.

Det kan medføre et signifikant skifte for virksomhedspraksis i Schweiz, mener folkene bag folkeafstemningen, Responsible Business Initiative.

“Schweiz, som tilhører en af verdens 20 største økonomier og har meget liberale økonomiske rammer, og som i øvrigt er berømt for bankhemmeligheder og skatteunddragelse, kunne sende et stærkt signal til omverden”, siger Urs Rybi, projektleder i Responsible Business Initiative.

Andreas Rasche fra CBS har også den holdning, at signalværdien er stærk. Men i samme ombæring stiller han spørgsmål ved, hvor meget en afstemning vil ændre i praksis.

“Ulempen er praktisk implementering. De fleste menneskerettighedskrænkelser sker i tredjeverdenslande, og dermed vil Schweiz være nødt til at indføre lovgivning, som tillader, at schweiziske virksomheder tages i retten for krænkelser i andre lande. Traditionelt set har stater været temmelig varsomme over for sådanne juridiske foranstaltninger, fordi de rejser en masse problemstillinger”, siger Andreas Rasche.

“Jeg tror ikke, det vil have nogle umiddelbare praktiske konsekvenser, måske i det lange løb, da implementering er vanskelig. Men det vil være en god ting, fordi andre lande potentielt set vil kopiere det.”

Folkeafstemningen vil sandsynligvis blive afholdt i slutningen af 2018, forklarer Urs Rybi. Hvis der er flertal for forslaget samt et flertal af de 26 kantoner (delstater), så skal ændringen skrives ind i forfatningen. Men derfra og til at det udmønter sig i en konkret lov, er der igen et stykke vej, siger Urs Rybi.