Nyhed

Fiskerne fastholdes i fattigdom

14. okt 2010

Der er langt fra robådene drevet frem ved håndkraft til de europæiske industrielle fiskefartøjer. Og den udvikling af Mozambiques fiskeindustri, som fiskeripartnerskabs-aftalen med EU skulle skabe, ser fiskerne ikke meget til i Tofo.

Fiskerisektoren er rygraden i mange af lokalsamfundene langs Mozambiques kyst. Mere end 90.000 mennesker er direkte involveret i sektoren, og omkring en halv million mozambiquere er direkte afhængige af fiskeriaktiviteter som deres daglige levebrød.

Imidlertid fanger de ikke-industrielle fiskere ikke altid tilstrækkeligt til at forsørge sig selv og deres familier. Kun tre procent af de 15.000 ikke-industrielle fiskerbåde, som står for 80 % af Mozambiques havfiskeri, har motor. De fleste af dem mangler derfor den nødvendige motorkraft, der kunne bære dem længere ud på havet, hvor den store fangst er.

Lorenzo Armado, der arbejder som fisker i Tofo, forklarer, at de ikke finder fisk tæt på stranden: ”Vi er nødt til at sejle flere mil ud fra kysten, og det er hårdt, når man bruger håndkraft”. Så når fiskelicenser, husholdning og andre regningerne skal betales, er han nødt til at supplere indkomsten med arbejde på de lokale landmænds marker, før han kan sætte mad på bordet til sin familie.

Fisk udgør en væsentlig del af mozambiquernes proteinindtag og er derfor en vigtig del af deres fødevaresikkerhed. Men selv for fiskerne i Tofo kniber det med at få proteiner nok. ”Jeg kæmper for at fange tilstrækkelig med fisk til familien. Når det ikke lykkedes, er vi nødt til selv at købe dem på markedet”, beretter fiskeren Francisco Fernando.

Til trods for den beskedne fangst er der ikke mange alternativer, når bådene kommer tomme hjem. Ifølge Pedro Rafael, chef for den lokale gruppe af fiskere i Tofo, er fiskeri mere eller mindre det eneste erhverv, som fiskerne kender til, og de kan ikke uden videre skifte karriere. ”Det her er vores arbejde”, understreger han.

 

UndersøgelsePirattun på dåse

EU stjæler tun fra Afrika

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.

RelateredeNyheder

Det store tuntyveri

Hvert år slipper forhærdede kriminelle godt af sted med at stjæle milliarder af kroner fra verdens fattigste. Piratfiskeri begynder langt ude på havet og ender i din indkøbskurv.

Pirattun på dåse

Når danske forbrugere køber dåsetun fra det lokale supermarked, kan de ubevidst være med til at støtte EU’s piratfiskeri i Afrika. Det viser DanWatch's undersøgelse af tunfisken, fra den bliver fisket op af havet, til den havner på hylderne i danske fødevarebutikker.

Fiskeriaftale med EU gavner Mozambique minimalt

EU's fiskeripartnerskabsaftale med Mozambique giver EU's egne fartøjer muligheden for at fange tun i Mozambiques farvande mod kompensation til landets Fiskeriministerium.