Nyhed

Fiskeriaftale med EU gavner Mozambique minimalt

14. okt 2010

EU's fiskeripartnerskabsaftale med Mozambique giver EU's egne fartøjer muligheden for at fange tun i Mozambiques farvande mod kompensation til landets Fiskeriministerium.

Udover den økonomiske byttehandel pålægger partnerskabsaftalen fra 2007 EU ”at promovere ansvarligt fiskeri i den mozamibiquiske fiskerizone med henblik på at garantere bevarelsen af bæredygtigudnyttelse af fiskeressourcer og udviklingen af Mozambiques fiskerisektor”.

Fiskeriaftalerne skal dog ikke forveksles med udviklingsbistand. De forhandles på plads under stærkt konkurrenceprægede forhold med EU som en både erfaren og hård forhandler.

EU-fartøjerne fisker i Mozambiques farvande, hvor de nationale fartøjer ikke kommer ud. Fiskene sejles direkte til andre markeder, så udover licensbetalingen gennem fiskeriaftalerne bidrager EU-fartøjerne ikke til Mozambiques nationale økonomi, hverken gennem job, fisk til det nationale marked, fisk til forarbejdningsindustrien eller gennem nogen anden merværdi.

Mozambique har mangeårige kontrakter med de spanske tunfiskeriorganisationer ABANAC og OPAGAC, der i 2008 blev taget for piratfiskeri i Seychellernes farvande.

UndersøgelsePirattun på dåse

EU stjæler tun fra Afrika

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.

RelateredeNyheder

Det store tuntyveri

Hvert år slipper forhærdede kriminelle godt af sted med at stjæle milliarder af kroner fra verdens fattigste. Piratfiskeri begynder langt ude på havet og ender i din indkøbskurv.

Pirattun på dåse

Når danske forbrugere køber dåsetun fra det lokale supermarked, kan de ubevidst være med til at støtte EU’s piratfiskeri i Afrika. Det viser DanWatch's undersøgelse af tunfisken, fra den bliver fisket op af havet, til den havner på hylderne i danske fødevarebutikker.

Fiskerne fastholdes i fattigdom

Der er langt fra robådene drevet frem ved håndkraft til de europæiske industrielle fiskefartøjer. Og den udvikling af Mozambiques fiskeindustri, som fiskeripartnerskabs-aftalen med EU skulle skabe, ser fiskerne ikke meget til i Tofo.