Nyhed

Billedreportage: Rishøst i Indien

8. sep 2014

Størstedelen af verdens basmatiris produceres i 'Basmatibæltet', der strækker sig langs foden af Himalaya i Indien. Her arbejder migrantarbejdere hårdt uden kontrakt og til en løn, de ikke kan leve for. Samtidig tvinger lån med ågerrenter og aggressiv marketing af farlige, dyre pesticider risbønderne ind i en gældsspiral. Danwatch har været i Indien for at undersøge produktionsforholdene omkring de ris, der havner på hylderne i de europæiske supermarkeder og bringer her en billedreportage.

Du kan læse historien om de migrantarbejdernes forhold her og om brugen af de giftige pesticider og de dyre lån her.

Manuel høst af basmatiris i Ramba Village i Karnal, Haryana.

Tidlig basmatihøst i Rambla Village i Karnal. Haryana.

På marken bliver de uafskallede ris læsset på en lastbil og kørt direkte til kornmarkedet.

Det forbedrer riskornenes kvalitet og opbevaringsevne at rense dem for strå og sten efter høsten.

Arbejdere aflæsser nyhøstede basmatiris på New Grain Market i Karnal, Haryana.

Riskornene skal opfylde visse krav til længde, bredde og aroma.

Arbejdere klipper den tre måneder gamle basmati ned for at kornene kan gro bedre. Taraori i Karnal, Haryana.

En arbejder stabler poser med formalede basmati på en mellemstor rismølle i Tataori i Karnal, Haryana.

De kemikalier, der skal sprøjtes på basmatimarkerne, bliver blandet med bare hænder i Jaitu, Pujab.

TemaInvesteringer i Indisk gældsslaveri

Film og undersøgelse om højrentelån til fattige indiske bønder

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.