Nyhed

Banker har ingen politik for fødevarespekulation

23. sep 2011

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation ved at tilbyde kunder at investere i strukturerede obligationer, der baserer sig på fødevarepriser. Ingen af bankerne anser spekulation i fødevarer som et problem.

Landets tre største banker profilerer sig på samfundsansvar og har tilsluttet sig de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer. Danske Bank og Nordea har også tilsluttet sig FN’s Global Compact, som siger, at virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af disse. Ifølge FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder har alle mennesker ret til mad.

Alligevel anser de tre storbanker det ikke som et problem at spekulere i fødevarer. Bankerne inkluderer ikke fødevarespekulation i politikker for samfundsansvar og informerer ikke kunder om, at spekulation i sig selv kan medføre prisstigninger og -fald på fødevarer.

Nordea uden holdning

Med en andel på en milliard kroner står Nordea for hovedparten af investeringerne i strukturerede obligationer baseret på fødevarepriser, som landets tre største banker tilbyder kunderne. Banken fortæller heller ikke sine kunder om, hvordan fødevarespekulation påvirker prisen på fødevarer.

Nordea tilsluttede sig i 2004 FN’s Global Compact, der blandt andet baserer sig på FN’s menneske­rettigheder, som omfatter retten til mad.

”Samfundsansvar indgår løbende i vores overvejelser ved udstedelse af produkter. Når en debat som denne om fødevarer pågår, og når en FN-organisation kommer med en ny rapport om emnet, som det lige er sket, så lytter vi til det og ser ind i det, som Nordea tilbyder og står for”, siger pressechef Claus Christensen.

Men de seneste tre års rapporter fra FN-organer, Verdensbanken og anerkendte eksperter har endnu ikke fået Nordea til at tage stilling til de negative konsekvenser af fødevarespekulation.

”Vi er i gang med at analysere området og forventer at være klar med en konklusion senere i år”, siger Claus Christensen fra Nordea.

Jyske Bank: ”Vi mener ikke, at fødevarespekulation er et problem”
Ifølge afdelingsdirektør Henning Mortensen følger Jyske Bank i høj grad med i debatten om spekulation, i form af investeringer i råvareindeks, påvirker prisstigninger og -fald på fødevarer. Han påpeger, at FN ikke har entydige konklusioner på området:

”Ifølge FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, skabte investeringer i råvareindekser, herunder fødevarer, ikke prisboblen i 2008, men forstærkede den. Men FN’s konklusion er ikke entydig omkring de præcise årsager til dette”, siger Henning Mortensen.

”Vi mener ikke, at fødevarespekulation er et problem. Der er langt mere tungtvejende faktorer, som påvirker prisdannelsen på fødevarer i udviklingslande. Det kan for eksempel være politiske forhold såsom det russiske eksportstop for hvede, beslutninger om at bruge bioethanol i brændstof, krige. Og det kan være klimaforhold, dårlig høstudbytte og befolkningstilvækst”, siger Henning Mortensen.

Jyske Bank har ikke tilsluttet sig FN’s Global Compact, da banken ikke vil lade sig binde af bestemte konventioner. Som en undtagelse tiltrådte Jyske Bank sidste år de FN-støttede principper for ansvarlig investering UN PRI.

Danske Bank afventer entydige konklusioner

Danske Bank følger løbende med i undersøgelserne, der bliver foretaget, men fortæller ikke sine kunder om problematikken, fordi undersøgelserne ifølge banken ikke har entydige konklusioner endnu.

“Vi mangler entydige konklusioner på området på trods af at forholdet i stigende grad bliver undersøgt. Forskningen på området stritter lidt i forskellige retninger. At man kan finde korrelationer er ikke ensbetydende med, at der er kausalitet. Og det handler om bevisførelse”, siger Thomas H. Kjærsgaard, der er Head of CRI and Corporate Governance.

Danske Bank tilsluttede sig FN’s Global Compact i 2007 og de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer i 2010.

UndersøgelseDanske banker tjener på sult

Nordea, Danske Bank og Jyske Bank bidrager til fødevarespekulation, der er med til at presse priserne på mad i vejret og skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og sult

TemaSultens spekulanter

Danske banker tjener på sult

FokusFødevarer

Fødevareproduktion i u-lande er tæt knyttet til forbruget af mad i udviklede lande. I 2050 skal kloden brødføde 9 milliarder mennesker, hvilket stiller store krav til fødevareindustriens virksomheder og investorers samfundsansvar. DanWatch ser på konsekvenserne af vores forbrug i de fattigste lande.

RelateredeNyheder

Interview: Dokumentar om Etiopien seks år undervejs

Danwatch har mødt den svenske instruktør Joakim Demmer, der har brugt seks år på dokumentaren ‘Dead donkeys fear no hyenas’, som har verdenspremiere på CPH:DOX. Filmen giver et unikt indblik i problematikkerne ved ‘land grabbing’ i Etiopien, der ellers ofte er lukket land for journalister.

Nordea dropper spekulation i fødevarer

Et halvt år efter DanWatchs undersøgelse af danske bankers involvering i fødevarespekulation siger Nordea nu stop.

Sewangas brødsalg taber på prisstigning

Sewanga Goodman forsørger sin familie som brødsælger på gaden i Ugandas hovedstad. Prisen på brød er næsten fordoblet på et år, men Sewanga Goodman tjener ikke mere end før.

Lucy: “Vi har ikke råd til brød længere”

Der er råd til mad, husleje og skole, men heller ikke mere, for Lucy Mutedi.

Lokalt bageri mister kunder

Indtægten er faldet i det lille bageri I Kampala, for kunderne har ikke længere råd til at købe brød.

Først afskaffede vi morgenmaden

Spekulation i råvarer er med til at øge priserne på brød og andre fødevarer i Uganda, så familier ikke længere har råd til mad. Tørke truer med at presse priserne yderligere op.