Undersøgelse

Danske tøjproducenter er uvidende om børne- og tvangsarbejde i bomuld

Undersøgelsen viser ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld’ viser risiko for børne- og tvangsarbejde i bomuldsproduktion til danske forbrugere. Mange tøjproducenter aner ikke, hvordan deres bomuld produceres.

De plukker bomuld i 10-12 timer hver dag. Kvinder, børn og mænd knokler i Usbekistans bomuldsmarker, de lever i markerne, ofte uden adgang til rent drikkevand og mad. Og problemet er langtfra isoleret til Usbekistan.

DanWatch har kortlagt rapporter om børne- og tvangsarbejde i 80 procent af den globale bomuldsindustri. I fem af de største bomuldsproducerende lande, Usbekistan, Kina, Indien, Pakistan, Brasilien, er der rapporter om omfattende børne- og tvangsarbejde, men også i mindre grad i USA.

En stor del af bomulden ender i Europa og USA, hvor det anvendes i tøj og tekstiler. Ifølge en ny survey fra DanWatch ved danske tøjvirksomheder meget lidt om, hvor deres bomuld kommer fra, og under hvilke forhold det produceres.

Undersøgelsen viser

  • 11 virksomheder kender ikke oprindelsen af al deres bomuld.
  • Virksomheder, der ved, hvor de får alt eller dele af deres bomuld. angiver Indien, Kina, USA og Tyrkiet som oprindelseslande.
  • Kun få virksomheder stiller konkrete krav om bomulden i deres produkter.
  • 4 virksomheder har en egentlig politik om, at de ikke anvender bomuld fra Usbekistan.

Svært at spore bomuld

Bomuldens vej til Europa og USA er kringlet, da den ofte er igennem seks- syv led, før den ender i tøj på danske hylder. Allerførst bliver den solgt på globale markeder, hvorefter den sendes til spinderier og spindes til tråd. Spinderierne bruger ikke kun bomuld af én oprindelse, men kan blande bomuld dyrket i forskellige lande for at ramme den ønskede kvalitet. Næste led i kæden er strikning eller vævning af tekstiler, der igen videresælges til producenten af den endelige vare, der producerer for eksempel jeans eller t-shirts.

Bomuld via Bangladesh

Bangladesh har en minimal bomuldsproduktion i modsætning til Kina, der er verdens største bomuldsproducent. I Kina plukker børn helt ned til seks års-alderen  bomuld, som de bærer i tunge læs, og særligt i Xinjang, der er den største bomuldsproducerende region i Kina, er der rapporter fra US Labor Department om studerende, der tvinges ud i bomuldsmarkerne for at arbejde.

Tilsammen importerer de to lande langt hovedparten af usbekisk bomuld, og de er samtidig er hhv. den største og tredjestørste eksportør af tøj og beklædningsgenstande til Danmark. Bomuld plukket under tvang eller af børn kan ad denne vej ende i danske produkter som t-shirts, tennissokker eller bukser.

En industri med store problemer

Endelig kan bomulden handles via lande som Tyskland, Sverige og Italien, der også er store eksportører af beklædning til Danmark og samtidig store aftagere af beklædningsgenstande fra bla. Bangladesh og Kina. Der rapporteres dog om problemer med børne- eller tvangsarbejde i produktionen i alle de seks største bomuldsproducerende lande.

I Indien i 2010 arbejdede knap 380.000 børn i landets fire primære bomuldsregioner med at sortere bomuldsfrø eller adskille frøene fra bomuldsfibrene på fabrikker, hvor de bl.a. bliver udsat for støv, der kan give alvorlige lungesygdomme.

I Pakistan arbejder særligt piger helt ned til syv år med at så, vande og sprøjte pesticider i bomuldsmarkerne, og ifølge pakistanske Labor Education Foundation har bomulden, mængden og karakteren af børnearbejde ikke ændret sig de senere år.

DownloadUndersøgelse

Dokumentation

Dato: 24. sep 2014

Bag OmUndersøgelsen

Undersøgelsen er finansieret fra Danidas CSR-pulje.

TemaTøjets Tragedier

Elendige arbejdsforhold og ødelagte liv

FokusTekstil

Historien bag tøjet i dit klædeskab gemmer ofte på store omkostninger for mennesker og miljø. Fra vand- og pesticid-forbrug og børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh.

NyhederDanske tøjproducenter er uvidende om børne- og tvangsarbejde i bomuld

Danwatch udgiver undervisningsmateriale

Når 4.-7. klasse på mandag begynder i skole, kan der komme bæredygtigt forbrug på skoleskemaet. For hvordan er vores mobiltelefoner, tøj og fødevarer egentlig produceret? Danwatchs første undervisningspakke om fødevareproduktion, menneskerettigheder og forbrug er nu tilgængeligt for skolelærere.

Hvad ved du om produktionen af det tøj, du tager på om morgenen?

Dokumentarfilmen Design With Dignity kigger nærmere på designeres ansvar og mulighed for at påvirke produktionen af det tøj, de har på tegnebrættet. I filmen kan du møde Danwatchs researcher Sarah Dieckmann, der har lavet undersøgelsen 'Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld'. Her svarer hun på, hvorfor netop bomuld er en problematisk vare at handle med.